Books by S.J. Watson

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by S.J. Watson
    From 99.00 kr.

    Ny psykologisk thriller fra bestsellerforfatteren til FØR JEG LUKKER ØJNENE. Da Julia får den chokerende besked, at hendes søster Kate er fundet myrdet i Paris, sætter hun sig for på egen hånd at undersøge sagen, som hurtigt henlægges på grund af manglende spor. Fra Kates bofælle Sophie modtager hun blandt Kates ejendele en lille sort notesbog med passwords og log-ins til diverse datingsider. Tilsyneladende har Kate haft talrige frække dates med mænd, hun har mødt på nettet. Julia opretter sin egen profil for at lede efter mulige mistænkte, som kan have haft kontakt med søsteren. Inden længe bliver Julia selv kontaktet af den indsmigrende Lukas, og hun falder for hans charme og takker ja til at mødes. Men hvem er manden egentlig? Hvilket farligt spil indlader hun sig på? DOBBELTLIV er en psykologisk thriller om de farer, som lurer på internettet, hvor ikke alle er den, de udgiver sig for at være. Det er en roman om hemmeligheder, fortidens synder, men det er også en roman om et ægteskab i krise.

  • by S.J. Watson
    From 99.00 kr.

    Minderne gør os til dem, vi er. Men hvad hvis du mistede alle dine erindringer, hver gang du lagde dig til at sove?Dit navn, din identitet, din baggrund og selv de mennesker, du holder af – det hele glemt og slettet fra din bevidsthed hver eneste nat. Og hvad hvis den eneste person, du stoler på, viser sig ikke at fortælle dig alt?Velkommen til Christines liv …Når Christine vågner om morgenen, husker hun ingenting og genkender ikke sin egen krop. Det, Christine ser i spejlet, er en midaldrende kvinde, og hun ved ikke, hvem manden i dobbeltsengen er. Hendes mand? Hun kigger på fotoet af de to og indser, at de må være et par. Men hun husker intet, og samtidig er hun helt afhængig af hans hjælp. En psykiater, dr. Nash, som hun åbenbart har set i al hemmelighed, kontakter hende og fortæller, at hun har været ude for en ulykke, og at hun skriver i en dagbog, som er gemt i hendes klædeskab. Den indeholder spor til hendes fortid og fremtid, men på første side står skrevet: Stol ikke på Ben! Hvad er der sket? Langsomt begynder Christine at stykke sit liv sammen, men skal starte forfra hver dag ... "... hamrende godt skrevet og godt fortalt, og selv om der ikke er ret megen vold og blod, så må det være en af de mest uhyggelige bøger på markedet lige nu." - Berlingske"Holder sin læser vågen til langt ud på natten." - Weekendavisen "... en isnende læseoplevelse" - Jyllands-Posten