Books by Tom Rob Smith
-
149.00 kr. Sovejetunionen 1956, Stalin er død. Efter Stalins død falder det sovjetiske samfund sammen og efterlader et samfund, hvor politiet er de kriminelle, og de kriminelle er uskyldige. Et hemmeligt dokument, der er skrevet af Stalins efterfølger, Krustjov bliver uddelt til hele nationen. I dokumentet står: Stalin var en tyran og en morder. Dokumentet lover, at hele Sovjet vil ændre sig, men der er stærke kræfter, som ikke er i stand til at tilgive eller glemme Stalins tyranni så let. Kræfter som kræver hævn i alleryderste grad. Samtidig må tidligere MGB-officer Leo Demidov slås med sine egne problemer og ikke mindst sine to adoptiv-døtre efter indirekte at have forvoldt deres forældres død. Og de er ikke alene om ikke at tilgive Leo. Leo, Raisa og deres familie svæver i stor fare fra en, som er som omdannet til uigenkendelighed til den perfekte hævnmaskine. Romanen bevæger fra sig Moskvas politisk overophedede gader, til iskolde sibiriske Gulag-lejre og til Budapest.Den Booker-nominerede Tom Rob Smith fortæller med sine krimier ikke blot en isnende uhyggelig kriminalhistorie; han fortæller også en elementært spændende og rystende historie om Sovjettiden.Det skrev anmelderne om DEN HEMMELIGE TALE:***** (5 stjerner)"Så det risler ned ad ryggen ..."– Jan Vandall, metroXpress"Efter sin fantastiske debut-roman, Barn nr. 44, fortsætter Tom Rob Smith, hvor han slap."– Jens Vestergaard, JydskeVestkysten
- Audiobook
- 149.00 kr.
-
From 99.00 kr. SOVJETUNIONEN 1953Stalin holder Sovjetunionen i et jerngreb godt hjulpet af den statslige sikkerhedstjeneste, hvis nådesløse brutalitet alle kender og frygter. I det perfekte socialistiske samfund findes der officielt ikke kriminalitet. Politikommissæren Leo Demidov fra magtens centrum i Moskva er i sandhed systemets mand. Men da en række børn findes dræbte under mystiske og bestialske omstændigheder, må selv han erkende, at dødsfaldene ikke kan fejes ind under gulvtæppet som "hændelige uheld". leo må satse alt, hvad han har kært, for at fange seriemorderen, og hans trofasthed over for staten sættes på den endelige prøve. Det samme gør forholdet til hans kone Raisa. For i Stalintidens Sovjet er kærlighed ikke til at skelne fra bedrag.BARN NR. 44 er Tom Rob Smiths stærke og bemærkelsesværdige debutroman. Den er inspireret af virkelige begivenheder fra Sovjetunionen i 1980’erne og beskriver, hvordan dét at leve i et samfund underlagt angst kan gøre selv de bedste venner til fjender og tvinge familier til at skjule mørke hemmeligheder.BARN NR. 44 blev indstillet til Man Booker-prisen 2008.Det skrev anmelderne om BARN NR. 44:"Fremragende, rystende og blændende debutroman om forbrydelse og (mangel på) straf under Stalins terrorregime … Der er mange skjulte lag, labyrintiske veje og kinesiske æsker inden i debutanten Smiths ’Barn nr. 44’. Thrilleren er spændende hele vejen … Bogen er blevet retfærdigt indstillet til Man Booker-prisen 2008. Og lad os lande på et par floskler; ikke for sarte sjæle, men til gengæld til læseren, som sjældent læser krimier." – Politiken"Tom Rob Smith skildrer det velbegrundede sovjetrussiske paranoia så overbevisende i Barn nr. 44, at den forplanter sig til læseren." – Weekendavisen"Hovedattraktionen er den forstemmende og dybt fascinerende, nærmest Orwellske beskrivelse af den perverse logik, som lå bag Stalins terrorregime, og ikke mindst, hvordan det påvirkede både ofre og bødler." – Ekstra Bladet(6 stjerner)Barn nr. 44 er en ener, fordi den oven i thrillerens genremæssige jerngreb om læseren lægger så mange lag af menneskekundskab og social og politiks indignation …Ret meget bedre bliver en bog ikke. – Jydske Vestkysten
-
From 99.00 kr. Moskva 1965.Leo Demidovs kone Raisa og deres to adoptivdøtre, Elena og Zoya, skal til USA på en "fredstur" med et kor for at synge sammen med amerikanske elever i New York og Washington. Som tidligere agent i MGB/KGB har Leo ikke tilladelse til at rejse ud af landet og må dermed blive hjemme. I New York bliver de russiske deltagere passet op af agenter og har ikke tilladelse til at bevæge sig frit rundt i byen. Men en ung russisk agent, som foregiver at være forelsket i Elena, har fået hende til at snige sig ud og kontakte den verdenskendte amerikanske kommunistiske sanger, Jesse Austin, for at overtale ham til at komme og holde en tale i New York, hvor eleverne skal holde koncert. Missionen lykkedes, men under sin tale, hvor Elena står ved Jesses side, bliver Jesse skudt og dræbt. Da Raisa kommer ilende, finder hun en pistol i Elenas jakkelomme og forstår straks, at nogen er ude på at hænge Elena op for mordet. I forvirringen tror Jesses kone, at det er Raisa, der har dræbt hendes mand, og hun møder efterfølgende op på politistationen og skyder Raisa. Tilbage i Moskva er Leo fuldstændig ødelagt over tabet af sin elskede kone, og han beslutter sig for at sætte alt ind på at finde ud af, hvad der egentlig skete i New York. Men både USA og USSR lægger låg på sagen, så Leo begynder at lægge en plan for at flygte til USA for at finde sandheden. "... forrygende spændingsroman" - Politiken"Isnende spændende" - Nordjyske