Zealand

"København" er fjerde del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse gennem København, Frederiksberg og Amager. Gennem gadenavnenes historie og mere eller mindre kendte bygningsværker fortælles historier om dampmaskiner, dyrekampe, kaffehuse, parykmagere, svinehold og voldmøller. Bogen rummer også en række biografiske artikler om kendte digtere, arkitekter, kunstnere og andre historiske personligheder, der har præget Københavns udvikling gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Sjælland. Steder, personer, historie" er første del i et værk, der dækker de væsentlige dele af Danmark. Bogen er en rejse på tværs af Sjælland gennem Strandvejen til Helsingør, til Farum og Æbelholt, fra Nordsjællandskysten over Roskilde og Sorø, til susåen ned over Sydvestsjælland. Med sin indgående viden om historie og kultur beretter forfatter Jens Fleischer levende om udviklingen af landets infrastruktur, om bygninger og kirker fra middelalderen, om det gamle Sorø Akademi og Herlufsholm kostskole og om livet i Danmark gennem tiderne.Jens Fleischer (f. 1944) er en dansk forfatter, redaktør og lektor emeritus. Han blev uddannet mag.art i kunsthistorie i 1979 ved Københavns Universitet og blev efterfølgende ansat som fagredaktør på Politikens Forlag, hvor han også selv skrev og udgav en lang række bøger om byvandringer, danske byer og historie. I 2002 blev han ansat som lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

"Det ældste Christiansborg er vor senbaroks og rokokos betydeligste og mest centrale monument. Tillige det mindst kendte. At endnu eksisterende anlæg som Fredensborg og Frederiksberg Slotte har påkaldt forskningens opmærksomhed fremfor det Christiansborg, hvis hovedkarré gik op i luer 1794, kan ikke undre. Alligevel – Christian VI’s enorme residensslot har ubetinget krav på monografisk behandling."Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling udgav i anledning af kong Christians X’s fødselsdag i 1944 en bog om Christiansborg. Historien begynder allerede i 1735, da rigets første arkitekt, Elias David Häusser, overtog byggeriet af den bygning, der stadig i dag er scene for landets politiske drama.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Drengene fra Blindgadens Boldklub er efterhånden blevet berømte i København, ikke bare for deres evner på fodboldbanen, men også for deres sammenhold og hjælpsomhed. Da der flytter en ny beboer ind i Blindgaden, står drengene da også klar til at hjælpe. Specielt da de finder ud af, at tilflytteren er en vaskeægte lirekassemand, der har noget så ejendommeligt som en abe med sig!Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Fregne springer straks ud af døren, da han ser en sølle vogn trukket af en enkelt hest komme kørende hen ad Blindgaden. Her kommer vist Blindgadens nye beboere! Der går ikke længe, før Fregne har talt med drengen, der er ved at flytte ind sammen med sin mor. Fregne ved allerede tre ting om ham: Hans navn er Maxmillian, han stammer, og hans far er død. Fregne er imidlertid mest interesseret i at vide to ting: Kan den nye dreng spille fodbold, og vil han være med i Blindgadens Boldklub?Serien "Landsholdsspilleren" består af seks bøger om drengene fra Blindgadens Boldklub på en sidegade på Østerbro. Bøgerne er fulde af sjov og spænding fra København omkring århundredeskiftet.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Den danske forfatter og journalist Carl Bruuns stort anlagte værk om Københavns historie er i tre bind og strækker sig fra omkring år 1000 og frem til begyndelsen af 1800-tallet.Tredje bind går i dybden med livet i København under Frederik V, Christian VII’s regeringstid, Struensees fald, den guldbergske periode og kronprinsens styre frem til 1806.Carl Alfred Bruun (1846-1899) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede blandt andet med udenrigsstof og som kunstanmelder for Berlingske Tidende, men for eftertiden er han mest kendt for sine bøger om Københavns historie.

Para nastolatków znajduje na odludnej wysepce pośrodku jeziora szczątki kobiety, która zaginęła dwa lata wcześniej. Przyczynę śmierci trudno ustalić. Czyżby kobieta popełniła samobójstwo, a może ktoś pomógł jej umrzeć?W sprawie znalezionych zwłok zostaje wszczęte dochodzenie, które prowadzą Agnes Hillstrøm i Otto Vang współpracujący z policją z regionu Środkowej Zelandii. O zmarłej wiadomo, że cierpiała na depresję, ale ani jej majętny mąż, ani córka Diana, nie potrafią udzielić odpowiedzi na pytanie o możliwy przebieg wydarzeń. Podczas śledztwa Agnes Hillstrøm i Otto Vang krok za krokiem ujawniają kolejne dramatyczne fakty, które prowadzą do rozwiązania zagadki zaginięcia i śmierci Vibeke Raben-Smith."Ludzkie szczątki" to piąty i ostatni kryminał noir w najnowszej serii skandynawskiego mistrza gatunku Larsa Kjædegaarda.Lars Kjædegaard to duński pisarz, autor kilkudziesięciu powieści kryminalnych. Zadebiutował w 1981 roku powieścią „Last year". Publikował także pod pseudonimem Grethe Lange. Kjædegaard ma szczególny wkład w nordycką literaturę kryminalną – akcje jego powieści rozgrywają się najczęściej w małych prowincjonalnych środowiskach i są przede wszystkim realistycznym, socjologicznym portretem zwykłego człowieka w interakcji z otoczeniem. Kjædegaard odchodzi od wątków politycznych, międzynarodowych spisków czy afer szpiegowskich na rzecz dogłębnej psychologicznej analizy motywów zbrodni i ludzkich pobudek, mających często źródło w osobistych tragediach czy samotności.

"Kaptajn Franck! Vi kan ikke holde det hemmeligt for passagererne. Før eller siden opdager de det. Og så er det bedre, at vi kommer dem i forkøbet."Kaptajnen vendte sig langsomt og så på hende med bange øjne. Farven havde forladt hans kinder, og sveden piblede frem på ansigtet."Alle troede, at det bare skulle være en almindelig flyvetur fra London til København. Kaptajn Franck og stewardessen Nina har fløjet sammen mange gange, men denne gang går noget helt galt. Flyet bliver fanget i en storm og risikerer at styrte ned. Det er nu op til Franck at redde flyet, og til Nina at få passagererne til at bevare roen. Alan Lindsey er en dansk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger og står blandt andet bag børnebogsserien om den norske dreng Simon, der er helt vild med at flyve.

"1 MURENI femogtyve år, – måske flerhar jeg siddet her ved denne luftbrøndog stirret på murenoverfor– Om sommerennår træet har løvhar den et busket blik– Om vinteren under frostmånenglor den kerubiskDen vender alle mine bønnerind mod mig selvmed sin stenede stemmeJeg svarer med intenstfikserende blik –Murens repressalierer fængslende...Lige for er en stor fugtig, forvitrende pleti murværket.......""Mit hjerte i København" består af en lang række stemningsfulde digte om Jørgen Gustava Brandts helt særlige forhold til København og byens både kendte og ukendte steder. Digtene er en finurlig kærlighedserklæring til den smukke hovedstad på godt og ondt.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Drømmetiggere og hurtige sko" er en essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen.Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner.I "Drømmetiggere og hurtige sko" skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens.En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede."Drømmetiggere og hurtige sko" er Daniel Tafdrups debut."Gammeldags og hypermoderne dannelsesroman (...) Kritikken af parforholdsidealerne med deres tilhørende stigmatisering af singler er ætsende, knivskarp og morsom." – Litteraturmagasinet StandartDaniel Tafdrup (f. 1983) debuterede som forfatter med romanen "Drømmetiggere og hurtige sko" i 2019. Han er søn af den anerkendte, danske digter Pia Tafdrup og bror til digteren Philip Tafdrup. Daniel Tafdrup bor på Vesterbro i København.

Franziska Carlsen, der selv var født og opvokset på Gammelkjøgegaard, fortæller om egnens historie helt fra de første bosættelser og op til sin egen tid. Bogen fortæller om, hvordan egnen kan have set ud i oldtiden, middelalderen og renæssancen, og den præsenterer os endvidere for forfatterens egen slægt, som opførte og varetog Gammelkjøgegaard.Første bind fortæller om Gammelkjøgegaards historie frem til og med grevinde Birgitte Skeels tid og slaget i Køge Bugt i 1677.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket "Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn", der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Mange har læst i historiebøgerne, at biskop Absalon grundlagde København. Men hvordan gik det egentlig til? Det kan du læse om i denne bog. Du kan også, blandt meget andet, blive klogere på, hvordan Rosenborg Slot blev til, og hvordan man fik dyrene i Zoologisk Have."Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier" indeholder 20 røverhistorier for børn og barnlige sjæle.Boris Boll-Johansen (f. 1967) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger for både børn og voksne og stiftede i 2006 det eksperimenterende mp3- og podcastforlag Klørkonge.dk.

Franziska Carlsen, der selv var født og opvokset på Gammelkjøgegaard, fortæller om egnens historie helt fra de første bosættelser og op til sin egen tid. Bogen fortæller om, hvordan egnen kan have set ud i oldtiden, middelalderen og renæssancen, og den præsenterer os endvidere for forfatterens egen slægt, som opførte og varetog Gammelkjøgegaard.Andet bind fortæller om Gammelkjøgegaards historie i det attende og nittende århundrede. Franziska Carlsen præsenterer os for de mennesker, der ejede og drev godset, og fortæller om de år, hvor den danske konge beslaglagde godset i krigen mod Sverige.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket "Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn", der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Ein spektakuläres Mordrätsel aus dem Jahre 1948: Es gibt viele Spekulationen zum mysteriösen Doppelmord im Kopenhagener Peter Bangs Vej 74. Am Morgen des 20. Februar 1948 wurde das Ehepaar Vilhelm und Inger Margrethe Jacobsen in ihrer Wohnung ermordet aufgefunden. Der oder die Mörder wurden nie gefunden, aber es ranken sich verschiedene Theorien um diese grausame Tat, die hier genauer beleuchtet werden. Atemberaubende Lektüre!Frank Bøgh ist ein dänischer Schriftsteller und ehemaliger Kriminalassistent.

Der rätselhafte Fall um die Enthauptung des Wahrzeichens von Kopenhagen: Jeder kennt zumindest ein Bild der kleinen Meerjungfrau, wie sie so bescheiden in den Kopenhagener Gewässern unweit des Schlosses sitzt. Doch als Heinz Günther früh gegen 3.30 Uhr am 25. April 1964 seinen Blick gen Statue richtete, wollte er seinen Augen kaum trauen, als er die kopflose Meerjungfrau erblickte... Wer steckte hinter der Enthauptung? Frederik Strand, geboren 1975, ist ein dänischer Historiker, hat einen PhD in Polizeigeschichte und ist seit 2010 Leiter des Polizeimuseums in Kopenhagen. Er hat bereits viel über echte Kriminalfälle Dänemarks publiziert und hat mittlerweile auch einen Podcast zum Thema.

Ein fesselnder True Crime-Fall aus Skandinavien: Die Jagd auf den schlimmsten Serienverbrecher Dänemarks endet im Herbst 2010, als Marcel Lychau Hansen nach der Vergewaltigung einer Siebzehnjährigen verhaftet wird. Tauschen Sie ein in die akribische Ermittlungsarbeit der Polizei, die schließlich zur Verhaftung und Verurteilung des 46-jährigen Täters führte. Tonny Holck ist ein dänischer Kriminalassistent.

"Dværgelefanten" kaldes journalisten Haagensen, der samler på to ting: pjækkedage fra redaktionen og forsmåede ekskoner. Efterhånden som han er blevet skilt fra den ene kone efter den anden, er han blevet mere og mere mærkelig. Han vasker sig sjældnere og sjældnere, går i det samme hullede og beskidte tøj dag ud og dag ind, og ser han en bekendt på gaden, skjuler han sig i en port eller en sidegade. Én last truer mere end noget andet med at koste ham jobbet og den sidste rest af værdighed: Jomfruburet i Krebsegade 17.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

"Nye egne inddrages stadig under turistlivet, og selv egne, der just ikke har særlig meget at byde den besøgende, søger på forskellig vis at drage turisterne til sig – men blandt de egne, der virkelig har ’noget’, skønhed, ejendommelighed m.m. indtager det prægtigt beliggende Jyderup ved den skovkransede Skarridsø en plads af rang, hvor de mange, der om sommeren drager ud for at indånde ny luft og få ny indtryk, her finder, hvad de søger; flere af vore kendte malere har her hentet mange motiver til deres nu landskendte billeder."Den lille rejseguide fra 1895 fortæller om Skarridsø, Jyderup og den skønne omegns smukkeste naturområder, historie og kulturliv. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Á hlýju föstudagskvöldi þann 27. júní 2003 kallaði hin 12 ára Mia til mömmu sinnar: ,,Ég fer á svifbrautina – kem heimklukkan tíu." En Mia skilaði sér ekki heim klukkan tíu. Klukkustundum síðar var Mia ekki enn fundin og lýst var eftir henni í fréttum. Eftir mikla leit í nágrenninu í þrjá daga fannst lík hennar grafið í kjarri við fótboltavöll ekki langt frá heimili hennar. Ljóst var að hún hafði mátt þola kynferðislegt ofbeldi. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ástæðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Stórfellt vopnað rán var framið hjá Jyske Bank, Falkoner Alle 72 á Friðriksbergi, mánudaginn 2. júlí 2001, klukkan 14.25. Ránsfengurinn var 103.600 dkr. Á flóttanum skutu ræningjarnir að tveimur lögreglumönnum og hæfðu annan þeirra í lærið. Þetta rán leiddi til þess að danska lögreglan fékk innsýn í starfsemi hryðjuverkasamtakanna FIS. Ætlun ræningjanna var að útvega fimm milljónir dkr. til kaupa á vopnum fyrir baráttu FIS- hreyfingarinnar í Alsír. FIS stendur á bak við blóðuga baráttu fyrir stofnun íslamsks ríkis í Alsír. Ræningjarnir þrír voru: Thierry Civelly, 25 ára franskur ríkisborgari, Mohammed Bettayeb, 33 ára franskur ríkisborgari af alsírskum uppruna, og Ismael Debboub, 52 ára alsírskur ríkisborgari. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Við rannsókn þessa máls kom í ljós hversu mikið ungt fólk notar stefnumótasíður á internetinu. Þetta mál snerist um röð nauðgana þar sem raðnauðgarinn, Peder, hafði komist í samband við fórnarlömb sín í gegnum stefnumótasíður á internetinu. Hann sendi konunum ljósmyndir af öðrum en sjálfum sér og lýsti sjálfum sér sem ungum, myndarlegum, farsælum og vel efnuðum manni. Hann bauð þeim að verða ástkonur hans og að hann mundi greiða þeim mikið fé fyrir kynlíf. Hann sagðist ferðast mikið og hefði ekki tíma til að eiga kærustu. Eftir langan tíma í SMS-samskiptum, tölvupóstsamskiptum og mörg símtöl, heimsóttu konurnar hann og sáu þá að hann var alls ekki sá sem hann gaf sig út fyrir að vera og hann hafði allt annað í hyggju þegar þær heimsóttu hann en þær héldu.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Ef kona, sem er innflytjandi, finnur sér kærasta sem fjölskylda hennar er ekki ánægð með eða ef hún á annan hátt brýtur í bága við menningar- og trúarsiði fjölskyldunnar hættir hún lífi sínu. Í hverri viku eru framin afbrot í Danmörku, eins og hótanir og ofbeldi, vegna trúarlegra siða eða heiðursviðmiðana. Þetta varðar oftast nær konur því að konan er lykillinn að virðingarverðri fjölskyldu.Þessi frásögn fjallar um heiðursdrápið á hinni 18 ára gömlu Ghazalu Khan sem stuttu áður hafði gifst hinum 26 ára gamla Emal Khan sem fjölskylda hennar samþykkti ekki.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

"Capriccio IGensyn med de gamle ruteri gamle København hin gådefuldesammenrod af minder og lærdomsplettermit trappegangs og tærskelcityet stræde halvt i skjul dér héri glimt spatieret af Hansens mat dæmrendetykke søjlerBlå og rosa skønhedind i vores verden sivendefra huller og revner og flængerandre væltede piller af dansende støvkærlige svæven i murbræmmer befolketaf totem griffe løver nøgnedamer og gudersnevanten med blod påNilens albue"Jørgen Gustava Brandts digte tegner billeder af det gamle København, som han selv voksede op i, og sammenligner dem med den måde, han oplevede hovedstaden på i slutningen af det tyvende århundrede, da han selv så på byen med en moden mands blik.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Christoffer og hans kone Mathilde er jævne folk fra Nordjylland, og de har næsten lige så længe, de kan huske, ikke lavet andet end at passe stationen i den lille flække, de er opvokset i. Det til trods for, at Christoffer som stationsmand har fribillet til toget og kan køre, hvorhen han vil. Nogle af byens andre mænd overtaler ham imidlertid til at tage hele vejen til København for at få et glimt af kongen. Det skal han bagefter fortælle dem om. Det bliver noget af et kulturchok for den sparsommelige, tryghedselskende nordjyde at komme til storbyen, og der bliver langt mere at fortælle om end kongen.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

"Så er den halve vinter gået, og halvdelen af brændslet til denne vinter er brugt.Lige fra de ældste tider har man sat den 25. januar, Paulusdagen, som vinterens midtpunkt. Da vender bjørnen sig i sit hi, og da skal der endnu falde lige så meget sne som før denne dag.Ganske naturligt har bonden også skævet til foderbeholdningerne på dette tidspunkt: ville de række til? Eller skulle man til at strække dem? Eller måske skille sig af med noget kreatur for at kunne fodre igennem?"Dagmar Nielsen maler en række stemningsbilleder af det traditionelle liv på landet, som hun selv har oplevet det igennem sit liv. Skildringerne af årets gang og skitserne af de mennesker, Dagmar møder, vidner om Dagmars store interesse for og kendskab til mennesker og naturen.Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.

”Ikke blot kender man ikke hinanden, således at forstå, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er også fremmed for hinanden i den forstand, at langtfra alle københavnere står i det samme forhold til den by, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom vittighed men en kendsgerning, at der findes de beboere af byen, folk, som har levet år af deres liv der, der, når de ved et eller andet tilfælde får ærinde på rådhuset, må spørge sig frem…”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Andet bind fortæller blandt andet om de store klasseforskelle, der herskede i byen, om de forskellige bygninger og kvarterers historie, samt den fattigdom, der var det altoverskyggende problem i utallige familiers liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

”Ville man give den, der fremmed kom til København, et første indtryk af byen, skulle man en sensommerdags formiddag føre ham til Højbroplads. Han skulle komme fra en af de små sidegader, hvor solen bager ned mellem smudsig-grå husfacader, hvor luften er stille, tung af støv og fedtet af mad- og menneskedunst, og hvor hver anden kælderhals udånder sin parfume af ost og pølser, af ram sildelage og brændt kaffe.”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Første bind tager os blandt andet med i Det kgl. Teater, hvor en ung skuespillerinde gør sin debut, ud i de skønne parker til smørrebrød på græsset og til Københavns Whitechapel en sen nattetime.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

Ridder Thorvald, som den nyuddannede jurist kaldes blandt venner, er langt mere interesseret i smukke damer end i jura og arbejde. Da han en sneblæst nat støder ind i en ung, tilsløret kvinde, kan han ikke dy sig for at følge efter hende for at få hendes navn og eventuelt et møde med hende. Han følger hende til hendes dør, hvor han ikke opnår andet en et flygtigt smil, inden hun lukker døren. Han indprenter straks hendes husnummer i sin hukommelse, for hendes smil sidder fast i ham, længe efter døren er blevet lukket bag hende, og pludselig er hun det eneste, han kan tænke på.Albert Gnudtzmanns roman tager os med tilbage til København ved århundredeskiftet. Det er en fornøjelse at blive ført ned ad de snørklede gader og de store torve, som vi endnu færdes på i dag, mens vi følger Ridder Thorvalds fortælling.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.