Books by Marie Bregendahl

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Nogle af personerne optræder ofte, og et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 2 er det Else, der bliver forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge mænd deltog.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Nogle af personerne optræder ofte, især Jørgen Damgård og provsten. I Sødalsfolkene 4 ser provsten tilbage på sit liv, efter han har valgt at gå på pension. Han dør med Jørgen ved sin side og får givet ham mod på at leve sit liv blandt folkene i Sødalen.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Nogle af personerne optræder ofte, og en af dem er provsten. I Sødalsfolkene 3 tager provsten affære, da en dreng af fordrukne forældre bliver så vred over sin mors drikkelag, at han smadrer dunken med brændevin, så hans mor falder og dør. Provsten sørger for, at drengen kommer til at tjene hos gode mennesker.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Personerne skifter, men et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 1 er det frøken Alvilda, der i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen og følger sin erotiske lyst. Hun rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på Limfjordsegnen i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Elsbet og Grethe er vant til at drive den af det meste af tiden. De vil nemlig hellere løbe over bakken og besøge Bedstes hyggelige hus end hjælpe mor med de huslige pligter. En dag kommer de to søstre hjem fra skole og finder huset tomt med et middagsbord, der ser ud til at være blevet forladt midt i frokosten. Ude fra haven kan de høre deres spæde søster græde, og deres mor er intet sted at se. Er dette dagen, hvor de to skolepiger endelig må blive voksne?Marie Bregendahl (1867-1940) blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.I bøgerne skildrede hun miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tog en usædvanlig drejning. Som 20-årig blev hun forlovet med en ung bonde, men tog på højskole og blev påvirket af det grundtvigske menneskesyn. Hun mødte desuden Jeppe Aakjær, forelskede sig i ham, brød sin forlovelse med bonden og fulgte med sin nye kærlighed til København. I 1892 oprettede hun for sin arv et pensionat, og året efter blev hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørgede, mens han studerede. De fik en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukkede pensionatet, og Marie forsørgede sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tog navnet Bregendahl efter sin fødegård, men blev boende i København resten af sit liv. Hun kunne efterhånden leve af sit forfatterskab.

Bonden Hendrik har altid været indelukket og har med sit sære og tavse væsen svært ved at vække følelser hos andre såvel som hos sig selv. Hans kone er hans modsætning. Hun bliver beundret og elsket for sit blide og stærke væsen. Hendriks ensomhed truer med at opsluge ham helt, da hans kone dør i en tidlig alder, og børnene lider under hans store indre problemer og den materielle fattigdom."Hendrik i Bakken" er Marie Bregendahls debutroman. Det er en stærk debut, der ligesom hendes efterfølgende bøger er drevet af hovedpersonens intense og realistisk skildrede udvikling.Marie Bregendahl (1867 – 1940) var en dansk forfatter. Marie Bregendahl blev født i nærheden af Skive. Efter et højskoleophold flyttede hun til København og giftede sig med den berømte digter Jeppe Aakjær, som hun dog blev skilt fra igen efter syv års ægteskab. Marie Bregendahl debuterede i 1904, og en stor del af hendes bøger kredser om hjemstavnen ved Skive, som hun dog aldrig flyttede tilbage til.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven, i 1927 modtog hun Tage Brandts Rejselegat, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

En roman i to bind, der foregår i 1890’erne. Centrum for handlingen er ægteskabet mellem Holger Hauge og hans tre år ældre hustru Kirstine. Og ikke mindst hvordan kærlighed kan former, slibe kanter og danne rundere og mere hele mennesker, selv om denne proces ofte er fuld af modstand, skænderier og sårede følelser. Marie Bregendahls roman er muligvis en skildring af nogle livsvilkår, der ligger langt tilbage i Danmarkshistorien, men den er også en nærværende fortælling om kærlighedens væsen og menneskets trang til at elske.

Det er nat på Skiveegnen i 1870'erne. Anna Gram ligger i barselssengen for at føde endnu et barn. Men fødslen går langt fra uden komplikationer, og Anne Gram dør af en styrtblødning. Samme nat må den 14-årige Lise træde i karakter og overtage sin mors rolle i familien. Med ét har Lise ikke blot mistet sin mor, hun er også blevet voksen og skal sågar tage sig af sine mindre søskende. "En dødsnat" er en barsk historie om liv og død, og menneskets trang til at finde mening i det meningsløse. Romanen er selvbiografisk og blev Marie Bregendahls litterære gennembrud.Den danske forfatter Marie Bregendahl (1867-1940) voksede op på en gård i nærheden af Skive, men flyttede siden til København, hvor hun i en årrække var gift med den berømte digter Jeppe Aakjær. Selvom Bregendahl boede i København hele sit voksenliv, kredser hendes bøger om barndommen og hjemstavnen i Midtjylland.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

"Birgitte Borg" er en udviklingsroman om en ung kvinde, der med en underfundig humor og stor varme formår at rumme de udfordringer, som livet og tilværelsen udsætter hende for – ikke mindst omverdens forventninger til, hvad en "ordentlig" kvinde bør og skal kunne i første halvdel af det 20. århundredes Danmark. Romanen er udgivet posthumt og er delvis selvbiografisk.

SØDALSFOLKENE – MENS ÅRENE GIK skildrer også folket på egnen omkring limfjorden. Historierne fremstår som enkeltstående "billeder", der sindigt og lunt beskriver skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

SØDALSFOLKENE – ALVILDA skildrer kvinden Alvilda og hendes udbrud fra et jysk landsbykollektiv, da hun i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen, følger sin erotiske lyst, rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

TRE GAMLE KVINDER er den tredje af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885.Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litterære landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I SØDALSFOLKENE – I FEST OG TRÆNGSLER bliver Else forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge mænd deltog.Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

PETER GULDGRAVER OG HANS ENESTE VEN er den anden af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885.Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litterære landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I BLANDT DE UNGE fortælles der om den livsglade generation af unge i Sødalen, hvis livsglæde og lystighed. Mikkel fra Møllen er egnens eftertragtede ungkarl – danseglad og misundt af de andre karle, elsket af pigerne. Alle drømmer de om Mikkel. Undtagen Lise. Og hun er den eneste, som Mikkel alvorligt tænker på...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I SØDALSFOLKENE – DEN GAMLE PROVST ser provsten tilbage på sit liv, efter han har valgt at gå på pension. Men snart må han se livets ende i øjnene...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.