Northwest Germany

Wenn das vorlaute Mundwerk zum groten Feind wird!Als ein neuer Lehrer die Klasse ubernimmt, kann Lotte nicht aus ihrer Haut. Ungefragt antwortet sie dem Lehrer, der ihr fortan den Namen "e;Lotte Naseweis"e; verpasst. Nachdem das Kind diesen Spott den ganz Tag uber erduldet hat, fangt es auf dem Heimweg Streit mit einem weiteren alteren Herren an. Auch dieser benennt die freche Lotte sofort mit dem Wort Naseweis. Die kleine Lotte gerat aufgrund ihres vorlauten Mundwerks in immer weitere schwierige Situationen bis ihr irgendwann bewusst wird, dass dies nur wegen ihrem eigenen Verhalten geschieht. Kann Lotte ihre groe Klappe wirklich im Zaum halten oder wird sie weiterhin als das naseweise Gor abgetan?-

Eine humorvolle und anruhrende Geschichte uber Freundschaft und Mut! Fritzi hat vor so ziemlich allem Angst. So schon es auch ist in der Kinderpension auf Norderney, in der sie und Bruder Hans die Ferien verbringen - das kleine "e;Fraulein Angstmeier"e; furchtet sich vor dem Meer, den Tieren und den abenteuerlichen Bootsfahrten. Gut, dass sie in der gleichaltrigen Mizi schon eine Freundin gefunden hat, die ihr zur Seite steht - kann Fritzi ihre vielen Angste uberwinden?-

Das spannende Werk "Das Lied der Klagefrau" des bekannten Schriftstellers Wolf Serno wird sie von der ersten Seite an fesseln! Den Kontext des historischen Romans bildet die deutsche Universitätsstadt Göttingen im Jahr 1786. Dorthin zieht Julius Klingenthal mit seiner Ehefrau Alena, um sein Medizinstudium fortzusetzen. Jedoch ist es für beide keine einfache Zeit, die geprägt ist von vergangenem Unrecht, sowie Zweifeln an der Liebe. Und dann häufen sich auch noch rätselhafte Sterbefälle von Patienten in einem Hospiz in dem Julius arbeitet...Der Schriftsteller Wolf Serno wurde 1944 in Hamburg geboren und arbeitete zunächst vor allem als Texter und Creative Director in verschiedenen Werbeagenturen. Im Jahr 2001 wurde sein Debütroman „Der Wanderchirurg" veröffentlicht und gleich ein Bestseller. Zahlreiche Werke folgten, darunter die Buchreihen „Die Puppenspieler-Serie" und „Die Lapidius-Serie". Bei seinen Büchern handelt es sich um gut recherchierte historische Roman-Erzählungen, die spannend und kurzweilig zu lesen sind.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det museumsdirektør Jørgen Jensen, der fortæller ikke bare sin egen historie, men også byens. Han fortæller om gæstgiveriet Den Bestøvlede Kat, der i umindelige tider har ligget ved Hærvejen og tilbudt husly til alt fra konger til landevejsrøvere. Museumsdirektøren kan blandt andet fortælle, hvordan hele kroens indmad endte med at tilhøre museet."Hærvejen" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Alle kennen Olivia Jones – aber kennen Sie «Oliver Jones»? Den Mann, der als Teenager alles auf eine Karte setzte, um endlich das zu werden, was andere damals verachteten: ein Mann in Frauenkleidern?In diesem Buch lässt Oli(via) erstmals 50 Jahre des schrillsten deutschen Doppellebens «ungeschminkt» Revue passieren. All das, was bisher noch nie so offen erzählt wurde: Geschichten von Enttäuschungen, familiären Tragödien, von Armut, Liebe, Humor, Skandalen und Durchhaltevermögen. Und vor allem: vom Mut und der Freude am bunten Leben in all seinen Facetten.Blicken Sie mit Olivia hinter die verrückten Kulissen von Deutschlands buntestem Familienunternehmen, der einzigartigen «Olivia-Jones-Familie», und tauchen Sie ein in Olivias außergewöhnliche Welt: extrovertiert, glitzernd, aber auch liebevoll und wertschätzend – denn in Olivias Umfeld darf jeder so sein, wie er ist.Olivia Jones wurde als Oliver 1969 im niedersächsischen Springe geboren. Schon früh begeisterte er sich für Travestie und Show, zog 1989 nach Hamburg und absolvierte erste Auftritte im Schmidt Theater. 1997 hatte Oliver Knöbel seinen internationalen Durchbruch als Drag Queen – er wurde in Miami zur „Miss Drag Queen Of The World" gekürt. Es folgten zahlreiche Fernsehverpflichtungen, unter anderem bei „Ich bin ein Star, holt mich hier raus!" und damit steigende Popularität. Heute ist Olivia Jones die bekannteste Drag Queen Deutschlands und besitzt mittlerweile fünf Clubs auf Sankt Pauli.

Groe Sorge um Nesthakchen: Annemarie hat sich mit Scharlach angesteckt. Um sich von der langen Krankheit zu erholen, wird sie in ein Kinderheim auf der Nordseeinsel Amrum geschickt. Zuerst ist Annemarie so gar nicht begeistert davon - ein ganzes Jahr soll sie so weit weg von ihrer Familie verbringen? Schnell findet das lebenslustige Nesthakchen aber Gefallen an ihrer neuen Heimat: die Insel halt neue Freunde und spannende Abenteuer bereit. Die "e;Nesthakchen"e;- Kinderbuchreihe erzahlt die Lebensgeschichte der munteren Arzttochter Annemarie Braun. Der Leser begleitet die "e;Nesthakchen"e; genannte Annemarie dabei uber zehn Bande hinweg auf ihrem abenteuerlichen Weg vom Schulkind zur erwachsenen Frau und (Gro-)Mutter.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Denne nat tager enkefru von Ehrenbach ordet og fortæller om, dengang hun som bare 18-årig mødte den mand, hun senere blev gift med. Det er en usædvanlig historie om irritation ved første blik og forelskelse ved andet og om en kontroversiel mand, der hele livet igennem delte vandene.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I "Den bestøvlede kat" fortæller museumsdirektøren en gammel historie. Det handler om en mand, der kom til byen og arbejdede på teglværket. Hvor han kom fra, vidste ingen, men egnens sprog talte han ganske gebrokkent. Når han ikke arbejdede, som ingen anden på egnen kunne, forførte han egnens mest dydige piger. Ja, faktisk fik han gjort borgmesterens datter gravid, så hendes far smed hende ud, og hun måtte flytte hjem til sin besvangrer. Det er denne kvinde, museumsdirektøren selv nedstammer fra, og det var først, da hendes mand forlod hende uden et ord, at hun for alvor viste sit værd.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren, der har gravet i lokalområdets historie, giver sig i aften til at fortælle en historie fra det attende århundrede. Den handler, om dengang egnens tidligere pastor Muntesen vendte tilbage til sin hjemegn som biskop. Alle tror, det blot er for at se til den nuværende pastor, men på landevejskroen Den Bestøvlede Kat betror han kroejeren og hans søn sit virkelige ærinde, der har en vigtigere og mere personlig betydning."Det frelsende budskab" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I aften begynder krigsinvaliden kriminaloverbetjent Hermann Nagelstoz at berette om noget, han oplevede som barn, inden krigen fik knækket ham. Som stor knægt får han den idé, at han vil være detektiv, og for at få et mysterium at øve sig på begynder han at snuse rundt omkring det yderste hus – den treetagersejendom, der står for sig selv lidt uden for byen, og hvis husleje er mistænkeligt lav. Folk bliver sære af at bo der, og uheldet følger dem tæt. Han dykker ned i husets historie, men ingen af dets dystre hemmeligheder synes umiddelbart at kunne løse mysteriet.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller museumsdirektør Jørgen Jensen, om dengang Sønke Abbelbarg bestyrede landevejskroen Den Bestøvlede Kat. Dengang var kroen så berygtet, at byens fine mænd ikke ville lade deres koner vide, at de havde besøgt den. I stedet fortæller de, at de skal på jagtselskab, men da de sammen en sejlet ud i fjorden og sprunget i land i al hemmelighed, får konerne at vide, at skibet er gået ned med mand og mus. De ved bare ikke, at deres mænd ikke var med! Da mændene vender hjem til de sørgende koner, viser det sig, at nogle af kvinderne hellere havde set dem døde end "hos Sønke"!Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Museumsdirektøren tager nu ordet og fortæller om et berygtet tiggerpar, der huserede på egnen i midten af 1800-tallet. Selv har han gudskelov aldrig mødt dem, men han husker fra sin barndom, at når der skulle fortælles uhyggelige historier, handlede de ofte om dem. Frits og Hilda, som de hed, var lurvede, uvaskede, ondskabsfulde og sjofle, og som årene gik, blev de kun værre. Det mærkelige var, at de kom fra ganske almindelige og ordentlige familier. Hvad var der gået galt, siden de endte som egnens skrækkeligste og mest frygtede tiggerpar?Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller gamle overlærer Dreyer om sin kærlighed til skibsrederens purunge datter, Marie, som inspirerede ham til at skrive sangen "Rosemarie", der blev en landeplage. Alle, der kendte Marie, vidste, at sangen handlede om hende, og det gjorde overlærerens kone desværre også! Hvad der blev af hans elskede Rosemarie, fortæller han selskabet i aften."Rosemarie" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager museumsdirektøren ordet og fortæller om de to unge soldater Uwe og Jens, der med ar på krop og sjæl vandrer ad Hærvejen fra Frankrig til deres hjem i Sydslesvig, efter første verdenskrig endelig er slut. På vej hjem snakker de om, hvad de mon har i vente i deres hjemby, og hvordan de mon vil blive modtaget af dem, der blev derhjemme. Efterhånden bliver det tydeligt, at de begge tænker mest på én bestemt person, den unge friherredatter Frauke."Et skud der ramt" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller Charlotte von Preetz om et af sine tidligste minder om sin afdøde bror rigsdagsmand Josef Ecksler. Alle har en mening om den store mand, der var afholdt som både politiker, kunstner og menneske, men kun Charlotte kan huske, dengang Josef for alvor var religiøs. Nu fortæller hun om den hule, hendes bror byggede som barn, og det alter og de ofringer han bragte Gud derinde."Det sidste kantareller" er niende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Marineløjtnant Wilhelm Holst deltog bravt i den første slesvigske krig, der blev så vigtig en del af Danmarks historie i 1800-tallet. I "Krigsbilleder tegnede for ungdommen" fortæller han gennem en række digte om de slag, han selv deltog i. Digtene maler et spændende og levende billede af krigen, som den tog sig ud på første række.Wilhelm Holst (1807-1898) var en dansk skuespiller, forfatter og officer, der opnåede stor berømmelse og popularitet ved Det kgl. Teater både som skuespiller og skuespilforfatter. Wilhelm Holst er både kendt for sin teaterkarriere og for sin deltagelse i den første slesvigske krig, som han skrev den folkelige skildring "Felttogene 1848, 1849, 1850" om. Han var i mange år formand for selskabet De danske Våbenbrødre og blev hædret som både Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog og modtog senere Fortjenstmedaljen i guld.

Striden om den danske grænse mod Tyskland går mange år tilbage i tiden, og endnu den dag i dag bor der dansksindede mennesker på den tyske side af grænsen og tysksindede mennesker på den danske side. "Det danske mindretal i Sydslesvig" fortæller om livet på den anden side af grænsen og danskernes forsøg på at bevare deres kultur og sprog i en verden, der er præget af tysk sprog og tysk kultur.Bogen ser også på det tyske mindretal i Danmark og på andre mindretal rundt om i Europa. Bogen spørger, hvad der kendetegner et mindretal, og hvilke udfordringer man som mindretal står over for."Det danske mindretal i Sydslesvig" henvender sig primært til elever fra 6. klasse og opefter, men bogen kan læses af alle, der interesserer sig for emnet.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu fortæller overkirurgen, der netop er kommet hjem på orlov, hvordan han var med til at redde egnens rigsdagsmands liv kort før krigen, da han var blevet skudt dagen før sin 50 års fødselsdag. Lægen overværede også den efterfølgende retssag og gjorde desuden sine egne opdagelser. I nat fortæller han de andre landsbyboere om de hemmeligheder, der lå til grund for den dramatiske hændelse."Den myrdede var morderen" er første fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller i nat om de gamle mennesker i Lykkesten, der både af slægtninge og plejehjemspersonale bliver set som nogle håbløst svækkede eksistenser, der aldrig vil finde livsglæden igen. Men Sune og hans kone, Bellis, nægter at lade de gamle visne bort. Trods spydige tunger arrangerer de gymnastik og dans for de gamle, selvom de unge ryster på hovedet af dem. Det er ikke nemt at være optimist i en by som Lykkesten."Alle stjerner vil blive tændt" er ottende fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller overborgmester Ernst Schleikahl om en af byens mest fremtrædende borgere. Emma Leopold var ikke blot byens første kvindelige advokat; hun var også den dygtigste, og ingen ægtemand formåede at vinde en skilsmissesag, hvis Emma havde påtaget sig forsvaret for den forurettede hustru. Emma Leopold var heller ikke bleg for at gå ind i politik, og det var som socialborgmester, hun kom til at sætte sit største aftryk på byen."Sagen frem for alt" er syvende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager præsten ordet og fortæller om en af egnens fineste borgere rigsdagsmanden Ecksler. Da han gik ind i politik, opgav han drømmen om at blive kunstner, men sine kunstneriske evner kunne han ikke tøjle helt. I årevis arbejdede han på sit eget mausoleum, som han udsmykkede med udførlige freskoer og pynt. Først i nat fortæller præsten den hemmelighed, rigsdagsmanden for længe siden betroede ham om netop dette mausoleum."Fuldbyrdet forbrydelse" er anden fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat er det snedkermester Konrad Olsens tur til at fortælle. Byens andre beboere skyr ham indimellem, for det er jo ham, der laver ligkisterne. Når han står i døren til sin forretning og betragter de forbipasserende, pønser han på, hvem der mon bliver hans næste ufrivillige kunde. Da sporvognen en morgen løber løbsk, og han hører passagerernes skrig, aner han, at han snart får nok at bestille."Forventningens glæde" er første fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Forhenværende chefredaktør Mortensen tager nu ordet og fortæller om sin tidlige start i bladindustrien. Han blev nemlig fundet som spæd kun svøbt i en avis, og lige siden har han vidst, at han måtte blive noget ved pressen. Hans vej til chefredaktørposten bliver lige så usædvanlig som dens start."Fordummelsen er allerede begyndt" er tredje fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.En nat er det hofbuntmager Jönssons tur til at fortælle. Det var ikke med sin gode vilje, at han nogle år før første verdenskrig begyndte at arbejde med pels som buntmager, men hans far insisterede. Han gik valsen syd for grænsen, men intet sted opnåede han den glæde ved faget, som han fandt i Stockholm, hvor pelsene virkelig kommer til deres ret. I nat fortæller han selskabet om sin karrieres mesterværk: persianerkåben, som det blev både en fornøjelse og en prøvelse at lave."Persianerkåben" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

Ein heiter-humorvolles Nordseehörbuch: Falk Thomsen ist nun schon im zweiten Sommer eher widerwillig dabei, auf der fiktiven Nordseeinsel Heisterhoog Strandkörbe zu vermieten. Doch als ihm seine Mutter einen ungeplanten Besuch abstattet und sie sich dann auch noch in Piet vom Fischimbiss verguckt, hat Falk schnell die Nase voll. Zu allem Überfluss taucht dann auch noch sein Vater auf, der sich nie um ihn gekümmert hat. Die Familienbande halten ihn so sehr auf Trab, dass er auch seine große Liebe Gina vernachlässigt...Marie Matisek ist eine deutsche Bestsellerautorin. Geboren in Berlin, lebt sie heute mit ihrer Familie in der Nähe von München. Wenn sie nicht gerade schreibt, kümmert sie sich um ihre Tiere und den Garten. Am liebsten reist sie an die Nordsee, nach Italien oder Südfrankreich, was sich auch in den Schauplätzen ihrer Romane widerspiegelt. Zu ihren bekanntesten Büchern gehören ihre Küsten-Romane, „Ein Sommer wie Limoneneis" und „Der Schmetterlingsgarten".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Bellis om dengang, hun som ung sværmede for skibsrederens ældste søn, Sune, hvis forældre mente, han var for god til hende. Det ville ikke gå Bellis særligt på, hvis bare hun var sikker på, at Sune gengældte hendes følelser. Men Sune er en drømmer, der lever i sin egen verden, og hans følelser er et mysterium."Dagene derpå" er fjerde fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller, hvordan han ilede til fødeklinikken for at finde Bellis, som lige havde født hans barn – uden for ægteskab, vel at mærke. Men da han når klinikken, står der bare en harm jordemoder og skælder ham ud over, at Bellis har måttet tage fra klinikken alene med barnet. Hos sin far og farfar får han til gengæld skældud over, at han tænker på kvinder i stedet for familieforetagendet. Men hvor er dog Bellis, tænker Sune!"En mand uden ærgerrighed" er femte fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Sandra, 35, frisch getrennt, sucht den Neuanfang in Köln. Sie findet ihn auf dem schlichten Reiterhof Weideland, wo sie sich prompt verliebt: in D’Artagnan, ein wunderschönes Pferd, das sie gegen alle Vernunft kauft. Denn die Prinzen, die ihr dort begegnen, sind alles andere als überzeugend - ein jähzorniger Bauer, ein ständig betrunkener Stallbursche und zwei Reiter, der eine eiskalt, der andere sprachlich in den achtziger Jahren stecken geblieben. Hof Weideland bietet weder Prinzen noch Glamour - wären da nicht die atemberaubenden Friesenhengste, die für Pferdeshows trainiert werden. Doch dann wird eines der wertvollen Tiere erstochen. Ist es tatsächlich die Tat eines gestörten Pferderippers? Da die Polizei sich als unfähig erweist, beginnt Sandra, auf eigene Faust zu ermitteln - und begibt sich in Gefahr und amouröse Verstrickungen ...Andrea Volk, Jahrgang 1964, lebt in Köln. Sie ist einem großen Publikum als Kabarettistin, Comedienne und Moderatorin bekannt und hat bereits mehrere satirische Bücher veröffentlicht. Auf den Hengst gekommen ist ihr Romandebüt.

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det Sørensen-Solstrands tur til at fortælle, hvordan han i sin tid startede Colosseum, der i dag er byens mest berømte og mest berygtede etablissement. Her kan man både nyde et godt måltid mad og se en arabisk slørdans, og Sørensen-Solstrand mener selv, at det er den fineste kabaret i hele Nordeuropa. Det bedre borgerskab har dog delte meninger om Colosseum."Svindlerens foragt" er fjerde fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".