Books by Jennifer Weiner

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Jennifer Weiner
    149.00 kr.

    Rose er 30 år og en succesrig advokat med en hemmelig svaghed for kærlighedsromaner. Hun er altid ved at planlægge sit nye motionsprogram, som hun begynder på i næste uge, og hun drømmer om prinsen på den hvide hest. Hun drømmer også om, at hendes vilde lillesøster tager sig sammen og får styr på sit liv.Maggie er Roses lillesøster. Hun er 28 år, guddommeligt smuk og lever af tilfældige job. Hun er backingsanger i et band og drømmer om hurtig rigdom og berømmelse –og om at hendes kedelige søster endelig begynder at gøre noget ud af sig selv.Det eneste, der binder Rose og Maggie sammen, er blodets bånd. Da Rose endnu engang er blevet drevet ud af sin varme seng for at hente Maggie fra endnu en fest, og takken er, at Maggie forfører Roses kæreste, får Rose endelig nok og nægter at have mere med Maggie at gøre. Men de opdager begge, at de trods deres anstrengte forhold savner hinanden. Kun stolthed afholder dem fra at genoptage kontakten – indtil Maggie opdager en hemmelighed, der vender op og ned på deres liv.

  • by Jennifer Weiner
    99.00 kr.

    Addie og Valerie bliver som niårige hinandens bedste venner. Det sker samme dag, som Valerie flytter ind i huset overfor Addies i den lille by Pleasant Ridge, Illinois. Op igennem skoletiden er de to piger uadskillelige, men som Val vokser op og bliver smuk og populær, og Addie samtidig bliver mere og mere overvægtig, genert og stille, glider de langsomt fra hinanden og oplever et regulært brud i high school.Femten år senere bor Addie stadig i sit barndomshjem. På trods af et stort vægttab holder hun sig mest for sig selv, og derfor har hun heller ikke accepteret invitationen til skolens jubilæumsfest. Men samme aften, som festen bliver afholdt, ringer det på døren, og udenfor står hendes gamle bedsteveninde med et forfærdet udtryk i øjnene og blod på jakkeærmet. Fortiden har indhentet hende, og Val har desperat brug for Addies hjælp. Minderne om det forliste venskab gør stadig ondt, men inden Addie ved af det, er Val dog tilbage i hendes liv, og det skal vise sig at blive en interessant genforening … BEDSTE VENNER handler om svigt, loyalitet, eventyr, tragedier, misforståelser og hemmeligheder, om at finde kærlighed, når man mindst venter det, og om de bånd, der binder bedste venner sammen.