Books by Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle besøger partikelfysiker Jens Jørgen Gaardhøje i CERN i Schweiz. Her, dybt under jorden, ligger et 21 kilometer langs rør i en kreds, hvor partikler bliver slynget mod hinanden med enorm kraft. Sammenstødet skaber en temperatur på 2000 grader, forhold, der minder om tilstanden i universet, lige efter Big Bang. Eller Den store åbning, som Jens Jørgen Gaardhøje kalder skabelsen af universet, som vi kender det.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Mikkel Friis-Holm er flere gange kåret som verdensmester i chokolade. Han faldt i gryden, da han som ung kok arbejdede i Californien og mødte en mand med hjemmelavet mørk chokolade og brownies i lommerne. Mikkel Friis-Holm skaber den smag, han ønsker, ved at styre hele processen fra dyrkning af kakaofrugten, fermentering og ristning af bønnerne, til pladerne med chokolade ligger klar.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Gennem mere end 500 år sidder der hver nat en præst på taget af et tempel i Babylon og skriver ned, hvad der foregår på nattehimlen. Det bliver til de babylonske natbøger, et enormt dataindsamlingsprojekt i årene op til år 0 i vores tidsregning. Merete Pryds Helle taler med sin søn, assyriolog Sophus Helle, om de varsler, som babylonerne trak ud af deres observationer på himlen, en slags kommunikation med guderne.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Arkimedes har fået æren for at opfinde den første vandpumpe. Men ligesom med mange andre opfindelser, har han formentlig bygget på bidrag fra andre tidligere versioner og opfindere af pumper. Mange landvindinger er nemlig opstået flere gange i historien, forskellige steder i verden. Laila Zwisler fra DTU fortæller om, hvordan teknologien har udviklet sig og påvirket alt fra vores boliger til evnen til at føre krig.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Laila ZwislerMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Fåreuld og vævning var en væsentlig del af vikingernes succes med at erobre verden gennem handel og plyndring. Vikingernes skibe havde sejl, enorme stykker vævet uld, bearbejdet med tjære og fedt, så de kunne holde til saltvand og sol. Ulla Mannering, professor i forhistoriske tekstiler på Nationalmuseet, fortæller om det store arbejde, der lå i at samle, bearbejde og væve ulden.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Hvad var det, der skete med de allertidligste mennesker, som fik sat gang i vores sprog, opfindsomhed og samfundsdannelse? Den engelske arkæolog Steven Mithen har brugt sit liv på at danne teorier om, hvordan hjernen gik fra at være opdelt i tre separate kamre eller domæner, til at have en flydende kognitivitet. Sammensmeltningen af domænerne satte i løbet af et par tusind år gang i en voldsom menneskelig kreativitet på godt og ondt.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Steven MithenMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Det er mere end 500 millioner år siden, at mennesket og blæksprutternes evolutionære udvikling gik hver sin vej. Mens blæksprutten blev specialiseret til at jage under vand, blev mennesket dygtige til at bruge redskaber på land. Marinbiolog Katrine Worsaae har viet sit liv til at undersøge livet i vandet. Hun fortæller om blæksprutter der drømmer, klemmer sig ind i de mindste revner og smager på omgivelserne ved hjælp af deres sugekopper.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle er taget til Bern i Schweiz for med egne øjne at se byens berømte klokketårn. Det var nemlig her, at fysikeren Albert Einstein i begyndelsen af 1900-tallet udviklede sin relativitetsteori. Omgivet af sporvogne, cafeer og kolleger funderede Einstein over begrebet tid og formulerede sine tanker om, at tid og bevægelse hænger sammen.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.

Det er morgen, vækkeuret ringer, og Donna fornemmer, at intet er, som det plejer. Donna og Lille Tis skal nemlig begynde i hundebørnehave og skal pludselig ud ad døren og køres afsted, væk fra resten af flokken. I hundebørnehaven er der masser af hunde og nye rutiner og regler. Men måske venter der også nye eventyr og måske en helt ny ven ...Merete Pryds Helle og Charlotte Pardi har skabt en billedbogsserie fuld af indlevelse og varme. Fortællingen er fyldt med både nærvær, svære følelser og genkendelige stunder for en familie med børn og hund. Donna finder en ven sætter ord på, hvad der sker, når man skal væk fra flokken og begynde et nyt sted.I samme serie:Donna finder hjemDonna finder julenLille Tis finder DonnaFra ca. 3 år

Die Männer in Noras leben haben sie immer wie ein unmündiges Kind behandelt. Erst ihr Vater, dann ihr depressiver Ehemann. Und Nora hat sich angepasst. Angeregt und herausgefordert haben sie nur die Frauen – intellektuell und sexuell. Nora führt eine Art Doppelleben zwischen Vergangenheit und Gegenwart, zwischen fügsamer Ehefrau und selbstständig denkendem Individuum.Obwohl er sich nach der Geburt des ersten Kindes von ihr zurückzieht, hält Nora an der Liebe zu ihrem Mann fest. Eine teure Kur in Italien könnte ihm helfen. Nora fälscht die Unterschrift ihres Vaters, um einen Kredit aufzunehmen. Aber je mehr ihr Mann sich in Italien erholt, desto mehr Macht erlangt er über Nora, und desto leerer fühlt sie sich.Basierend auf Henrik Ibsens Meisterwerk „Nora oder Ein Puppenheim", das bei seiner deutschen Erstaufführung für Empörung sorgte und heute zu den Klassikern gehört, erzählt Merete Pryds Helle die packende Geschichte von Nora, Henrik Ibsens legendärer Frauenfigur, neu.Merete Pryds Helle ist eine vielfach ausgezeichnete dänische Autorin. Für ihren Roman „Folkets skønhed" erhielt sie 2016 den Politiken-Literaturpreis und die Auszeichnung „Der goldene Lorbeer".

Henkeäsalpaavan kaunis historiallinen romaani itsenäisestä naisesta miesten maailmassa.Noran elämässä miehet ovat aina kohdelleet häntä kuin lasta – ensin Noran isä, sitten hänen aviomiehensä Torvald. Ja Nora on aina sopeutunut. Vain naiset ovat haastaneet häntä älyllisesti ja seksuaalisesti. Nora elää kaksoiselämää alistuvana vaimona ja itsenäisesti ajattelevana yksilönä.Masennukseen taipuvainen Torvald muuttuu etäiseksi heidän esikoisensa syntymän jälkeen. Kallis hoitomatka Italiaan voisi auttaa, joten Nora väärentää isänsä allekirjoituksen ja ottaa lainan matkaa varten. Mutta mitä enemmän Torvald Italiassa palautuu, sitä enemmän valtaa hänellä on Noraan ja sitä tyhjemmältä Norasta tuntuu."Nora" pohjautuu Henrik Ibsenin mestariteokseen "Nukkekoti", joka herätti aikoinaan kohun kritisoimalla naisten kahlehdittua asemaa. Merete Pryds Hellen romaani syventää Ibsenin legendaarisen päähenkilön kehitystarinaa kontrolloidusta tytöstä vapaaksi ja itsenäiseksi naiseksi.It is simply breathtakingly beautiful, and Merete Pryds Helle has brilliantly captured the characters and themes of the original text while bringing us a step deeper and closer to the characters.-Bogtanken.dk

Merete Pryds Helle reinterpreta de forma conmovedora y sensual la vida de Nora Helmer, personaje de la obra ‘Casa de Muñecas’ de Ibsen.La señora Nora Helmer es una de las figuras femeninas más famosas en la historia del teatro. En esta novela, Merete Pryds Helle alumbra de forma magistral los recovecos de su existencia. ‘Nora’ narra la evolución de este personaje: de una persona frágil y manipulable a una mujer libre, fuerte y tenaz. Esta obra nos ofrece una mirada a la intimidad de sus días, al rol sumiso que asumió en su matrimonio y al profundo amor que profesó por su esposo Torvald, pero también a la vida secreta de Nora, nutrida por la inspiración –tanto sexual como intelectual– que para ella suponen las mujeres que la rodean.‘Nora’ es un cautivador relato sobre la liberación de una mujer y su lucha por encontrarse a sí misma. Con un lenguaje claro y etéreo, Merete Pryds Helle pinta imágenes vívidas que le infunden nueva energía al clásico de Ibsen. Licenciada en estudios literarios, Merete Pryds Helle (1965) se formó en la escuela de escritores de Copenhague (1988-90). Debutó con la afamada colección de relatos "Imod en Anden Ro" (1990) y desde entonces ha publicado cuentos, poemas, novelas, literatura infantil y juvenil, obras para radio y mucho más. En 2016 fue galardonada con el premio Politiken de literatura. Su novela "Folkets Skønhed" recibió el Laurel de Oro, una prestigiosa distinción literaria otorgada anualmente en su Dinamarca natal.

Hundehvalpen Donna nyder sommeren med sin familie, og alt ånder fred og idyl. De skal alle i sommerhus, og solen skinner. Men pludselig modtager moren et vigtigt telefonopkald, og Lille Tis, Donnas bror, er nødt til at flytte ind hos familien. Det bliver slet ikke den sommer, Donna havde drømt om ...

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så. Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.

Hundehvalpen Donna er faldet godt til hos pigen Lillian Betty og hendes mange søskende. Men julemorgen vågner familien snotforkølede. Hvem skal nu hente juletræ og købe ind? Finde julegaver og lave julemad? Donna og Lillan Betty må i gang med at finde julen - men måske får de hjælp fra uventet kant ... Merete Pryds Helle og Charlotte Pardi har endnu en gang skabt en billedbog fuld af indlevelse og varme - og denne gang tilført masser af dejlig julestemning! Fra ca. 3 år I samme serie:Donna finder hjem

Mød Donna - verdens dejligste hundehvalp! Donna bor trygt og godt med sin mor og sine søskende, og alt ånder fred og idyl. Men en for en forsvinder Donnas søskende! Hvor rejser de hen? Og hvad venter udenfor? Donna går ud i sneen ...Kom med ind i et lille, sart hundesind, der ubevidst begiver sig ud på eventyr. Hvordan foregår det, når hundehvalpe "forlader" deres mor og finder nye hjem hos mennesker?En hjertevarm billedbog om at finde hjem ...Charlotte Pardi illustrerer bogen med masser af kærlighed og stemning, så ethvert dyreglad barn vil forelske sig i Donna.Fra ca. 3 år

Nora har alltid blivit behandlad som ett barn. Först av fadern, sedan av maken. Men parallellt med känslan av understimulans och särbehandling, har hon genom kvinnor i sin närhet utmanats såväl intellektuellt som sexuellt och på så sätt levt en form av dubbelliv. Hon känner dock stark kärlek för sin man. Så till sin grad att hon till och med förfalskar sin fars underskrift för att kunna ta ett lån som kan bekosta hennes mans sjukvårdsresa till Italien. Men när Nora och hennes man väl kommer dit och i takt med att han tillfrisknar, inser hon att ju mer kraft maken får, desto mer tömd blir hon själv."Nora" av Merete Pryds Helle är en av tre romaner i ett unikt samarbete mellan tre nordiska förlag. Tre av Skandinaviens främsta författare har alla, med utgångspunkt i varsin gestalt ur Henrik Ibsens samtidsdramer, specialskrivit varsin roman. Merete Pryds Helle har skrivit om Nora Helmer från "Ett dockhem".Merete Pryds Helle (1965-) är en av Danmarks mest framstående romanförfattare. Hon debuterade 1990 med novellsamlingen Imod en anden ro och har sedan dess varit produktiv som författare inom de flesta litterära genrer. Hon har skrivit barnböcker, ungdomsromaner, radiospel, dataspel, dikter, uppsatser, brottsromaner samt SMS och iPad-romaner. 2016 tilldelades hon såväl Politikens Litteraturpris som De gyldne laurbær för sin roman Folkets skönhet.

Nogle bøger er forud for deres tid. Merete Pryds Helles gennembrudsroman Vandpest og efterfølgeren Men Jorden står til evig tid udkom i 1993 og 1996, men som en forundret anmelder noterede sig, virker de "som skrevet et sted inde i det næste årtusind". Et stykke inde i dette nye årtusind er de to bøger med deres skarpe betragtninger af klima og køn litteratur til tiden.I Vandpest rejser vi med Beatrice og Malcolm ud på en forunderlig ballonfærd over truende landskaber i konstant forandring. Men Jorden står til evig tid er et portræt af parrets datter, Iris. Mens Beatrice hænger fast i sorgen over Malcolms død, finder Iris sin egen stemme. Tilsammen ridser de to bøger en verden op, hvor naturen spiller en lige så vigtig rolle, som vores hovedpersoner, hvis uhyrlige skæbner minder os om altings konstant: Jorden, som står til evig tid.De to bøger udkommer nu i én samlet udgave. Med genudgivelsen af ungdomsværkerne Vandpest og Men Jorden står til evig tid møder vi en legende og eksperimenterende Pryds Helle, der klipper citater fra gamle naturvidenskabelige opslagsværker ind i sin tekst og lader byen, landskabet og englene få en stemme. Sådan føres vi ind i et drømmende univers, sitrende af nerve og nærvær.

Gedske er ikke meget anderledes end de fleste andre danske kvinder i 30’erne. Hun lever et stille og almindeligt liv med mand og to børn, men hendes død bliver hverken stille eller almindelig. Hun bliver kørt ned, og i det et splitsekund passerer hendes liv revy. Hun ser tilbage på pubertetens pinsler og på forholdet til sin mor, der blev en sørgelig gentagelse af forholdet mellem moren og mormoren.Hvad venter der Gedske på den anden side? Himmel eller helvede? Det spørger hun sig selv om, men hun ender i stedet et helt andet sted. I den egyptiske underverden, hvor Osiris vil veje hendes hjerte og bestemme hendes skæbne."Om vi befinder os i en drøm eller på syvende søvntrin mellem liv og død, det betyder ikke alverden. Det afgørende er, at man her får lejlighed til at læse en bog, hvor livets personlige valg og den konstante vaklen mellem det gode, som vi vil, og det onde, som vi gør, men ikke vil, bliver taget gravalvorligt." – Information"Der er et smertepunkt i denne smukke lille roman, og omkring dette punkt er lagt en feminin og filosofisk krans af drømme, refleksioner, myter, erindringer og vildelser." – PolitikenMerete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet i mange genrer, hyppigst og bedst i fabulerende prosa. Hun debuterede i 1990 – mens hun endnu var elev på Forfatterskolen, hvor hun siden er blevet lærer – med novellesamlingen ’Imod en anden ro’. I ’Vandpest’ viste hun sin evne til at tænke natur og kultur sammen. Hun har bevæget sig vidt omkring, fra nutiden over middelalderen til sumerisk tid. I romanen ’Oh, Romeo’ lod hun Shakespeares plot om krigen mellem to familier udspille sig på det moderne Nørrebro. Romanen ’Hej Menneske’, 2009, foregår dels i nutiden, dels i stenalderen.

Evi Calibano är inte som andra flickor i den italienska landsby hon kommer från. Hon blir till efter en tragedi i andra världskrigets skugga och hon kan inte lära sig läsa som andra barn. Men Evi har en dold talang, som många år senare kommer att göra hennes familj både förmögen och olycklig.Släkten Calibano hemsöks av en mörk, våldsam hemlighet. Står den att finna i Evis barndom? Eller går den att spåra ändå tillbaka till förhistorisk tid, till en förbannelse som sträcker sig till en av de allra första människorna?"Nästan levande" är en välskriven och spännande roman om en familjs mörka hemligheter. Merete Pryds Helle är en av vår generations största nordiska berättarkonstnärer. Hon blev senast mångfaldigt prisbelönad för romanen Folkets skönhet.

"Så kører Alfred G. Petersen alene ud til sin mor og lader Katinka blive hjemme. Helt alene er han dog ikke. De følger jo med, de tre, Alfred, G. og Petersen. De larmer hele vejen. Han kan faktisk ikke få indført en eneste af sine egne tanker i samtalen. Han kører ind ad stikvejen i parcelhuskvarteret, alt ånder og ånder i luften omkring ham. Alfred G. Petersen punkterer et par cykler inde hos naboen, inden han ringer på sin mors dør. Men døren bliver ikke åbnet, selvom hun burde sidde og vente på dem med varm kakao og friskbagte æbleskiver, præcis, som hun mener, han kan lide dem."De ti fortællinger i Merete Pryds Helles novellesamling "Ti fingre fra eller til" er stykket sammen af en dyb indsigt i den menneskelige natur og en magisk realisme, der fastholder læseren. Vi møder blandt andre Alfred G. Petersen, der i ét væk fører samtaler med sine indre personer, der aldrig kan blive enige.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet i mange genrer, hyppigst og bedst i fabulerende prosa. Hun debuterede i 1990 – mens hun endnu var elev på Forfatterskolen, hvor hun siden er blevet lærer – med novellesamlingen ’Imod en anden ro’. I ’Vandpest’ viste hun sin evne til at tænke natur og kultur sammen. Hun har bevæget sig vidt omkring, fra nutiden over middelalderen til sumerisk tid. I romanen ’Oh, Romeo’ lod hun Shakespeares plot om krigen mellem to familier udspille sig på det moderne Nørrebro. Romanen ’Hej Menneske’, 2009, foregår dels i nutiden, dels i stenalderen.

"Bordet er til deres datter; ifølge ham er det et fuldstændig overflødigt projekt, men kvindens lette skælven, når hun fortæller om det, rører ham, og han kan da sagtens gå til farvehandleren, det er altid morsomt, farvestriber på nethinden, lugten af selv at skabe en ramme om sin tilværelse.Imens går kvinden hurtigt videre langs sin grænse mellem sig selv og de andre, ude af stand til at formidle sit indre. Der er øjeblikke, hvor hun føler, der ikke er forskel på hendes eksistens og en klokkeblomsts, hvis blå hoved drejes og bøjes af regndråberne."Merete Pryds Helles roman "Det glade vanvid" fortæller om en dansk kernefamilie. Ikke blot om deres liv og forhold til hinanden, men om deres inderste tanker, den måde, de forholder sig til etiske, moralske, realistiske og ægteskabelige grænser, og de dagligdags problemer, der skaber udfordringer i den lille familie.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet i mange genrer, hyppigst og bedst i fabulerende prosa. Hun debuterede i 1990 – mens hun endnu var elev på Forfatterskolen, hvor hun siden er blevet lærer – med novellesamlingen ‘Imod en anden ro‘. I ‘Vandpest‘ viste hun sin evne til at tænke natur og kultur sammen. Hun har bevæget sig vidt omkring, fra nutiden over middelalderen til sumerisk tid. I romanen ‘Oh, Romeo‘ lod hun Shakespeares plot om krigen mellem to familier udspille sig på det moderne Nørrebro. Romanen ‘Hej Menneske‘, 2009, foregår dels i nutiden, dels i stenalderen.

På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru.? Vi kunne alt tegner et?tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70?ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede, men vi er inde hos familiens Pryds' naboer, hvor en anden historie udspiller sig. Merete pryds Helle(f.1965) er uddannet fra forfatterskolen1988-90 og har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Hun modtog De Gyldne laurbær for Folkets skønhed.

Marie vokser op på Langeland 1930?erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt. ?Folkets Skønhed? er Merete Pryds Helles slægtskrønike baseret på hendes egen familiehistorie.

'Tog til tiden' er en del af novelleserien 'En mand steg af toget ...', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2010. 12 danske forfattere, herunder Merete Pryds Helle, blev bedt om at skrive et bidrag, der indeholder sætningen 'en mand steg af toget ...'. Hvad, der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Novelleserien 'En mand steg af toget ...' blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2010. En stribe danske forfattere blev bedt om at skrive et bidrag, der indeholder sætningen 'en mand steg af toget ...'. Hvad, der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. E-bogen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Læs også Susanne Staun "En privat oplevelse", Jan Sonnergaard "Kvinden fra Paris", Katrine Marie Guldager "Storebælt", Naja Marie Aidt "Juli måned, bagende sol", Jesper Wung-Sung "Mand med hale", Anders Bodelsen "Dirigenten", Christina Hesselholdt "Han skulle aldrig være steget på toget", Bent Vinn Nielsen "Dødens elskerinde"Novellerne er både udgivet samlet og separat.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet i mange genrer, hyppigst og bedst i fabulerende prosa. Hun debuterede i 1990 – mens hun endnu var elev på Forfatterskolen, hvor hun siden er blevet lærer – med novellesamlingen ‘Imod en anden ro‘. I ‘Vandpest‘ viste hun sin evne til at tænke natur og kultur sammen. Hun har bevæget sig vidt omkring, fra nutiden over middelalderen til sumerisk tid. I romanen ‘Oh, Romeo‘ lod hun Shakespeares plot om krigen mellem to familier udspille sig på det moderne Nørrebro. Romanen ‘Hej Menneske‘, 2009, foregår dels i nutiden, dels i stenalderen.

Marie Edel Cheviot er professor i Epifaniens oldtid. Da hun dratter ned i Epifaniens bjerge på vej til en særlig udgravning, har hun mad til 18 dage og er alene tilbage med Orestes – almindelig af højde og øjne, der minder om brombær.I de golde, lavafyldte bjerge finder de to arkæologer nye og ukendte steder af Epifaniens fortid og en flod af vandrende lemminger.Lydbogen er indlæst af forfatteren.