Books by Maria Helleberg

Denne biografi om Thit Jensen (1876-1957) er en single baseret på kapitlet "Thit Jensen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Anna Ancher (1858-1935) er en single baseret på kapitlet "Anna Ancher" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Den største myte i dansk middelalder er en kvinde: Dronning Dagmar kom til Danmark fra Tjekkiet, ægtede Valdemar Sejr og døde ung – muligvis i barselssengen. Siden 1200-tallet har hun personificeret det milde, ordentlige menneske med magt og politisk ansvar.Denne biografi om Dronning Dagmar (1187-1212) er en single baseret på kapitlet "Dronning Dagmar" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Johanne Luise Heiberg fandt lykken tre gange i sit liv. Da hun blev danseelev på Det Kongelige Teater og opdagede sit enestående talent. Da en mand løftede hende ned fra billardbordet i hendes fars beværtning. Og da hun blev gift med dramatikeren Johan Ludvig Heiberg.Denne biografi om Johanne Luise Heiberg (1812-1890) er en single baseret på kapitlet "Johanne Luise Heiberg" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Rødstrømperne er i dag mest af alt kendt for et mediestunt: en demo, som bl.a. bød på afbrænding af bh’er. Det var bevægelsens fødsel: Fra da af var offentligheden forberedt på hvad som helst. Men hvad skete der egentlig?Denne biografi om Rødstrømperne er en single baseret på kapitlet "Rødstrømperne" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

En journalist fra Roskilde skrev kvindebevægelsen ind i historieopfattelsen. Lise Nørgaard var kendt for sin spidse, smilende prosa som journalist i tresserne og senere som manuskriptforfatter til den elskede tv-serie Matador.Denne biografi om Lise Nørgaard (f. 1917) er en single baseret på kapitlet "Lise Nørgaard" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Danmarks største internationale filmstjerne var en pige fra den absolutte underklasse. Asta Nielsens far var arbejdsmand, og hun gik den langsomme og besværlige vej via underholdningsteater til filmen. Det var ingen dans på roser.Denne biografi om Asta Nielsen (1881-1972) er en single baseret på kapitlet "Asta Nielsen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (f. 1966), er en single baseret på kapitlet "Helle Thorning-Schmidt" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

I 1953 vedtog det danske folk ved en folkeafstemning en revision af Grundloven, og Margrethe, født i 1940, blev dermed kronprinsesse. Da hun den 14. januar 1972 blev dronning efter sin fars død, måtte hun skabe en ny norm og begynde at udfylde en tom rolle. Hun var ingen mastehøj, tatoveret, ældre, skrantende søofficer som sin far. Hun var en 32-årig mor til to sønner, en på papiret moden kvinde.Denne biografi om Margrethe den Anden (f. 1940) er en single baseret på kapitlet "Margrethe den Anden" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Baronesse, storyteller og ikon. Internationalt berømt og feteret. Og den mest overraskende kulturelle succes i det 20. århundrede.Denne biografi om Karen Blixen (1885-1962) er en single baseret på kapitlet "Karen Blixen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Om Lady Emma Hamilton (ca. 1765-1815) der blev født i England i fattige kår, men blev gift med den engelske ambassadør i Napoli og blev en af tidens berømteste kvinder. Senere blev hun søhelten Lord Nelsons elskerinde.

Om Martha Johansen (1861-1929), Marie Krøyer (1867-1940) og Anna Ancher (1859-1935), deres indbyrdes forhold og færden i det kunstneriske miljø i Skagen.

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres bedrifter. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, ofre,sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk påverdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere ellerskuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre for alle – uanset køn.                     Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er deres personlige mod og en viljetil at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevellykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til idag. Bogen indeholder portrætter af 43 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf ogtil videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher.LEKTØRUDTALELSE"Bogen er skrevet i et ligefremt sprog med forfatterens egne analyser og synsvinkler, næsten som artikler i et magasin. Forsiden signalerer diva og gamle dage, og det friske, levende sprog vil nok tiltale de læsere, som ikke plejer at lystlæse biografiske opslagsbøger (...) Den fine forside vil gøre sig godt på biblioteket, og det brede udvalg af kvindepræsentationer samt bogens sprogtone appellerer til unge som ældre læsere. Kan anvendes i alle biblioteksstørrelser, og forfatteren er jo et efterspurgt navn."ANMELDERNE SKREV"At læse Kvinder der forandrede verden er som at være til familietræf, hvor man kender alle historierne, hygger sig ved at få dem gentaget og går derfra med solidaritet i sindet."- Weekendavisen

Maria Helleberg forener historisk viden, fantasi og fortælleglæde i disse 53 fortællinger, der strækker sig fra sagnkongerne og frem til 1960’erne. Hun formår at leve sig ind i hovedpersonerne og tegne overbevisende, psykologiske portrætter af så forskellige personer som Christian 4., Leonora Christine, Struensee, Thorvaldsen og Knud Rasmussen."Hip, hip, hurra for Helleberg! Sådan burde historien altid fortælles – Med et levende, engageret sprog. Tænk, hvis vi havde haft Maria Hellebergs Danmarkshistorie for Børn i folkeskolen, så havde vi været en nation af meget historie-oplyste voksne.Men det kan nås endnu, for hendes historiebrug er nemlig genial til oplæsning – og så kan vi alle få noget ud af det!"- B.T.

Engang havde Lisbeth en far. Han er væk. Hendes mor er væk. Og Lisbeth er alene i den faldefærdige hytte i skoven, hvor regnen siler ned.Hun må ikke huske, har hendes mor formanet hende. For det kan være farligt, når landsbyen er ude efter hekse, og Lisbeths mor kan hele sår og helbrede sygdomme. Hun er farlig. Hun er nok en heks. Lisbeth skal passe ilden, så den ikke går ud. Præsten, som finder Lisbeth, tager hende med sig og passer på hende Han finder Lisbeths mor. Mændene i byen er efter hende. Og de søger alle ly hos den adelige fru Inger på den hvide herregård, hun kan beskytte dem. Men fru Inger har sine egne problemer, hun er gammel, hun er alene, hun er sær og hun har en grisk familie, der bare venter på, at hun skal dø, så de kan arve hende.Familien kommer på besøg. De venter på at Inger skal dø. Med sig har de landets berømteste heksejæger, så Lisbeth må flygte sammen med præsten, køkkendrengen Bartel, sin mor og den lokale bøddel, som hendes mor kender. Men Bartel bliver fanget af de onde, uoplyste mænd – hans mor er også heks, siger de. De tror på den berømte heksejæger med de mange succeser.Den lille gruppe tager sammen med landsbypræsten til København for at opspore Bartel, for heksejægeren har solgt ham til børnehjemmet dér, og her slipper ingen ud. Lykkes det dem at befri Bartel og kan de slippe væk fra heksejægeren?

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Frankrig behersker det meste af det europæiske kontinent, og fredsaftalen i juli 1807 i Tilsit mellem Napoleon og den russiske zar forstærker englændernes frygt for, at den danske flåde falder i franske hænder. De beslutter derfor at foretage et præventivt angreb på Sjælland og København for at få flåden udleveret. Således begyndte Københavns bombardement med kanoner og raketter den 2. september 1807 uden hensyn til byens indbyggere. Den danske modstand var minimal, og de engelske styrker kunne da allerede i oktober udskibe sig med hele Danmarks flåde som krigsbytte. Ludvig Dane er faderens yndlingssøn – ikke moderens. Derfor angler han efter at udføre gerninger, der kan gøre ham fortjent til moderen, Karen Danes, kærlighed. Ludvig bliver succesrig handelsmand i København, gifter sig med moderens valg, Henriette, men hans kærlighed og begær er intenst rettet mod broderen Troels’ kone, Marie-Louise. Københavns bombardement og de menneskelige omkostninger modner dog Ludvig, og han får blik for sin kones fine menneskelige egenskaber. Sammen opretter de et børnehjem for forældreløse børn. Men nye mysterier truer slægten. Bombardement - Slægten 18 er et selvstændigt bind i den historiske romanserie Slægten om familien Dane gennem tusind års danmarkshistorie.

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet. Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Den 18. maj 1993 opstod der voldsomme skyderier på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter, i alt 113 pistolskud blev affyret, og 11 demonstranter efterfølgende behandlet for skudsår. Robert er en af dem, der uforvarende kommer i skudlinjen, da han tilfældigvis er på vej hjem.Robert er en yngre mand med en uhyggelig baggrund. Hans forældre er døde i en trafikulykke, og han har ingen andre slægtninge. Da han møder den smukke sangerinde Therese, tegner hans liv sig lyst og lykkeligt, men skæbnen vil, at han igen drives ud i isolation og meningsløshed. Indtil han en dag får besked om, at han har arvet en formue fra en ukendt moster. Hun efterlader en samling notater om familiens historie i flere generationer, der blandt andet går tilbage til herregården Daneborg på Fyn. Robert får hermed chancen for at finde sig selv igen – og drive fortiden ud af sit liv, for at det kan få mening ...Hermed afsluttes SLÆGTEN med en ny begyndelse.

Vores opfattelse af kærlighed bygger på historien. En lang række kærlighedspar har i tidens løb spillet en stor rolle for dannelsen af den myte, som vi i dag bygger vores kærlighedsopfattelse på. Kærlighedshistorierne fungerer som en slags forbilleder eller skabeloner for os i dag. Maria Helleberg tager os med på en hæsblæsende og underholdende tur tilbage i tiden og giver undervejs sin personlige fortolkning af en række kærlighedshistorier fra Saxos sagn over guldalderen og frem til moderne tid.Undervejs hører vi blandt andet om Signe og Hagbard, Liden Kirsten og Buris, Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen, Marie Grubbe og Søren Møller, Caroline Mathilde og Struensee, Juliane Marie Ottesen og Nicolai Abildgaard, Regine Olsen og Søren Kierkegaard, Grevinde Danner og Frederik den Syvende, Elvira Madigan og Sixten Sparre, Gerda Wegener og Lili Elbe, Helle Virkner og Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen og Victor Andreasen.Vi har alle lært af personerne i denne bog. Kærligheden findes og blomstrer – og falmer måske.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792. De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet.Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808-1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Bombardementet begyndte den 2.september kl. halv otte om aftenen og varede flere dage, indtil indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.Ludvig Dane, gift med Henriette, er godsejer og samtidig helt igennem en kølig og beregnende finansmand. Fra at have begyndt sin karriere stille og småkedeligt i det københavnske finansmiljø, er han blevet udspekuleret, kold og kynisk. Han kommer i tjenste i Udenrigsministeriet og udøver sin gerning side om side med ministeriets direktør. Ludvig bekymrer sig aldrig om idealer og etik. Alt er et spørgsmål om at få aftaler i hus og profitmaksimering. Traumatiske oplevelser i forbindelse med bombardementet modner Ludvig, og det kriseramte ægteskab med Henriette reetablereres.

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark. Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie."Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."- Litteratursiden