Books in Danish

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • - Til bedre helse og dybere erkendelse
    by Lis Andersen
    78.99 kr.

    Lis Andersens bog ”Pendulering” handler om den energi, den naturkraft, der udstråler fra alle ting og alle forhold. Det er en kraft, der længe har været overset, men som, hvis vi opnår indsigt i den, kan gøre vores tilværelse lettere. Kraften kan påvises med et pendul. "Pendulering" er både en introduktion til pendulets kraft og en guide.”Pendulering” udkom første gang i 1979.Ved alvorlig sygdom, er det altid bedst først at konsultere egen læge.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for alternative behandlingsformer. Hun søgte væk fra det offentlige sundhedssystem og etablerede sig som selvstændig terapeut. Udover de mange fysiske rejser søgte Lis Andersen også altid efter et åndeligt ståsted, og det religiøse fyldte meget i hendes liv og forfatterskab.

  • by Birgit Truust
    68.99 kr.

    ”Hvad er bevidstheden egentlig?Hvordan virker den?Hvad er grænserne for den?Hvordan forbedrer man bevidstheden?”Til alle tider har mennesket beskæftiget sig med disse spørgsmål. Vidt forskellige grene af videnskab, religion og filosofi har forsøgt på hver sin måde at finde frem til de bedst mulige måder at forstå os selv og omverdenen.”Alkymi og selvudvikling”, der udkom første gang i 1991, handler om, hvordan man kan bruge alkymien og dens symbolske kortlægning af menneskets psyke til at blive klogere på sin egen psyke og bevidsthed.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

  • by Georgette Heyer
    From 68.99 kr.

    I ly af natten findes liget af den lidet afholdte Andrew Vereker gemt af vejen på et lager. Inspektør Hannasyde bliver med det samme sat på sagen, men finder hurtigt sig selv fanget imellem den alenlange liste af mistænkte og den excentriske Vereker-familie. For at opklare mordet er han derfor nødt til at benytte sig af alle sine detektivevner, når han presses til sin absolutte grænser i dette første bind i serien om Hannasyde.Inspektør HannasydeDøden i gabestok er den første af fire værker om inspektør Hannasyde, der stilles over for den ene mordgåde efter den anden i denne række af klassiske "whodunit"-bøger, hvor blandt andet familieintriger og mørke hemmeligheder blot er noget af den modstand, som Hannasyde møder på sin vej.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer og sine thrillere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året, og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.

  • by Dorothy L. Sayers
    From 78.99 kr.

    Efter nogle hektiske hvedebrødsdage med den udkårne – den selvstændige og krimiskrivende Harriet Vane – er den legendariske detektiv og elegantier, Peter Wimsey, endelig faldet til ro i 1930’ernes London.Idyllen afbrydes dog brat, da societyskønheden Rosamund findes myrdet. Politikommissær Parker opsøger endnu en gang Peter Wimsey og beder om hans assistance. En typisk Dorothy L. Sayers-intrige kan begynde: et hav af mistænkte og løse, men underholdende ender, elegante citater og en smuk finale.40 år efter Dorothy L. Sayers død i 1957 blev en ufuldstændig version af "Adel forpligter” fundet hos hendes agent. Den Booker-nominerede romanforfatter, Jill Paton Walsh, gjorde arbejdet færdigt, så endnu en Peter Wimsey-krimi kunne udgives. ”Adel forpligter” udkom første gang på dansk i 1999.Den britiske forfatter Dorothy L. Sayers (1893-1957) fik som en af de første kvinder lov til at studere ved Oxford University, hvor hun læste middelalderlitteratur. Hun anså selv sine oversættelser af bl.a. "Rolandskvadet” og Dantes ”Den guddommelige komedie” som sit vigtigste arbejde, men hun var og er mest berømt for sine kriminalromaner om mesterdetektiven Peter Wimsey.

  • by Lloyd C. Douglas
    78.99 kr.

    ”Den, der havde ringet på, var iført en meget ejendommelig slidt plyskåbe, som var alt for stor til hende – skønt hun langt fra var nogen lille kvinde – og en lige så medtaget gammel skindhat, der var trukket langt ned i panden; hun holdt et stort rødt æble frem, fra hvilket der dinglede en utrolig lang skal.”Da Hanna Parmalee en iskold vinteraften banker på Marcias dør, ved ingen af dem, at dette møde kommer til at ændre deres liv for altid. Marcia og hendes mand kæmper for at klare sig med små børn og endnu et på vej, så da Hannah tilbyder at være husholderske for dem for næsten ingen penge, føles det, som om hun er sendt fra himlen. Som tiden går, viser det sig imidlertid, at det ikke var helt tilfældigt, at det lige var Marcias dør, Hannah troppede op ved for at sælge sine æbleskræller den kolde aften.”Og hjælpen kom” er en smuk roman fra den amerikanske delstat Indiana. Bogen udkom første gang i 1936. Denne oversættelse er fra 1951.Lloyd Cassel Douglas (1877-1951) var en amerikansk præst og forfatter, der opnåede stor popularitet i sin samtid. Han debuterede som forfatter i den modne alder af 50 år, men nåede at udgive et væld af romaner, som blev oversat til flere sprog, inden han døde som 73-årig.

  • by Herman Bang
    78.99 kr.

    Violinisten Joán drager til sit fædreland, Danmark, for at spille koncert, og han har store forventninger til, hvad landet har at byde på. Joán er vokset op på en mystisk ø i Donau som bastard. Gennem hele hans barndom har hans mor fortalt ham længselsfulde historier om sit fantastiske fødeland, men det provinsielle og snæversynede samfund, Joán pludselig befinder sig i, er langt fra hans romantiske glansbillede af fædrelandet.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen ”Håbløse slægter”, og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag Det moderne gennembrud i dansk litteratur.

  • by Nina Sahl
    38.99 kr.

    Le og Ky er til ballet. Det samme er Va. Hun er ny. «En, to. Op på tå,» siger lærerinden. Men det er ikke nemt at gå på tå … Lix: 3Let: 9

  • - Tekster af Johannes V. Jensen
    by Johannes V. Jensen
    78.99 kr.

    ”Der kom en Sommerdag to unge Malere til Farsø. Den ene kendte jeg godt, og ham havde jeg ingen Fidus til, for det var jo Hans Dollerup fra Thorup, og hvor kunde en Storhed opstaa i vor egen Midte; den anden derimod var en Fremmed. De var kun faa Timer i Byen, og jeg saa dem bare et enkelt Øjeblik. Rygtet naaede mig oppe paa Loftet, hvor jeg sad og tvandt Strikker til min nye Drage, Rygtet om at to „Fine“ havde været oppe og gjort noget ved Kirken.”Johannes V. Jensen skildrer i en række essays, der her er samlet for første gang, sin barndom, ungdom, store forfattere, filmmediet og Bertel Thorvaldsen. Teksterne tegner et smukt billede af digterens eget liv, men beskriver samtidig en svunden tid og et Danmark, der har forandret sig mere og mere, men som dog stadig kan genkendes i Nobelprisvinderens skildringer.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.

  • - Rød læseklub
    by Casper Grundtvig
    48.99 kr.

    Lix: 18Ella og far flytter til Væmslev. Alt skal være godt og trygt nu. Ella møder en mekaniker og sin sære nabo. Og så har hun første dag på Væmslev skole. Det går fint, indtil Ellas nye venner opdager, hvor hun bor. De siger, at det er kattekillingemorderens hus. Lidt efter forsvinder byens kattekillinger en efter en, og alt peger på Ella.Serien Fortællinger fra Væmslev handler om humor og gys.Der er flere bøger med fortællinger fra Væmslev. Vælg selv, hvilken rækkefølge du læser dem i.Bøger i serienKattekillingemorderen - fortællinger fra Væmslev Mælkemanden - fortællinger fra VæmslevBold i en fjern galakse - fortællinger fra VæmslevEn ekstragod version - fortællinger fra Væmslev

  • by Nina Sahl
    38.99 kr.

    Le og Ky ser en mand på tv. Manden passer på et æg. Le og Ky får deres egne æg af mor. Pludselig klækkes en dinosaur ud af mandens æg! Le og Ky må hurtigt slippe af med deres æg.Lix: 3Let: 9

  • by Amanda Lagoni & Asgerbo Persson
    48.99 kr.

    Kvart i Sex har inviteret vores podcastredaktør og ASMR-connaisseur i studiet. Autonomous Sensory Meridian Response er et voksende globalt fænomen på nettet, hvor lyde fremkaldt af for eksempel en hviskende stemme, langsom fortæring af et æble eller en blyants kontakt med papiret, fremkalder en behagelig, kildrende fornemmelse i hovedbunden, der kan sammenlignes med følelsen af hovedbundsmassage. Ditte (og Asgerbo), forkæler os endda med smagsprøver på denne særegne digitale sansestimuli.Kvart i sex‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag, skriver bøger og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

  • by Amanda Lagoni
    48.99 kr.

    Hvad gør man, når lysten er forskellig? Og hvordan er status egentlig hjemme hos terapeuten, når hun til daglig gør sig klog på andres parforhold?Denne gang har Amanda inviteret sin mand Mads i studiet. De har været sammen i 18 år, og stemningen derhjemme – særligt omkring lyst - har set meget forskellig ud. Denne gang handler det om, hvilke betydninger vi lader sex med, hvordan vores partner ofte ser ting ved os, som vi ikke selv kan se, hvad Amanda og Mads gerne ville have vidst om hinandens lyst lidt tidligere, og gode råd til hvad man gør, hvis ens lyst er forskellig.Vært: Amanda LagoniGæst: Mads Marcus Lagoni HenriksenKlip: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Ditte Skrumsager HansenFoto: Malene NeltingVoksenkærlighedHvordan passer I på parforholdet, når I møder modstand? I serien Voksenkærlighed belyser parterapeut Amanda Lagoni forskellige udfordringer og temaer, som mange i parforhold kan nikke genkendende til. Her ser hun på den voksne kærlighed, der er en bevidst kærlighed, som bygger på aktive og kontinuerlige valg. Hvor der elskes - alt inklusive...Med besøg fra indsigtsfulde eksperter udforsker Amanda de typiske forhindringer og deler redskaber, du selv kan bruge til at navigere i den komplekse kærlighed og arbejde med dine egne relationer.Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.

  • by Clemence Michallon
    From 178.99 kr.

    Aidan Thomas er en hårdtarbejdende familiefar og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. Den tavse gæst (eng. The Quiet Tenant) er en sindrig thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler og udforsker de psykologiske konsekvenser af Aidans forbrydelser mod kvinderne i hans liv – og båndene imellem dem, som styrker dem. Seks terningkast fra VG (Norge): ”Perfekt thriller!”

  • by Nina Sahl
    38.99 kr.

    Lix: 3Let: 10Pi og Jon bor på en ø i nat. De får god mad på bål. Og så er det tid til gys!

  • by Anders Agner Pedersen & Lars Græsborg Mathiasen
    48.99 kr.

    Da George W. Bush fratrådte præsidentembedet, blev han kort efter spurgt om hvem af de andre statsoverhoveder, han stadigvæk havde kontakt til, svarede han blandt en håndfuld magtfulde mænd: "statsminister Anders Fogh Rasmussen". Og det var der en god grund til. De to havde nemlig knyttet et tæt og unikt bånd i Bushs tid som statsminister. Hvordan det opstod kan du høre i dette afsnit af POTUS serien 'Bushland', når de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen har besøg af journalist og nuværende vært på P1 morgen Bjarne Steensbeck, der fortæller historien om det særlige bånd der knyttedes mellem Danmark og USA under Bushs tid i Det Hvide Hus.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Bjarne SteensbeckKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: BushlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går værterne Anders Agner og Lars Mathiasen helt ned i materien på George W. Bushs tid i præsidentembedet. En stormombrust tid der både bød på en af historiens tætteste valgresultater, terrorangrebet 11. september, krige i Mellemøsten og orkanen Katrina der bragte kæmpemæssige ødelæggelser med sig. Der er nok at berette om, og det var ikke altid at præsidentens gøren og laden faldt ud til nationens bedste.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

  • by Sophie Breum
    From 69.00 kr.

    "Under sneen" en en samling smukke noveller af Sophie Breum, hvis hovedpersoner ofte er kvinder, i reglen varme og stærke i modsætning til de mandlige figurer, der fremstår ulykkelige og med modstridende følelser. Samlingen indeholder: Nåede han det?; Under Emerence Balks vinger; De blå og de sorte øjne; Skjulte kræfter; Blændværk; Det står i avisen; Rejsende; LaurentinusBogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Sophie Margrethe Juliane Breum, 1870-1935, var en dansk forfatter – bedst husket for sin roman "Jul i Købmandsgaarden" fra 1917, der året efter hendes død blev til et teaterstykke og i 1951 filmatiseret under titlen "Fra den gamle Købmandsgaard". Sophie Breum drømte allerede som barn om at blive forfatter, hvor hun som datter af velhavende forældre gik i skolen på byens bedste privatskole. Efterfølgende rejste hun fra Odense til København og fik privat undervisning i litteratur, filosofi og kunst. Da hun vendte hjem, blev hun lærer på sin gamle privatskole og skrev samtidigt artikler til diverse aviser og blade som f.eks. Fyens Tidende, Illustreret Tidende og Husmoderens Blad. Desuden var hun medlem af Dansk Kvindesamfund. Litteraturkritikeren Vilhelm Andersen opmuntrede hende dog til at gøre noget ud af forfatterkarrieren, og i 1900 debuterede hun som skønlitterær forfatter med novellesamlingen "Hyld og Humle". Derudover skrev hun digte og fortællinger for børn, var redaktør og forordsskriver på diverse udgivelser samt oversætter. Breum boede indtil sin død sammen med maleren Anna Elisabeth Munch, grandkusine til Edvard Munch, og illustrerede flere af Sophie Breums bøger.

  • by Erle Stanley Gardner
    From 79.00 kr.

    Gregory Moxley er en vaskeægte ægteskabssvindler. Igen og igen gifter han sig med intetanende kvinder, stjæler alt, hvad de ejer – og forsvinder så, blot for at dukke op et andet sted under et nyt falsk navn, når han har udset sig endnu et offer.Men pludselig findes Moxley myrdet … Den smukke Rhoda er blot en af mange kvinder, han har bedraget, men det er hende, der bliver anklaget for mordet.Hun opsøger Perry Mason og bedyrer over for ham, at hun er uskyldig i anklagerne. Mason tror hende og indvilliger i at føre hendes sag.Men der venter Mason en overraskelse: I retssalen opdager han, at selv med truslen om den elektriske stol hængende over hovedet, er det umuligt for hans klient at tale sandt!Erle Stanley Gardner (1889-1970) amerikansk jurist og krimiforfatter. Han var enormt produktiv – skrev bl.a. omkring firs romaner om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Gardner blev født i Massachusetts, men boede det meste af sit liv i Californien. Hans romaner og noveller om Perry Mason fik et omfattende publikum og gav stof til film, tv-serier og radiospil.

  • - Rejser i den åndelige verden
    by Steen Kofoed & Tove Kofoed
    From 69.00 kr.

    Denne bog beskriver den rejse, der påbegyndes fra den fysiske krop dør frem til fødslen i en ny krop. På engageret vis fortæller en række mennesker om deres egen rejse, der inkluderer bevægelsen hen mod paradistilstanden, men også de processer, der sker, når sjælen igen bliver tilknyttet en ny barnekrop - fra celledeling, fosterudvikling og helt frem til fødslen. Ud over disse rejsebeskrivelser præsenteres åndsvidenskabelige teorier bag reinkarnation som karma, affinitet, åndelige væsener, engle m.m. Forfatterne giver gode råd til, hvordan efterladte kan hjælpe forvirrede sjæle til at forstå, at de er døde, og til, hvordan afdøde kan lære at slippe afhængigheden af det jordiske liv.Tove og Steen Kofoed har mere end 40 års erfaring i at kommunikere med den åndelige verden og dens beboere. De ejer og driver henholdsvis Clairvoyancevejleder Skolen og Healerskolen og har medvirket i flere tv-programmer om emnet. De står desuden bag en række bøger om emnet.

  • by Jesper Kenn Olsen
    From 69.00 kr.

    Jesper Kenn Olsen satte den ultimative løberekord, da han i 2006 som det første menneske løb hele vejen rundt om Jorden. I bogen fortæller han om sin 26.232 kilometer lange fodrejse: Fra Greenwich gennem Europa, Skandinavien, Rusland, over de sibiriske sletter, videre til Japan, Australien og Nordamerika frem til målet i London. På to år løb han cirka en maraton pr. dag skubbende al bagage i en babyjogger foran sig. Han fortæller om de mennesker, han mødte undervejs, om naturen, han måtte forcere, og ikke mindst om alle tankerne undervejs.Jesper Kenn Olsen (født 1971) har studeret jura og har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet. Han er opvokset i Nordsjælland og begyndte at interessere sig for løb i en alder af 12 år. Han løb sit første maraton i Helsingør som 15-årig (3,26 timer) og har siden opnået flere danske rekorder på diverse ultradistancer fra 50 kilometer til seksdagesløb. Jespers personlige rekorder (10 km på 31.29 min., halvmaraton på 1.08,10 timer og maraton på 2.27,57 timer) vidner om, at han ikke bare kan løbe langt, men også hurtigt. I 2004-2005 løb Jesper som det første menneske Jorden rundt fra øst til vest – i alt 26.232 kilometer, og i 2008-2012 løb han igen kloden rundt, denne gang fra nord til syd – i alt 37.000 km. Han har i de sidste otte år ernæret sig som professionel ultraløber, foredragsholder og forfatter.

  • by Søren Vagn Jacobsen
    From 49.00 kr.

    I sommerferien får tvillingerne og deres lillebror Mads lov til at komme med deres far på arbejde. Han arbejder på nogle rigtig gamle slotte. Sammen går de tre børn på opdagelse i slottenes hemmelige kroge, hvor de blandt andet møder spøgelser og en uhyggelig kæmpekat.Søren Vagn Jacobsen (f. 1946) er dansk børne- og ungdomsbogsforfatter. Han er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og har haft stor succes med sine humoristiske børnebøger, der tager udgangspunkt i skoleklassen og hele dens brogede børnefolk. Søren Vagn Jacobsen debuterede i 1979 med den socialrealistiske ”Ha’ det godt, Kaj”, som vandt en konkurrence for den bedste danske ungdomsbog. Siden har han modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.

  • by Niels Martinov
    From 79.00 kr.

    I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne. Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien. Niels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

  • by Eiler Jensen
    From 49.00 kr.

    ”Halskæden” indeholder otte noveller for unge om sex og forelskelse. Du kan blandt andet læse om Jacob, der bliver udnyttet af Ulla, om Niels, der ikke rigtigt kan finde ud af det med pigerne, og om Anders, der er forelsket i Line. De otte noveller foregår alle blandt den samme lille gruppe af unge, så personerne går igen i forskellige roller på kryds og tværs gennem bogen.Eiler Jensen (f. 1946) er uddannet Cand.pæd. i pædagogisk filosofi og forfatter til flere børne- og ungdomsbøger samt undervisningsmaterialer til danskfaget i folkeskolen.

  • by Kenneth Jakobsen Bøye
    38.99 kr.

    Lix: 10Vigga elsker jul. Hun elsker jule-mad, jule-træ og jule-gaver. Men det gør far Lasse og far Thomas ikke. Derfor aflyser de julen og bestiller en rejse sydpå for hele familien. Men Vigga har slet ikke lyst til at tage med. Sammen med Magnus lægger hun en plan, så turen kan blive aflyst.

  • by Frederick Forsyth
    From 99.00 kr.

    Enhver krig kræver våben og soldater, og en moderne krig kræver også olie. Det samme gjaldt den kolde krig. Det vidste både Sovjetunionen og Vesten, så da marskal Koslov modtager en rapport, der beretter, at verdens oliereserver vil slippe op i løbet af 20-30 år, og at Sovjetunionens vil slippe op som de første, forstår han, at det kan være tid til at nedruste og slutte fred med arvefjenden.Våbenfabrikanterne ser sig truet på deres levebrød og vil for alt i verden forhindre en nedrustning. Så hellere gøre den kolde krig varm, hvis det er det, der skal til! Så bliver den amerikanske præsidents unge søn kidnappet, og straks lyder spørgsmålene: Hvem står bag kidnapningen, og hvad håber de at opnå?Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

  • - Lær dig selv og andre at kende med Psymagine-metoden
    by Bent Petersson
    From 78.99 kr.

    ”Hvad er årsagen til vore forskellige opfattelser af livet?Hvorfor ’bølger’ vi frem og tilbage, når vi helst vil være glade og tilfredse?Hvad er det der gør at to mennesker, som næsten oplever det samme, kan opfatte tilfredsheden i deres liv så forskelligt?Har denne forskel nogen betydning for os i forholdet til andre mennesker og spiller det en rolle for sundhed, sygdom og helbredelse?””Følelsernes forunderlige sprog” handler om følelser, og hvordan man selv kan påvirke både sine egne og andres følelser. Ved at ændre sine følelser kan man også ændre sin adfærd og på den måde blive et lykkeligere og mere positivt menneske til glæde for både en selv og ens omgivelser.”Følelsernes forunderlige sprog” udkom første gang i 2002.Bent Petersson er en dansk forfatter, der står bag en lang række selvhjælpsbøger. Han bruger metoden psymagine, som hjælper folk til at leve et bedre og mere positivt liv. Bent Petersson har blandt andet udgivet bogen ”Følelsernes forunderlige sprog” og ”Åndens dybe spor”.

  • by Sofie Boysen
    68.99 kr.

    I starten kom zombierne til en læge. De skulle kureres. Men nu er der kun én kur: at dræbe dem.Gwen har en hemmelighed. Hendes søster, Alma, er blevet til en zombie. Og når man ser en zombie, skal man melde det til Zombie-kontrollen. Men Gwen kan ikke forråde Alma. Derfor går de i skole, som de plejer. Hvor længe kan Gwen beskytte Alma fra den uhyggelige zombiefanger? Og kan hun overhovedet være sikker på, at Alma stadig er ... Alma?Sofie Boysen (f. 1988) er uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur og udgav sin første bog, ”Skadedyrsbekæmperne”, i 2015. Siden er der kommet flere til, og når Sofie ikke lige skriver, bruger hun også noget af sin tid på at undervise andre i at skrive.

  • by Sofie Boysen
    48.99 kr.

    Elli elsker gysere, og hun elsker at forskrække sin veninde Aya. Men da Elli en aften skal være alene hjemme, får Aya endelig en mulighed for at gøre gengæld. Der er nemlig en morder på fri fod. Og pludselig ringer det på døren hjemme hos Elli …Sofie Boysen (f. 1988) er uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur og udgav sin første bog, ”Skadedyrsbekæmperne”, i 2015. Siden er der kommet flere til, og når Sofie ikke lige skriver, bruger hun også noget af sin tid på at undervise andre i at skrive.

  • by Lisa Bay & Karen Brüel Birkegaard
    128.99 kr.

    Alle nysgerrige børn (og voksne) er inviteret med på Radionauternes STORE opdagelsesrejse gennem videnskabens verden. Rejs med ind i barnets første celle, mød det første dyr, der gik på land og kom med, når vi rejser helt derud, hvor man kan se vores egen galakse oppefra. Radionauterne elsker at opdage nye ting om vores fascinerende verden, og vi har brug for din nysgerrighed og hjælp undervejs, når vi suser gennem kroppen, ned i kloakken, eller finder mystiske dyr, på dybhavets bund. Bogen er en farverig og lærerig hyldest til nysgerrigheden, og en engagerende rejse, der viser, hvor magisk og fantastisk vores verden er. Du kender måske Radionauterne fra deres podcast, hvor de formidler videnskab for børn, og det er landets største børnepodcast.Bogen er gennemillustreret med flotte tegninger af Maria Buchmann. Fra ca. 4 år.

  • by Peter Gotthardt
    68.99 kr.

    Skæbnens har udvalgt Arthur til at blive Englands konge. Sammen med troldmanden Merlin og ridderne af det runde bord tager Arthur kampen op mod fæle kæmper, onde røverriddere og ikke mindst den snedige heks Morgana.Legenden om Kong Arthur og ridderne af det runde bord er genfortalt for børn fra 11 år og opefter. Bogen udkom første gang i 2010.Peter Gotthardt (f. 1946) er en dansk børnebogsforfatter og oprindeligt uddannet bibliotekar. I 2006 stoppede Gotthardt som bibliotekar på et børnebibliotek for udelukkende at koncentrere sig om sin forfattergerning. En del af arbejdet som bibliotekar bestod i at holde arrangementer for børn, og her fandt Gotthardt ud af, at den gode historie er noget, som kan få børn til at engagere sig. Inspireret af de historier, han fortalte børnene, udgav han i 1984 sin litterære debut i form af et udvalg af eventyr kaldet ”Finn og hans mænd og den røde heks”. Efterfølgende har Peter Gotthardt udgivet et utal af børnebøger, heriblandt ”Jagten på Mesterbogen” (2000) og ”De døde kommer om natten” (2003).

  • by Marie Østergaard & Rikke Kier
    68.99 kr.

    Harry flygter fra Ligustervænget efter at have pustet sin tante op, og pludselig føler han sig vældigt eksponeret for fare.Ved første øjekast synes faren at true i skikkelse af en stor, sort hund og nogle enorme forlygter, der med skræmmende fart nærmer sig og eksponerer Harrys tilstedeværelse. Forlygterne afslører sig dog snart som tilhørende en ridderlig, skriglilla nødhjælpstjeneste, og Harry stiger om bord på Natbussen. Dette gør han under dæknavnet Neville Longbottom, hvilket sikrer ham mod en anden slags eksponering; nemlig det mulige ansigtstab, der vil skabe tvivl om de imponerende fortællinger, der omgærder Harrys navn og rygte.I slutningen af kapitlet støder vi på Cornelius Fudge, hvis frygt for eksponering synes endnu større end den berømte Harry Potters. Som det fremgår, optræder der eksponering i mange forskellige former i kapitlet, og derfor har vi valgt at læse det gennem netop dette tema.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:• Hvilken symbolsk betydning har det, at Harry ender i Magnoliakvarteret, da han flygter fra Ligustervænget?• Hvilke lysende forbindelser trækkes ad flere omgange mellem den massive eksponering af Sirius' forbryderfoto, Natbussens ankomst og forholdet mellem mugglerverdenen og den magiske verden?• Hvilke mange sammenhænge er der mellem kapitlet og de første kapitler i seriens første bog - og hvorfor mon?I kapitlet antydes utallige gange mystiske og skyggebelagte sider af en større fortælling, der i glimt eksponeres for Harry og læseren – og dermed giver løfter om et plot, der er mere komplekst, end vi har set i de to første bøger i serien.Spring i ly, når du hører Natbussens bragende ankomstsalut – overlever du, er der chance for, at du kan være med, når vi belyser hidtil undereksponerede detaljer.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.