Books in Danish

Nogle mennesker er som født til at have alles øjne rettet mod sig. Et sådant menneske er Glitterik Smørhår. Harry er derimod helt anderledes, og derfor er det ærgerligt, at det netop er ham, Colin Creevey beundrer så meget.Ron gør sig gentagne gange så uheldigt bemærket, at hans humør til sidst spejler gråvejret på Hogwarts' fortryllede loft. Kapitlet kredser især om at give, få eller undgå opmærksomhed, så netop dette er derfor temaet, vi har valgt for denne episode.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvilket udbytte har Ron mon af den opmærksomhed, som hans mors skråler afstedkommer?- Hvordan kan Glitterik Smørhårs valg af beklædning hjælpe os til at forstå hans sande væsen?- Hvordan både igangsætter og kritiserer Draco Malfoy den opmærksomhed, som Harry ustandseligt udsættes for?I Lumos har Rikke i dén grad fået jord under neglene. Hun har nemlig begravet sig i botanik og planter, og det bringer overraskende makabre - og meget spændende - diskussioner med sig.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Vi bliver nu for alvor præsenteret for den magiske verden (hvilket vi har ventet længe på), og derfor læser vi kapitlet gennem temaet 'forventning'.Vi taler både om Harrys forventninger til den magiske verden og sit nye liv, de forventninger den magiske verden har til Harry, og vi diskuterer de forventninger, vi som læsere har til fortællingen.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvilken rolle spiller kapitalisme i det magiske samfund?- Hvordan vokser den magiske verden i kompleksitet for Harry?- Hvilke hints giver fortællingen os til senere begivenheder i bogserien?I Lumossegmentet har Rikke undersøgt noget om tryllestave, og vi kommer både omkring oversættelsesproblematik og den keltiske trækalender!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Madam Norris er forstenet, og Hemmelighedernes Kammer er åbnet. Rygterne svirrer, for hvem står mon bag forsteningen og den uhyggelige skrift på væggen? Filch er hurtig til at rette mistanken mod Harry, mens trioen kigger mod Slytherin og Malfoy.Forvirringen og utrygheden er stor blandt både autoriteter og elever, og snakken på gangene og i krogene får frit spil.Mens legenden om Hemmelighedernes Kammer langsomt oprulles, bliver mistroen på Hogwarts kun større og større. Vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem netop dette tema for at kaste lys over den manglende tiltro og tillid, der gennemsyrer kapitlet.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvorfor frikender Dumbledore ikke Harry over for resten af skolen?- Hvorfor er trioen så hurtig til at rette mistanken mod Malfoy?- Hvilken betydning gemmer der sig bag Hulkende Huldas navn?Lyt med, og bliv klogere på, hvem der nærer mistro til hvem!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Vi læser første kapitel af De Vises Sten gennem temaet normalitet, hvilket bringer os fra Dursleyfamiliens nærmest hysteriske afsky over for anormaliteter til normalitetsbegrebet i den magiske verden.Desuden diskuterer vi fortællerstemmens betydning for læserens opfattelse af det normale og det unormale.Til vores Lumossegment, hvor vi belyser et andet tema fra HP-serien, har Rikke undersøgt betydningen af Lily og Petunias navne.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvem handler kapitlet og Harry Potter-bøgerne egentlig om - og hvordan kan et enkelt ord i kapitel 1 give os et praj om dette?- Hvilken betydning har dørtrin, klokkeslæt og vejsving for forholdet mellem mugglernes og magikernes verden?- Hvordan kan viden om botanik gøre os klogere på ligheder og forskelle mellem Evanssøstrene?AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Endelig løses mysteriet om, hvem den mystiske Nicolas Flamel er, og derfor læser vi kapitlet under temaet 'fremgang'.Det er dog ikke kun Flamel, der er i fokus, for der er også fremgang at spore både på et personligt niveau, i venskaber og på quidditchbanen, og vi diskuterer både, hvordan relationer kan bidrage til fremgang, og hvordan individualitet kan gøre det samme.Herunder runder vi også, hvornår fremgang kan være negativ, og hvordan forudindtagede meninger kan føre til tunnelsyn.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvilken fremgang oplever Neville?- Hvordan har Snape det med pludselig at være ophøjet til quidditchdommer?- Hvor meget ved Dumbledore egentlig om Quirrel og Voldemort?I Lumos har Rikke undersøgt, hvad alkymi egentlig er, og vi diskuterer, hvordan hele Harry-Potterserien er gennemsyret af alkymistiske symboler.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Så er det tid til første time i Ekstra Stærke Eliksirer!Kom med ned i krypten, hvor døde dyr i præserveringsvæske og en temperatur tæt på frysepunktet sætter stemningen for Harrys første direkte konfrontation med Snape.Snapes forvaltning af autoritet spiller en hovedrolle i kapitlet, hvor vi også introduceres til andre vigtige voksne og deres magtudfoldelser.Vi sætter dem alle under lup gennem temaet 'autoritet' og undersøger blandt andet forskellen mellem formel og uformel autoritet.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvad er det, der adskiller McGonagall fra alle de andre lærere?- Hvad får man, hvis man blander pulveriseret asfodel-rod i en infusion af malurt - og hvad har det med autoritet at gøre?- Hvad kæmper Filch i virkeligheden imod, når han prøver at tøjle Peeves?I Lumossegmentet overrasker Marie med en ny og spændende måde at dykke ned i kapitlet. Vi vil ikke afsløre for meget, men blot lokke med at det bringer os ind i hovedet på nogle af de mest interessante karakterer i bogserien.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 9 kommer vi indenfor i klasselokalet hos professor Binns, hvor vi er med i en uforglemmelig time af magiens historie. Lumos-afsnittet i dag er derfor dedikeret til det (lidt) oversete fag og dets lærer.I dagens episode dykker vi for det første ned i faget magiens historie, for hvad er det egentlig der definerer faget? Vi ser bl.a. på grundbogen til magiens historie, på det (tendentiøse?) emnevalg i undervisningen samt selve undervisningsformen.Herefter diskuterer vi, hvad der kendetegner professor Binns og hans tilgang til sit fag og sidst, men ikke mindst, så udstyrer vi professor Binns med en pædagogisk værktøjskasse, som han frit kan anvende i sin undervisning fremadrettet.I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anna, der undrer sig over det lave antal magikerbørn, som vi hører om i bogserien. Burde der ikke være (mange) flere, når nu både magikere og mugglere kan producere magikerbørn?Lyt med, og bedøm selv!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Vi undersøger nogle af de magtstrukturer, der ligger som usynlige spind mellem Hogwarts beboere, som alle kæmper for at vinde og bevare magten på skolen.Derefter bevæger vi os ind i den forbudte skov, hvor der ligeledes udspiller sig utallige magtspil mellem hemmelige, magtfulde væsner, der hersker og strides. Temaet er magt, og det bliver dystert: Mars er klar i aften, og det er altid de uskyldige, der er de første ofre.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvilke magtredskaber benytter McGonagall sig af?- Hvorfor mon Voldemort har valgt at placere sig på baghovedet af Quirrel - frem for f.eks. på ryggen?- Hvorfor forstår Hagrid ikke, hvad kentauerne prøver at fortælle?I Lumossegmentet kaster Rikke lys over de majestætiske kentaurer og kommer blandt andet ind på deres forhold til resten af det magiske samfund og kentaurernes indbyrdes forhold.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 8 inviteres vi med til Næsten Hovedløse Nicks 500 års dødsdagsfest, og her møder vi flere hundrede af Nicks perlehvide venner og bekendte. Derfor skal denne Lumos-episode selvfølgelig handle om spøgelser!Indledningsvist fordyber vi os i spøgelsernes rolle gennem historien: Hvordan har man forestillet sig, de så ud og opførte sig, hvad har de symboliseret, og hvad har deres funktion været i fortællingerne om dem?Denne snak leder os frem til spøgelsernes rolle i den magiske verden, og vi går i dybden med nogle af de interessante spøgelses-skæbner, vi møder i bøgerne.Især koncentrerer vi os om kollegiespøgelserne, deres historier og deres betydning for skolen og eleverne.Vores spøgelsessnak bringer os også omkring Harry Potter-seriens mere filosofiske sider i diskussioner om forholdet mellem sjæl og krop og dødens betydelige rolle i serien.I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Katrine, der på overbevisende vis udbygger vores refleksioner over, hvordan Harrys og Voldemorts roller i fortællingen kan ses spejlet i det skakspil, som trioen møder og overvinder i kapitel 16 i seriens første bog.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I denne episode dykker vi ned i de mange hemmeligholdte og skjulte forhold på Hogwarts, der langt om længe ser dagens lys, og derfor læser vi kapitlet under temaet “afsløring”.Vi diskuterer professor McGonagalls store afsløring: At mandrakerne (endelig!) er klar til den eliksir, der skal vække de forstenede.Vi går i dybden med reaktionerne på denne nyhed, for det er nemlig en afsløring, der for alvor sætter gang i begivenhederne: Hulkende Hulda får en helt central rolle i fortællingen, den forstenede Hermione afslører, at monstret er en basilisk, Ginny bliver kidnappet og ført til Hemmelighedernes Kammer, og da Harry og Ron kaster sig hovedkulds ud i (endnu) en redningsaktion, indgår de tilmed i en højst besynderlig alliance med Glitterik, der ellers netop har afsløret sig selv som alletiders fupmager.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- På hvilke måder kan Dobby og Ginny sammenlignes?- Hvorfor har Ron STADIG ikke fået en ny tryllestav?- Hvordan kan beskrivelsen af Hemmelighedernes Kammer kobles til filosoffen Platons berømte Hulelignelse?Lyt med, når vi afslører empatiske hjerter, svigefulde skolekammerater, monstre, kyniske lærere, og ja, hele indgangen til Hemmelighedernes Kammer og mysteriets kerne!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Harry er tilbage på Ligustervænget, hvor han føler sig fuldstændig afkoblet fra den magiske verden, som han dog forsøger at blive klogere på ved at fordybe sig i hekseafbrændinger i det 14. århundrede.I takt med at Harry bliver mere og mere vidende om magiens historie, bliver læseren mindet om den magiske verdens ignorance over for mugglerverdenen og dem, der bebor den.Den uvidenhed, der skinner igennem i de historiske fremstillinger, går igen i ugleposten, der har givet navn til kapitlet.Brevene og gaverne fra Harrys venner og fra Hogwarts viser nemlig tydeligt, at afsenderne – trods masser af velvilje – ikke har noget begreb om den virkelighed, der omgiver Harry hos familien Dursley.De mange eksempler på uvidenhed i kapitlet har fået os til at vælge netop dette som vores tema i denne episode.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvilke sammenhænge er der mellem uvidenheden i det 14. århundrede, uvidenheden i det magiske samfund og den uvidenhed, der kendetegner Dursley-familien?- På hvilken måde afslører Harrys fødselsdagsgaver vigtige informationer om resten af bogens handling?- Hvad i alverden skal vi tænke om de utroligt(!) mange ændringer i oversættelsen af kapitlet fra engelsk til dansk?Bliv fri af uvidenheden: Lyt til nyeste episode af Alohomora!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

"det uendelige rum holder dig fastskærmens forkullede mælkevej”(Fra digtet DATA-DISCIPLIN.)Denne digtsamling kom oprindeligt i 1984, det år hvor forfatteren blev hyldet med landets største litteraturpris, Det Danske Akademis Store Pris.Bogen rummer surrealistiske scenarier, der blander det drømmelignende med det hverdagslige, og den udtrykker i sin helhed en gennemgribende skepsis overfor det moderne liv. Denne skepsis kommer dels til udtryk ved en hyldest til de udstødte eksistenser i samfundet (tit repræsenteret ved deres ekskrementer), og dels ved en nådesløs hudfletning af vores samfunds autoriteter.Bogen henvender sig til læsere af moderne dansk poesi og samfundsrevsende litteratur i det hele taget.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorrit Willumsen.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Øje for øje - tand for tand.Operation Guds Vrede var en israelsk efterretnings- og specialstyrkeoperation, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet ved OL i München, hvor militante palæstinensere i september 1972 tog 11 israelere fra det olympiske team til gidsler og endte med at dræbe dem alle sammen.I dette afsnit af podcasten 'Undercover' fortæller vært Thomas Hee om serien af hævnaktioner, som blandt andet efterretningstjenesten Mossad stod bag.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Den politiske forsker er selv en del af det system, han vil udforske. Han kan påvirke selve processerne i det ved sine holdninger. Der er derfor en risiko for, at de vil indvirke ikke bare på hans problemvalg, men også på selve forskningsprocessens vekselvirkning mellem hypoteseudformning og efterprøvning.”Kan politisk forskning nogensinde være helt neutralt? Er det muligt at forblive apolitisk i sin tilgang til politik, selvom man er uddannet til netop dette? Det spørger Erling Bjøl om i "Politik som videnskab" fra 1977. Han kommer blandt andet ind på nogle af historiens store tænkere som Niccolò Machiavelli og Francis Bacon i sin beskrivelse af politik som videnskab.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

”Der er sikkert den største sandsynlighed for, at syfilis har eksisteret fra de ældste tider, blandt andet kunne afvigelser i gamle indiske skrifter næppe tydes på anden måde; men da den ved middelalderens slutning pludseligt brød frem og bredte sig i Europa, betragtedes den af datidens læger som en ny sygdom.”Syfilis har i århundreder været en plage for mennesker over hele verden. For at komme sygdommen til livs var det først og fremmest nødvendigt at oplyse befolkningen om den. Læge Ludvig Valdemar Nielsens bog fra 1900 er en af de første danske bøger om syfilis. Den fik stor betydning for kampen mod sygdommens udbredelse i starten af det 20. århundrede. Selvom lægevidenskaben har gjort nye opdagelser om sygdommen sidenhen, er det stadig interessant at læse om datidens opfattelse og behandling af den frygtede kønssygdom.Ludvig Valdemar Nielsen (1857-1931) var en dansk læge og forfatter, der beskæftigede sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Han var i en lang årrække afdelingsleder på Frederiksberg Hospitals dermato-venerologiske afdeling og udgav i løbet af sin karriere flere bøger blandt andet om kønssygdomme.

I 1484 udstedte pave Innocens den ottende en bulle, der blev kendt som ’Heksehammeren’, og fra da af tog hekseforfølgelserne i Europa for alvor fart. I ”Heksevæsen og hekseforfølgelser især i Danmark” undersøger den danske kulturhistoriker Vilhelm Bang hekseforfølgelserne i Europa generelt, Norden og Danmark og ser nærmere på forhold som rettergang, tortur og straf.Bogen udkom første gang i 1896.Vilhelm Bang (1843-1910) var en dansk præst og kulturhistoriker. Han skrev en lang række artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter, der især omhandler Danmarks kirke- og kulturhistorie.

"Skjoldmøer. En kvindemyte" handler om skjoldmøer i fortid og nutid, det vil sige kvinder, der har problemer med at forene en udadvendt aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv.Med udgangspunkt i norsk-islandsk middelalderlitteratur, Saxos skrifter og de danske folkeviser belyses kvindeopfattelsen fra den tidlige middelalder til renæssancen, herunder det skiftende syn på den kvindelige seksualitet.Bogen, som udkom første gang i 1982, søger at kombinere nordisk filologi, litterær analyse og kvindeforskning.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Mange har hørt om mordet på Josef Stalins store revolutionære modstander, Lev Trotskij, der i august 1940 blev dræbt i sit arbejdsværelse af en mand bevæbnet med en isøkse. Færre har nok hørt om den mexicanske mordpatruljes mislykkede attentat et par måneder tidligere, og endnu færre kender formentlig historien om, hvordan den sovjetiske efterretningstjeneste NKVD infiltrerede Trotskijs husholdning og fik drabsmanden og hans isøkse indenfor.I dette afsnit af podcasten 'Undercover' fortæller vært Thomas Hee den historie.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

I en lille sydtysk kur- og badeby ligger Pension Hipfel. Det tidligere pensionat er efter krigen blevet forvandlet til et logi for boligløse. Mens de allierede har overtaget styringen med det udbombede Tyskland, og nazi-spidserne stilles for retten i Nürnberg, fortæller de elleve beboere på Pension Hipfel på skift om den skæbne, der har bragt dem til pensionatet. Vi møder bl.a. en jødisk mand, en SS-læge, en nazists elskerinde og en ung kvinde, der må sørge for sin søster.Romanen ”Glasvæggene” udkom første gang i 1998.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

”Siden slutningen af 1800-tallet har der blandt danske politifolk været rige traditioner for foreningsdannelser. Det være sig både sammenslutninger med formålet at afhjælpe politifolks sociale grundlag såsom sygekasse, begravelses- og understøttelsesforening samt foreninger af mere social og munter karakter, f.eks. sangkor, idrætsforening og politiorkestre.”Politiets Sprogforbund var blot én blandt mange foreninger i det danske politivæsen. Her underviste frivillige politifolk andre politibetjente i både dansk og fremmedsprog og var på den måde med til at gøre det danske politivæsen endnu stærkere og mere kompetent. Historiker Anders Brandt Lundager fortæller om foreningens historie og om grundlæggeren, Anton Hermann Jensens store vision. Artiklen udkom første gang i 2018.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

"Fælden" markerede et gennembrud på teaterscenen for forfatteren, Jess Ørnsbo. Det blev oprindeligt opført i 1982 og handler om to unge mennesker, der køber et hus sammen. Selvom de først er optimistiske, bliver de ret hurtigt mast under vægten fra alle tidens ideer om, hvordan man skal og ikke skal leve, dvs. under vægten fra den - ifølge forfatteren - meningsløse og brutale borgerlighed.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorrit Willumsen.

Denne bog er et rasende udbrud imod samtiden i tre forskellige genrer.Først i bogen kommer forfatteren med en række hårdtslående digte, som udstiller den "almindelige" danskers håbløse tilværelse.Derefter følger et satirisk, spiddende skuespil, som gør nar af samtidens hang til sekterisk dyrkelse af individer.Til sidst kommer to kronikker, som rummer forfatterens radikale kritik, dels af det etablerede borgerlige samfund, og dels af det venstreintellektuelle miljø.Bogen udkom oprindeligt på Arena i 1982, men dirrer fortsat af harme og sproglig energi.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorit Willumsen.

Digtsamlingen, der oprindeligt er fra 1982, zoomer ind på forskellige scener, der på forskellige måder involverer børn eller livet med børn.I stil med forfatterens andre bøger er digtene hårdtslående og ofte voldsomme. Samtidig rummer de en solidaritet med det skrøbelige og sårbare.Det er digte, som spejler, hvordan det kan være, at være psykisk sårbar far. De henvender sig til alle læsere af modernistisk dansk poesi og til læsere, der er interesserede i de mørkere sider af forældreskabet.Jess Ørnsbo (1932-2019) var en dansk digter og dramatiker, som udgav en lang række bøger og skuespil i en grotesk og revsende stil. Han debuterede i 1960 med ”Digte” og kom siden til at stå som repræsentant for konfrontationsdigtningen på linje med Klaus Rifbjerg. Teaterstykkerne findes samlet i ”14 spil for løst publikum” (1987) og ”8 ulige spil” (1998). Blandt de mest kendte digtsamlinger er ”Hjertets søle” (1984) og ”Tidebogen” (1997). Ørnsbo vandt en lang række priser for sit virke, bl.a. Aarestrup Medaljen (1982), Det Danske Akademis Pris (1984) og Danske Dramatikeres Hæderspris (1989). Han var gift med forfatteren Dorit Willumsen.

En hemmelig tunnel, en dobbeltagent og et verdensomspændende hemmelighedskræmmeri.Historien om Operation Gold er historien om, hvordan de amerikanske og britiske efterretningstjenester i starten af Den Kolde Krig besluttede sig for at grave sig ind under den sovjetiske sektor i Berlin for at få adgang til tre kommunikationskabler.Selv om amerikanerne, briterne og russerne havde været på samme side i nedkæmpningen af Adolf Hitlers Nazityskland, gik der ikke længe efter afslutningen af Anden Verdenskrig før det berømte Jerntæppe strakte sig ned gennem Europa. Venner blev fjender, og på begge side af Jerntæppet forsøgte efterretningstjenesterne at lokke modstandernes hemmeligheder frem i lyset og samtidig holde på sine egne. I dette afsnit af 'Undercover' fortæller vært Thomas Hee historien om en af den kolde krigs mest spektakulære aflytningsoperationer.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

"Krigen på havet" er fortællingen om den krig, som foregik ombord på krigsskibe, på tværs af minefelter og sågar på handelsskibe udrustet med tungt militært grej, som kunne destruere fjendtlige skibe i al hemmelighed og uden at vække opsigt. Det er fortællinger om autentiske og dramatiske begivenheder til søs under Første Verdenskrig; begivenheder, som om nogen har skrevet sig ind i søfartshistorien.Palle Bruus Jensen (f. 1945) er en dansk forfatter, der er særligt kendt for sine faglitterære værker om nogle af de mest opsigtsvækkende danske kriminalsager igennem tiderne. Han har blandt andet skrevet ”De døde, de dømte, de frikendte” (2008) og en bog om Peter Lundin-sagen (”Sagen Lundin: forbrydelse, opklaringen, medierne og ondskaben”, 2003).

Den græske filosof Epikur blev født i 341 f.Kr. på den græske ø Samos og flyttede som ganske ung til Athen, hvor han med sine nyskabende ideer kom til at spille en stor rolle. Hans tanker om venskabets betydning og fælles nydelse af måltider og andre jordnære glæder fik ham og hans tilhængere til at virke mærkelige for nogle af athenerne, mens andre hurtigt lod sig overbevise. Frederiks Poulsens lille bog ”Fra Epikurs have” giver en spændende indføring i Epikurs tanker om, hvad et godt liv består af.Bogen er oprindeligt udgivet i 1948.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

”Denne mærkelige lidelse, som nu hører til de stærkest udbredt i alle fremskredne samfund, kaldtes for et halvt århundrede siden den ’amerikanske’ sygdom – fordi den var så sjælden her i Europa. Derovre, i ’urobacillens’ land, trivedes den ’nervøse dyspepsi’ allerede dengang fortræffeligt, ligesom dens slægtning, ’dipsomanien’, den uimodståelige alkoholtrang, og høfeberen – som alle beror på nervøse anlæg, der udløses gennem forkert levemåde.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en hed debat blandt læger og andre sundhedsfaglige personer om, hvad dårlig mave skyldtes, og hvordan det skulle behandles. Alfred Bramsens bog fra 1911 giver hans bud på dette aktuelle og omstridte emne. Selvom mange af hans teorier er blevet modbevist af senere videnskabelig forskning, er det stadig interessant den dag i dag at læse, hvordan man dengang så på problemet med dårlig mave, som mange også plages af den dag i dag.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Lamarcks tilhængere tror, at haren løber hurtigt, fordi dens uafbrudte bestræbelser på at undfly har udviklet bevægelsesorganerne. Og da denne udvikling formentlig opsummerer eller akkumulerer sig fra slægt til slægt, er det endelige resultat blevet det hurtige dyr, vi kender.Darwinisterne hævder derimod at harens hurtighed er opstået ved, at kun de hurtigste dyr i hvert slægtled undgik at falde i forfølgernes klør, og at deres afkom arvede forfædrenes hurtighed.”I anledning af 100-året for Charles Darwins fødsel, 50-året for udgivelsen af hans ikoniske værk ”Arternes oprindelse” samt 100-året for den franske zoolog Jean-Baptiste Lamarcks udgivelse af sit hovedværk ”Philosophie zoologique” redegør Alfred Bramsen for de to banebrydende videnskabsmænds teorier, der hver især gjorde op med samtidens måde at tænke på naturen og menneskets udvikling. Selvom lamarckisme og darwinisme på mange måder er hinandens modsætninger, så er der også mange interessante sammenfald mellem de to teorier og den indflydelse, de havde på deres egen tid og på fremtidens biologiske forskning.”Natur og opdragelse” udkom første gang i 1909.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.