Books by Helene Strange

Klavs Sværkes liv synes at være præget af lige så tung en skæbne, som den, der blev hans far, Søren Sværke, til dels. Klavs har drevet slægtens gård i en tid præget af fællesskab og samarbejde, men mod slutningen af sit liv må han skuffet se til, mens hans søn kæmper for opløsningen af fællesskabet.”I fædrenes spor” er andet bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1931.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Året er 1720, og på Nordfalster styrer Søren Sværke sin gård og sin husstand med fast hånd. Samtidig er han den førende og mest ansete mand i bylavet. Men i ét forhold kan Søren Sværke ikke bruge sin styrke og store viljekraft til ret meget – nemlig i ægteskabet med Else, hans smukke hustru, der praktisk taget er blevet tvunget ind i familien. Misforholdet mellem ægtefolkene kommer til at få afgørende betydning for Søren Sværkes liv …”Søren Sværke” er første bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1929.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Gennem tre generationer af kvinder får vi et indblik i livet på Nordfalster op gennem 1800-tallet. De kommer fra en familie, der har rødder i jorden og i deres hjemstavn, men de er samtidig fordomsfrie og fremskridtsorienterede og lever på den måde et liv, der stemmer overens med både slægtens og fornuftens love.Helene Stranges roman ”Priergaardsslægten” udkom første gang i 1922-23.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergårdsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Henrik og Sofie Sværkes eneste søn, Erik, får en langt grundigere uddannelse, end nogen i Sværkeslægten har fået før ham. Det burde ruste ham til de mange offentlige hverv, der plejer at følge med, når slægtsgården går i arv fra far til søn. Men da Erik forelsker sig i den kunstneriske Ella, og hun vælger sit kald frem for ham, stikker han af til udlandet, hvor han flakker om i mange år. Først da hans mor dør, vender han hjem og gifter sig med den fattige Anna. Deres lykke bliver dog kort, og da Erik er den sidste Sværke, tvinges han til at beslutte, hvad slægtsgårdens fremtid skal være.”Den sidste Sværke” er ottende og sidste bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1941.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kirsten Sværke styrer som enke både slægtsgård og besætning, mens hun gør, hvad hun kan for at sikre børnene en god fremtid. Hendes største bekymring er den svagelige Rasmus, der må bryde med familietraditionen og gå i væverlære. Kirsten er dog en stærk kvindeskikkelse, der med varme og kløgt løser de fleste af de genvordigheder, der opstår, og først da gården brænder, vender hun hjem til sin fødegård og lader sin søn Henrik overtage ansvaret. Krigsnederlaget i 1864 kaster skygger over det daglige liv, og da Henriks elskede hustru Sofie må til København for at få foretaget en operation, vokser bekymringerne.”Tro i liv og død” er syvende bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1940.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Hans Sværke har overtaget ansvaret for slægtsgården efter sin fars død. Årene op mod grundlovgivningen og treårskrigen byder på gode tider for bønderne, og velstanden vokser også omkring den forstandige Hans på Falster. Til gengæld er ægteskabet med den syge Maren Spur ikke lykkeligt. Efter hendes død får Hans dog mulighed for at gifte sig med den unge Inger Prier, og så blomstrer lykken, mens børneflokken vokser. Der er dog noget, der tilsyneladende har skabt en usynlig mur mellem ham selv og hustruen.”Ad pligtens veje” er sjette bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1939.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Morten Sværke har overtaget slægtsgården efter sin far, men i hans tid er det udflytningen af gårde, nye byggerier og arbejdet med markskellene, der præger livet i og omkring den falsterske landsby. For at sikre gården har Morten været nødt til at indgå ægteskab med en kvinde, han ikke selv har valgt. Da hun dør gifter han sig med Bodil, som dog skaber så stor forvirring og brydsomhed, at han efter hendes død vælger at hellige sig børnene og arbejdet på gården.”Slægtens arv” er tredje bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1934.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Danmark er gået statsbankerot, og det får alvorlige følger for mange bønder og husmænd. På Falster forstår den kloge og redelige Niels Sværke dog at klare sig igennem og endda at drage fordel af konjunkturerne. Til gengæld er hans liv ikke præget af ægteskabelig lykke, og hans kone ender med at blive erklæret sindssyg. Da hun dør, lykkes det dog tilsyneladende Niels at få skabt et godt hjem for børnene.”Under familieloven” er femte bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1938.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Da Morten Sværkes ældste søn dør i en tidlig alder, står hans yngre bror Niels pludselig med ansvaret for slægtsgården og med de mange pligter, der følger med. Han må igen og igen gribe ind, når hans mange søskende forsøger at afvige fra det, som Niels selv anser som slægtens traditioner. Imens er Danmark ramt af voldsom inflation, og de mange værdiløse penge, der er i omløb, frister flere til at bevæge sig ud på gyngende grund.”Rodbundne” er fjerde bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1936.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.