Jutland

Fundet af en forslået og mishandlet ung kvinde i vaskekælderen i en boligblok i Aarhus sætter politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi på sporet af flere andre kvinders mystiske forsvinden i området nær Botanisk Have. Rolando har hele tiden frygtet, at de forsvindingssager ville ende på hans bord i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og da en af kvinderne findes død i Viby ved siden af en skraldespand, udvikler det sig til at blive mere kompliceret end ventet. Rolando er nødt til at tage imod hjælp fra en ny koordinerende enhed i politiet, som hjælper med drabsefterforskninger. Men det tager alligevel tid at gennemskue motivet og opklare drabssagerne. Lidt for lang tid, hvilket bliver skæbnesvangert for en af politiets egne.Journalist Anne Larsen kommer ind i sagen gennem sit arbejde som vært for en ny tv-udsendelse, MHD CrimeWatch, som Media House Denmark har lanceret. Hun opdager en sammenhæng mellem offeret i vaskekælderen, de efterlyste kvinder og en rød kat, som spiller en særlig rolle. Samtidig må hun kæmpe med sine egne personlige familietraumer. Men hun kommer selv for tæt på, da hun som sædvanlig roder sig ud i problemer.Som efterforskningen skrider frem, må både Rolando Benito og Anne Larsen se i øjnene, at de står over for modbydelige forbrydelser drevet af kynisme og en uhyggelig kvindehadsk subkultur, som er ved at brede sig."Pigen i brønden" er sekstende bind i krimiserien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen.Inger Gammelgaard Madsen er uddannet grafisk designer. Hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.

"’Se der, Borris! Men se der, Borris! Den arbejder er, Pokker ta’ mig, ikke tabt bag en vogn!’Der kom en jublende klang i Eskilds røst. Valdemar vendte sig om og så til sin forbavselse, at arbejderen ganske vist havde stukket det forhadte flag ud, men at han havde anbragt det forkert, så den røde stribe var øverst.’Og se der! Se der! Der er flere endnu! Ved du, hvad det betyder, Borris, når et flag er forkert? Det betyder oprør, mytteri, eller at en fare er under opsejling. Forstår du det?’"I starten af det tyvende århundrede er indbyggerne i den sønderjyske by Haderslev tvunget til at hejse det tyske flag, selvom de føler sig danske helt ind til benet. Rundt omkring begynder der imidlertid at ulme et oprør mod det tyske herredømme. Ingen føler det mere end Karen og Borris, der hver dag mærker hadet til det tyske flag vokse sig større, indtil det en dag ikke længere kan holdes skjult."Karen Jürgens til Egtved" tager os med til Sønderjylland i starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan de jævne sønderjyder oplevede tiden, efter Danmark havde tabt deres landsdel til tyskerne. Bogen udkom første gang i 1903.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

En stormfuld vinternat i midten af 1800-tallet går en stor tremaster på grund ud for Jyllands vestkyst. Næsten hele besætningen omkommer i bølgerne, men to små børn overlever i armene på en brav søulk.Den lille dreng og den lille pige er næppe mere end fem år gamle. Deres redningsmand ved ikke andet om dem, end at de var på vej til deres onkel i Amerika, hvor de skulle bo. Da sømanden dør af sine anstrengelser, er børnene alene hos den gamle fisker Anders, som er den eneste, der er hårdfør og modig nok til at bo så tæt ved havet. Da børnene begynder at snakke, forstår Anders ikke et ord af, hvad de siger. Hvad skal han stille op med de to små børn? Vil sognet tage sig af dem, når de ikke er danske, og ingen kan forstå deres sprog?"De skibbrudne børn" udkom første gang i 1919 og henvender sig til børn over 12 år.Marie Henckel (1844-1931) var en dansk forfatter og maler, der skrev en lang række romaner og biografier om historiske personer. Hun debuterede som forfatter i 1892 i bogform med biografien "Josias Rantzau. Et livsbillede fra det 17. århundrede" og udgav sidenhen bøger om blandt andre Anne Sofie Reventlow, Henrik Gøye samt et væld af historiske romaner.

Erna er opvokset på Frederiksberg uendeligt langt fra det Sønderjylland, som hele Danmark endnu begræder tabet af. De to sønderjyder, Henning og Per, gør et enormt indtryk på den unge pige, der ser dem som modige og standhaftige udelukkende fordi de bor i det tabte grænseland.Da første verdenskrig bryder ud, står Ernas to venner imidlertid over for samme svære valg: Skal de flygte fra den tyske militærtjeneste, som de er forpligtet til, fordi Sønderjylland nu er en del af Tyskland, eller skal de træde i tysk tjeneste og arbejde indefra med at sabotere den tyske krigsmaskine?"Hvor vejene skilles" er en spændende skildring af det valg, som utallige unge sønderjyske mænd befandt sig i, da første verdenskrig brød ud, og de mod deres vilje blev påkrævet at træde i militærtjeneste for det land, de så som besættelsesmagt. Bogen udkom første gang i 1918.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Karen og hendes fætter Valdemar har altid haft et godt øje til hinanden, og på egnen er folk ikke i tvivl om, at de en dag ender med at gifte sig. De kommer trods alt begge fra store, rige gårde og er af gammel sønderjysk slægt.Da familien skal fejre, at høsten er overstået, beslutter Valdemar sig endelig for at fortælle Karen om sine følelser. Uheldigvis er den unge pige netop den dag løbet lige i armene på en ung tysker, der kyssede hende på munden. Selvom hun protesterede, som hun jo burde, kan hun ikke få ham ud af hovedet igen. Karen er fortvivlet. Den sidste, en sønderjysk pige bør forelske sig i, er en tysker."Dit folk skal være mit folk" udkom første gang i 1903.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Ottende bind indeholder et væld af sagn og historier om overnaturlige væsner. Den gengiver desuden en perlerække af overtroiske fortællinger, der knytter sig til de forskellige egne i Jylland. Nisser, elver, trolde og hekse dukker op overalt i de spændende fortællinger, der er samlet direkte fra folkemunde.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Ægteparret Brasen driver et lille sommerhotel i det nordjyske. Hotellet er på fallittens rand, så for at redde det indrykker ægteparret en annonce i en hovedstadsavis med et godt tilbud til københavnere med lyst til en lille badeferie. Og resultatet udebliver ikke. Ikke mindre end 28 krævende gæster ankommer på en og samme dag, hvilket er langt mere, end det søvnige hotel og dets beskedne personale kan håndtere.slxHerman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Efter badehotellet åbnede for et par år siden, er det gået ned ad bakke for den før så propre vestjyske by. Det mener den gamle degn i hvert fald.Det er nemlig en af opvarterne fra badehotellet, der er skrevet på som fader til et nyfødt barn. Et uægte barn, vel at mærke. Den slags bliver der flere og flere af, mener degnen. Pastor Boesen ser derimod med mildere øjne på den forandring, byen er gået igennem, siden badehotellet åbnede.Hotellet har bragt nyt liv til egnen, men det har også skabt gnidninger mellem de lokale og turisterne og mellem de traditionelle værdier og den moderne tankegang, der kommer fra hovedstaden. Bogen præsenterer os for en lang række personer og dilemmaer, som altid vil opstå, når Udkantsdanmark og de københavnske værdier tørner sammen."Strandet" udkom første gang i 1910, men det billede, bogen tegner af Danmark og danskerne, er forblevet relevant og interessant helt op i vor tid.Henning Jensen (1838-1929) var en dansk forfatter, politiker og journalist. Han var sognepræst i flere år forskellige steder i Danmark, men blev i 1885 afskediget af kirkeminister Jacob Frederik Scavenius for nogle upassende udtalelser. Herefter begyndte Henning Jensen at skrive for flere dagblade og gav Folkekirken og dens præsteskab nogle hårde ord med på vejen både i sin journalistik og sine bøger. Han debuterede som forfatter i 1891 med romanen "Kapellanen" og udgav efterfølgende en lang række fortællinger.

"Det løb ham koldt ned ad ryggen.Ret foran forstavnen af hans båd, der flød i den glinsende, svagt skælvende vandskorpe et lig med en krone på hovedet.’Men hvad er dog det? Hvad er dog det?’ udbrød han helt ude af sig selv, og tænderne klaprede i hans mund af skræk. Det er jo kong Erik, som blev halshugget på Slien! Plovpenning! Plovpenning!’ råbte han."Hvem kastede den første sten?, spørger Laura Kieler i sin historiske roman om en af danmarkshistoriens mest blodige fejder. Bogen tager os tilbage til 1200-tallet, hvor dronning Margrethe den første og hendes unge søn Erik den 5. af Pommern kæmpede imod Erik 1. Abelsen om herredømmet over Sønderjylland. Historien er levende fortalt og tager os med ind i de inderste tanker hos de menige soldater og op til selveste kongefamilien. Bogen udkom første gang i 1906.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Otto har boet så længe i København, at han næsten har glemt sine jyske rødder. Da hans far dør pludseligt, står Otto over for et valg. Skal han blive i hovedstaden og gøre studiet færdigt, eller skal han vende tilbage til sin hjemstavn og følge i sin fars fodspor?Da Otto er til sin fars begravelse, ser han, hvordan alle egnens beboere, høj som lav, hædrer den afdøde og viser ham en respekt, Otto slet ikke viste, de havde. Det overbeviser bydrengen om, at det er på tide at vende hjem og forsøge at dyrke jorden, som hans far og generationer før ham har gjort det. Vi følger Ottos forsøg på at finde sig til rette på sin hjemegn igen, mens tanker om københavnerlivet bliver ved med at trække ham i en anden retning."Et hjem på heden" udkom første gang i 1896.Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman "Havets Datter" fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

Livet på Jyllands vestkyst er hårdt, og lykken kan vende når som helst.Da Maren gifter sig med den populære spillemand Ole Lüders, tror hun, at hendes fremtid på sin families store rige gård vil være fyldt med kærlighed, velstand og musik. Det viser sig imidlertid, at Ole ikke kun spiller musik. Han spiller også hasard, og inden længe er alle pengene spillet væk. Ægteparret er tvunget til at sælge Marens families fine stamhus og flytte til en tarvelig lille gård. Det viser sig imidlertid, at de naboer, de får på den nye gård, kommer til at slå Marens liv ind på en helt uventet kurs."Fra Jyllands vestkyst" tager os tilbage til 1800-tallet, hvor Vestjylland var et barskt og uvenligt sted, som de færreste fra resten af Danmark nogensinde havde besøgt. Fortællingerne i bogen er fyldt med smukke og rammende beskrivelser af både naturen, menneskene og folkesjælen ved Jyllands vestkyst. Bogen udkom første gang i 1889.Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman "Havets Datter" fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

”De kom til en by” følger livet hos familien Hansen, der er tvunget til at forlade alt, hvad de har kendt, da deres proprietærgård går fallit i 1932. De pakker de få ting, de stadig ejer, og flytter til stationsbyen Åby for at starte på en frisk. Men livet i byen er helt anderledes både for børnene, der er vant til friheden på gården, og for faren, der pludselig skal finde på en anden måde at forsørge familien på.”De kom til en by” er en smuk skildring af livet i mellemkrigstidens Danmark i en jysk stationsby. Bogen udkom oprindeligt i 1981, og historien om familien Hansen fortsættes i bogen "Jos og hans verden" (2005).Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

"Nu kom turen til Fibiger at tage afsked, idet han forklarede, at det var ganske nødvendigt, da han havde aftenbesøg hos patienter, der længtes efter hans komme.’Vi ser dem vel snart! De ved, at hos os er de altid hjertelig velkommen,’ sagde fru Brodersen og rakte ham hånden.’Skal De også af sted, Elfride?’ spurgte tante Magdalene kort efter, da jeg rejste mig: ’det har vel næppe så stor hast.’Men jeg gik trods alle overtalelser."I 1852 møder den unge Elfride for første gang doktor Fibiger, der er læge ved militæret. Selvom det ikke er kærlighed ved første blik mellem den distræte læge og den livlige Elfride, gør de alligevel indtryk på hinanden, og det bliver begyndelsen på et kortvarigt, men lykkeligt ægteskab.Elfride Fibigers selvbiografiske roman fra 1939 beskriver det tætte forhold mellem ægtefællerne samt hendes arbejde som uformel assistent for sin mand i hans lægegerning. Bogen giver et spændende indblik i livet i en lægefamilie i midten af 1800-tallets Danmark og fortæller samtidig historien om et utraditionelt ægteskab mellem to ildsjæle.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Syvende bind indeholder en perlerække af jyske eventyr, som er blevet overleveret igennem mange generationer. Eventyrene handler både om overnaturlige væsner som trolde og nisser og om mennesker, der høj som lav kommer ud for de mest utrolige ting.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Pastor Buriel, der netop er blevet indsat i kirken i en lille by i Vestjylland, er fuld af energi og ungdommelig idealisme. Han drømmer blandt andet om at få samlet alle sine sognebørn under ét tag. Men sådan en forsamling viser sig hurtigt at være besværlig, for der er konflikter mellem arbejderne og de store gårdmænd. Hans idealisme kommer på prøve i mødet med den vestjyske realisme. Pastorens medfølelse og hjælpsomhed overfor den fattige fabrikspige, Hedde Graamand, og hans brændende kærlighed til den forfinede og verdensfjerne overklassepige, Karen, skaber også konflikter.Det lå ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903-1948) skulle blive en berømt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kår som plejebarn i provinsen og måtte tidligt tage arbejde som køkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen "Der går ingen vej tilbage".

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Bind elleve indeholder en lang række gamle viser, som er blevet sunget af utallige generationer af jyder. Nogle af viserne er alvorlige og handler om ulykkelige skæbner, som både lyttere og sangere kan lære noget af, mens andre er muntre og endda humoristiske.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Sjette bind indeholder en lang række sagn og overtroiske overleveringer fra forskellige steder i Jylland. Bogen fortæller blandt andet historier om genfærd og spøgelser, om hekseri og trolddom, om kæmper, nisser og udyr samt religiøse sagn og fortællinger om forudsigelser, der på uhyggelig vis går i opfyldelse.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Mellem d. 1. maj og 1. juni 1916 foregik et af historiens største søslag - ud for Jyllands kyst. Siden første verdenskrigs udbrud to år tidligere stod det klart, at den tyske og engelske flåde ville støde sammen, og derfor var hele verden spændte, da det skete. To år efter slaget lykkedes det Carl Vilhelm Theodor Heiberg at samle så mange oplysninger, at det var muligt at skrive en bog om, hvordan kampene foregik. Bogen er hovedsageligt baseret på de to landes officielle rapporter og kommunikeer, og den gennemgår både de årsager, der førte op til slaget, samt selve flådernes opbygning og strategi. Endelig udfoldes slaget time for time. Tabene var store på begge sider. Omtrent 10.000 mistede livet, men begge nationer udråbte sig efterfølgende som sejrherre.Carl Vilhelm Theodor Heiberg (1846-1924) var en dansk søofficer og forfatter.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Første bind indeholder en lang række folkesange fra Hammerup-Herred i Østjylland. Bogen gengiver både noder og tekst og fortæller blandt andet om fordrukne og ombejlede ungmøer, en dronning, der efter at have været gravid i syv år, forlader sin mand for at vende tilbage til sine forældres hus, og om en lindorm, der kan forudse folks skæbne.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

Den danske muld bugner af hemmeligheder og interessante svar på spørgsmål om Danmarks oldtid. Ikke mindst på Hammel-kanten har arkæologerne gjort spændende opdagelser.Lokalhistoriker og forfatter Arne Gammelgaard dykker ned i oldtidsfund fra netop Hammel og området omkring byen for at tegne et billede af, hvordan denne egn så ud i Danmarks oldtid. Bogen omhandler stendysser, borge, de første kirker, de ældste landsbynavne samt folkeminder og sagn, der særligt knytter sig til Hammel-egnen.Arne Gammelgaard (f. 1928) er en dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Christian Peter Pedersen og Thomas Andreas Svendsen spillede begge en stor rolle i udbredelsen af Indre Mission i Vestjylland i 1800-tallet. H.C. Vedsted har samlet vidnesbyrd fra en lang række mennesker, der har kendt de to mænd, og fortæller her om deres liv, tanker og bedrifter for Indre Mission.Bogen udkom første gang i 1933.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

A child gone missing, a police officer plagued by his past, and an interesting case waiting to be solved...Following an argument with her older brother, 7-year-old Lilly Danielsen takes the family dog for a walk. But when she doesn't return home, her mum starts to worry. Has she not returned because of lingering anger, or has something more sinister happened to her?American police officer Mason Teilmann is enjoying a more relaxing job at the Central and West Jutland Police than he did back in his native New Orleans, where he worked as a Child Homicide Detective.However, he is still haunted by spectres from his past, even though his Danish wife has tried her best to help him move on. When he is assigned the case of Lilly Danielsen's disappearance, he ends up needing all his US training and experience. But unpleasant memories are still creeping back in...The first novel in the series, ´The Voice From the Ground´ is a captivating read and is ideal for fans of Karin Slaughter, Tess Geritsen, and Ian Rankin.Inger Gammelgaard Maden is a prolific Danish crime writer, most famous for her Rolando Benito detective series. She has always been creative and was a graphic designer before returning to her first love, writing.Deeply fascinated by police work and forensics, crime fiction was a natural progression, and true crime events inspire all her stories.The 'Teilmann' series was picked as an Audible Original title and published in four languages.

"Forestil dig et bjerg. Hvis min fortælling var et stort maleri ville jeg starte med at lægge bjergets konturer som et grundrids i brede blå strøg. Jeg ville lægge erindringer som gennemsigtige kulørte kvadrater hen over hinanden, så bjerget var tydeligt men dunkelt. Stemninger og skikkelser ville jeg stikke ind med legende penselstrøg i stærke farver."Cora Berg er en ung norsk kunstner, der flytter til Århus for at slå igennem på den danske kunstscene. Rundt omkring på cafeerne og i kunstnerkredsene oplever hun meget mere end hvad der kan males på et lærred.Med et satirisk glimt i øjet føres vi med gennem hendes seksuelle oplevelser og rundt i det samfund, hun bliver en del af. "Englemageren" tegner et humoristisk, farverigt og kritisk billede af kunstnermiljøet i Århus i 1990’erne.Bogen udkom første gang i 1993.Erik Kjær Larsen (1960-2014) var en dansk journalist og forfatter, der både skrev noveller og romaner. Han var uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede i en årrække som rejsereporter på Jyllands-Posten og senere som kultur- og it-reporter for Dagbladet Information.

Per er en ung fyr, der er vokset op på den barske og øde Harboøre-egn i Nordvestjylland. Utilfreds med sit liv og sine fremtidsudsigter beslutter Per sig for at stikke til søs for at opleve verden, som han aldrig før har set den. Eventyr får han nok af både af den gode, den dårlige og den farlige slags, men stadig kalder hans barndomsegn med de smukke og enkle klitter ham indimellem tilbage."Klit-Per" fra 1916 handler om en dreng, der bliver til en mand, og om drømme, der ændrer sig, mens man er i gang med at udleve dem. Romanen giver et spændende indblik i ungdomslivet i Vestjylland og til søs i starten af det tyvende århundrede.Hans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

"Helgenæs hænger kun med den et par hundred alen brede tange sammen mod Mols. Også det er et bakket højland, med kraftige og stærkt formede bakker. Her overfaldt Svend Tveskæg sin fader og slog ham på flugt, her for, efter Saxo, Palnatokes dræbende pil fra buen. Og tre hundred år efter slog en anden kongemorder ned herude, Marsk Stig Andersen Hvide."C.C. Clausens rejsefører fra 1904 tager os med til Syddjursland, Ebeltoft og Mols, som det så ud i starten af 1900-tallet. Bogen fortæller om egnens spændende historie, det dramatiske landskab og de seværdigheder, der også dengang trak turister til. Det er interessant at se, hvor mange ting der har ændret sig i løbet af det 20. århundrede, og hvor meget der stadig er det samme på den skønne egn.Carl Christian Clausen (1868-1934) var en dansk historiker, forfatter og skribent. Han skrev en lang række nekrologer, festartikler og interviews med blandt andre Georg Brandes og Henrik Pontoppidan. C.C. Clausen er også kendt for sine mange topografiske og biografiske tekster, og hans rejseførere var meget populære og lovpriste omkring århundredeskiftet.

Tæt ved Vesterhavets evindelige og dramatiske brusen ligger det gamle familiegods Dybensø, der er lige så forfaldent, som det er forgældet. Den unge smukke Lilian Gerlach er arving til det faldefærdige gods og hele dets gæld, så da den rige familien Dahl flytter til den lille flække fra det store Brasilien, øjner Lilian sin redning. Familiens yngste søn, Kjeld Dahl, forelsker sig nemlig i hende, og hun håber, hun nu har fundet en af dele byrden og udgifterne med. Inden længe viser det sig imidlertid, at både Kjelds og Lilians familie har spillet med lukkede kort, og et grusomt drama begynder at udspille sig på det gamle gods.Den danske forfatter Erik Volmer Jensen (1912-1993) fik sin litterære bogdebut i 1941 med værket "I junglens dyb", der blev udgivet under pseudonymet Martin South. Han udgav herefter et væld af spændende bøger, der ofte er hensat til fjerne egne og tider. Erik Volmer Jensen har blandt andet udgivet titlerne "Den sorte død" (1943), "Det blodige kup" (1943) og "Det lyner over Kattegat" (1942). Flere af bøgerne blev udgivet under forskellige pseudonymer.

Man skal aldrig gå af vejen for en god spøgelseshistorie! En ung mand fra København tilbringer et par år i Vestjylland, og her får han ved selvsyn hilst på en stor del af den øde egns mange genfærd – blandt andet et par ondsindede herremænd, troskyldige jomfruer og en hel riddersal fuld af spøgelser. Det er lige så hårene rejser sig ...Redaktør Christian Lund udgav "Fortællinger om genfærd" første gang i 1917 under pseudonymet Bille Bo BraskPeter Christian Lund (1866-1929) var en dansk redaktør. Han er desuden forfatter til en bog om stueakvarier i eget navn og en samling spøgelseshistorier, som han udgav under pseudonymet Bille Bo Brask.

Grauballemanden er en af Danmarks mest velbevarede oldtidslevn, og arkæologerne har lært meget om jernalderen fra ham. Arkæolog P.V. Glob fortæller i bogen her fra 1959 om det tilfældige fund af Grauballemanden i en mose ved byen Grauballe i nærheden af Viborg, og om betydningen af dette unikke fund for arkæologien.Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

Hans Kaarsbergs roman tager os med til den skønne egn Nakkebjerg omkring Brønderslev, hvor høj som lav omgås hinanden som venner. I bogen skildres venskabet mellem godsejer Finsen og jægeren Jensen, som på den ene side er varmt og solidt, men som også får det til at slå revner i Finsens ægteskab, der lider under hans evindelige fravær."Folkene på Nakkebjerg" udkom første gang i 1895.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

I "Sorte Stefan" kommer vi med ud på den jyske hede ved skumringstid. Vi oplever det vilde dyreliv, som det udbredte sig dengang med alt fra hjort, grævling, ugle og urfugl, mens vi følger en lægefrue, der vandrer omkring og venter på sin mand. Bogen tegner et skønt og spændende billede af livet for både mennesker og dyr på Silkeborg-egnen i 1800-tallet.Bogen udkom første gang i 1879.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.