Books in Danish

Terje Skåre havde en frodig fantasi, som han af og til gav lov til at løbe løbsk. Hans flossede moral og manglende skyldfølelse skaffede ham til stadighed nye bekymringer på halsen. Han nød næsten, når han kunne fortælle politiet om sine meritter.I denne artikel præsenteres et lille udvalg af dem.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Overalt i verden har der til alle tider været narkotika og andre stimulanser indenfor fængselsmurene. Med støtte i den såkaldte apotekervarelov var det tidligere i Finland tilladt at besidde visse medikamenter inde i fængslerne, men nu klassificeres disse præparater som narkotika. Hvis sådanne medikamenter tidligere blev fundet i en celle, forårsagede det ikke noget særlig postyr – ikke i sammenligning med det der sker i forbindelse med retssager om narkotikaforbrydelser i dag.Denne artikel fortæller om en sag, hvor to fængselsbetjente var involveret i handlen med narkotika blandt de indsatte i et finsk fængsel.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Bjørnebanden er en flittigt forekommende gæst i Anders And-bladene. Utallige er bandens forsøg på at komme ind i Joakim von Ands store pengetank. Til trods for en ukuelig optimisme slutter deres forsøg altid med fiasko. Derfor kan det også være svært at forstå, hvordan nogen har kunnet lade sig inspirere af Bjørnebandens metoder ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Distriktslægen i en by i Lapland ville hjælpe befolkningen med at udholde de lange, mørke vintre højt mod nord. Derfor indsmuglede han og hans bror mere end 6.000 amfetaminpiller fra Thailand. Pillerne var gemt i mørke brændevinsflasker.Politiet kom på sporet af "pillelægen" i forbindelse med, at en narkoman blev forhørt i en naboby i februar 1983. Derved kunne trådene redes ud. Lægen blev senere idømt en mærkbar fængselsstraf.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Søndag den 8. januar 1984 blev to unge mænd taget ved en stikprøvekontrol ved en grænseovergang, da de var på vej hjem til Finland efter en turistrejse i Sovjetunionen.Tolderne fandt et stort parti hormonpræparater skjult forskellige steder. De to pågrebne hævdede, at præparaterne var beregnet til eget forbrug – de påstod at være bodybuildere. Men der var noget, der ikke stemte ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Loftet på det gamle husmandssted med de døde legemer på gulvet var et uhyggeligt syn i halvmørket. Kriminalinspektør Bergdahl var ikke fri for at mærke hårene rejse sig i nakken, og han for sammen, da den tilsyneladende døde mand strakte sin arm ud mod lommelygtens lysstråle.Bergdahl og hans kollega Berglind var kort forinden ankommet til husmandsstedet i Lingarö – en lille by lidt fra hovedvejen og en halv snes kilometer fra den nærmeste større by. Grunden til, at de denne septemberdag i 1984 var taget dertil, var, at de havde modtaget en kortfattet alarm om, at noget ikke var, som det skulle være på husmandsstedet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hvordan kan det være, at fire tilsyneladende anstændige, pæne og nydelige unge mænd begår to meget grove postrøverier? Denne artikel kan muligvis give et svar på det spørgsmål - eller i det mindste en rimelig forklaring. Begge røverier var identiske. Ved begge røverier blev der stjålet en postbil, og chaufføren blev mere eller mindre taget som gidsel. Det første røveri blev begået fredag den 28. september 1984. Det posthus, det gik ud over, er beliggende ved Frolunda torv i Goteborgs vestlige udkant. Det andet røveri blev begået mod posthuset i Angered i Goteborgs østlige udkant. Det blev begået onsdag den 27. marts 1985.

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

I slutningen af 1983 blev der i Finland afsløret et omfattende kunstbedrageri. En maler, der var mistænkt for at have solgt forfalskede værker/malerier der var signerede med kendte maleres navne. Manden der titulerede sig som maler havde også solgt malerier i sit eget navn. Men disse malerier var også malet af en anden maler, en maler der hørte hjemme i Thailand.

Du kender detektiver fra bøger og film. Detektiver tør mere. De ser mere og ved mere. Og de lægger altid den sidste brik i mysteriet ... Nu kan du blive klogere på detektiver – både de ægte og de fiktive.Her kan du høre om detektivers arbejde, om verdens første detektivbureau, om mesterdetektiven Sherlock Holmes – og meget mere.Maria Frantzen Sanko er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.

Da præstekonen Ingrid under et kurophold i København møder den indesluttede og formørkede filosof dr. Vadum, bliver hun så lidenskabeligt forelsket, at hun forlader sin mand og deres to små sønner for at følge med sin elsker til Schweiz. Under Ingrids kærlighed blomstrer dr. Vadum op og vender tilbage til livet, men Ingrid selv er nær ved at forgå under savnet af sine drenge og sin dårlige samvittighed over at have sat sin egen lykke over deres.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Den 16. marts 1916 blev den svenske offentlighed rystet over en opsigtsvækkende nyhed i aftenavi­serne. Der kunne man læse om et modbydeligt morddrama, der den samme dag ved 12-tiden havde udspillet sig i Arbetareringens bankkontor i Humlegårdsgata 7 i Stockholm. Bankpersonalet, bankbestyrer Erland Lundgren og kasserersken Vera Wolff, var begge myrdet af en ung mand, der var gået frem på en så koldblodig og grusom måde, som langt overgik, hvad man tidligere havde hørt tale om. Vidne til en del af begivenheden var en bankkunde, en ung dame, nu over 90 år gammel. Hun skildrer her dramaet og de belastninger, som hun selv var udsat for.

De to unge mennesker, Sinni og Junnu, gik i skole sammen. De blev forelskede i hinanden og flyttede sammen. Deres første år sammen gik godt – de fik endda et barn. Alt burde derfor have været godt og lykkeligt, men det var ikke tilfældet. Jalousi kom ind i billedet, og deres kærlighedshistorie fik en sørgelig slutning. Pigen fik men for livet, og fyren blev idømt en lang fængselsstraf.

I begyndelsen af 1920'erne vakte Maria Åkerblom og hendes tilhængere opsigt over alt i Finland. Hun var en religiøs sværmer og tiltrak sig myndighedernes interesse på grund af sin anderledes opførsel. Hun blev anklaget og sidenhen idømt en mærkbar straf, men inden det kom så langt, havde hun længe drevet gæk med politi og fængselsmyndigheder.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950'erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.Allan Mylius Thomsen (f.1948) er en dansk forfatter, reklametegner, manuskriptforfatter, lokalpolitiker og byhistoriker. Allan Mylius Thomsen er født og opvokset i København, der samtidig udgør hjørnestenen i hans interesse for byhistorie.

"Det, der skete, var, at kæmperiget Sovjetunionen brød sammen. Det blev opløst i 16 uafhængige lande med hver sit flag, regering og hær. Et af disse lande var Ukraine.Maxim og hans jævnaldrende ved selvfølgelig, hvad der skete dengang. Maxim var med sine forældre på gaden, da ukrainerne jublede over uafhængigheden. Men i dag spekulerer de ikke meget over det. Det er helt andre ting, der optager dem. Nogle af de voksne siger oven i købet, at børnenes og de unges tilværelse slet ikke har forandret sig. Men kan det nu passe?"I årerne efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 undergik Ukraine og de andre tidligere sovjetstater store omvæltninger. Alligevel var der meget, der forblev det samme. I bogen følger vi den ukrainske teenager Maxim og ser det nye Ukraine fra hans perspektiv. Samtidig fortæller bogen om de store forandringer, der foregik i det ukrainske samfund og kulturen i årene frem til 1996, hvor bogen udkom.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Han blev fundet skyldig i 23 mord og et mordforsøg. Han var anklaget for 25. Under politiets efterforskning havde han tilstået 27 mord. Politiet afhørte ham om mere end 60 dødsfald. Under efterforskningen skrev pressen, at man overvejede at åbne 200 grave for at undersøge ligene.Den anklagede var den 46-årige forstander på Orkdal Sjuke- og Aldersheim i Orkdal, en norsk by på 10.000 indbyggere. Hans ofre var patienter på hjemmet.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hvor mange unge par lover ikke over for Gud og forsamling at lyde Bibelens ord om at følge hinanden gennem livet i lyst og nød?Det er let at holde dette ægteskabsløfte, så længe der hersker lys og glæde. Det er sværere, når nøden kommer, når sygdomme og anden elendighed for alvor sætter ægtefællernes tålmodighed på prøve. Det er, når løftet om omsorg og kærlighed til den anden i de tunge perioder skal opfyldes, at problemerne opstår.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Olaf er kun seks år, da hans far bliver fordrevet fra landsbyen, uden drengen helt forstår hvorfor. Nu er der ingen til at tage sig af ham, og de andre i landsbyen giver ham bare besked på at gå sin vej. De siger, at han nok skal få mad og husly, når han kommer til en gård. Men Olaf er ikke så sikker. Ensomheden er ulidelig for den lille dreng, der nu er overladt helt til sig selv.Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

I slutningen af 1984 skete der en rystende tragedie i Björneborg. En far dræbte sine to sønner og deres to hunde. Til sidst forsøgte han at brænde ligene ved at sætte ild på sin bil. Faderen kommer nu til at fundere over sin handling i fængslet, og moderen har fået dybe og smertelige sår. Spørgsmålet er, om de nogensinde kan læges. Familiens pårørende sørger og spørger undrende: Hvorfor skete det?

Nordisk Kriminalreportage bragte i 1979 en artikel med overskriften "Politimand som gidsel". Vi kaldte hovedpersonen for Pentti Riisiinen, en fange på flugt. Efter at have begået et røveri mod et post­hus tog han en politimand som gidsel og lod denne køre ham rundt i Finland i politibilen. Pentti optræder også i denne artikel, og denne gang handler den om en senere flugt, der bragte ham over i det hinsides.

Findes der synske mennesker? Eksisterer telepati? Er det muligt for nogle mennesker at se ind i fremtiden?Denne artikels forfatter, en politimand med 40 års erfaring, har aldrig været tilbøjelig til at tro på denne type fænomener. Men i en enkelt sag, har der været noget kunne tyde på, at telepati virkelig eksisterer. Der var tale om et mord ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Drabet på Else var brutalt. Hun var en 16-årig pige, vellidt af alle, men en time før midnat den 6. december 1957 traf hun en ung mand på 23 år, der gjorde en ende på hendes liv. Da drabsmanden blev pågrebet, nægtede han at have haft noget med drabet at gøre. ’Else-mordet’ skulle blive en af de mest vanskelige kriminalsager i norsk retshistorie. Dette til trods for, at gerningsmanden blev anholdt kun en time efter at drabet var begået. Det blev de tavse vidner, der til slut skulle fælde ham.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Den 12. januar 1912 så Toivo Harald Koljonen dagens lys i Lahti. Hans far var fyrbøder. Fami­lien levede fattigt, og faderen var undertiden arbejdsløs. Da Toivo kun var 13 ar gammel, måtte han begynde at forsørge sig selv. Hans skolegang havde det været så som så med, og det er klart, at da han som 13-årig ikke havde nogen som helst uddannelse, var kriminalitet en tillokkende udvej.

Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at personer, der er tilknyttet ambassader og konsulater rundt om i verden, er blevet udsat for voldsforbrydelser, der som regel har haft politisk baggrund. Også i Sverige har der været flere okkupationer af fremmede magters ambassader og konsulater, dog uden at der i forbindelse hermed er begået alvorligere forbrydelser - indtil den 7. april 1971, da den jugoslaviske ambassadør i Sverige Vladimir Rolovic blev myrdet på den jugoslaviske ambassade i Stockholm.

Det var en strålende sommermorgen den 1. juni 1970. Sædvanligvis var der ingen mennesker på dette sted i Laksevåg uden for Bergen. Det ligger lidt for afsides. Men denne morgen var der opstået en eller anden fejl på vandforsyningen - noget med klortilførslen - og to vandværksarbejdere var sendt op til klorhuset ved vandreservoiret for at rette fejlen. De havde kun kunnet opholde sig få minutter inde i klorhuset, så måtte de ud for at få lidt frisk luft. Herude blev de mødt af et syn; der chokerede dem betydeligt mere end den kvælende klorgas - et lig.

Røverier på postkontorer har man efterhånden haft adskillige af i Norge, men at røverne som i denne refererede sag affyrer skud mod og sårer personalet på postkontoret, har man dog hidtil været forskånet for. Politiet kom lidt for sent ind i billedet og fik derfor for sent sat den særlige røverialarmplan i værk. Men politiets vilje til aldrig at give op gav alligevel resultat.

AIle forbrydelser har et mere eller mindre klart for­mål. Gerningsmanden vil enten skaffe sig økonomiske eller materielle fordele på bekostning af andre, eller også vil han hævne sig på grund af en uretfær­dighed. Hvis hævnmotivet er den udløsende faktor, resulterer det for det meste i, at modstanderen ud­sættes for fysisk vold. Men der forekommer også en type forbrydelse, hvor gerningsmanden på en ofte udspekuleret og infam måde forsøger at skade sine ofrer psykisk. Da drejer det sig om brevterror. I Finland blev der i 1984 afsløret en person, der gennem lang tid havde plaget sine medmennesker ved at sende anonyme breve til dem og deres pårørende, bestille varer i deres navn og til og med ind­sætte falske dødsannoncer i aviserne.

Med uhørt frækhed og ved hjælp af et fundet politiskilt, lykkedes det en aprilaften i 1970 to kumpaner at "beslaglægge" kontanter og værdipapirer til en samlet værdi af ca. 170.000 kr. hos en intet ondt anende svensk landmand. I pressen blev kuppet omgående udnævnt til "årets kup". Og i en del aviser fremkom påstande om, at det måtte være rigtige eller i hvert fald forhenværende "ægte" politimænd, der havde været på spil. Sagen blev begyndelsen på en omfattende efterforskning, og jagten på de to falske politimænd satte ind.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En forkert person var mistænkt under det første stadium for røveriet ved Norrmalmstorg. Den mis­tænkte lod imidlertid høre fra sig fra Hawaii for at bevise sin uskyld. Men han havde skumle affærer på sin samvittighed - han var til og med efterlyst, og der var afsagt fængslingskendelse mod ham. Om hans forskellige kup og udsvævelser handler denne artikel.