Books by Alfred Bramsen

”Middelmådigheden og dilettantismen vokser bestandigt tættere op omkring de ganske få kunstnere, landet ejer, suger luft og næring fra den gode kunst og truer med helt at kvæle den. Husene fyldes helt op til hanebjælkerne med bemalet lærred, hvoraf der nu forbruges kilometre, hvor metre tidligere slog til. Det er ikke blot en vittighed, at olietryksfabrikanterne klager over, at prisen på deres varer trykkes af malerne.”I sit indlæg i Nationaltidende fra 1897 diskuterer Alfred Bramsen kunstens status i Danmark omkring århundredskiftet. I stærke vendinger kritiserer han den stigende tendens til at glorificere det, han ser som dårlig og middelmådig kunst, for derigennem at vække pøblens smag for kunst uden at tænke på den kunstneriske kvalitet. Indlægget giver et interessant indblik i diskursen om kunst og dilettantisme i datidens Danmark.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Når man daglig erfarer hvor forholdsvis få de er, der kender bare antallet på de blivende tænder og mælketænderne, eller som gør forskel mellem disse sidste og seksårstænderne, synes det ganske unødigt at motivere denne vejlednings fremkomst.Men også for andre vil den muligvis indeholde adskillige enkeltheder, der kan være til nytte.”Den danske tandlæge Alfred Bramsen var en af de første i Danmark, der skrev bøger om sundhed og sundhedspleje, der henvendte sig til den almindelige dansker. ”Vore børns tænder under opvæksten” fra 1887 adresserede et problem, der fandtes i næsten alle danske familier: børnenes tandhygiejne eller mangel på samme.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Omkring århundredskiftet var europæere såvel som amerikanere dybt optaget af spiritisme og tanken om at kunne kontakte afdøde mennesker gennem et medium. Der var imidlertid også mange kritiske røster, der forsøgte at mane til besindighed og gennem rationel argumentation at overbevise folk om, at spiritisme var rent selvbedrag eller svindel fra de såkaldte mediers side. I sin lille bog fra 1895 giver Alfred Bramsen os et interessant indblik i netop denne trend og debat omkring spiritisme i Danmark.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Blandt de mange fra fortiden overleverede forkerte meninger om genierne, er der enkelte, som det synes grumme vanskeligt at ramme en pæl igennem, man støder på dem endog hos skribenter, der ikke er bange for at ryste overtro af sig. Der er således den, at verdens betydeligste mænd dør tidligt.”Folk har til enhver tid været fascinerede af de særlige mennesker, som kunne præstere, forstå eller skabe noget, der gik så langt over andre menneskers forstand, at man måtte kalde disse usædvanlige mennesker for genier. Alfred Bramsen fortæller om myter og sandheder om genialitet, både som det opfattes i samfundet, og som det i virkeligheden forholder sig. Bogen udkom første gang i 1889.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Ingen vover at nægte at alkohol er årsagen til uberegnelig elendighed for slægten; men samtidigt må det siges at et landsforbud er et utiltalende indgreb i den personlige frihed, eftersom det synes uretfærdigt at et mådeholdent flertal skal straffes med berøvelse af et nydelsesmiddel fordi et mindretal af drankere bælger sig.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en heftig debat i det danske samfund om alkoholens gode og dårlige egenskaber. Nogle fastholdt, at alkohol ikke førte til dårligdomme, mens andre mente, at alkohol var så usundt for både krop og sjæl og samfund, at det helt burde forbydes.Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen beskriver i sin lille bog fra 1921, hvorfor folk drikker alkohol, hvorfor nogle mennesker kan drikke det med måde, mens andre ikke kan stoppe, når først de går i gang.Siden bogens udgivelse i 1921 har videnskaben gjort mange opdagelser omkring alkohol, og hvordan det påvirker mennesket. Bogen skal derfor læses som et historisk dokument, der giver et interessant indblik i datidens debat om alkohol.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Grunden til at legemet ikke længere er i en sådan ’kondition’ at det som naturbestemt kan klare sig uden lægens hjælp, er, at legemets forsvars- og reparationsmekanisme – som de gamle kaldte ’vis medicatrix naturæ’: naturens helbredende kraft – i årenes løb har fået lov til gradvis at forfalde.”I starten af det tyvende århundrede skabte den franske psykolog og apoteker Émile Coué bølger over hele den vestlige verden med sin teori om, at man med selvsuggestion kan helbrede sig selv for alverdens lidelser og ubalancer. I arbejdet som apoteker opdagede han det, vi i dag kender som placeboeffekten, og han brugte den til at hjælpe mennesker overalt i verden.Alfred Bramsen var en af hans mest prominente danske følgere, og han fortæller her om selvsuggestionens spændende virkning, og hvorfor der var så stor brug for et Émile Coué-intitut i Danmark. Bogen udkom første gang i 1926.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Nutidsmennesket fører som alle ved, et helt igennem kunstigt liv. Oprindelig levede menneskene i naturen og tilbragte de 16 af døgnets timer i fri luft. Føden bestod af kød med sener og knogler, lidt eller slet ikke kogt, grov plantekost med hårde, kiselholdige stængler, desuden rødder og frugter, som var urensede, og som derfor fordrede en ret alvorlig knusning inden synkningen.”Tandlæge Alfred Bramsen fortæller, hvordan menneskets tandsæt har været sat på hård prøve igennem tiden. Bogen udkom i starten af det tyvende århundrede, hvor man både havde et anderledes syn på, hvordan tænderne bedst blev plejet, men også så på menneskets historie med andre briller ud fra datidens videnskab. Bogen udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Vor konstitution undergår så gennemgribende forandringer i livets løb, at fødemidler, som engang var skadelige, senere viser sig højst gavnlige – eller omvendt, at den ernæring, som tidligere var den bedste, senere bliver ufordelagtig. Der er altså intet som helst til hinder for, at en kost, som væsentlig består af planteføde, er gavnlig under visse forhold og i en vis alder, men at samme kost under andre forhold og på et andet alderstrin er den ravgaleste af alle.”Det har i mange år været en heftig diskussion både blandt fagfolk og den brede befolkning om, hvorvidt det er sundt at leve vegetarisk, eller om det er nødvendigt at spise kød for at fungere optimalt. Alfred Bramsens bog fra 1903 viser, at diskussionen også florerede i starten af det tyvende århundrede, selvom argumenterne på begge sider var anderledes dengang end i dag.I løbet af det tyvende århundrede og starten af det enogtyvende har forskningen rykket sig enormt inden for ernæringsområdet, og mange af Alfred Bramsens påstande og argumenter holder ikke længere vand. Ikke desto mindre giver bogen et interessant indblik i, hvordan folkestemningen var omkring dette kontroversielle emne omkring århundredeskiftet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”En stjålen kartoffel i lommen eller en pjalt rødt flonel om det venstre håndled er knap så almindelig brugte midler mod gigt som for et halvt århundrede siden; og det indtørrede hjerte af en mus i en lille pose om halsen har vel også i de senere år tabt noget af sin kraft mod epileptiske anfald. Alligevel bevæger store dele af menneskeheden sig endnu inden for den tryllering som består af fortidsovertroens slakker.”Mennesket har til enhver tid søgt efter kilden til et evigt eller i hvert fald længere liv. Alfred Bramsens bog fra 1909 fortæller om nogle af de traditionelle husgeråd, som man mente kunne skaffe en sundhed og et langt liv. Han kommer også ind på, hvilke visioner store videnskabsfolk har haft om udødelighed, som måske bare venter på den rette opfinder til at sætte det hele i værk. Bogen beskriver endvidere, hvordan kroppen efterhånden går i et naturligt forfald, og hvad man helt konkret kan gøre for at bremse processen.Videnskaben er nået langt siden bogens udgivelse i 1909, og Alfred Bramsens påstande kan efterfølgende være blevet modbevist af nyere forskning. Ikke desto mindre giver hans bog et spændende indblik i synet på sundhed, alderdom og døden i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Bestræbelserne efter at forlænge livet, den såkaldte ’makrobiotik’, når meget langt tilbage i tiden. Både i oldtiden, middelalderen og nyere tid beskæftigede mange gode hoveder sig med denne ’kunst’."Alfred Bramsen fortæller, hvordan mennesket gennem historien har forsøgt at forlænge og forbedre sit liv med alverdens mærkelige metoder. Ofte havde metoderne rod i overtro og personlige erfaringer og ikke moderne videnskabelige forsøg. Hans egen bog fra 1906 fortæller om synet på helbred, ungdommelighed og livskvalitet omkring århundredeskiftet. Han lægger stor vægt på ernæring som havende afgørende betydning for både livskvalitet og livslængde.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”I vore dage er de fleste, som når over på den forkerte side af 40, syge. Ikke at de ligger tilsengs med feber, men således at forstå at de kun kortere tid ad gangen føler sig fuldkommen raske. De plages af en eller anden kronisk ernæringsforstyrrelse, som med stadig kortere mellemrum lader høre fra sig, for til sidst at blive en uadskillelig ledsager som giver resten af deres liv dets særpræg.”I sin bog fra 1910 gør tandlæge og forfatter Alfred Bramsen status over danskernes generelle fysiske og psykiske helbred. Bogen fortæller om angst som folkesygdom, alkoholisme, og hvad der driver folk ud på det sidespor, og de fysiske sygdomme, der var almindelige hos den brede befolkning. Alfred Bramsen sammenligner det danske samfunds daværende sundhedsproblemer med fortidens og med andre verdensdeles sundhedstilstand.Bogen udkom første gang i 1910 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Udover de enkelte sygdomssymptomer hævede oldtidens lægevidenskab sig ikke. At være læge var altså en virkelig kunst, som næsten udelukkede hvilede på erfaringen og talentet. En langt senere tid var det forbeholdt at finde de videnskabelige forklaringer: påvisningen af årsagen til det, der går for sig i legement i sund og syg tilstand.”Mennesket har siden oldtiden beskæftiget sig med sundhed, sygdomsforebyggelse og helbredelse. Gennem tiden har tilgangene ændret sig utroligt meget, og dog er der stadig meget at lære fra oldtidens lægekunst. Alfred Bramsen fortæller om synet på sundhed og sygdom gennem historien. Bogen beskriver nogle af de største tænkere inden for dette til alle tider vigtige emne.”Livets manna” udkom første gang i 1907.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Denne mærkelige lidelse, som nu hører til de stærkest udbredt i alle fremskredne samfund, kaldtes for et halvt århundrede siden den ’amerikanske’ sygdom – fordi den var så sjælden her i Europa. Derovre, i ’urobacillens’ land, trivedes den ’nervøse dyspepsi’ allerede dengang fortræffeligt, ligesom dens slægtning, ’dipsomanien’, den uimodståelige alkoholtrang, og høfeberen – som alle beror på nervøse anlæg, der udløses gennem forkert levemåde.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en hed debat blandt læger og andre sundhedsfaglige personer om, hvad dårlig mave skyldtes, og hvordan det skulle behandles. Alfred Bramsens bog fra 1911 giver hans bud på dette aktuelle og omstridte emne. Selvom mange af hans teorier er blevet modbevist af senere videnskabelig forskning, er det stadig interessant den dag i dag at læse, hvordan man dengang så på problemet med dårlig mave, som mange også plages af den dag i dag.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Gennem kunsten at spise bygges legement op på ny; millioner af celler sættes nu, omtrent som de utallige småhjul i et meget sammensat maskineri, i stand til at yde deres bedste, efter i årevis at have arbejdet med halv kraft. Og sammen med legemskraften, med udholdenheden, vokser også den sjælelige kraft: Nedtryktheden, angsten og træthedsfølelsen viger."Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen fortæller om fordele ved en sund og afbalanceret kost, og hvor meget det betyder for både krop og sjæl."Kunsten at spise" udkom første gang i 1906, hvor den som en af de første danske bøger henvendte sig til menigmand i sin forklaring af lægevidenskabens syn på ernæring og dens betydning for sundheden. Sidenhen er mange af bogens teorier og påstande imidlertid blevet udfordret og modbevist, så de mange råd, bogen fremsætter skal ikke følges blindt. Ikke desto mindre giver bogen et spændende og til tider pudsigt indblik i, hvordan tilgangen til evigt aktuelle emner som slankhed, åreforkalkning, gigt og vitaminer tog sig ud i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Den franske psykolog og apoteker Émile Coués teori om selvhelbredelse gennem optimistisk selvsuggestion var intet mindre end revolutionerende. Den lagde vægt på, at tankens kraft i høj grad kunne bruges til at helbrede alverdens fysiske sygdomme. I sin bog om Émile Coués spændende metode lægger Alfred Bramsen vægt på, at metoden skal ses som et supplement til den traditionelle lægekunst, ikke som en erstatning. Han beskriver selvhelbredelsen, dens sammenhæng med og adskillelse fra mere traditionel hypnose, samt hvilke psykologiske mekanismer den baserer sig på.Alfred Bramsens bog udkom første gang i 1923, og nogle af de behandlingsmetoder og psykologiske teorier, han beskriver, kan være blevet modbevist sidenhen. Bogen giver ikke desto mindre et spændende indblik i Émile Coués teori og den psykologiske forskning i første halvdel af 1900-tallet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Lægekunstens ideal er at finde et ondes ophav for eventuelt at kunne rydde det af vejen, eller dog bekæmpe dets videre udbredelse. Men på tændernes område, hvor man efterhånden fandt surrogater for det der gik tabt, lod man stå til. Nu da ernæringsspørgsmålet står øverst på dagsordenen, må tiden være inde til at søge besvarelse på spørgsmålet: Hvad er de egentlige årsag, den dybeste grund, til tændernes stedse voksende tilbagegang hos de dele af menneskeslægten, der lever i Europa og de forenede stater?”Tandlæge Alfred Bramsens bog fra 1912 startede en længe tiltrængt debat om tandproblemer i den vestlige verden. Op til bogens udgivelse var der ikke mange, der havde studset over, hvad de dårlige tænder skyldtes, og om man kunne gøre noget for at forebygge tandproblemer. Alfred Bramsen fremhæver, at dårlige tænder og tandproblemer ikke blot er den enkeltes problem, men er noget, som samfundet skal tage ansvar for at komme til livs, ligesom man gør med andre fysiske sygdomme.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.