Books in Danish

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    I løbet af sommeren 1986 opererede en relativt ung mand i nogle finske byer. Han oplyste, at han udførte strålingsmålinger og en del andre undersøgelser. Som målingsobjekter ledte han først og fremmest efter kvinder på mellem 15 og 35 år. Strålingsbeskyttelsesinstituttet kendte dog intet til manden, og han havnede da også i politiets net ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Alastro kommune i det sydvestlige Finland er et typisk landbrugsområde, hvor gårdejerne har forsøgt at specialisere sig i et enkelt produkt som for eksempel produktion af grise, høns, kartofler eller korn. Det havde man også gjort på Kalle Lainonens gård i byen Tammiainen i Alastaro kommune. I begyndelsen gik alt godt, men så blev gården ramt af en tragedie.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    I Hudiksvalls politidistrikt i Sverige havde man i efteråret 1987 en sag, hvor en syvårig pige forsvandt under en cykeltur. Hun blev fundet senere samme dag fyrre kilometer væk og viste klare tegn på kvælningsskader. Det blev optakten til et tre uger langt opklaringsarbejde, før gerningsmanden kunne pågribes.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • by Anette Vinther Jensen
    49.00 kr.

    Natalie og Vega er veninder. De går i samme klasse. En dag skal de besøge en balletskole. Bagefter er Vega helt oppe at køre. Hun synes, ballet er fedt! Hun vil gå til optagelsesprøve på skolen. Natalie ved ikke rigtig. Men måske kunne det alligevel være sjovt?"Pagten" er første bog i serien "Bidt af ballet".Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren "Dødens fjer", der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

  • by Anette Vinther Jensen
    49.00 kr.

    Endelig sker det! Natalie har fået en rolle. Hun skal danse ballet på den store scene. Det er alt det, hun har drømt om. Men den er gal med hendes fod. Måske bliver hun ikke klar. Og det hele er Vegas skyld."Dansefeber" er tredje bog i serien "Bidt af ballet".Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren "Dødens fjer", der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    I Sundbarn udenfor Falun ligger Carl Larsson-­gården. Natten til 15. januar 1988 blev der begået et indbrud på den verdensberømte svenske kunstnergård. Tyvene stjal 47 uerstattelige kunstværker. Nyheden om tyveriet rystede kunstkendere og kunstin­teresserede. Mange græd åbenlyst, da de fik bekræftet forbrydelsen af politiet i Falun.

  • by Hans Kragh-Jacobsen
    49.00 kr.

    Tolvårige Keld er på ferie hos sin tante og onkel, der bestyrer et mejeri i en hyggelig lille landsby. Men ferieidyllen brydes brat, da han en dag, mens han leger på et loft, finder en død person – eller personen ser i hvert fald død ud. Det er det mest forfærdelige, han nogensinde har oplevet, men før han har nået at beslutte sig for, hvad han skal gøre, er liget forsvundet igen, og det bliver starten på en række underlige hændelser. Pludselig forsvinder Kelds kusine Dagny også, og med ét er Keld blevet viklet ind i et vaskeægte mysterium.Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) er en dansk forfatter, skuespiller, dramatiker og instruktør. Han har blandt andet skrevet tv-serien "Bullerfnis" og medvirkede som skuespiller i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan". Derudover har Hans Kragh-Jacobsen skrevet en perlerække af bøger til både voksne og børn.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Malmlejet, Gällivare – Malmberget. En idyl eller et knudepunkt for hård narkotika? Det er der mange, der har spurgt sig selv om, efter den omfattende heroin-efterforskning, som narkotikaafdelingen i svenske Luleå sammen med Gällivarepolitiet arbejdede med i efteråret 1987.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • by Vibeke Grønfeldt
    From 79.00 kr.

    Hvad gør man, når man ikke kan finde sin retning i livet?I et provinsmiljø i 70’ernes Danmark møder vi to unge kvinder, som kæmper for at skabe et liv med mening og indhold i. Franziska og Christine er begge vokset op på landet, og på hver deres måde bliver de ramt hårdt af det moderne livs realiteter. Der er udviklinger i samfundet omkring dem, som de ikke kan styre eller forstå – og det får dybe følelsesmæssige konsekvenser for dem hver især. Bogen er oprindeligt fra 1978, men er fortsat relevant i sin skildring af det danske samfund og den følelsestomhed mange mennesker kan opleve i det moderne liv. På en psykologisk medrivende måde beskrives oplevelsen af at have mistet orienteringen og at kæmpe for at finde sin rette plads i tilværelsen. Vibeke Grønfeldt (1947), født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø, er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    En ung, finsk mand var ungdomssekretær i sin hjemby og samtidig kasserer i den lokale idrætsforening. Han var god som kasserer, ja, så god, at han besluttede sig for at skifte erhverv og blive selvstændig forretningsmand. Han havde imidlertid ikke kapital til at begynde som selvstændig. Men snart opdagede han, at spiritussmugling var en indbringende forretning ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Han blev to gange dømt for sexmord og afsonede i alt næsten 20 års fængsel. Han blev begge gange udelukkende dømt på indicier og vidneudsagn - der var ingen utvetydige beviser. Han sad også anholdt for et tredje seksualmord, men i den sag blev politiet hurtigt nødt til at løslade ham. I sine sidste leveår kæmpede han for oprejsning og prøvede at få sagen taget op i højesteret. Men det blev afslået, selv om der kunne præsenteres nye oplysninger, der var til hans fordel.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Der var nogle, der sagde, at han var arbejdssky, og det var sikkert rigtigt, men han lagde en utrolig aktivitet for dagen som forbryder og sparede aldrig sig selv, når han var ude på togt. Han stjal for millionbeløb, men hælerne vidste, at han var stofmisbruger og betalte ham dårligt for tyvekosterne. Når han blev taget, var han meget samarbejdsvillig. Der manglede ikke tilbud om hjælp, men han kunne køre rundt med både socialarbejdere og andre, der prøvede på at få ham til at føre et nyt og bedre liv.

  • by Diverse
    From 79.00 kr.

    Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Anholdt for mord - dømt for brud på gravfreden""Hashsmugling over sundet""Den levende bombe""Badekarmord i Lund opklaret fem år efter"""Alexandra-manden" fandt sine ofre på nettet""Storbedrageren Vincent Carlsson havde brug for hjælp til at finde bedragere""Pengetransportrøveriet i Stora Höga opklaret""Nabokrig endte i drab""Dødspagten""NOKAS-røveriet i et HMS-perspektiv""Bedrageren mange troede på""Dræning af Oslo kommune""Henrettet på vej fra retten""Utro tjenere i Norges Røde Kors""Narkobaron eller opvasker?""Brutal flugt fra fængsel i det nordlige Finland""Kunsttyveriet i Etseri blev opklaret med det samme""Larissas samarbejde med den russiske ambassade""Retsstaten begik grov fejl""Sabbatsabotøren lammede Stockholm: - 35.000 mennesker ledte efter bombemand i byens gader""Guillotinen for lighed"

  • by Line Risberg
    From 69.00 kr.

    Line var flittig og ambitiøs i skolen og kunne ikke drømme om hverken at ryge eller tage stoffer. Alligevel lod hun sig friste til at prøve en pille ved en technofest i London, og det forandrer hendes liv.De følgende måneder er præget af fester, hvor ecstasy giver intense oplevelser af musik, farver og nærvær. Line rejser ud i verden, og festerne fortsætter i andre storbyer. Men efter 12 weekendparties er det slut. Nedturene begynder og med dem en hverdag, der er fyldt af angst- og panikanfald, og en hukommelse, der går mere og mere i opløsning.Hun forsøger at skjule, hvad der er galt. Selv over for sine ellers forstående forældre, sin læge og den psykiater, som hun konsulterer, efter at hun fortvivlet har fundet sig selv med benene ude over altankanten på 16. etage i et højhus tæt ved barndomshjemmet i Rødovre. Det bliver en lang kamp for at få en normal tilværelse, og Line er i dag dømt til at tage medicin resten af livet. Uden den dukker angsten og depressionen op. Hendes hjerneskader er permanente, og medicinen indebærer, at hun nok aldrig kan få børn. I dag holder Line foredrag om sine oplevelser med ecstasy, et partydrug, som op mod 15 % af de danske unge mellem 18 og 25 har stiftet bekendtskab med. Lines beretning er en stærk advarsel mod at tro, at man kan være på ecstasy i weekenderne – uden at skulle betale en pris. Når festen er forbi er et personligt vidnesbyrd om små valg med store konsekvenser. Uden omsvøb og uden fordomme fortæller Line Risberg om, hvordan brugen af kemiske rusmidler kan sætte sine mærker for livstid.Line Risberg er forfatter og foredragsholder. Hun har igennem de sidste mange år rejst rundt i Danmark og holdt foredrag om stofmisbrug med udgangspunkt i sin egen historie. Hendes mission er klar: hun vil overbevise danske unge om at sige nej til stoffer.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Indiciebeviser eller vidnebevisførelse er en vanskelig ting. Denne artikel har til hensigt at vise dette. Det er besværligt, der er mange omgange, men forsøg på intellektuelle bortforklaringer kan - som i denne sag - fældes på kendsgerninger, politiets afhøringsmetoder og afhøringstaktik, der altid skal baseres på, hvad der i virkeligheden er foregået, dvs. sandheden. Der er mange omgange, men til sidst vinder sandheden.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Kærlighed og attrå kan lede mennesker bort fra virkeligheden og realiteterne. Godt inde i følelsernes ugennemtrængelige tåge og uden hjælp udefra udvikles der nogle gange aktiviteter, der kan blive skæbnesvangre for den ramte. Det kan også gå ud over andres sikkerhed. Motivet til begivenhederne i artiklen var som beskrevet her, men heldigvis var der ingen, der kom til skade.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Det er ikke noget nyt, at såkaldte fine navne og titler bliver benyttet med succes inden for kriminalitet. Det er vanskeligt for enkeltstående, uerfarne personer at beskytte sig mod sådanne falsknerier, men det er bemærkelsesværdigt, at også erfarne forretningsmænd går i fælden.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Alt virker så let og spændende, når drevne skuespillere optræder som gangstere på videofilmene, og du selv sidder i yndlingslænestolen og ser det hele på afstand. De to unge mænd, der natten til den 29. marts 1987 stjal en bil og i flere timer legede katten efter musen med politiet, mens de i pressede situationer truede med et oversavet haglgevær, havde helt mistet jordforbindelsen og identificerende sig med gangstere fra videofilmene.

  • by Diverse
    From 49.00 kr.

    Frank Barvåg blev gennem hele sit liv en af gengangerne hos politiet, selv om han flere gange forsøgte at ændre livsstil. Han var en farverig og snedig person med kunstneriske anlæg. Han opfattede hæderligt arbejde som en spændetrøje, men drømmen om at blive rig forfulgte ham hele livet. Han betragtede politiet som sine venner, men forsøgte hele tiden at narre dem. Det var ikke altid, han havde held til dette. Så resignerede han og lagde kortene på bordet.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    En fredag aften i september 1977 blev en vagtmand fundet dræbt på sin arbejdsplads på en nedlagt cellulosefabrik ved Breidal i Norge. Det viste sig, at manden, der sad i en stol, var skudt bagfra med to skud fra et grovkalibret håndvåben. I sin procedure i retten i februar 1978 karakteriserede anklageren drabet som "en regulær henrettelse med pistol".Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

  • by Henrik Pontoppidan
    69.00 kr.

    I "Vildt" følger vi med en syttenårig dreng, der rejser fra sit beskyttede liv i København på ferie på en færgekro, hvor han oplever landlivet fra dets bedste og i særdeleshed fra dets værste side. De idylliske omgivelser bliver bagtæppe for en række mærkværdige oplevelser, der efterhånden fører til hjemve efter storbyens genkendelige larm.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Fredrik og Halvor Skare var tvillinger født i 1933, og lignede som de fleste tvillinger hinanden meget rent udseendemæssigt. De voksede op i det samme miljø, havde de samme kammerater og gik på de samme skoler, indtil deres veje skiltes, da de var omkring 18 år. Halvor blev skolemand og endte sin karriere som rektor. Fredrik, der var den førstefødte, endte som forbryder, og fængselskandidat. Alle personnavne er fingerede.

  • by Lars Græsborg Mathiasen & Anders Agner Pedersen
    49.00 kr.

    Hvis der var én ting, som Bill Clinton virkelig brillerede i, så var det at give folk en følelse af at han talte direkte til dem. At han så dem og hørte dem og forstod dem. Og det er netop den evne, som dette afsnit af POTUS serien Clintonland handler om, når værterne Anders Agner og Lars Mathiasen går i dybden med Clintons vigtigste taler, og forsøget fra Clintons taleskriveres side at style ham som en ny Kennedy.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS handler det om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

  • by Anette Vinther Jensen
    49.00 kr.

    Natalie er kommet ind på balletskolen! Men Vega er ikke. Og nu snakker de ikke sammen mere. Natalie er ked af det. Det er også svært og hårdt at danse ballet. Meget hårdere, end hun troede. Hvad skal hun gøre?"Balletskolen" er anden bog i serien "Bidt af ballet".Anette Vinther Jensen er forfatter til en lang række bøger og letlæsningsbøger for børn og unge, blandt andet gyseren "Dødens fjer", der henvender sig til de 12-15-årige, og bøgerne om Lullu til de 9-13-årige.

  • by Anita Albæk Simonsen
    From 68.75 kr.

    An'Dea bor højt oppe i Trinbyen. En morgen vil bedstemor ikke vågne, og uden for huset står soldater klar til at vende op og ned på An'Deas verden. Hvad skal en 11-årig pige gøre, når hun pludselig bliver både hjemløs og trinløs?Trinbyen 1 - Hjemløs er første bog i serien om An'Dea. Bogen er en science fiction-fortælling om en dystopisk verden i en fjern fremtid.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Et par dødsfald forårsaget af overdosis med heroin skabte skræk og rædsel i Bergens narkotikamiljø. Da flere stofmisbrugere af samme grund havnede på hospitalet og derved undgik "manden med leen", bredte der sig en lynchstemning mod forhandlerne. Flere af narkomanerne betragtede de hårde stoffer med mistro og gik ind for at holde dem ude af byen. Dette blev begyndelsen på et temmelig enestående samarbejde. Narkomanerne opsøgte arvefjenden – nemlig politiet – for at få hjælp til dette.

  • by Diverse
    From 69.00 kr.

    Nordisk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende og autentiske politisager fra Sverige, Norge, Finland og Island. Sagerne er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i skandinavisk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.Sager:"Mordet på en statsminister""Mordene i Åmsele""Mord, mord og atter mord""Sara-sagen""Kærlighed, penge og narkotika""Mit hjem er min borg - eller...""De falske titusindkronesedler""Udspekuleret røver""Butikstyveri og borgerhævn""Eftersøgning af lig med miniubåd""Ung og livsglad""Få lift i natten""Plentyrøveriet""Knockoutdråberne""Engelske ægtyve""En kædereaktion""Hævnmord""En mystisk forsvinden"

  • by Diverse
    From 69.00 kr.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Lige før jul fortalte Jaakko J. Salo, der er medlem af Kvarkens Ornitologiske Forening, at der cirkulerede et rygte i Vasa, der gik ud på, at der var nogen, der havde skudt en havørn i skærgården en gang i løbet af efteråret.

  • by Diverse
    From 39.00 kr.

    Da paradiset forsvandt, og dørene til Edens have blev lukket, var der mange, der spurgte sig selv: hvor tog Adam og Eva hen? Der var sikkert næppe nogen, der spekulerede over, hvad der skete med slangen.