Books by Diverse forfattere

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    I håb om at sikre sig økonomisk gevinst havde Joska investeret 100.000 kr. i et projekt i Spanien – et tivoli, som imidlertid ikke blev fuldført i første omgang, hvorved Joska mistede sin indskudte kapital.Var dette tab baggrunden for et hævntogt, som fik det tragiske udfald, at en helt udenforstående person blev dræbt ved pistolskud?

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Ved identifikation af dødsofre ved katastrofer med mange omkomne er det nødvendigt, at identifikationen foretages og styres af en identifikationskommission/gruppe, der altid må være i beredskab og i øvrigt er etableret med den fornødne ekspertise, altså har forudsætninger for at foretage de medicinske, odontologiske og politimæssige undersøgelser.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Flygtningesituationen i verden har i stadig stigende grad påkaldt sig opmærksomhed hos regeringer, internationale organisationer og ikke mindst takket være pressen, og de moderne kommunikationsmidler hos befolkningen rundt om i mange lande. Løsninger af de store problemer har stillet myndighederne over for nye krav og udfordringer, derunder om en aktiv indsats uden for hjemlandet under fjerne himmelstrøg og vanskelige vilkår.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Gerningsmandens motiv syntes for normalt tænkende mennesker ikke at være så vægtigt, at det burde kunne føre til udførelse af en så alvorlig forbrydelse som den foreliggende, men vedkommende viste sig da også, efterhånden som efterforskningen i sagen skred frem, ikke at være normal, men psykisk belastet.At gerningsmandens hensigt slog fejl, skyldtes omstændigheder han ikke havde indflydelse på, og faktum var, at ikke alene gik det udsete offer ram forbi, men tilfældigheder magede det samtidig så lykkeligt, at også offerets hustru og søn undgik en, i øvrigt ikke tilsigtet, pinefuld død.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Den 10. januar 1975 anholdt kriminalpolitiet i Ålborg en psykiatrisk overlæge og hans fraseparerede hustru. Hermed indledes dette århundreds mest omtalte danske kriminalsag om vold og mishandling af værgeløse børn.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Det, der i starten af denne sag så ud som et færdselsuheld, viste sig at være en kompliceret drabssag, hvor gerningsmanden efter en omfattende og grundig politiefterforskning blev idømt 10 års fængsel for overlagt drab.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Sent om aftenen den 28. februar 1978 fandtes på et slaggetransportbånd på en forbrændingsanstalt ved København et stærkt forkullet lig af en mand. Stod man overfor en forbrydelse, ulykke eller selvmord? Hvor kom manden fra, og ville det i det hele taget være muligt at identificere ham, idet alle identifikationsmuligheder – selv tænderne – var borte.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Fredag den 2. maj 1975 ved 23.00 tiden blev en trafikassistent på Peter Bangsvejs S-station på Frederiksberg under sit arbejde beskudt og ramt af skud fra et oversavet jagtgevær. Ti minutter senere blev en ældre kvinde skudt i sin lejlighed i nærheden af stationsbygningen. Den ældre kvinde var død på stedet. Der blev affyret endnu et skud i lejligheden, men de øvrige personer, der var til stede i lejligheden, blev ikke ramt.Forbrydelserne vakte stor opsigt. Vi vil her skildre politiets efterforskninger i sagen.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    I bedrageriafdelingen i København behandles sager vedrørende postvæsenet af en særskilt gruppe på 3 mand. I det følgende gives nogle eksempler på interessante postsager, hvor tilfældet har spillet en afgørende rolle.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    En anmeldelse om hustruvold en nat i november måned i 1984 i en villa i Risskov ved Århus blev optakten til en sag, der bl.a. handlede om bedrageri i betydeligt omfang og skulle vise sig at blive et spændende opgør med læger og psykologer i forsøget på at nedgøre disses respektive erklæringer vedrørende en patient der er identisk med den sigtede i sagen.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Den 17. september 1976 omkring kl. 20.30 blev der på posthuset i Haderslev stjålet en værdipostsæk, som indeholdt ca. 530.000 kroner kontant og rejsechecks med et pålydende i forskellig udenlandsk valuta svarende til en værdi af ca. 604.000 danske kroner.Tyveriet blev opklaret. Det blev begået af 2 yngre mænd, hvoraf den ene var ansat ved Haderslev posthus, medens den anden var indehaver af en mindre barber- og frisørforretning i byen. På grund af de store værdier, og vel også fordi, der var tale om tyveri fra postvæsenet, blev sagen slået meget voldsomt op i den danske presse, hvor de 2 gerningsmænd hurtigt fik tildelt øgenavnene "Morgenposten" og "Natbarberen". Hentydningen til deres legale erhverv var åbenbar.I det følgende skal gøres et forsøg på at skildre, hvorledes tyveriet kunne ske, og hvorfor det blev udført.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Fredag den 6. juni 1980 kl. 17.45 forlod invalidepensionist Jette Pedersen, 46 år, Frederiksborg Amts Sygehus, psykiatrisk afdeling, Hillerød, for at gå hen med et brev i postkassen. Lørdag den 7. juni 1980 ca. kl. 17.00 blev hun fundet død ca. 100 km borte i Valmose Grøft, Ganges Bro, Næstved. Hvad var der sket? Var det drab, selvmord eller et ulykkestilfælde?

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    At enhver rimelig tvivl skal komme den eller de tiltalte til gode er en af hjørnestenene i strafferetsplejen i vor del af verden.Netop denne fundamentale ting søgte to vesttyskere at udnytte, idet de hver for sig og i hvert sit land tilstod den samme forbrydelse. Konsekvensen måtte så være, at der opstod rimelig tvivl, så begge blev frikendt for 3 grove bankrøverier og et forsøg på manddrab, alt forøvet i København 1982.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Den 14. april 1978 hen under aften sluttede den 34-årige kirkegårdsgartner Karl Jensen i den gamle grænseby Christiansfeld sit arbejde på kirkegårdskontoret og begav sig til sit hjem.I den følgende nat anmeldte han til politiet, at han havde fundet sin unge hustru, Dorthe, hængt og død i deres fælles hjem. Angivelig havde hun begået selvmord ved hængning.Tildragelsen satte en lang række af begivenheder og undersøgelser i gang, som resulterede i, at han ikke alene blev sigtet for drab på sin hustru, men også for drab på en tidligere hustru og kendt skyldig i begge tilfælde. I det følgende vil der blive gjort et forsøg på at fortælle om begivenhederne på grundlag af, hvad der blev oplyst i det nævningeting, som behandlede sagen, og som fandt ham skyldig i de forfærdelige forbrydelser.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Undertiden synes en romanforfatter navnlig indenfor kriminalromanstoffet at være lidt for fantasifuld, men virkeligheden kan ofte være mindst lige så fuld af fantasi og opfindsomhed. Virkeligheden møder man på en grotesk måde i Karl-Skomagersagen, hvor mennesker i 12 lange år har siddet på en terrasse i et lille fredeligt sommerhus i Midtjylland og nydt morgenkaffen ovenpå et lig. Når man tænker på dette og mange andre ligeså makabre hændelser i Karl-Skomagersagen falder fantasi og virkelighed ligesom sammen.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde?Allerede nogle timer efter blev liget af den unge mand identificeret, og den videre efterforskning viste, at der forelå en ualmindelig bestialsk forbrydelse, og først efter en lang og intens efterforskning lykkedes det at få gerningsmændene anholdt.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Varedeklaration: En grisevægt er en blå tremmekasse af metal. Den er forsynet med hjul og vejer 46 kilo. Længden er 120 centimeter og bredden er 60 centimeter. Den er 100 centimeter høj. Den fungerer således, at grisen bliver lukket ind i tremmekassen, hvor vejningen foregår let og ubesværet. Grisevægten anvendes overalt i landbruget.Her fortælles hvordan nogle grisevægte – som jo ikke normalt har indbrudstyves allerstørste interesse – kom til at spille en meget vigtig rolle i opklaringen af en omfattende tyverisag.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Søndag den 1. september 1985 fandt nogle jægere, der var på andejagt ved Roddenberg Sø, ca. 5 km. Nordvest for Vestervig i Sydthy, et afsavet ben og arm uden hånd i noget siv, hvilket gav anledning til en større efterforskning med opklaring til følge.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.At det også kan gælde for mordere, viser efterfølgende beretning, der handler om en yngre mand, der både i 1972 og 1984 dræbte en kvinde med samme fremgangsmåde og mønster: Kvælning med ofrets strømpebukser, som han strammede om kvindens hals og slog 2 knuder på.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Erik havde en god uddannelse, var dygtig, havde haft gode stillinger med administrativt ansvar både ved den amerikanske militærbase på Grønland, hos et amerikansk firma i Tyskland, ved den danske FN-styrke i Gaza og endeligt på Grønland i et dansk firma, havde tjent og sparet mange penge op.Men så slog han sig imidlertid på restaurationsvirksomhed og så gik udviklingen efterhånden i en meget uheldig retning for Erik, og det førte til en desperat situation med gidseltagning, som endte med drab.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977.Røveriet blev forholdsvis hurtigt opklaret, hvilket ikke mindst skyldtes det pågældende gidsels gode iagttagelsesevne og dermed følgende glimrende signalement af bankrøveren.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Fredag den 11. februar 1977 omkring kl. 01.15 blev en maskinmester skudt ned af sin kaptajn i styrhuset på en dansk coaster, der lå på reden ud for Lagos, Nigeria.Maskinmesteren var i live ved ankomsten til hospitalet i Lagos, men døde kort efter operationen. Var det drab eller nødværge?

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Den 26. januar 1976 blev en tyrkisk statsborger i forbindelse med narkotikahandel skudt ned på en øde vej mellem Jersie Strand og Jersie By ved indkørslen til en gård ved navn Nielstrupgård. Han døde inden ankomsten til sygehuset af indre blødninger. Herefter begyndte et meget omfattende og vanskeligt efterforskningsarbejde, som ikke alene førte kriminalpolitiet ind i kredsen af græske og tyrkiske gæstearbejdere, som på forskellig vis havde med narkotikahandel at gøre, men også førte danske kriminalpolitifolk til Tyskland, Belgien og Tyrkiet i efterforskningsarbejdet.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Grønlandsfly’s helikopter OY-HAI var klar til flight 173 fra Godthåb til Frederikshåb den 25. oktober 1973 kl. 8.30. Besætningen på 3 mand og 12 passagerer havde taget plads i maskinen, men en kraftig snestorm hindrede afgangen. Først kl. 12.15 løftede helikopteren sig i klart vejr på vej til Frederikshåb, hvor den skulle lande kl. 13.30. Helikopteren nåede aldrig frem til bestemmelsesstedet.Flyhistoriens største og vanskeligste eftersøgning og bjærgning begyndte.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Når man sætter sig ind i kriminalsager, der i sin tid – i forrige århundrede – vakte stor opsigt, rejser der sig det spørgsmål, om den kriminalitet, som sagerne fortæller om, var værre end, hvad man oplever nutildags.Hvis man nøjes med at forsøge på at tælle tabte menneskeliv og på at gøre brændte, røvede eller stjålne værdier op i penge, kommer man sikkert frem til, at der i dag sættes meget mere over styr ved forbrydelser end dengang. Men trods alt, hvad man må opleve i dag, må kriminaliteten dengang alligevel opfattes som en meget hårdere svøbe for befolkningen end nu.Så man bør nok være lidt varsom, når man i forbindelse med kritik af vor tid begynder at tale om, hvor godt det stod til i gamle dage.

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Beretning om hvordan opklaring af mordet på en 15-årig skolepige i Randers, der af en tilsyneladende sindssyg person var blevet tildelt 33 dødbringende knivstik, førte til opklaring af et af de mest bestialske mord i Danmark, nemlig mordet på en kun 8-årig pige i København, der godt og vel 4 år før blev fundet liggende døende med halsen skåret over.Var det et tilfælde, at begge de myrdede piger bar samme fornavn?

  • by Diverse forfattere
    39.00 kr.

    Hovedpersonen i denne artikel stod bag en omfattende, grov kriminalitet både i ind- og udland. Han havde også haft held til gentagende gange at flygte fra de fængsler, hvor han var indsat til afsoning af sine efterhånden langvarige fængselsstraffe – efter sin sidste dom stod han overfor at skulle afsone en samlet straf på ialt 16 års fængsel.Dette forhold har måske været medvirkende til, at han i en trængt situation under en ny "springtur" fra fængslet traf beslutningen, at han ville dø.