Books by Julie Pio Kragelund

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Julie Pio Kragelund & Sophie Hastrup Christensen
    98.99 kr.

    Nationalparkerne i Danmark har ikoniske vandreruter, betagende cykelruter, nogle af landets smukkeste kystlinjer og et rigt dyreliv. Men på små korte ben, i klapvogn eller med en lille basse i bærestol kan det være en udfordring at planlægge gode ture. Vi hjælper jer med at skabe skønne oplevelser i nationalparkerne lige i småbørnehøjde.Denne bog giver jer konkrete råd til, hvad I kan lave med jeres små børn i Danmarks fem dejlige nationalparker. I får inspiration og vejledning til forskellige aktiviteter som vandring, orienteringsløb, cykling, mountainbike, surf, vandhulseventyr, naturleg og overnatning i det fri. Vi giver jer også konkrete råd til hvilke aktiviteter, der passer til jeres børns alder. Hvad kan I med de helt små på 0-1 år? Og hvad med tumlingerne på 1-3 år? Og hvad passer godt til de store rollinger på 4-6 år?Julie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv fra barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Hun driver hjemmesiden friluftsrollinger.Sophie Hastrup Christensen arbejder til daglig som kommunikations¬ og presseansvarlig i Na-tionalpark Thy. I sin fritid udforsker hun naturen fra mountainbike, surfboard eller på gåben sammen med sin mand, sine tre børn og deres bomuldshund.

  • by Julie Pio Kragelund
    78.99 kr.

    Der er et væld af gode grunde til at komme ud i naturen med sine børn. Friluftsliv giver dine børn viden om naturen og lærer dem at passe på den. De får rygsækken pakket med øget selvværd, kropsbevidsthed, motorisk udvikling og styrket immunforsvar. Og så giver naturen jeres familie mulighed for at træde ud af den daglige trummerum og være til stede sammen i nuet.Det kræver en ekstra indsats at komme ud i naturen med små børn. Alting tager længere tid og er lidt mere besværligt. Men I kan sagtens dyrke friluftsliv og få skønne naturoplevelser alligevel. Det handler om at tilpasse forventninger og tempo til realistiske mål og aktiviteter, som passer til dine børn.”Friluftsrollinger” er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke friluftsliv. Bogen giver dig konkrete råd og vejledninger til børneegnede aktiviteter i Danmark og Skandinavien såsom vandring, orienteringsløb, cykling, overnatning i det fri, bål, fiskeri og kanopadling.Du får råd om motivation af børn, førstehjælp, fællesskab og soloture, børn i forskellige aldre, lege og underholdning i det fri, madlavning, udstyr og turplanlægning. Alt, du behøver for at komme ud over dørtrinnet med dine egne friluftsrollinger.Julie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv fra barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017 og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Hun driver hjemmesiden friluftsrollinger.dk.