Books by Gustav Wied

Historien om Gustav Wieds manuskript til komedien "Et par handsker eller Damen fra landet", fortalt af Eddie Salicath, der først blev fundet flere årtier efter den berømte dramatiker og forfatters død.Manuskriptet "Et par handsker eller Damen fra landet" fra 1901 er gengivet i sin originale, håndskrevne form.Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker.Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral.Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

Et maskespil om den dygtige violinist Anna, som må forklæde sig som mand for at komme til optagelsesprøve som førsteviolin til en kvartet. Da masken falder og mændene omkring hende opdager sandheden, bliver de straks forblændet af hendes køn og må simpelthen eje hende, men Anna er allerede forlovet ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker.Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral.Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

Komedie om de to ældre herrer Helms og Krakau, der har levet side om side i snart 15 år og kendt hinanden næsten hele livet. De ved akkurat, hvordan de skal prikke til hinanden, og gør det jævnligt. Men en dag kommer Helms til at prikke lidt for kraftigt til Krakau, og pludselig vælter det ud med sandheder om utroskab, uægte børn og anden ømfindtlighed.Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker.Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral.Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

I "Digt og virkelighed" skildrer Gustav Wied sin barn- og ungdom helt tilbage fra fødslen 6. marts 1858."Jordemoderen var fuld og tumlede fælt med mig. Snart havde jeg Hovedet nedad og snart Benene. Jeg tænker, det er Grunden til, at jeg altid senere har været lidt underlig...". De selvbiografiske skilderier befinder sig derfor et sted mellem digt og virkelighed tilsat en stor portion galgenhumor.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

En ironiserende komedie om den sværmeriske og filosoferende Anton Peter von Borgen, der som en ægte romantiker sværger til længslens bitre sødme og fornægter realiteterne. Også selv om det kommer til at koste ham alt, hvad han ejer og har ...Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

En djævelsk komedie i fem akter om en gammel, udspekuleret enkebaronesse, hvis egns skik tvinger hende forlade sit prægtige hjem ved datterens nye giftermål. Men enkebaronessen er ikke sådan at vippe af pinden, så hun indgår et væddemål med pastoren om, at hun vil være tilbage på "Næsset" inden for et år. De unge skal ikke tro, at de kan slippe af sted med at lade hende bo i et mindre fornemt hus. For som enkebaronessen selv siger, så har hun tidligt lært "at væmmes ved det, I kalder "Hjerte"..." og så er hun formidabel til at smede rænker ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede ved udsigten til, at "Byens Stolthed", den berømte maler Hans Fjordby, vender hjem. Mindst af alt den spilleglade Baron von Schinckel, som halvhjertet forsøger at gøre kur til den velhavende frøken Solskin, som Hans Fjordby i sin tid var dybt forelsket i. Så sammen med den snu glarmester Bømler udtænker Baron von Schinckel den perfekte plan til at jage det hjemvendte bysbarn på porten igen ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

"Af den gamle vinhandlers optegnelser" er Gustav Wieds fortolkning af en ældre mands fortælling om sit livs kærlighed, artisten Lola. I dagbogform fortæller den gamle ungkarl om det bittersøde gensyn med Lola, der nu lever som afdanket varietésangerinde og prostitueret.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Ungdomshistorier" er Gustav Wieds satiriske og delvist selvbiografiske roman om Gunnar Warberg. En ung forfatter, der i slutningen af 1800-tallet retsforfølges og fængsles og lidt efter lidt ribbes for alle sine drømme og illusioner. Som bekendt blev Gustav Wied selv idømt en fængselsstraf for litterær usædelighed i forbindelse med udgivelsen af novellen "De unge og de gamle", der omhandler en beskrivelse af de lidt ældre damers pædofile tendenser. På denne vis kan Gunnar Warberg læses som Wieds alter ego.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og særstatus. Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i "Slægten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil.Fortsættelsen til "Slægten" er "Slægten Opus II", som også hedder "Fædrene æder druer" (1908).Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Fædrene æde druer" er en selvstændig fortsættelse til "Slægten" om arvelighedens forbandelse blandt det bedre borgerskab med adelig degeneration og depravering som direkte konsekvens heraf. På humoristisk og grotesk vis fremstiller Gustav Wied en dansk herregårdsslægts deroute i 1800-tallet. Rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed er omdrejningspunktet i denne satiriske roman af en af dansk litteraturhistories mest revsende forfattere. Fjolserne er ikke til at overse i dette portræt af borgerskabets spidser, hvor den nedarvede dumhed resulterer i, at slægten langsomt går til grunde.Bogen blev oprindeligt udgivet i 1908.\"Fædrene æde druer\" er en selvstændig fortsættelse til \"Slægten\"Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Knagsted" følger op på persongalleriet fra "Livsens ondskab" og har som hovedpersoner vennerne nihilisten Knagsted og den godhjertede, naive Clausen. De to tager sammen på en længere udenlandsrejse, der blandt andet fører dem til Berlin, Dresden og kurbadene i Karlsbad og til mødet med en række komiske personligheder. Makkerparret er, trods uadskilleligheden, uenige om alt og diskuterer rejsen igennem små og store hændelser. Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære. "Knagsted" kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Livsens ondskab" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Livsens ondskab" hører til blandt Gustav Wieds allermest populære romaner – en satirisk skildring af en dansk provinsby, Gammelkøbing, anno 1900 med bidende, morsomme portrætter af borgerskabets selvhøjtidelige latterlighed. Persongalleriet tæller blandt andet den lille vanskabte "Thummelumsen", der ønsker at købe familiegården tilbage, realisten og toldkontrolløren Knagsted og vennen, den idealistiske overlærer Clausen. Småborgersatiren strømmer gennem værket, der på nuanceret og psykologisk vis afslører borgerskabets dobbeltmoral og den syndige menneskesjæl. En tragikomisk og giftig skildring af livets meningsløshed. "Livsens ondskab" kan læses som første roman i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Knagsted" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Gustav Wieds roman Fædrene æde Druer fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland.