Books by Mick Jackson
-
79.00 kr. Ud fra historiske fakta og de rygter, der stadig verserer på egnen om virkelighedens Tunnelmager, den meget excentriske femte Hertug af Portland, William John Cavendish Bentinck-Scott (1800-1879), har Mick Jackson vækket denne mystiske Hertug til live og skabt en fascinerende og sprudlende roman og en af litteraturhistoriens mest uforglemmelige hovedpersoner.Hans Nåde, Hertugen af Portland, lever sit liv som excentrisk eneboer på sit gods i Nordengland. Her får han bygget et enormt system af kilometerlange tunneler, så brede, at to hestevogne kan passere hinanden. Han drives omkring på sit gods i en ensom søgen, pint af et uhåndgribeligt savn, hvis oprindelse afdækkes gradvist, såvel for hertugen som for læseren.“Jeg banede mig vej hjem gennem Cow-close-skoven, hvor jeg fik øje på en enlig skades dovne, dykkende flugt. Jeg spyttede to gange, løftede min hat og sagde: »Godmorgen, hr. Skade,« og derefter så jeg mig omkring for at sikre mig, at mit lille ritual ikke var blevet overværet af nogen. Jeg tror minsæl, at jeg bliver mere overtroisk for hvert år, der går. Engang ville jeg have kastet en sten efter fuglen. Nu kryber jeg sammen som et forskræmt barn.”
- Ebook
- 79.00 kr.
-
79.00 kr. Året er 1941. På flugt fra de tyske bombardementer ankommer en lille london-dreng, Bobby, til en landsby i Sydengland, forvirret og knuget af savnet af sin mor. Her er der fred, sådan da. For landsbyen har sine egne fredsforstyrrere, lømlerne De Fem Drenge, der hurtigt får et godt øje til Bobby, som de er sikre på er tysk spion ...Sådan åbner denne underfundige roman om et alt andet end døsigt landsbyliv i England under 2. verdenskrig. Som historien skrider frem, møder vi byens andre, mere eller mindre sære eksistenser og oplever sammen med dem, hvordan krigen kommer tættere og tættere på, indtil den dag amerikanske tropper kommer rullende i jeeps og lastbiler for at gøre egnen til træningslejr før D-dag.Mick Jackson, født 1960 i Great Harwood, Lancashire, England. Har i en årrække arbejdet med teater og studerede teatervidenskab ved Dartington College of Arts. Brød i 1997 igennem med romanen Tunnelmageren (eng. The Underground Man), som blev shortlistet til både Booker-prisen og årets Whitbread Award for bedste roman 1997. Jackson har desuden skrevet Fem drenge (eng. Five Boys), Ten Sorry Tales (2006) og The Widow’s Tale (2010).
- Ebook
- 79.00 kr.