Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Erik Skram
    69.00 kr.

    "Nogen kraft må der være i det lille folk, der i en sprogkamp som den, det tyske rige byder sine underkuede lande, i tyve år og mere næppe har veget så megen plads, som et par tusind embedsmænd og underordnede kan besætte. – Nordslesvigerne har ikke været ene om denne kamp, de har haft det danske rige bag sig, men det er dem, der har døjet lidelserne. De har haft det daglige slid og den evige pine, og de har det endnu, og de holder ud.Det er umagen værd at lære denne del af nationen at kende."Allerede som 17-årig deltog Erik Skram i krigen i 1864, og for ham som for så mange andre blev tabet af Sønderjylland et slag, der ændrede ham og hans nationalfølelse for evigt. "Hinsides grænsen" fortæller ikke bare om den store forfatters oplevelser under krigen, men den er også et billede på den betydning, Sønderjylland og tabet af denne landsdel spillede i danskernes og det danske mindretals bevidsthed allerede dengang.Erik Skram (1847-1923) var en dansk naturalistisk forfatter. Han var tæt forbundet med Det Moderne Gennembrud og var desuden gift med en af periodens fremmeste kvindelige forfattere, norske Amalie Skram. Forfatterskabet satte især den kvindelige seksualitet og kærlighed på dagsordenen.

  • by Laura Kieler
    49.00 kr.

    Forfatteren Laura Kieler, der var meget engageret i den sønderjyske sag i slutning af 1800-tallet, fortæller i denne samling en række historier fra egnen. Fortællingerne har hun selv hørt fra pålidelige mænd og kvinder i Sønderjylland i årene efter krigen i 1864, og til sammen giver de et levende billede af hverdagslivet og folkesjælen i grænseregionen efter den skæbnesvangre krig.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

  • by Lars N Henningsen
    49.00 kr.

    Frem mod 1864 besøgte de danske konger Slesvig og Holsten hyppigere end de andre dele af riget. For hele tre konger i træk var Sydslesvig den foretrukne feriedestination. Denne tradition for kongebesøg i Slesvig er temaet for for denne bog, hvor historiker Lars N. Henningsen dykker ned i de danske kongers ophold i den tabte landsdel.Lars N. Henningsen er dr.phil. og tidligere leder af Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg. Han har skrevet flere bøger og talrige artikler om Sønderjyllands historie.

  • by Sarah Engell
    From 73.99 kr.

    Väkivaltaiset rikokset järkyttävät yhä uudestaan tanskalaista pikkukaupunkia. Ruumis kaivetaan haudastaan ja se katoaa. Lapsi siepataan. Nainen häviää jäljettömiin. Ainoat merkit syyllisestä ovat tekopaikoille jätetyt kiinalaiset merkit.Pyörremyrskyn silmässä on Eva, joka yrittää selviytyä henkilökohtaisesta tragediasta – kuolleen lapsen syntymästä ja aviomiehen halvaantumisesta. Eva päättää selvittää, kuka on pikkukaupungissa tapahtuvien rikosten takana. Hän saa huomata nopeasti, että menneisyydellä on tapahtumissa kauhea osansa...Kiinalainen kaksonen on intensiivinen nordic noir -trilleri vaietuista salaisuuksista ja piilotetuista totuuksista.Sarah Engell (s. 1979) on tanskalainen bestseller-kirjailija. Hän on julkaissut useita palkittuja romaaneja lapsille ja aikuisille. Kiinalainen kaksonen on Engellin ensimmäinen trilleri, ja se on ollut Tanskassa myyntimenestys.

  • by Hans Rosendal
    99.00 kr.

    Andet bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands historie i årene efter 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet vilkårene for det danske mindretal i Sønderjylland i de første år under preussisk styre, og hvordan danske politikere forsøgte at forhandle med den preussiske udenrigsminister og senere rigskansler Otto von Bismarck. Det er et relevant værk om et afgørende periode i Danmarkshistorien og om et geografisk område, der gennem tiden har været genstand for utallige kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

  • by Jørn Hjorting
    From 49.00 kr.

    "Hvor i Danmark er der så dejligst? Det spørgsmål har jeg ofte stillet landsmænd, og i langt de fleste tilfælde har svaret været, at det var jo lige netop der, hvor de boede. Og det er da rart, synes jeg, at der er så mange steder i Danmark, der er det allerbedste.Jeg har det selv lidt på samme måde. Jeg synes, at Århus-området og da især Marselisborg skovene er noget af det nærmeste, man kan komme på paradis på jord. Der var engang, jeg syntes, at jeg kendte hver slugt, hver lysning, hver bakke, da jeg som barn krydsede mig igennem det pr. cykel eller gåben."Den elskede radio- og tv-vært Jørn Hjorting har skrevet en dejlig lille bog om alle de små ting i livet, man har at være glad for. Der er mange ting at glæde sig over ved at være dansker, ligesom der er mange ting at glæde sig over, når man er ude at rejse, og Jørn Hjorting peger disse ud på sin helt egen nære og positive måde. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1994.Jørn Hjorting (f. 1931) er en dansk radio- og tv-vært, der især er berømt for at være vært på radioprogrammet De ringer, vi spiller, Morgennisserne og Dansktoppen. Han var i flere år leder af dagredaktionen på P3 ved DR, før han blev headhuntet til at være med til at starte den nye radiokanal Radio 2. Jørn Hjorting er kendt for sin helt særlige evne til at få folk til trygt og hyggeligt at berette om deres liv og hverdag for publikum, og han huskes endnu den dag i dag som en af dansk mediehistories allerstørste skikkelser.

  • by Villads Christensen
    49.00 kr.

    Fra 1536 til 1693 rasede hekseforfølgelserne i Danmark. Og selvom heksejagternes omfang herhjemme er forholdsvist beskedent, når man sammenligner med store dele af resten af Europa, blev alligevel omkring 1000 danske mænd og kvinder brændt på bålet i perioden.Hekseforfølgelserne kom ofte i bølger, og i denne bog undersøger den danske historiker Villads Christensen de tre bølger af hekseprocesser og hekseafbrændinger i egnen omkring Viborg og Skive i årene fra 1618 til 1686.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

  • by Hans Krongaard Kristensen
    69.00 kr.

    "Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

  • by Sarah Engell
    From 77.99 kr.

    A buried corpse disappears. A child is kidnapped. A woman suddenly vanishes. The only clue - mysterious Chinese symbols; left behind at each of the crime scenes in a provincial town in Northern Denmark. In the eye of the storm is Eva. After suffering a deeply sorrowful tragedy - where her long-awaited daughter is stillborn - Eva is fighting to get her life back on track together with her husband who recently, and inexplicably, became paralyzed and is now unable to take care of himself. In an attempt to escape her grief, Eva embarks on her own investigation to find out who is behind these violent crimes. And why. It turns out, the past will play a chilling and completely unexpected role...'The Chinese Twin' is Sarah Engell's captivating, best-selling thriller bringing together past secrets, lies and heinous crimes in a shocking culmination."...a quivering, intense and strangely disturbing thriller..." Berlingske Sarah Engell (1979) has written books for both teenagers and adults. Through the years, she has received several awards for her writing: The Carlsen Award (2017), The Blixen Award (2018) and The Claus Deleuran Award (2018). In 2018, Sarah Engell was given The Danish Arts Foundation's three-year scholarship. 'The Chinese Twin' is Sarah Engell's first adult novel.

  • by Tommy Heisz & Simon Ankjærgaard
    49.00 kr.

    "Vi trodser dig, Blanke Hans!". Sådan fortæller myten, at beboerne i Rungholt i Sønderjylland råbte fra de store diger, når Vesterhavet stormede og brusede. Rungholt var en blomstrende handelsby op gennem den tidlige middelalder, men natten til den 16. januar 1362 gik det galt. Rigtigt galt. I en vinterstorm blev store isflager revet løs, de bragede ind mod digerne, der til sidst gav efter – og det kolde havvand oversvømmede hele byen; alt og alle gik under den nat i dét, der blev kaldt den første store manddrukning. Med historiker Kaare Johannessen i studiet fortæller Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard historien om ‘Danmarks Atlantis' – om Rungholt, der druknede i bølgerne. Det er historien om en af de største katastrofer gennem tiderne – men også om myter om gudsbespottelse og hovmod, der stod for fald.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • by Tommy Heisz & Simon Ankjærgaard
    49.00 kr.

    Christian Jacobsen Drakenberg var måske verdens ældste mand. Han hævdede selv at have levet i 145 år. Men kan det nu også passe? Den århusianske sømand var nemlig god til at fortælle historier. I dette afsnit af "Vild Historie" har Tommy og Simon besøg af forfatter Morten Leth Jacobsen, som i årevis har fulgt sporene efter den mytiske skikkelse, der i 1700-tallets Aarhus gik rundt og fortalte vilde historier om sit lange liv. Han var i krig mod svenskerne flere gange, og han blev taget til fange af korsarer og holdt som slave på Cypern i 15 år – hvis man altså skal tage historierne om Drakenberg for gode varer.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

  • by Kristian Corfixen
    From 48.99 kr.

    Wczesnym rankiem w marcu 2015 roku operator policji odbiera telefon. Pielęgniarka ze Szpitala w Nykøbing Falster podejrzewa koleżankę z pracy o umyślne doprowadzanie do śmierci pacjentów. Kobieta obawia się, że właśnie doszło do kolejnego morderstwa. Wkrótce coraz więcej potencjalnych świadków zarzuca pielęgniarce podawanie pacjentom substancji zagrażających życiu. Tylko dlaczego przez lata milczeli? Czemu nikt nie zareagował? I skąd wziąć dowody, skoro wszystkie ciała zmarłych zostały poddane kremacji?„Pielęgniarka" to wielokrotnie nagrodzony reportaż Kristiana Corfixena. Dziennikarz rekonstruuje wydarzenia z nocnego dyżuru, podczas którego w tajemniczych okolicznościach zmarło troje pacjentów, co zapoczątkowało jedną z najgłośniejszych spraw kryminalnych w historii Danii. Autor przedstawia raporty policyjne, materiały dowodowe oraz dokumentację medyczną i śledczą, by przybliżyć przebieg wydarzeń feralnej nocy oraz ujawnić, co tak naprawdę doprowadziło do skazania pielęgniarki w ramach procesu, który wstrząsnął całą Skandynawią. W „Pielęgniarce" zawarte są wypowiedzi kluczowych dla sprawy osób, w tym skazanej Christiny Aistrup Hansen, która do dziś nie przyznaje się do postawionych zarzutów, i świadka koronnego, Pernille Kurzmanna Larsena. Obydwoje po raz pierwszy zabierają publicznie głos na ten temat. Czy proces duńskiej pielęgniarki to wynik plotek i pomówień czy konsekwencja celowego okrucieństwa wobec pacjentów w pogoni za rozgłosem? Kristian Corfixen (ur. 1988) jest dziennikarzem. Za "Pielęgniarkę" zyskał uznanie krytyków i zdobył kilka prestiżowych nagród. Właśnie ten reportaż zapoczątkował dyskusję na temat zaufania, jakim obdarzamy personel medyczny oraz debatę dotyczącą dowodów rzeczowych w procesie karnym. Ta przejmująca książka, napisana w języku duńskim, w latach 2021-2022 zostanie przetłumaczona na dziewięć języków i ukaże się na całym świecie nakładem wydawnictwa Saga Egmont.

  • by Holger Drachmann
    49.00 kr.

    Holger Drachmanns bog "I storm og stille" består af en lang række noveller og små fortællinger. Bogen fortæller blandt andet om en flok unge drenge, der under et ophold på Christiansø stikker til søs med kurs mod Hven, og om en excentrisk adelsmand, der indgår et livsfarligt væddemål med en fattig arbejder. Endelig indeholder den den lange novelle "Fra sandets regioner" om en desillusioneret ung københavner, der stikker af fra tumulten i hovedstaden for at prøve kræfter med det simple liv som fisker i Skagen.Holger Drachmann (1846-1908) var en dansk forfatter, digter og kunstmaler. Han var en af de mest prominente skikkelser inden for det moderne gennembrud og efterlod sig et imponerende forfatterskab i form af både romaner, noveller og digte.

  • by Henning Asp-Poulsen
    49.00 kr.

    "- Vi kom fra Vestbyen, men det her er nu det skønneste sted på jorden! siger HJ.- Alle mennesker her var venlige og snakkede til os, da vi flyttede her op. Bare i løbet af de første måneder havde vi nok fået snakket med flere mennesker her, end vi gjorde i alle de år, vi boede i Vestbyen. I Vestbyen var der jo også nogen, der skulle tiltales med ’De’. Det var der ikke her, men det hænger måske også sammen med, at det nu var blevet mere almindeligt at sige ’du’ til alle."Lige siden Grønlandskvarteret i Aalborg blev bygget i 1950’erne, har der været delte meninger om det. Mange af dets beboere er glade for at bo der, mens andre har kaldt det en ghetto. Henning Asp-Poulsen lader i sin bog om Grønlandskvarteret beboerne selv komme til orde og fortælle om deres oplevelser med at bo i bydelen, om problemer, lyspunkter og sammenhold.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

  • by Holger Drachmann
    69.00 kr.

  • by Jørgen Christian Hansen
    79.00 kr.

    Vi mødte de tre søskende Martin, Sara og David for første gang i "Guldsmeden", da de var på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. I "Hermelinen" er de tilbage i København, hvor de skal bo hos deres plejemor fru Mortensen. I storbyen er det både svært for børnene at holde fast i hinanden, i den indre verden og i sig selv. Martin oplever mobning i skolen, fordi klassekammeraterne synes, han er for læselysten, Sara knytter intense venskaber, der hurtigt opløses igen, og David cykler ud i det blå for at lede efter den flygtige fortid, han næsten ikke kan huske, men som alligevel må være bedre end nutiden."Hermelinen" er andet bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

  • by Jørgen Christian Hansen
    79.00 kr.

    De tre søskende Martin på 8 år, Sara på 6 år og David på 4 år er på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. Det er dejligt vejr, og bedstemor er sød og omsorgsfuld, men alligevel føler børnene en trykket og næsten truende stemning om sig. For der er nogle ting, børnene helst ikke skal vide og helst ikke skal tænke for meget på. For eksempel deres forældre. Hvor er de henne, og hvorfor er det så nemt ikke at tænke på dem?"Guldsmeden" er første bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

  • by Ditte Holm Bro
    99.00 kr.

    "Fladland" handler om den 12-årige Sally, der vokser op blandt markerne og den strengt dyrkede jord. Vi følger hende og hendes to veninder, Vicky og Maiken, der med deres spirende seksualitet og hjemmestrikkede kristendom, forsøger at hacke logikken i et landskab hvor alt er sat i produktion; jorden, minkene, vinden, og hvor menneskets værdi står i relation til dets evne til at yde. Sally og hendes veninder må opfinde deres egne ritualer og måder at gå til verden.Romanen giver en stemme til den unge teenagepiges begær efter livet og døden og de grænseoverskridende erfaringer, der kan bringe hende tættere på verden og sig selv. "Fladland" skildrer den åbenhed, skrøbelighed og styrke, det er at være et ungt menneske der hver dag lever tusinde liv.Ditte Holm Bro (f. 1985) er oversætter fra svensk, norsk og engelsk og har blandt andet oversat værker af Anne Boyer og Adrienne Rich. Hun er uddannet fra Litterär Gestaltning i Göteborg og Skrivekunstakademiet i Bergen.

  • by Line Rasmussen
    39.00 kr.

    Bæverne er spejdere. De er taget på lejr ved Vadehavet. Der er mange sjove ting at se på. Fx små dyr i en bakke. Men Vadehavet kan være lumsk, og man skal passe på. Man kan blive fanget af vandet!Line Rasmussen (f. 1984) er forfatter til letlæsningsbøgerne "Vi er bæverne!" og "Bæverne ved Vadehavet", der henvender sig til de yngste læsere.

  • by Willy-August Linnemann
    39.00 kr.

    Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det museumsdirektør Jørgen Jensen, der fortæller ikke bare sin egen historie, men også byens. Han fortæller om gæstgiveriet Den Bestøvlede Kat, der i umindelige tider har ligget ved Hærvejen og tilbudt husly til alt fra konger til landevejsrøvere. Museumsdirektøren kan blandt andet fortælle, hvordan hele kroens indmad endte med at tilhøre museet."Hærvejen" indgår i novellesamlingen "Døden må have en årsag", som er anden del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

  • by Line Kyed Knudsen
    30.99 kr.

    Klara älskar att rita! Hon är bra på det också. Men när hon börjar på konstskola, där det går en massa andra duktiga tecknare, tycker Klara plötsligt inte att hon är så duktig längre. Hon tycker faktiskt inte att de är så kul att rita mer. Men Klara är inte den enda som blivit osäker på hur duktig hon är. Line Kyed Knudsen, f. 1971, debuterade med romanen Flickorna från Nordslätten 2003. 2007 tilldelades hon Gyldendals Pippi-stipendium. Hon skriver barn- och ungdomsböcker och undervisar i kreativt skrivande.

  • by David Grønlund
    69.00 kr.

    Ribe fremstår endnu den dag i dag som et af de centrale områder for hekseprocesser i Danmark. David Grønlunds bog om hekseprocesser og –afbrændinger i Ribe udkom i 1780 og baserer sig på de originale optegnelser fra 12 konkrete hekseprocesser i tiden mellem 1572-1652. Bogen giver et grusomt og spændende indblik i et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien og beretter blandt andet om en af de mest berømte hekseprocesser, nemlig sagen mod Maren Splids, som højesteret under foresæde af Christian IV dømte til døden efter grusom tortur i 1641.David Grønlund (1716-1784) var en dansk forfatter og retshistoriker, der er særligt kendt for bogen "Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker", som baseret på tingbogsafskrifter fra Ribe dokumenterer 12 hekseprocesser og afbrændinger i Ribe i årene 1572-1652. Udover sit virke som forfatter og retshistoriker var David Grønlund præst i Darum og Bramming og blev senere provst i Gørding Herred.

  • by Sophie Holst
    78.99 kr.

    På en syg mands dødsleje høres et navn fra hans læber oftere end andet – Stefanie. Da Antoine, den døende mands datter og sygepasser, spørger ind til dette navn, får hun overrakt et gammelt skrin med breve og digte. Stefanie var faderens store kærlighed i hans ungdom, men hun giftede sig med en anden mand. Samme nat dør faderen, og Antoine læser brevene på trods af faderens sidste ønske om at brænde dem. Snart væves fortiden sammen med den nu forældreløse Antoines liv. Romanen er udgivet efter forfatterens død og indeholder en biografi om hende skrevet af forfatter Christine Daugaard, som var en nær veninde af forfatteren. Sophie Holst (1829-1887), dansk lærerinde og forfatter, havde et usædvanligt sprogtalent og en livlig fantasi, og hun begyndte tidligt at skrive historier. Under pseudonymet "Noli me tangere" debuterede hun i 1856 med samlingen "Fortællinger og eventyr", som B.S. Ingemann blev svært begejstret for.

  • by Willy-August Linnemann
    39.00 kr.

    Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.En nat er det hofbuntmager Jönssons tur til at fortælle. Det var ikke med sin gode vilje, at han nogle år før første verdenskrig begyndte at arbejde med pels som buntmager, men hans far insisterede. Han gik valsen syd for grænsen, men intet sted opnåede han den glæde ved faget, som han fandt i Stockholm, hvor pelsene virkelig kommer til deres ret. I nat fortæller han selskabet om sin karrieres mesterværk: persianerkåben, som det blev både en fornøjelse og en prøvelse at lave."Persianerkåben" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

  • by Hans Rosendal
    99.00 kr.

    Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

  • by Mikkel Milsgaard
    99.00 kr.

    I 1992 blev hele Danmark rystet over det grusomme drab på den kun 12-årige Susan Hansen i Fredericia. På trods af den enorme mediebevågenhed og grundigt og utrætteligt politiarbejde blev sagen aldrig opklaret. 20 år senere giver journalisten Mikkel Milsgaard sig til at grave i sagen for at komme nærmere et svar på, hvem der stod bag den rystende forbrydelse. Undervejs taler han blandt andet med ofrets pårørende og de oprindelige efterforskere, han trækker tråde til lignende forbrydelser og sammensætter en psykologisk profil af gerningsmanden.Mikkel Milsgaard er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet skrevet for Nyhedsavisen og Ude og Hjemme. Mikkel Milsgaard står blandt andet bag bøger om autentiske krimisager og en række børnebøger.

  • by Holger Drachmann
    49.00 kr.

    "Hvor dog Danmark er et smukt land! tænkte jeg ved mig selv. Blot det ikke var så koldt! Hvis man her havde Chr. Winthers evige sommer, hvilket arkipelag var det da ikke at sejle i! Utvivlsomt lige så smukt som det græske, og venligere, langt venligere."Holger Drachmann fortæller om en dejlig rejse til lands og til søs omkring Als og Dybbøl. I skønne poetiske vendinger fortæller den store digter om sine indtryk af det danske land og hav i foråret 1877. Mange af beskrivelserne af landskabet og stemningen giver genlyd den dag i dag, mens en del er forandret af tidens tand og byernes enorme fremvækst.Holger Drachmann (1846-1908) var en dansk forfatter, digter og kunstmaler. Han var en af de mest prominente skikkelser inden for Det moderne gennembrud og efterlod sig et imponerende forfatterskab i form af både romaner, noveller og digte.

  • by Inger Snorrason
    69.00 kr.

    14-årige Karen er populær blandt de andre børn og unge på egnen, og hun synes egentlig også selv, at hun har det fint hos sin mor i den lille jyske by. Men da hendes gudfar, Anders, som hun ikke har set i mange år, kommer på besøg, bliver hun helt betaget af hans historier om storbylivet. Anders bor nemlig i København med sin kone og deres halvvoksne søn, som Karen aldrig har mødt. Karen beslutter sig for at tage til København og opleve verden uden for sin provinsielle fødeby, men spørgsmålet er, om den unge pige vil kunne stå på egne ben i hovedstaden eller være nødt til at rejse slukøret hjem til mor.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

  • by P. Horn
    39.00 kr.

    "Den del af min barndom, jeg har nogenlunde sikre erindringer om, faldt fra midten af firserne til midten af halvfemserne i forrige århundrede. De er fra en gammeldags landsby midt mellem Randers og Silkeborg, på en almindelig bondegård.Det var i landbrugskrisens tid, da alle bønder var fattige. Vi levede derfor tarveligt og nøjsomt, men fik en god kost af gårdens produkter.Landsbydrenge havde og har stadig en misundelsesværdig tilværelse frem for stenbroens børn. Jeg tænker ikke alene på, at de lever i landets friske luft og får en sund, naturlig ernæring, men især på de gode opdragelsesvilkår, de har."Politiker og skolelærer P. Horn deler ud af sine erindringer fra barndommen på en beskeden bondegård i slutningen af 1800-tallet og livet på lærerseminaret i starten af 1900-tallet. Bogen tegner et levende og nostalgisk billede af en helt almindelig danskers liv omkring århundredskiftet.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

  • by Emil Madsen
    79.00 kr.

    "Jyllands omrids, for så vidt grænserne dannes af havet, er vel undergået nogle, men dog næppe meget betydelige forandringer i de 300 år, der er forløbne efter det 16. århundrede.Som midler til at bedømme dem haves dels de skrevne beretninger, dels de omtrent samtidige kort.Angående de sidstnævnte må det for det første bemærkes, at der findes mest udenlandske kort over Danmark fra en tidlig tid, således fra årene 1427, 1436, 1482 og 1544, men på disse er landene så uheldigt formede, at der ikke godt af dem kan fås nogen oplysning."Hele Danmark undergik store omvæltninger i det 16. århundrede ikke mindst på det geografiske område. Emil Madsen fortæller om Jyllands geografiske udvikling, både hvad angår naturens forandringer og de bygninger, der skød op rundt omkring i landsdelen. Bogen tegner et spændende billede af Jyllands geografiske og arkitektoniske historie i 1500-tallet.Augustin Julius Emil Christian Madsen (1830-1919) var en dansk officer, forfatter, militærhistoriker og formand for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han udgav en lang række bøger om geografi, militærhistorie og opdagelsesrejser og blev for sit store arbejde som officer, forfatter og geograf hædret som Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.