Books by Jørgen E. Tiemroth

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Jørgen E. Tiemroth
    From 78.99 kr.

    ”Da jeg en augustaften i 1939 steg af toget i Kongslev, min barndoms og tidligste ungdoms by, var det uden den følelse af rolig, let triumferende forventning, jeg gennem uger havde forventet ville bemægtige sig mig. Over perronen lå en høstlig dunkel-klar skumring, der svøbte sig om mig og vakte tusind vage minder og fornemmelser til live. På vej mod den mat oplyste ventesal med min kuffert var jeg et øjeblik neddykket i luften fra svundne år, åndede den ind og følte den mod min hud.”Einar Elm vender tilbage til sin barndoms Kongslev på dørtrinnet til anden verdenskrig, hvor hele verden vil ændre sig. I løbet af erindringsromanen følger vi hans indre udvikling, som flugter med landets kulturelle og politiske udvikling. Han leder efter et ståsted i det evigt foranderlige samfund, i relationen til andre mennesker og sit indre og erotiske liv.”Gensyn med Kongslev” udkom første gang i 2000 og udspiller sig i 1930’erne.Jørgen E. Tiemroth var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han blev født i 1919 og skrev bøger om dansk og norsk litteratur og bidrog til antologier som ”Vor tids hvem skrev hvad” og ”Danske og udenlandske forfattere efter 1914”.

  • by Jørgen E. Tiemroth
    79.00 kr.

    Dansk litteratur strækker sig over tusind år tilbage i tiden og har i årenes løb gennemgået en spændende udvikling i både form, stil og genre. Jørgen E. Tiemroths bog tager os med helt tilbage til den tidligste poesi, der måtte mejsles i sten som runer, og op til modernisme i midten af det tyvende århundrede.Bogen er overskueligt delt op efter sin litterære tidsperiode, og hver strømning eksemplificeres med et bestemt forfatterskab, der er særligt karakteristisk for perioden. Bogens skarpe inddeling gør, at den både kan læses fra start til slut, samtidig med at de enkelte kapitler kan stå alene, hvis man særligt interesserer sig for eksempel for oplysningstidens litteratur, romantikken, naturalismen eller ekspressionismen.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

  • by Jørgen E. Tiemroth
    79.00 kr.

    Det er Leif Panduros romaner, som er hovedtemaet for Jørgen E. Tiemroths fængslende gennemgang af den spændende digters værker, men også hans dramatiske produktion behandles i et fyldigt afsnit.Jørgen E. Tiemroth peger på væsentlige træk hos Leif Panduros forgængere og samtidige og trækker linjen fra 1930’erne frem til 1950’erne og 1960’erne kraftigt op. Ikke mindst inddrages Sigurd Hoels markante forfatterskab, og Martin A. Hansens, Rifbjergs og Peter Ronilds produktion sammenholdes med Leif Panduros, før en udførlig behandling af hovedværkerne foretages.I afsnittet om Leif Panduros dramatik er det de vigtigste radiospil og de mange betydelige tv-spil, der analyseres, før bogen afsluttes med et omhyggeligt noteapparat og nyttige litteraturhenvisninger.Jørgen E. Tiemroths bog er et dybdegående, tankemættet og utroligt fængslende arbejde, som sætter Panduros forfatterskab ind i en tidsmæssig sammenhæng. Bogen er afsluttet få måneder før Panduros død i januar 1977.Jørgen E. Tiemroth var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han blev født i 1919 og skrev bøger om dansk og norsk litteratur og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

  • by Jørgen E. Tiemroth
    69.00 kr.

    Henrik Pontoppidan er en af de største stjerner inden for dansk litteratur, og han er på mange måder blevet synonym med det moderne gennembrud. I "Det labyrintiske sind" gennemgår Jørgen E. Tiemroth Pontoppidans forfatterskab og dets uendeligt mange aspekter med udgangspunkt i bestemte værker, der hver på sin måde er udtryk for en bestemt tendens i hans litterære verden. Af de værker, der undersøges i bogen, kan nævnes "Efter ballet", "Kirkeskuden", "Sandinge menighed", "Ung elskov" samt "Mimoser, og alt i alt giver bogen et spændende og bredt favnende indblik i Pontoppidans forfatterskab og de mange forskellige måder at tolke det på.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

  • by Jørgen E. Tiemroth
    79.00 kr.

    Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere og en af de mest markante stemmer inden for den moderne og ekspressionistiske litteratur. Han fik sit gennembrud med romanen "Sult" i 1890, som blev fulgt op af over 40 romaner samt flere skuespil og digtsamlinger. Knut Hamsun blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920 og havde en enorm indflydelse på nyere norsk litteratur.Jørgen E. Tiemroths bog om den store norske forfatter fortæller om hans imponerende forfatterskab ud fra den litterære periode og tradition, han var en del af, og den dagsorden, han var med til at sætte. Bogen er et litteraturhistorisk værk mere end en biografi, og vi lærer således forfatteren at kende gennem hans værker og ikke den anden vej rundt.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".