Books by Octavia E. Butler

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Octavia E. Butler
    168.99 kr.

    Verden som vi kender den er korrumperet af galskab og anarki, men en kvinde sætter sig for at skabe en bedre fremtid for sig selv og andre.Lauren Olamina og hendes familie lever i et beskyttet område i udkanten af Los Angeles. Inden for murene forsøger Laurens far, som er præst, sammen med andre fra området at redde, hvad der er tilbage af et lokalsamfund, som ellers er blevet ødelagt af narkotika, sygdom, krig og tilbagevendende vandmangel. Mens hendes far hjælper fællesskabet i den rigtige retning, kæmper Lauren med hyperempati, en lidelse, som gør hende exceptionelt sensitiv over for andres smerter. Da en brand raserer deres kvarter, bliver Laurens familie slået ihjel og hun tvinges ud i den farlige verden udenfor. Sammen med en håndfuld andre flygtninge, forsøger Lauren at rejse i sikkerhed nordpå, og undervejs opstår en revolutionerende idé i hendes sind, som måske kan redde hele menneskeheden.

  • by Octavia E. Butler
    168.99 kr.

    I 2032, fem år efter at have mistet sin familie, har Lauren Olamina samlet en lille flok mennesker i det selvforsynende lokalsamfund kaldet Acorn. Laurens hyperempati har inspireret hende til at grundlægge den nyskabende spirituelle religion Earthseed. Den nye religion står i kontrast til den fundamentalistiske kristne kirke, som den nyvalgte præsident er en del af. På hans opfordring nedbrændes ikke-kristne kirker, og alternativt troende jages og slås ihjel – alt sammen under kampråbet ”Make America Great Again” …Lignelsen om talenterne indeholder ud over Laurens eget synspunkt, beretninger fra tre andre karakterer, Markus, Bankole og Asha Vere, som sætter Laurens liv og kald i perspektiv.Butler planlagde i hvert fald ét bind mere i serien, men nåede aldrig at skrive mere. Hvert bind er dog afsluttet og kan læses uafhængigt.

  • by Octavia E. Butler
    128.99 kr.

    På sin 26-års fødselsdag i 1976, bliver Dana, en moderne sort kvinde, revet væk fra sin nye ægtemand, sit hjem i Californien og sit ellers trygge liv. Fra det ene øjeblik til det andet bliver hun bragt tilbage i tiden til en amerikansk sydstat under slavetiden. En plantageejers søn, Rufus, er ved at drukne, og Dana hidkaldes for at redde hans liv. Derpå vender hun tilbage til sit moderne liv, men igen og igen bliver Dana bragt tilbage i tiden til slaverne på plantageejendommen, og for hver gang forlænges og forværres hendes oplevelser. Det bliver mere og mere farligt for Dana, og hun oplever situationer, hvor hendes liv kan slutte, før det er begyndt.Slægtskab er et tankevækkende og skræmmende spekulativt mesterværk fra den prisvindende og anmelderroste forfatter Octavia E. Butler. En roman om slaveriets grusomheder, som udforsker racisme, sexisme og den hvide races historiske herskermagt og dens indvirkning på verden dengang og nu.