Lolland-Falster

Klavs Sværkes liv synes at være præget af lige så tung en skæbne, som den, der blev hans far, Søren Sværke, til dels. Klavs har drevet slægtens gård i en tid præget af fællesskab og samarbejde, men mod slutningen af sit liv må han skuffet se til, mens hans søn kæmper for opløsningen af fællesskabet.”I fædrenes spor” er andet bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1931.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Året er 1720, og på Nordfalster styrer Søren Sværke sin gård og sin husstand med fast hånd. Samtidig er han den førende og mest ansete mand i bylavet. Men i ét forhold kan Søren Sværke ikke bruge sin styrke og store viljekraft til ret meget – nemlig i ægteskabet med Else, hans smukke hustru, der praktisk taget er blevet tvunget ind i familien. Misforholdet mellem ægtefolkene kommer til at få afgørende betydning for Søren Sværkes liv …”Søren Sværke” er første bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1929.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Gennem tre generationer af kvinder får vi et indblik i livet på Nordfalster op gennem 1800-tallet. De kommer fra en familie, der har rødder i jorden og i deres hjemstavn, men de er samtidig fordomsfrie og fremskridtsorienterede og lever på den måde et liv, der stemmer overens med både slægtens og fornuftens love.Helene Stranges roman ”Priergaardsslægten” udkom første gang i 1922-23.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergårdsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Henrik og Sofie Sværkes eneste søn, Erik, får en langt grundigere uddannelse, end nogen i Sværkeslægten har fået før ham. Det burde ruste ham til de mange offentlige hverv, der plejer at følge med, når slægtsgården går i arv fra far til søn. Men da Erik forelsker sig i den kunstneriske Ella, og hun vælger sit kald frem for ham, stikker han af til udlandet, hvor han flakker om i mange år. Først da hans mor dør, vender han hjem og gifter sig med den fattige Anna. Deres lykke bliver dog kort, og da Erik er den sidste Sværke, tvinges han til at beslutte, hvad slægtsgårdens fremtid skal være.”Den sidste Sværke” er ottende og sidste bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1941.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kirsten Sværke styrer som enke både slægtsgård og besætning, mens hun gør, hvad hun kan for at sikre børnene en god fremtid. Hendes største bekymring er den svagelige Rasmus, der må bryde med familietraditionen og gå i væverlære. Kirsten er dog en stærk kvindeskikkelse, der med varme og kløgt løser de fleste af de genvordigheder, der opstår, og først da gården brænder, vender hun hjem til sin fødegård og lader sin søn Henrik overtage ansvaret. Krigsnederlaget i 1864 kaster skygger over det daglige liv, og da Henriks elskede hustru Sofie må til København for at få foretaget en operation, vokser bekymringerne.”Tro i liv og død” er syvende bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1940.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Morten Sværke har overtaget slægtsgården efter sin far, men i hans tid er det udflytningen af gårde, nye byggerier og arbejdet med markskellene, der præger livet i og omkring den falsterske landsby. For at sikre gården har Morten været nødt til at indgå ægteskab med en kvinde, han ikke selv har valgt. Da hun dør gifter han sig med Bodil, som dog skaber så stor forvirring og brydsomhed, at han efter hendes død vælger at hellige sig børnene og arbejdet på gården.”Slægtens arv” er tredje bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1934.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Danmark er gået statsbankerot, og det får alvorlige følger for mange bønder og husmænd. På Falster forstår den kloge og redelige Niels Sværke dog at klare sig igennem og endda at drage fordel af konjunkturerne. Til gengæld er hans liv ikke præget af ægteskabelig lykke, og hans kone ender med at blive erklæret sindssyg. Da hun dør, lykkes det dog tilsyneladende Niels at få skabt et godt hjem for børnene.”Under familieloven” er femte bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1938.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Da Morten Sværkes ældste søn dør i en tidlig alder, står hans yngre bror Niels pludselig med ansvaret for slægtsgården og med de mange pligter, der følger med. Han må igen og igen gribe ind, når hans mange søskende forsøger at afvige fra det, som Niels selv anser som slægtens traditioner. Imens er Danmark ramt af voldsom inflation, og de mange værdiløse penge, der er i omløb, frister flere til at bevæge sig ud på gyngende grund.”Rodbundne” er fjerde bind i Helene Stranges ”Sværkeslægten”. Bogen udkom første gang i 1936.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Kvinderne i Priergårdsslægten har i generationer levet et traditionelt liv tilpasset slægtens krav. Men Inger Prier er ikke som sine formødre, og hun bryder mønstret, da hun, plaget af udlængsel, rejser til Amerika og slutter sig til en kreds af dansk-amerikanere i USA. Efter nogle hektiske år vender Inger tilbage til sin hjemstavn på Falster, men nu med mod og styrke til at leve livet i overensstemmelse med sin sande natur.Helene Stranges roman ”Inger Prier” udkom første gang i 1923-24.Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Hun kom til verden som Lene Dorthea Pedersen, men skiftede i 1905 navn efter at have udgivet sin første bog ”Menneskelighed og hellighed” under pseudonymet ’En Bondepige’. Hun skrev flere bøger, men hun er særlig kendt for sine slægtsromaner ”Priergaardsslægten”, ”Inger Prier” og ottebindsværket om Sværkeslægten samt for de folkefester, hun arrangerede ved sit hjem på Falster.

Denne gang taler Katrine og Marie om belejringen af Nakskov under svenskekrigene. Efter svensken (meget usportsligt) gik over isen, fortsatte de videre til Nakskov. I første omgang overgav de lokale sig hurtigt, men da svenskerne senere kom tilbage, havde tonen ændret sig. Det var starten på en blodig belejring og en historie om ekstraordinært mod og vilje.Bonus: Katrine forsøger sig med en fælles norsk/svensk/bornholmsk dialekt. Marie erklærer sin kærlighed til Gøngehøvdingen.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

I novellesamlingen "Barnlige sjæle" tager Gustav Wied os med til Lolland og præsenterer os for nogle af de originaler, der boede på gårdene dengang. Foruden de varme og til tider humoristiske skildringer af lollænderne, indeholder bogen den kontroversielle fortælling "De unge og de gamle", hvori Gustav Wied skildrer et forhold, han kendte fra sin egen barndom, nemlig at de gamle piger på gårdene misbrugte børnene seksuelt. Skønt Gustav Wieds beskrivelse er fintfølende og skal ses som en advarsel mod det grumme fænomen, blev han idømt to ugers fængsel for pornografi, efter novellen var blevet trykt i bladet København. Den fremstår ikke desto mindre i dag som en sjælden og vigtig skildring af skyggesiderne ved livet på gårdene.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

"Nu ble' der jo en farli' Stofyr paa Gaar'en, som begriveli't er. Alle ble' jo opvakte og sprang ud a' deres Senge. Men ingen dristede sig til a' gaa ind i Salen, hvor han laa. Saa var der dog en ung Fyr, der spietede til Døren, saa hun fløj op. Og nu saa' de den døde sitte paa hans Rumpe i Kisten og vinke a' dem. Og lidt etter lidt listede jo én og en anden nærmere. Og Li'et stirrede li'e stift paa dem, og di stirrede li'e stift på Li'et."Fortællingerne i Gustav Wieds bog "Silhuetter" er fyldt med både humor og realisme. Historierne er skrevet med den lollandske dialekt og handler om mennesker på Lolland i slutningen af 1800-tallet. Bogen udkom første gang i 1891 og er Gustav Wieds første skønlitterære værk.Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om etenebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner. Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær."'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk" - Politiken