Books in Danish

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by David Parker
    68.99 kr.

    På Jonas Clarcks kvægfarm i Texas går livet sin fredelige gang – lige indtil der bliver opdaget olie i området, og alle pludselig vil have fingrene i Clarcks jord. Han nægter at sælge, men vil det lykkes ham at holde gribbene fra livet?”Helvede kalder” udkom første gang i 1936. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Niels Meyn (1891-1957) var en dansk forfatter og journalist, der skrev under hele 39 forskellige pseudonymer igennem sin karriere, heriblandt David Parker. Han skrev over 300 værker i forskellige genrer lige fra børnebøger over krimier til dyrebøger. Meyn debuterede i 1911 med bogen ”Med luftskib til Mars”, som han skrev sammen med August Kingsley.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    Baseret på den højt elskede, søde og farverige animationsserie for børn er 'Gry og Regnbueriget: Små hjælpere' er en sjov børnefortælling, der foregår i Regnbueriget. I denne fortælling vil de 'små hjælpere' kun hjælpe, men de kan ikke holde op med at hjælpe, og de går glip af nogle af de vigtigere opgaver, mens de fokuserer på alle de små. Regnbuens borgere er derfor nødt til at bede den magiske Gry om hjælp i stedet.

  • by Diane Broeckhoven
    48.99 kr.

    "På gensyn, lille fugl" følger Frederik og hans storebror Roderick, mens de er på sommerferie med deres forældre på øen Texel. Fortællingen er en skildring af den lille Frederiks tanker og følelser om at være barn og hans observationer af dem, som er ældre end ham selv - særligt Roderick, som ofte tager styringen i deres lege og er et forbillede for sin lillebror. Det er de små hændelser, som har betydning i denne bog og skaber den genkendelige sommerferiestemning.Diane Broeckhoven (1946) er en flamsk journalist og forfatter. I begyndelsen af sin forfatterkarriere skrev hun hovedsagligt børne- og ungdomsbøger, men i senere tid har hun valgt primært at fokusere på at skrive litteratur for voksne.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    Det er tid til at tage danseskoene på og komme ud på dansegulvet i 'Gry og Regnbueriget: Super Duper dansefest", en børnefortælling baseret på den farverige og magiske animationsserie. Da bedstevennerne Gry og Absalon finder ud af, at DJ'en ikke har heldet med sig på grund af Lizette, får de til opgave at få hans selvtillid op igen i tide til regnbuekongens dansefest. Kan Gry og Absalon få DJ'en tilbage i rytmen?

  • - 1939-42
    by Régine Deforges
    From 98.99 kr.

    I 1939 lever den viltre og smukke, unge Léa Delmas et ubekymret liv med sin familie på deres vingods i Bordeaux. Léa er hemmeligt dybt forelsket i sin barndomsven og nabo, Laurent d'Argilat, så da hun opdager, at Laurent er forlovet med sin ældre, mere modne kusine, Camille, får hun et chok. Léa er knust, men nægter at acceptere forlovelsen. I Europa ulmer den politiske uro med nazismens hastige fremmarch, og da tyskerne invaderer Frankrig i 1940, tager Léas liv en dramatisk drejning.Pigen med den blå cykel”Pigen med den blå cykel” er en serie, der følger den purunge skønhed Léa Delmas' liv i krig og kærlighed i Frankrig under Anden Verdenskrig.Den franske forfatter og feminist, Régine Deforges (1935-2014) er kendt for at give kvinder en stemme i litteraturen. Hendes bøger var i mange år underlagt censur, da man anså dem for at være usømmelige. Deforges er mest kendt for serien om "Pigen med den blå cykel".

  • by Leck Fischer
    78.99 kr.

    ”Billedet forekom Torsten uvirkeligt i al dets stive mekanik. Han havde altid befundet sig godt i denne gigantiske by, hvis vælde ikke let lod sig samle i nogen rimelig syntese, han havde elsket dens stank af benzin, sved og surkål, dens uudtømmelige muligheder og dens myldrende liv, men dens ny lugt af uniformer, skråremme og betændt nationalisme morede ham ikke. Han havde ingen evner for strækmarch og gymnastiske, hilsende øvelser.”Torsten Fabers første tid i Berlin er magisk. Endelig føler den unge mand sig hjemme, og mindet om den gudsforladte lille by, han er vokset op i, er for længst lagt bag ham. I løbet af 1920’erne og 1930’erne ændrer byen sig imidlertid mere og mere. Rammerne for, hvordan man kan opføre sig, hvad man kan sige, og hvordan man må se ud, bliver stadig snævrere. Hvor langt skal han gå for at passe ind? Og er alternativet at rejse tilbage til det Danmark, han med glæde havde lagt bag sig?”Skyggen kommer først” er sjette del i Leck Fischers heptalogi om familien Fabers liv op til, under og efter Første Verdenskrig. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig. Bogen udkom første gang i 1949.Leck Fischer (1904-1956) var en dansk forfatter og dramatiker, der er særligt kendt for sine psykologiske skildringer af det moderne bymenneskes hverdagsliv samt livet for menneskene på samfundets bund. Han udgav et væld af romaner og stod desuden bag flere radiospil og filmmanuskripter.

  • by Leck Fischer
    78.99 kr.

    ”Hvorfor råber du så op, så alle kan høre dig? Vinduet står åbent. Martin havde rejst sig og gik nærmere. Vera tav forbløffet og gik nogle skridt baglæns, indtil hun nåede væggen og måtte standse. Martin tog stille omkring hende.- Jeg er ikke skinsyg, og jeg bryder mig ikke om dig. Hun forsvarede sig mat. Da han bøjede sig ned over hendes mund, gav hun ham bare nogle kølige læber. Men hun kunne ikke fastholde sin modstand. Hun lod sin mund åbne sig for hans kys.”Sommeren 1914 bliver den sidste fredelige sommer i Europa i mange år og samtidig den mest afgørende i 37-årige Veras liv. Hun er sygeplejerske på et hospital, hvor en kvindes omdømme er både skrøbeligt og altafgørende. Da hun forelsker sig i Martin, der er 11 år yngre end hende, forsøger hun forgæves at få ham til at forstå, hvor meget der er på spil for hende, og hvor lidt der er på spil for ham.”Sidste sommer” er tredje del i Leck Fischers heptalogi om familien Fabers liv op til, under og efter Første Verdenskrig. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig. Bogen udkom første gang i 1943.Leck Fischer (1904-1956) var en dansk forfatter og dramatiker, der er særligt kendt for sine psykologiske skildringer af det moderne bymenneskes hverdagsliv samt livet for menneskene på samfundets bund. Han udgav et væld af romaner og stod desuden bag flere radiospil og filmmanuskripter.

  • by Camilla Eegholm
    78.99 kr.

    Den unge forfatter Oliver er på rejse gennem Europa for at finde inspiration til en bog, der skal handle om noget så flygtigt og dog så vigtigt som livsglæden. Ved Vierwaldstädtersøen i Schweiz møder han en mand, der udfordrer hans syn på, hvad livsglæde er, og hvor den kommer fra. For er den virkelig at finde på de fine restauranter blandt overmætte herrer og pyntede damer, eller skal der noget helt andet til?Udover novellen ”Livsglæde” indeholder ”Hjertets krav” syv små fortællinger. Bogen er oprindeligt udgivet i 1898.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen ”Olga Lindal” og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.

  • by John Chr. Jørgensen
    68.99 kr.

    ”Kultur i avisen” er en lærebog i kulturjournalistik, som både henvender sig til folk, der ønsker at forstå sig bedre på nyere kulturjournalistik, og dem, der selv gerne vil skrive om kulturstof. John Chr. Jørgensen, der selv i mange år skrev om kultur for Politiken og Ekstra Bladet, deler ud af sine personlige erfaringer og fif, samtidig med at han mere overordnet beskriver de forskellige genrer, som kulturjournalisten skriver i.Bogen udkom første gang i 1991.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

  • by Leck Fischer
    78.99 kr.

    ” - Jeg har en idé om, at vi burde sy færdigsyede kjoler. Vi har både syersker til at lave dem, og kunder til at købe dem. Henrik svarede åbent. Han havde tænkt på at komme med sin idé en dag på kontoret.- Nonsens. De sætter i gang i morgen, og De møder til tiden. Riis satte stokkens dupsko hårdt i den røde løber. En piccolo kom springende, og Henrik gav besked om en droske. Han måtte beherske sig. Naturligvis mødte han til tiden. Hvad var det for et barnagtigt påfund, at han eventuelt ville skulke.”Henrik Faber er en ambitiøs og nytænkende ung mand, der er ansat hos en aldrende og gammeldags forklædefabrikant. Henriks idé om at begynde at producere færdigsyede kjoler falder ikke i god jord hos hans forstokkede chef, men det holder ikke den unge mand tilbage. Han vil frem i livet, koste hvad det vil.I starten af det tyvende århundrede buldrer industrialiseringen af sted i Danmark. ”Karriere” følger Henrik Fabers vej til tops og præsenterer os for hovedstadens borgerlige liv set indefra. Romanen er anden del i Leck Fischers heptalogi om familien Fabers liv op til, under og efter Første Verdenskrig. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig. Bogen udkom første gang i 1942.Leck Fischer (1904-1956) var en dansk forfatter og dramatiker, der er særligt kendt for sine psykologiske skildringer af det moderne bymenneskes hverdagsliv samt livet for menneskene på samfundets bund. Han udgav et væld af romaner og stod desuden bag flere radiospil og filmmanuskripter.

  • by Leck Fischer
    78.99 kr.

    ”Hvornår får vi krig, mine herrer? Og De, hr. Arkitekt, Da har principper, De er så satans human, hvorfor foreslår De ikke en kælder til luftbeskyttelse?Spørgsmålet var ikke nyt. Magaard havde hørt det ofte i de sidste år, når tre mænd skiftede tændstik, eller når en tavshed om nogle glas pludselig afløstes af en hærgende regn af spørgsmål, som ingen kendte svar på. Han havde også prøvet på at forsone sig med de ords realitet, men han havde ikke erfaring nok til at forestille sig dette land i krig. Han var en dansker.”Arkitekten Magaard forsøger hovedkulds at navigere i mellemkrigstidens usikre verden. De færreste tør tro på, at krigen kommer til trygge lille Danmark, og de, der tør, kan ikke forestille sig omfanget af krigen. Bogen, der udkom i 1938, giver et unikt indblik i den lille mands oplevelse af de store ændringer, som hele verden gik igennem i løbet af 1930’erne.Leck Fischer (1904-1956) var en dansk forfatter og dramatiker, der er særligt kendt for sine psykologiske skildringer af det moderne bymenneskes hverdagsliv samt livet for menneskene på samfundets bund. Han udgav et væld af romaner og stod desuden bag flere radiospil og filmmanuskripter.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    Baseret på den farverige og magiske animationsserie for børn, 'Gry og Regnbueriget: Ønskehjertegrotten' tager unge læsere med til Regnbueriget, hvor de kan tage på picnic i Ønskehjertegrotten. I denne fortælling har Regnbuekongen et problem med vand og kæmpestore planter, så han beder selvfølgelig Gry om hjælp. Men vil hun forstå hans budskab, når hans budbringerboble hele tiden går i stykker? Og hvilke ønsker fra ønsketræet vil True bruge til at løse kongens situation?

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    Læs denne søde magiske børnefortælling "Gry og Regnbueriget: Klistrende Zap", som er baseret på den højt elskede, farverige animationsserie for børn. I denne historie bliver Absalon en magnet for alt, efter at han har leget med Zees kraftfulde 'Zingy Zapper'-stav, som får alt til at klæbe til ham. Da Absalon bliver ved med at vokse i størrelse, og flere og flere genstande klæber til ham, må Gry bruge sine kræfter til at finde en måde at hjælpe ham på og vende dette mærkelige problem.

  • by Claus Senderovitz
    48.99 kr.

    ”Miraklet” er et komediedrama, der er bygget over juleevangeliet, men foregår i en moderne verden. Maria er en fin rig dame, der går og drømmer om mirakler. Josef er helt anderledes. Han er nemlig røver, og da han forelsker sig i Maria, bryder hans mor Magda sig bestemt ikke om det. Hun vil hellere have, at han bruger sin tid på at stjæle end på at gøre kur til en kvinde, han alligevel aldrig kan få.Claus Senderovitz (f. 1947) er en dansk forfatter, der især er kendt for sine mange letlæselige børnebøger. Claus Senderovitz fik sin litterære debut med bogen ”Gå i dybden, spring ned i kviksandet” i 1969 og har siden modtaget adskillige legater fra Statens Kunstfond til sit arbejde.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    I denne søde børnefortælling 'Gry og Regnbueriget: Du gode gnom', som er baseret på den højt elskede, farverige animationsserie for børn, vil prinsesse Lizette blænde folk med et helt slotstårn lavet af krystaller. Denne funklende plan går dog ikke så strålende som håbet, da kongeriget vågner op til et blændende sollys, der reflekteres af krystallerne, hvorefter vægten af dem begynder at få slottet til at synke sammen...

  • by Guru Studio
    38.99 kr.

    Alle kommer til at slås med kung-fu i 'Gry og Regnbueriget: Kat-rate-kongen', en børnefortælling baseret på den populære, farverige animationsserie. I denne historie bliver Absalon tilkaldt af en budbringermus til Black Tabby Dojo, hvor han lærer kunsten at være ninja af Kat-rate-kongen. Kan han gøre sig fortjent til sit Red Tabby-bælte?

  • by Vilhelm Andersen
    78.99 kr.

    Under pseudonymet Knud Sjællandsfar, der tidligere havde været brugt af Jens Baggesen og Henrik Hertz, præsenterer den danske litterat Vilhelm Andersen læseren for en række betragtninger over dagen, året og tidens gang.Bogen udkom første gang i 1902.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    Læs denne søde magiske børnefortælling "Gry og Regnbueriget: Fnuggipasning", som er baseret på den højt elskede, farverige animationsserie for børn. I denne historie bliver Gry og Absalon bedt om at passe slottet for regnbuekongen og se efter prinsesse Grizeldas højt elskede, hundelignende kæledyr, Fnuggi. Fnuggi er dog mere besværlig, end de havde regnet med, og en række uheldige hændelser kan efterlade slottet i et kaotisk rod, hvis ikke de to venner får styr på det.

  • - Nitten små hilsener med løst krudt til de muntreste af mine kammerater, de danske jægere
    by Kaj Munk-Skolen
    68.99 kr.

    Naturen, dyrene og jagten indtager hovedrollen i Kaj Munks ”Naturens egne drenge”, der indeholder en samling essays, der alle handler om jagt og jagtoplevelser. Munk skildrer jagten med menneskelig indlevelse og stort sprogligt overskud.Kaj Munk (1898-1944) var en dansk præst, dramatiker og forfatter. I dag er han mest kendt for skuespillet ”Ordet”, der er optaget i Kulturkanon. Kaj Munk blev bortført og likvideret af en tysk SS-terrorpatrulje i januar 1944.

  • by P.G. Lindhardt
    68.99 kr.

    P.G. Lindhardt fortæller om sit brogede liv – fra barndommen i det indremissionske miljø til tiden som studerende og senere ansat ved Aarhus Universitet og ved Vor Frue Kirke, hvor han gennem mange år var en højt skattet prædikant. Han dykker også ned i forholdene på universitetet og i den kirkelige debat, som den så ud i Danmark fra 1930’erne og frem.Erindringsbogen ”Sådan set …” udkom første gang i 1981.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    I denne søde magiske børnefortælling "Gry og Regnbueriget: Et mysterium fuld af bær", som er baseret på den højt elskede, farverige animationsserie for børn, tager Gry på et ønskefyldt eventyr efter spor i jagten på den skyldige. Nogen har taget alle nummie-bærrene i Regnbuedalen, så Gry og Absalon bliver detektiver på sagen.

  • by Leck Fischer
    78.99 kr.

    ”Torsten så alt og var alligevel ikke alt for nærværende. Han smagte saltet af hav i den svage blæst mod sit ansigt og lod billedet af sin far fylde sig. Sådan så en mand altså ud, når tidens forfald pillede glansen af ham. Begyndte døden allerede i levende live sit nedbrydende arbejde? Det var en tanke, som generende borede sig vej.”Da Torstens farmor skal begraves, tager den unge dreng mest med for at opleve et andet sted end sin barndomsby, der efterhånden føles som et fængsel for ham. Den gamle kvinde kendte han ikke rigtig og synet af sin far, der dybt bevæget taler om sin mor, gør et ubehageligt indtryk på Torsten. Snart skal døden få en ny betydning for også Thorsten, men hvad livet har i vente for ham, aner han endnu ikke.”Ungdoms latter” er femte del i Leck Fischers heptalogi om familien Fabers liv op til, under og efter Første Verdenskrig. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig. Bogen udkom første gang i 1947.Leck Fischer (1904-1956) var en dansk forfatter og dramatiker, der er særligt kendt for sine psykologiske skildringer af det moderne bymenneskes hverdagsliv samt livet for menneskene på samfundets bund. Han udgav et væld af romaner og stod desuden bag flere radiospil og filmmanuskripter.

  • by William Norvin
    48.99 kr.

    ”Inden for den gruppe af dialoger, som nu almindelig anses for den ældste del af Platons forfatterskab, giver ingen anden en så alsidig og omfattende og tillige på enkeltheder så rig karakteristik af sofisterne og deres læremetode som Protagoras, og ganske naturligt må derfor opmærksomheden først rette sig mod dette skrift, når man vil stille sig den opgave at søge oplyst, hvorledes Platon opfattede sit forhold til den sofistiske åndsretning og dens virkninger.”Platons dialog med Protagoras er en af de vigtigste kilder til Protagoras og sofisternes rige læredom, som stadig optager filosoffer og idehistorikere den dag i dag. Samtidig giver bogen udtryk for de modsætningsforhold, der eksisterede mellem Protagoras og Platon, som her udfordrer sin forgængers filosofiske synspunkter.William Norvin giver en udførlig og interessant indføring i Platons udlægning af Protagoras og hans enorme betydning for filosofihistorien. Bogen udkom første gang i 1920.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

  • by Guru Studio
    From 38.99 kr.

    'Gry og Regnbueriget: Zip Zap Zooooom!" er en hurtig og sjov børnefortælling baseret på den farverige og magiske animationsserie af samme navn. Start motoren i denne zooming-historie, hvor figurerne er på vej til racerbanen. Prinsesse Lizette er fast besluttet på at vinde Regnbuerigets første regnbue-rally nogensinde, men hendes iver efter at komme på førstepladsen i stil med 'Wacky Races' skubber alle de andre racerkørere ud af kurs.

  • by Bjarne Henrik Lundis
    48.99 kr.

    I løbet af 1980’erne begyndte de unge at få en større plads i samfundet, kulturen og på arbejdsmarkedet. I ”Sådan lever vi!” fortæller en række unge fra hele Danmark om deres hverdag og liv, forholdet til arbejde og studie, deres syn på fagbevægelsen, og hvad den kan gøre for dem.”Sådan lever vi!” udkom første gang i 1989 og giver et interessant indblik i ungdomsgenerationen i fattigfirserne.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • by Louis Bobé
    78.99 kr.

    I sommeren 1793 rejste den kontroversielle schweiziske præst Johan Caspar Lavater til Danmark for at mødes med nogle af de mest prominente danskere, der delte hans interesse for mysticisme og den åndelige verden. Johan Caspar Lavater forsøgte at komme i personlig kontakt med åndeverdenen og modtage åbenbaringer fra Gud, og på rejsen indlod han sig med blandt andre landgreve Carl af Hessen, Christian den 7.’ svoger og grev Cai Friedrich Reventlow, som alle mente at kunne se et hemmelighedsfuldt lys, der kunne tydes som et orakelsprog.Bogen er forsynet med et langt forord på dansk af Louis Bobé. Selve Johan Caspar Lavaters rejsedagbog er på det originale tyske. Bogen udkom første gang i 1898.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

  • by Leck Fischer
    78.99 kr.

    ”Når Henrik kom, skulle der være pynteligt overalt. Det var første gang, han tog hjem, efter at han var rejst, og så kunne Faber godt have ladet fisken stå i bæltet. Men Faber var egen, når det gjaldt hans fisketure. Siden han var gået på pension, var han blevet egen. En mand skal have et arbejde. Det er ikke nok at spille skak.Hun havde sagt det til ham, men han havde som sædvanlig bedt hende passe sit hus. Det var ikke kvindens lod at blande sig i mandens sager.”Da den ældste søn, Henrik, kommer hjem for første gang efter at være flyttet hjemmefra, tager hele familien hjerteligt imod ham. Alle undtagen hans far, kaptajnen. Han er taget på fisketur, og til hans families store rædsel drukner han. Hans kone forsøger at holde sammen på familien og på sig selv, men børnene er næsten voksne, og alle som én lægger an til at flyve fra reden.”Kaptajnen” er første del af Leck Fischers heptalogi om familien Fabers liv op til, under og efter Første Verdenskrig. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig. Bogen udkom første gang i 1941.Leck Fischer (1904-1956) var en dansk forfatter og dramatiker, der er særligt kendt for sine psykologiske skildringer af det moderne bymenneskes hverdagsliv samt livet for menneskene på samfundets bund. Han udgav et væld af romaner og stod desuden bag flere radiospil og filmmanuskripter.

  • by Jan Eriksen
    From 78.99 kr.

    Kriminalkommissær Banjit Thomsen besøger sin terminalt syge farmor på plejehjemmet i Humlebæk. Til Banjits store overraskelse beder farmoren hende om at løse en mystisk kode, der er nedfældet bagpå et billigt fidusmaleri.Et par dage senere findes farmoren skudt i sit værelse på plejehjemmet. Efterfølgende bliver Banjits kollega, Amalie Søebye, under efterforskningen skudt i selv samme værelse.Mens morderen flygter gennem København med Carl Frederiksen i hælene, og Amalie kæmper for sit liv på Rigshospitalet, peger efterforskningen overraskende i to retninger. Dels mod et 47 år gammelt drab i en lille norditaliensk by, Bagolino, hvor farmoren og hendes daværende elsker deltog i en fest - dels mod Mexico og Den Dominikanske Republik, hvortil mange italienere flygtede efter Anden Verdenskrig.Mens Banjits ferie i Italien forvandles til en jagt på en morder, jages hun selv af en muligvis idealistisk morder på jagt efter Mussolinis mytologiske hemmelige skat. Undervejs må hun kæmpe med voldelige nyfascister, mafiaen og sin egen tvivl.Som i alle Jan Eriksens krimier er omdrejningspunktet kvartetten, Banjit Thomsen, Carl Frederiksen, Kasper Severinsen og VPK, alias Victor Pedersen. Dertil kommer den nyeste kollega, Amalie Søebye. Den Gyldne Madonna er tredje bog om Banjit Thomsen og efterforskningsholdet hos Helsingør Politi.Banjit Thomsen”Den Gyldne Madonna” er fjerde bind i serien om politibetjent Banjit Thomsen, der arbejder på politistationen i Helsingør sammen med kriminalkommissærerne Carl Frederiksen, Kasper Severinsen, Victor Pedersen, kendt som VPK.Jan Eriksen er uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist og redaktør siden 1980’erne. Han har desuden været redaktør og fungeret som konsulent på en række biografier og krimier.

  • by Otto M. Møller
    68.99 kr.

    ”Jeg føler igen denne ungdommens hede elskovslængsel, der stemmer for brystet og gør åndedrættet trangt. Hun er med i mine natlige drømme, og dagen har ingen time, hvor jeg ikke tænker på hende. Jeg sætter ikke min fod på gaden uden et stakkels usandsynligt håb om at møde hende, og jeg kan gribe mig i at udtale hendes navn højt, så folk forbavset ser på mig.”I ”Af elskovs nåde” følger vi en mand i trediverne, der trods sit lykkelige ægteskab forelsker sig i den purunge pige Beatrice. Sladderen går i den lille by, og omverdenen ser ned på både ham og hans hustru. Den håbløse forelskelse i Beatrice slukker imidlertid ikke hans brændende kærlighed til hans hustru, og han forsøger alt hvad han kan på at mane sine ubelejlige følelser i jorden.Bogen udkom første gang i 1896 og mødte både forargelse og begejstring over dens rørende skildring af et kontroversielt tema.Otto Martin Møller (1860-1898) var en dansk forfatter og kongelig tolk i portugisisk. Han skrev både digte, skuespil, romaner og noveller, og hans værker er blevet oversat til en lang række sprog. Otto M. Møller er særligt kendt for romanerne ”Guld og ære” og ”Millionærens pilgrimsfærd”.

  • by Warwick Deeping
    From 78.99 kr.

    Rachel arbejder i sine forældres lille tesalon i en idyllisk del af England. Landet er netop ved at rejse sig efter de blodige kampe under første verdenskrig, men Rachels kamp skal først lige til at begynde. Hun bliver kørt ned af en bil på vejen uden for tesalonen og kommer voldsomt til skade. Genoptræningen bliver lang og hård, og Rachel må se i øjnene, at hun måske aldrig får samme liv som før. Da hun møder en veteran fra første verdenskrig, får hun imidlertid ikke bare en lidelsesfælle, men også en at støtte sig til.”Den gamle mølle” er en smuk og stemningsfuld fortælling fra mellemkrigstidens England. Bogen udkom første gang i 1931.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.