Books by – Diverse

På den thailandske restaurant Ban-Gaw beliggende på Indre Vesterbro i København åndede alt fred og idyl, mens gæsterne på en ellers mørk og kold vinteraften i januar 2009 indtog deres eksotiske retter. Hvad, de ikke vidste, var, at de i løbet af aftenen, siddende på første parket, skulle blive vidner til endnu et koldblodigt likvideringsforsøg, begået som led i den bandekonflikt imellem på den en side Hells Angels og deres støttegruppe AK81 of på den anden side indtil flere toneangivende indvandrergrupperinger. Likvideringsforsøget gav efterfølgende anledning til en målrettet og intens efterforskning og herunder jagt på to gerningsmænd, hvoraf den ene skulle vide sig af være fuldgyldigt medlem af Hells Angels.

Bedrageri kan have sit udspring i mange ting, men den egentlige baggrund er som hovedregel, at gerningsmanden vil berige sig, som vi skal se i denne sag, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvorledes man kan bedrage sig til andres penge. Mange har undret sig over de forholdsvis strenge straffe, der er for formueforbrydelser sammenholdt med straffen for voldsforbrydelser. Forklaringen skal findes i, at vores samfund er baseret på skriftlige aftaler. Vores arbejde er baseret på en arbejdskontrakt, vi har skriftlig aftale om, at der hver måned går løn ind på vores konto, vi har en skriftlig aftale med banken om, hvorledes vores penge skal placeres og anvendes, vi har skriftlig aftale om køb af vores bolig, bil og meget andet. Hvis man ikke kan stole på disse skriftlige aftaler, eller hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man kan stole på hinanden i disse forretninger, vil vi få et uholdbart samfund. Derfor ser samfundet med stor alvor på bedragerier og formueforbrydelser. I denne sag begik en dansker, bosiddende i Riga i Letland, en række bedrageriforhold på flere fronter, der både gerningsindholdsmæssigt og geografisk rækker over en række lande i Europa.

Karsten og Ellen var et ældreægtepar, der efter et langt arbejdsliv havde et godt og aktivt otium på deres landejendom i Skovby, tæt ved Galten i Midtjylland. De havde en god og tæt kontakt til deres tre voksne børn og mange børnebørn og var så småt begyndt at forberede sig på, at en søn skulle overtage landejendommen. Familiens gode hverdag blev brat ødelagt, da 76-årige Karsten og 68-årige Ellen natten til den 2. oktober 2008 blev udsat for et "hjemmerøveri", hvorunder Karsten bliver dræbt. "Hjemmerøveriet", der af mange er kaldt det hidtil groveste i Danmark i nyere tid, fik enorm bevågenhed i pressen og offentligheden.Den omfattende efterforskning kom til at afdække professionelle "tyvebander" fra både Litauen og Rumænien.

En livsfarlig bombe forklædt i en vinkasse og kamufleret ed en buket blomster – det var, hvad en murer i Københavns Sydhavn en morgen fandt ude foran sin hoveddør til lejligheden. Politiet stod foran en større efterforskning. En meget hævnlysten sydamerikaner, bosat på Fyn, var bagmanden.Navnene på de involverede personer er anonymiseret.

Hun kravlede rundt i sit net og tral flere og flere mennesker ind i sine løgne og manipulationer, men til sidst strammedes nettet om hende, og et mere end ti år gammelt drab på hendes mand blev opklaret og gav ro til den efterladte familie. Opklaringen af sagen startede med, at ‘‘Den sorte Enke‘‘ i juni 2002 dræbte sin tidligere svigersøn, da han kom for at hente sin lille datter til samvær.

Lørdag den 26. januar 2002 klokken 10.20 modtog vagthavende ved Skanderborg Politi en anmeldelse om, at der i Hou Havn var fundet en død mand. Ambulance og ambulancelæge blev sendt til stedet, hvor falckredderne løftede liget fra havnebassinet op på betonplatformen ved ophalerstedet, hvor liget blev tildækket med et lagen. Ambulancelægen erklærede klokken 10.45 personen for død. Ordenspolitiet fra Skanderborg ankom ligeledes til stedet, og de tilkaldte straks kriminalpolitiet, idet der ikke var tvivl om, at der var sket en forbrydelse – et drab. Der var tale om en mand på 50-60 år, hvis arme og hænder var bundet på ryggen. Han var blevet tilføjet et snit i halsen, og ambulancelægen kunne endvidere oplyse, at han var blevet skudt. Ved en umiddelbar undersøgelse af den afdødes beklædning med videre fandtes der intet, der kunne identificere den pågældende. Ambulancepersonalet oplyste på stedet, at de ved deres ankomst fandt dræbte liggende på bunden af havnebassinet med hovedet mellem nogle sten. Da der på findetidspunktet var lavvandet, lå dræbtes krop på sandbunden uden at være dækket af vand.

Fredag den 21. juni 2002 kørte en gul motorcykel med to mænd mod Nordea Bank i Ålsgårde Centret i Nordsjælland. Motorcyklen kørte målrettet og med stor hastighed mod banken. Da de kom frem til banken, blev motorcyklen parkeret umiddelbart udenfor, og begge mænd gik ind i banken med hjelmene på. I banken tog den ene mand straks en revolver frem og truede bankpersonalet. Bankpersonalet var ikke uvant med situationen, da de to gange tidligere samme år nemlig den 14. juni og en 20. juni ligeledes havde være udsat for røveri. Dette røveri skulle dog vise sig at være af en noget anden karakter end de to tidligere røverier.

En lørdag formiddag var 39-årige Sharifa sammen med sine døtre 5-årige Muna og 11-årige Faiza samt sine forældre Abaan og Salima taget på indkøbstur til Isenkræmmeren på Hovedgaden i Hørsholm. Sharifa var et halvt år forinden flyttet fra sin mand Said og havde efter et halvt års ophold på et krisecenter netop fået sin egen lejlighed, hvor hun skulle starte et nyt liv alene med sine tre børn. Hun var sammen med forældrene, der var på besøg fra Norge, og sine døtre ude for at foretage indkøb til sin nye lejlighed, da et tilsyneladende tilfældigt møde med eks-maden Said fik fatale følger for familien.Samtlige navne i artiklen er opdigtede.

At have en viden om en forestående forbrydelse er en stor fordel for politiet, hvilket var tilfældet i den er omtalte artikel, hvor en efterforskning i en anden politikreds gav oplysning om, at et pizzeria i den mindre by, Solbjerg, der ligger cirka 15 kilometer syd for Århus, muligvis skulle brændes af. Det giver politiet en chance for at fange en eventuel gerningsmand, inden forbrydelsen bliver forøvet, men virkeligheden skulle vise sig at blive en anden.

Torsdag den 10. april 2003 klokken 19.38 blev 87-årige Gerda fundet dræbt i sit hjem i Frederikshavn. Hun var blevet dræbt ved stump vold og havde været udsat for seksuelle overgreb. Kun fem dage efter blev to kvindelige rengøringsassistenter på henholdsvis Munkebakkeskolen og i Fladstrand Kirkes administrationsbygning i Frederikshavn indenfor kun 11/2 time overfaldet på deres arbejdspladser og udsat for grov vold. Alt tydede på, at der var tale om samme gerningsmand til de tre forhold. Da gerningsmanden senere blev identificeret, viste de sig, at han havde yderligere to tidligere forhold på samvittigheden, begge vedrørende vold og voldtægter mod ældre kvinder i Frederikshavn-området.

Internettet er i dag en del af de fleste danskeres hverdag. Det almindeligt, at både voksne og børn har adgang til den vidunderligt store verden, som internettets muligheder frembryder. Men internettet har også en mere mørk side, som blandt andet dette sagskompleks med udgangspunkt i Silkeborg i Jylland viser. Her optrævles et edderkoppespind af sager, hvor 33-årig Thomas, blandt andet via "grooming" over en årrække, formår han også at få unge piger til at vise sig nøgne på webcam og sende nøgenfotos.

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.

Fredag den 22. maj 1992 lidt over middag bragede der er skud midt i Skanderborg. Dette skud var indledningen til anholdelsen af to gerningsmænd, som netop havde forøvet røveri mod Den Danske Bank på Højvangens Torv i Skanderborg, og hvor fremgangsmåden var identisk med andre bankrøverier forøvet i Esbjerg, Vejle og Horsens Politikreds.Anholdelsen førte til, at Rejseafdelingen blev tilkaldt til Skanderborg Politikreds, idet der var tale om grænseoverskridende kriminalitet. Endvidere deltog der kriminalfolk fra Skanderborg og Esbjerg Politi.

Et røveri mod juvelerforretningen Klarlund, Østergade 22, København K, forøvet onsdag den 17 april 2002 klokken 10.10 med et samlet udbytte på 49 ure til en samlet værdi af 1.589.700 kroner gav anledning til, at dansk politi fik kendskab til den polske kriminelle organisation kalder Koszalin-banden.

Artiklen fortæller om det arbejde, der førte til optrævling af den til dato største ring af pædofile, som seksuelt misbrugte egne og andres børn, og derefter spredte billederne og videoklippene af misbruget via Internettet. Misbruget strakte sig fra berøring til sadistiske scener, hvor børn blev bundet, slået og voldtaget. Artiklen beskriver det arbejde, der er foretaget i sagen med hensyn til undersøgelse af de sikrede datamedier, samt det internationale samarbejde, der blev etableret i sagen. Efterforskningen har ført til mindst 22 anholdelser i otte lande, og til dato er flere end 100 børn blevet identificeret som værende seksuelle ofre for de personer, som skulle være deres beskyttere mod alverdens ondskab og nederdrægtighed.

Denne sag er interessant ud fra, at der internationale samarbejde landene imellem kan føre til, at en trusselsag i Aalborg giver anledning til opklaring af en drabssag forøvet i Norge to år tidligere. Politiets gode våben om DNA-profiler var igen effektivt.

Der er, som andre har nævnt i disse reportager, mange forskellige motiver til drab. I den nærværende sag, var de oplysninger, der fra begyndelsen af efterforskningen tonede frem, at den dræbte, der tidligere havde været ‘‘kreaturhandler‘‘ og også ejede flere ejendomme, havde mange kontante penge på bopælen, og at dette forhold var kendt i området, hvor han boede. Dræbte blev af nogen kaldt ‘‘Leo Mange Penge‘‘, og disse oplysninger/rygter pegede fra begyndelsen i retning mod et rovmordsmotiv. Efterforskningen viste, at hovedmotivet til drabet på Leo Kristensen umiddelbart var noget helt andet.

Denne hændelse fandt sted for nogle år siden i en bygd i Nordgrønland. En ung mand begik her den måske mest ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at fratage andre mennesker deres liv. Ikke blot dræbte han en ung kvinde på 26 år og dennes 6-årige datter, men han dræbte her sin kusine og dennes barn – mennesker, som han angiveligt i et og alt elskede og forgudede. Jeg har med min fortælling også det ønske at give læserne indsigt i de følelser, der for "den sagsbehandlede politiuddannelse" ofte er knyttet til sådanne dramatiske hændelser – følelser, der for altid vil følge med som en skygge på både godt og ondt.I artiklen nævnes reservepolitibetjent samt kommunefoged – begge er vellidte og respekterede personer i lokalsamfundet – de har ingen politimæssig uddannelse eller baggrund.Navnene i artiklen er ændret.

Dette er en artikel om et brutalt drab på en norsk stewardesse, som var indlogeret på hotel Radisson Blu i København.Dræbte, som havde gjort voldsom modstand, var påført i alt 63 skader i ansigtet og på kroppen.Efterforskningen kastede ret hurtigt kistanken med en person, som havde indfundet sig i kasinoet på hotellet om eftermiddagen den 1. marts 2010 og som samme aften tog elevatoren til 22. Etage.Gerningsmanden blev 2. marts identificeret som den rumænske statsborger Clita, hvorefter han blev international efterlyst samt intenst søgt i København. Clita meldte sig selv den 3. marts til svensk politi og blev dagen efter overført til Danmark.

Frede og Danny stod inde i stuen hos pensionisten Verner. De havde netop opbrudt et vindue i soveværelset vel vidende, at Verner var hjemme, vel vidende, at de nu ville komme til at stå ansigt til ansigt med beboeren og ville blive konfronteret med ham inde i stuen.Med et kunstfærdigt udskåret håndlavet manglebræt i hånden, som de to mænd havde fundet i soveværelset, og med ordene, som Danny havde printet ind i hovedet på ham: "Han skal gokkes ned med det samme, inden han kan nå at tilkalde hjælp", stod Frede med manglebrættet i hånden klar til brug.

I foråret og hen over sommeren i 2012 blev to direktører for et stort engrosfirma, der leverer varer til blandt andet restaurationsbranchen i det storkøbenhavnske område, udsat for massivt hærværk mod firmaet, mod firmaets køretøjer og mod direktørernes private bopæle. Det udviklede sig til trusler på livet, afpresning og forsøg på kidnapning. De to direktører havde en vis mistanke til en tidligere betroet og værdsat medarbejder, der i december 2011 var blevet bortvist og fyret fra firmaet. En mistanke, der senere viste sig at have bund i virkeligheden. Navne og steder i artiklen er opdigtede.

Verden vil bedrages, siger det gamle ordsprog.Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup?Hvem husker ikke en vis Hr. Marquis o.s.v., o.s.v., o.s.v.Egentlig skulle man tro, at folk blev klogere og mere forsigtige, men historien viser noget andet.Hovedpersonen i denne beretning er en 40-årig mand – bistandsklient – der tidligere har været i konflikt med loven. Lad os kalde ham Hammer.Han passer på ovenstående karakteristik. Skruppelløst trådte han andres følelser under fode og efterlod dem, der på den ene eller anden måde holdt af ham, med dybe sår i sjælen.Han var i stand til at fremstille så fantasifulde historier for ejendomshandlere, advokater og andet godtfolk, at disse dansede rundt om den formodede guldkalv i deres iver efter at behage ham. Han trak dem rundt i manegen på en sådan måde, at mange endnu i dag sikkert har røde øren, når de mindes ham.

Den 5. juli 1948 forsvandt den dengang 15-årige bogbinderlærling Henning Carøe Jensen sporløst under en cykelferie på Silkeborg egnen.Først halvandet år senere dukkede de første spor op, og først i 1955 fandt politiet drabsmanden.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

I sommeren 1984 forsvandt en ung mand pludselig fra sin lejlighed med sine to hunde. Det så ud, som om han var taget ud at rejse, men efterhånden som tiden gik, virkede hans forsvinden mere og mere mistænkelig. Først efter et omfattende efterforskningsarbejde blev hændelsesforløbet klarlagt, og de ansvarlige blev stillet til regnskab for ‘‘rejsen‘‘.I denne beretning er der benyttet opdigtede personnavne.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene. Sager:"Gidsel i Manila""Et drama i natten""Barnedrabet i Randers""Tyveri førte til tortur og drab""Et mord i Ørstedsparken""Åh - nej, røveri""En meget usædvanlig sag"

Den 11. august 1992 blev liget af en 78-årig eneboer fundet på en delvis sammenstyrtet landejendom mellem Dronninglund og Aså i Vendsyssel, hvor han havde bopæl, og hvor han havde indrettet sig i laden. Det blev fastslået, at eneboeren var blevet dræbt som følge at stump vold mod kraniet samt spark mod kroppen, ligesom en plastic var trukket ned over hans hoved, hvilket kan have medført kvælning.

Danmarks verdenskendte turistattraktion, Den lille Havfrue, er blevet skabt af billedhugger Edvard Eriksen, som i øvrigt brugte sin hustru Eline Eriksen som model.Den lille Havfrue blev skabt i 1913 på bestilling af brygger Carl Jacobsen. Anledningen var bryggerens begejstring for Ellen Price i Fini Henriques H.C. Andersen-ballet "Den lille Havfrue". Placeringen af figuren på en sten ved indsejlingen til Københavns Havn ud for Langelinie samt den eventyratmosfære, som er over statuen, gjorde den hurtigt populær, og senere steg berømmelsen, så den blev et vartegn for København.To gange mistede denne meget afholdte kvinde sit hoved, og begge gange – i 1964 og i 1998 – gik nyheden om Den lille Havfrues halshugning verden rundt.

Den 25. september 1992 afsagde Retten i Roskilde dom i en sag, hvor 11 medlemmer og prospects af rockergruppen Heathens i Roskilde samt et tidligere medlem af Heathens, nu medlem af Hells Angles var tiltalt for vold med døden til følge mod et prospect i Heathens. Volden blev begået i Heathens klubhus den 29. marts 1992 om morgenen i forbindelse med en fødselsdagsfest afholdt i klubhuset den forudgående aften og nat.Ved dommen blev syv af de tiltalte (tre medlemmer og fire prospects) idømt fængselsstraffe varierende fra 1 år til 3 år og 8 måneders fængsel, medens de fem øvrige tiltalte blev frifundet. Dommen, der blev anket af to af de domfældte, blev den 3. maj 1993 stadfæstet af Østre Landsret.Selvom sagen har været flittigt omtalt i pressen såvel i efterforskningsfasen som under den senere domsforhandling kan der formentlig alligevel være grund til at nævne og kommentere forskellige aspekter af sagen, som kan siges at have mere almindelig interesse.

Datakriminalitet var indtil for få år siden et abstrakt problem for politiet. Det var noget, man læste om i aviser eller så i TV – og altid noget, der fandt sted uden for Danmarks grænser. Men i de senere år har denne kriminalitetsform også vundet indpas i vort land, hvorfor politiet har været nødt til at ‘‘opdatere‘‘ deres viden omkring efterforskning af disse slags sager.Der er ingen tvivl om, at denne kriminalitetsform vil forekomme hyppigere i fremtiden, og at den er tidskrævende og svær at efterforske på grund af, at den nogle gange ikke kender landegrænser – den foregår lynhurtigt ved datatransmission – og den er let at sløre og svær at opdage.I det følgende omtales vidt forskellige sager om datakriminalitet rettet mod det danske postvæsen.