Books by Thomas Harder

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Lene Ewald Hesel & Thomas Harder
    149.95 kr.

    Kæreste Kek er den utrolige historie om det danske søskendepar Ellen Karsten og Henrik Otto Karsten, der søgte tjeneste i de britiske styrker under Anden Verdenskrig.Med udgangspunkt i brevvekslingen mellem de to søskende kortlægges to meget forskellige krigserfaringer: Vi følger den unge officer Henriks oplevelser i Nordafrika og Italien med El Alamein som det dramatiske højdepunkt. Sideløbende får vi historien om den unge Ellens oplevelser som underofficer i Women's Royal Naval Service, hvor hun blandt andet havde til opgave at aflytte de tyske skibe, der sejlede tæt på den engelske kyst. Som noget nyt for den danske læser beskrives dagligdagen i tjenesten, men også den stemning og atmosfære, som kvinderne levede i, og den ånd, der herskede blandt de involverede.Selvom krigen var barsk alvor, der bragte stor sorg og udmattelse med sig, gav den samtidig tusinder af unge kvinder mulighed for at gøre sig fri af familien og på et meget tidligt tidspunkt få et liv med selvstændigt ansvar og eventyr. Henrik døde i 2010, men Ellen, der nu hedder Branth til efternavn, lever stadig og bor i Danmark.OM FORFATTERNEThomas Harder (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, adjungeret professor ved CBS og forfatter. Tidligere udkommet på Informations Forlag: Den Danske Partisan (2009) og Anders Lassens KrigLene Ewald Hesel (f. 1962) er børnebogsforfatter og oversætter.ANMELDERNE SKREV"Det er bogens fine budskab at fremhæve Ellen og mange andre britiske kvinders vigtige krigsindsats (...) Bogen er absolut læsværdig."- 4 stjerner, Berlingske"... et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske."- Kristeligt Dagblad

  • by Thomas Harder
    129.00 kr.

    DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanlig farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien fra vinteren 1943-44 til slutningen af april 1945. I Parma er en gade opkaldt efter Lauritzen, Via Paolo il Danese.LEKTØRUDTALELSE:"For læsere af historiske biografier fra 1940-45 (...) Den giver et værdifuldt indblik i den for mange ukendte intensive partisanaktivitet i Norditalien 1943-45, og det er svært ikke at dele Harders fascination af den farverige mangefacetterede danske skæbne (...) Værket er med sine mange noter og kildetekster resultatet af et grundigt biografisk/samtidshistorisk forskerarbejde og med sin detaljerede fremstilling rettet til videregående læsere af biografier om skæbner i 2. verdenskrig."ANMELDERNE SKREV:"Det er en knaldgod historie, Thomas Harder har fundet (...) Der er tale om en af de mest originale historiske biografier, der er skrevet herhjemme i årevis (...) Den er både engageret og underholdende – og giver stof til at tænke videre over biografien som faghistorisk genre."- www.historie-online.dkThomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

  • by Thomas Harder
    99.00 kr.

    Overvældende smuk natur, en stor kulturskat og en dramatisk historie er blandt oplevelserne i Sydtyrol.I FRA BRENNER TIL TRENTO tager Thomas Harder læseren ad Brennervejen gennem Val d’Isarco over Renon og videre til byerne Bolzano og Merano for til slut rejse ud af Sydtyrol og ende i Trento. Undervejs fortælles mange spændende historier om borgene, kirkerne, svævebanerne og stjålent guld i en gammel fæstning. Der viser sig også en overraskende fascination af elefanter.Bogen er frem for alt en begejstret fortælling om et møde med en charmerende blanding af den italienske og den østrigsk prægede tyrolske kultur, som blandt andet kommer til udtryk i en gastronomi af høj standard.Det særegne Sydtyrol rummer utallige muligheder, og med Fra Brenner til Trento er det næsten som at være der selv.NY, REVIDERET UDGAVE.THOMAS HARDER (f. 1959) er cand.mag. i italiensk og historie fra Københavns Universitet. Han debuterede som oversætter i 1980 med Alberto Moravias "En gang for længe siden", og efterfølgende har han oversat en lang række værker, bl.a. af Umberto Eco, Salman Rushdie, Martin Amis og Tomas di Lampedusa. I 1987 debuterede han med sin egen udgivelse, "Blod, magt og penge. En bog om Mafiaen", og siden er det blevet til en lang række bøger om bl.a. det dansk-italienske forhold, italiensk politik og kulturhistorie og anden verdenskrig, heriblandt "Kryssing – manden, der valgte forkert" og "Besættelsen i billeder – Danmark 1940-1945".

  • by Thomas Harder
    129.00 kr.

    Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.OM FORFATTERENThomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.ANMELDERNE SKREV"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."- 4 hjerter, Politiken"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."- Weekendavisen

  • by Thomas Harder
    299.00 kr.

    Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.