Books by Kristian Carøe

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Tredje bind fortæller om læger og kirurger i perioden fra1786 og op til 1838, hvor den forenede medicinske og kirurgiske embedseksamen blev indført og kom til at gælde for alle. Bogen tegner portrætter af de mange forskellige mænd, der på mere eller mindre legitime grundlag slog sig op som læger i de godt 50 år, bogen dækkerKristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Første bind fortæller om læger og kirurger, der praktiserede i årene 1479-1788. Bogen er i høj grad baseret på oplysninger fra Harald Selmer, Vilhelm Ingerslev og Frantz Kiær, hvis værker indeholder mange vigtige oplysninger om datidens læger.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Andet bind fortæller om de kirurger, der praktiserede i Danmark og Norge i årene 1738-1785. Skønt mange opererede på patienter uden at have nogen egentlig uddannelse, fokuserer bogen på de kirurger, som man ved var blevet eksamineret ved Amfiteatret i årene op til 1785.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

I slutningen af 1800-tallet var der ikke mange beskæftigelser, der blev set mere ned på end natterenovationsarbejdernes. Ikke alene var det et uhumsk og opslidende arbejde, men alle Københavns borgere såvel som politikere var enige om, at arbejdet ikke blev udført godt nok. Kristian Carøe fortæller om de ændringer, der skete i Københavns natterenovation i starten af 1890’erne, hvor ingen længere kunne være tjent med det gamle system.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Femte og sidste bind i Kristian Carøes omfattende værk om den danske lægestands historie fungerer som supplementsbind til de første fire bind. Endvidere fortæller bindet om sundhedskollegiets historie og om lægernes hustruer.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Den danske medicinalhistorie er farverig og overraskende. I mange århundreder så lægerne ned på kirurgien og lod barbererne tage sig af den side af sundhedsplejen. Også bødlerne fungerede godt som kirurger, da det jo ofte var dem, der havde lemlæstet patienten og derefter kunne behandle skaderne.Den danske læge og medicinalhistoriker Kristian Carøe fortæller om den danske medicinhistorie fra 1600-tallet og op til starten af det 20. århundrede. Udviklingen går langsomt, men i takt med at de værste fejlopfattelser bliver modbevist, og videnskaben gør vigtige opdagelser, begynder lægerne at redde flere liv og ikke behandle folk ihjel.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"Man skulle da ikke synes, at bødlen kunne have mange ledige stunder; ejendommeligt nok anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgelig da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo en anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end der faldt i både lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger."I dag er det svært at forestille sig, at den samme person kan stå for både henrettelse, tortur og lemlæstelse og for at læge, helbrede og sy sårene sammen igen. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i Europa, at man var afhængig af bødlens hjælp til både at skade og at læge. Kristian Carøe fortæller om bødlens dobbelttydige rolle i 1500-, 1600- og 1700-tallet, indtil hans lægelige pligter blev overtaget af uddannede læger, og lemlæstelse, tortur og henrettelse blev sjældnere brugt som straf.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Fjerde bind fortæller om de læger og kirurger, der blev uddannet, efter man i januar 1838 forenede den medicinske og kirurgiske eksamen, og som døde inden udgangen af 1900. Der er tale om flere hundrede læger, og ikke alles biografi er derfor lige så omfattende, som vi ser i værkets første tre bind. Ikke desto mindre fortæller de mange biografier en samlet historie om lægestandens udvikling i løbet af det 19. århundrede.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.