Books by Jens-Martin Eriksen

Med Krigens scenografi følger vi forfatterne på deres rejser igennem Bosnien og Serbien i 2003.De er til stede ved den dramatiske anholdelse af en krigsforbryder i Beograd, og de møder en minister under Milosevic og en leder fra Sjesjels nationalistiske parti, der nu er Serbiens største.De diskuterer med forfatterne til det politiske programskrift bag krigene - det serbiske Akademis Memorandum - og de fremlægger den nyeste viden om den omfattende serbiske planlægning af den 'etniske udrensning' i Bosnien.De går bag om den bosniske præsident Izetbegovic' demokratiske facade. Var denne islamiske fundamentalist i virkeligheden - måske uden selv at fatte det - en marionet for sine serbiske modstandere i Beograd?Hvad er krigens effekter på samfundene den dag i dag? Bosnien er sønderdelt og styret af tre nationalistiske klaner. I Serbien er de kræfter, der stod bag krigene, vendt tilbage til den politiske scene. Hvad indebærer Nation building, og hvilken form for støtte har sådanne ruinerede lande brug for?Hvem skal gribe ind, hvornår, og hvorfor skal det internationale samfund blande sig når mennesker forfølges pga. deres etniske tilhørsforhold?I et afsluttende essay - I krigens ruiner - vurderer forfatterne hvordan europæerne er blevet forført af dette drama - og hvad det vil betyde for det 21. århundredes politik.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

"Roman med Samarin" handler om opdageren Frank Morris, der arbejder som hovedperson i en roman med titlen "Roman med samarin".Men manuskriptet er i krise allerede inden det er begyndt. Sådan noget lover ikke godt for antallet af kvindelige læsere med strikkepinde. De vil ikke synes om en historie, som ikke er begyndt.Frank Morris drømmer derfor om en ny roman, hvor alt vil være meget bedre, og overvejer at skære ned på sit ønske hvad angår antallet af sygeplejersker i persongalleriet for at få forfatteren til at accceptere handlingen. Ti vil være i orden med ham. Måske skulle han også ændre et par detaljer ved elskovsscenen i sin drøm om en roman? Men scenen som sådan vil han under ingen omstændigheder tage ud. Det punkt står ikke til forhandling.Dekorationen derimod, den er han parat til at diskutere. Måske er det den bengalske belysning, den er gal med? Og måske skulle han forstærke brugen af røgeffekter, så scenen bliver tåget og ingen bliver stødt på manchetterne når han penetrerer den smukke Cora Papadopulos i hendes lækre, hvide og stramme sygeplejeskeuniform?For at være på den sikre side, ønsker han sig også til lejligheden noget underlægningsmusik, så man ikke kan høre Cora Papadopulos‘ lidenskabelige suk når han penetrerer hende. Han indfører derfor noget musik af James Galway på tværfløjte af den slags man hører, når man venter i telefonen ...

Den 17. april 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. århundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder, veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han møder. På andre rejser i "Timernes Bro" følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live. I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?

Jens-Martin Eriksens debutroman fra 1985, nyklassikeren Nani, foreligger hermed i en ny revideret udgave.". det mest gribende aspekt ved Nani ligger i fremstillingen af den konkrete og sanselige realitet i en nedstigning til helvede, som frem for alt består i fysisk forfald. Fortælleren, en selvmordstynget flanør, afskyr - som alle æsteter af rent æstetiske grunde - sin kærlighed til den unge Nani, der er blevet narkoluder ved et tilfælde. Romanen handler om den sidste uge før hans anholdelse. Han har dræbt Nani, uden tvivl i et anfald af selvhad, og langt fra at forsøge at komme til klarhed fortaber han sig i en tåge af sansninger og følelser. Det er lykkedes Jens-Martin Eriksen at skabe et litterært orgie, hvor en kvælende ophobning lader en mærkelig sygelig elegance træde frem."Liberation, Frankrig

Den 17. April 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodia. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det tyvende århundrede.Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder og veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Og har ondskaben en natur og er den bare banal? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodianere han møder.På andre rejser i Timernes Bro følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er somhistorier om de sidste tider; al vores forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort med malstrømmen når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed ogsåspørgsmålet om, hvad vi bruger verden til mens vi er her i live.I den sidste del af bogen tager forfatteren os med til nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sinforfatning.I Europa og andre dele af den vestlige verden har ´multikulturalisme´ af og til status af noget helligt, der kan betyde næsten hvad som helst. Men hvordanlyder virkelige menneskers erfaringer med dette nye overbegreb? Hvordan dissekerer man begrebet ´multikulturalisme´, og hvordan forholderman sig pragmatisk og rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?

I "Hadets anatomi" følger vi Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt rejse igennem dele af det krigshærgede Bosnien og Serbien, imens de igen og igen forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Og er der overhovedet noget at lære af denne tragedie?Bogen er tilføjet nyt forord af Sonja Biserko, leder af Helsinki-komiteen i Serbien"De skal siges med det samme og uden omsvøb: Det er en fremragende bog ... man fornemmer gennem hele bogen de to forfatteres anfægtelse og deres stædige vilje til at forsøge at forstå og ind i, hvad der skete..." -Bent Jensen, Jyllands PostenJens-Martin Eriksen (f.1955) dansk skønlitterær forfatter. Han debuterede i 1985 med den erotiske roman ”Nani” og har siden udgivet en lang række romaner, dramaer, manuskripter, noveller og rejseberetninger.Jens-Martin Eriksen er desuden modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschlsäger prisen for litteratur samt Janne og Henri Nathansens Mindelegat.Frederik Stjernfelt (f. 1957) professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, forfatter, skribent og litteraturanmelder. Frederik Stjernfelt har igennem årerne sat sit aftryk i den offentlige debat.Sammen har Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt udgivet flere rejseberetninger fra blandt andet Bosnien og Serbien.