Zealand

Den søde og stille litteraturstuderende Toni bor på et lejet værelse på Nørrebro. Hun er en ung eftertænksom kvinde og gør ikke et stort nummer ud af sig selv. En dag flytter den døvstumme lærerstuderende Ulrik ind overfor. På trods af deres fælles tiltrækning er kommunikationen svær. Det leder til en serie misforståelser og forviklinger, men også fornøjelige situationer.Historien fortæller om forskellige seksualiteter og livsanskuelser med et broget, interessant persongalleri og en medrivende fortælleteknik.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, som skrev sine bøger under navnene Martin Elmer og Robert C. Berg. Hans bibliografi tæller bøger inden for en række genrer, herunder både skøn- og faglitteratur. Elmer var politisk engageret og homoseksuel, hvorom han forfattede tekster i flere tidsskrifter og bøger, som Danmarks første. Elmer har vundet flere danske litteraturkonkurrencer for sine kronikker, noveller og romaner, herunder Gyldendals Internationale Børne- og Ungdomsroman-konkurrence i 1987.

For mindre end 50 år siden var der stadig ægte arbejderslum i København. I ‘Den Sorte Firkant' på Indre Nørrebro levede folk tæt stuvet sammen i elendige lejligheder. En aften i november 1975 mistede ni mennesker livet, fordi de ikke kunne slippe ud, da ilden fik fat i en ejendom på Nørrebro. Branden kom til at forandre Nørrebro og København. Katastrofen satte gang i den sanering, der kom til at forandre bybilledet fuldstændig i årene, der fulgte. Hør den dramatiske historie om branden og få samtidig et levende tidsbillede af de oliekriseramte 1970’ere, hvor katastrofen fandt sted.Vild Historie-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Rasmus Dahlberg i studiet.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Da Sam Woodings Jazz Orchestra kom til København i 1925, blev det betragtet som den rene vildskab - ja nærmest djævelskab. Publikum var vilde med jazzensemblet og de swingende rytmer, hvorimod de toneangivende aviser forholdt sig mere skeptisk. I dette afsnit af "Vild Historie" har Tommy og Simon jazzekspert og jazzmusiker Kresten Osgood i studiet til en swingende og forrygende omgang jazzhistorie.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Københavns dygtigste dameskrædder, Dagmar Sørensen, modtager altid sine kunder med en sådan kulde og strenghed, at hvis ikke hendes evner overgik alle andres, ville hun ikke have én eneste kunde. Ingen ved, hvorfor hun er så afvisende og uhøflig, ja, direkte hemmelighedsfuld. Hvis de vidste, hvilket menneske hun skjuler bag den altid lukkede dør, ville end ikke hendes legendariske evner kunne redde hendes ry og forretning ...Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman "Havets Datter" fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

I 1920’ernes København trisser den sirlige klaverlærer B. Simmel rundt i de middelmådige kvarterer og giver lektioner til de børn, der ikke altid kan lade helt være med at drille ham med hans fornemme mine, der står i skarp kontrast til hans lasede tøj. Professor kalder han sig selv, og det gør mødrene også, for det får dem til at være ekstra stolte af, at deres børn får klaverundervisning. Men Simmel har aldrig været professor, men føler af en eller anden grund en vis ret til at kalde sig det.Professor Simmel er blot én af de mange karakterer i Sam Besekows myter "Drømmespind", som ikke er den, han giver sig ud for at være.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

Vi mødte de tre søskende Martin, Sara og David for første gang i "Guldsmeden", da de var på ferie hos deres bedstemor ved Limfjorden. I "Hermelinen" er de tilbage i København, hvor de skal bo hos deres plejemor fru Mortensen. I storbyen er det både svært for børnene at holde fast i hinanden, i den indre verden og i sig selv. Martin oplever mobning i skolen, fordi klassekammeraterne synes, han er for læselysten, Sara knytter intense venskaber, der hurtigt opløses igen, og David cykler ud i det blå for at lede efter den flygtige fortid, han næsten ikke kan huske, men som alligevel må være bedre end nutiden."Hermelinen" er andet bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

De tre søskende Martin, Sara og David, som vi mødte i "Guldsmeden" og "Hermelinen" er blevet ældre, og voksenlivets virkelighed er sværere og sværere at holde på afstand. I "Knæleren" afsløres det lige så stille, hvad det er, der skaber den uhyggelige og forvirrende stemning, der lurer lige under overfladen i børnenes liv og tanker. Vi følger deres mors uhyggelige kamp for at holde sammen på sit spaltede selv, mens de uendelige indlæggelser på sindssygehospitalet holder hende adskilt fra hendes mand og børn, som hun efterlod ude i den virkelige verden."Knæleren" er sidste bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

Kirjailija Henrik Horna istuu Koopenhaminan satamassa Suomen Turistiauton bussissa, kun paikalle saapuu Ylijohtaja Ruuskanen. Horna tunnistaa taman oitis seikkailija Pekka Lipposeksi, joka vaikuttaa silminnahden pelastyneelta. Pian Lipponen kertoo olevansa matkalla Pariisiin, jotta paasisi karkuun hanta jo pitkaan jahdannutta puukonheittajaa, Canif-Hamidia. Alkaa vaarallinen takaa-ajo Euroopassa, johon myos Horna kauhukseen ja ilokseen sekaantuu.Musta ruutuassa vuodelta 1958 on Outsiderin eli Aarne Haapakosken jannitysromaani, jossa vilisevat hyytavat hahmot ja suurkaupungit murhanhimoisissa tunnelmissa.Pekka Lipponen ja Kalle-Kustaa Korkki ovat liikemiehia, jotka ovat tottuneet matkustamaan ympari maailmaa. Vaara vaanii kuitenkin yllattavissa paikoissa - edessa on kiperia tilanteita niin New Yorkissa, Tokiossa kuin myos Pariisissa.

Pekka Lipponen on lahdossa Wienista kohti Suomea, kun han huomaa Suomen Turistiauton bussin ja paattaa matkustaa talla Koopenhaminaan. Siella ollessaan hanelle tarjoutuu jalleen jannittava tapa paasta jatkamaan matkaa, nimittain rahtilaivalla. Han sotkeutuu kuitenkin tietamattaan rikollisiin puuhiin, silla laivassa on laittomia aineita ja miehistolla ei ole puhtaat jauhot pussissa. Alkaa jannittava ja hengenvaarallinen seikkailu Lipposen tyyliin.Kadet ylos, urkkija (1958) on Outsiderin eli Aarne Haapakosken jannitysromaani, jossa seikkailee tuttu veijarihahmo Pekka Lipponen.Pekka Lipponen ja Kalle-Kustaa Korkki ovat liikemiehia, jotka ovat tottuneet matkustamaan ympari maailmaa. Vaara vaanii kuitenkin yllattavissa paikoissa - edessa on kiperia tilanteita niin New Yorkissa, Tokiossa kuin myos Pariisissa.

"Et godt humør". Med H.C. Andersen på Assistens mellem venner og ikke-venner" udspringer egentlig af H.C. Andersens egen idé. Titlen på bogen er nemlig også titlen på en af digterens mindre kendte historier. Kulturhistoriker Jørgen Schrøder tager med kyndig viden og på underholdende vis læseren med på en litterær tur rundt på Assistens Kirkegård, som Andersen selv elskede at besøge, og hvor han nu ligger begravet. Det er en rejse gennem H.C. Andersens liv fra barndommens fattige kår i Odense til kultureliten i København blandt venner og ikke-venner.Jørgen Schrøder (1926-2004) var en dansk forfatter og kulturhistoriker. Han var en cicerone udi den kendte Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, hvor han har haft flere end 35.000 gæster med på guidet tur gennem tiden. Schrøder er en usædvanlig dygtig fortæller, der i to bøger på underholdende vis beretter om alle de store og små personligheder, der ligger begravet på kirkegården.

Kööpenhaminan laitamilla sijaitsee talo, jonka ikkunasta vanha nainen näkee lasten leikkivän. Jos lapset vain tietäisivät, mitä kaikkea tuossa paikassa onkaan vuosien saatossa tapahtunut! Vanhan legendan ja paikkaan kytkeytyvät vaarat, joihin liittyy jopa Tanskan kuningas – kaiken tämän nainen muistaa.Vartovin ikkunassa vuodelta 1846 on yksi rakastetun sadunkertojan H. C. Andersenin lumoavista tarinoista.Tanskalainen Hans Christian Andersen (1805–1875) eli H.C. Andersen oli kirjailija ja Tanskan kansallisrunoilija, joka tunnetaan erityisesti lastensaduistaan. 1800-luvulla vaikuttanut kirjailija kirjoitti uransa aikana myös matkakuvauksia, näytelmiä, runoja ja romaaneja. Andersen sai vaikutteita työhönsä lukuisilta ulkomaanmatkoiltaan, ja hänen kertomuksilleen ovat ominaisia fantastiset elementit, koskettavat kohtalot ja jopa yllättävät opetukset. Andersenin saduista on tehty lukuisia elokuvia, televisiosarjoja, näytelmiä ja oopperoita. Hänen luetuimpiin tarinoihinsa lukeutuvat muun muassa Keisarin uudet vaatteet (1837) ja Lumikuningatar (1844). Yksi tunnetuimmista sovituksista on Disneyn animaatioelokuva Pieni merenneito (1989) joka perustuu Andersenin samannimiseen satuun vuodelta 1837.

København og Frederiksberg rummer et utal af restauranter og værtshuse, der har en lang og spændende historie. Nogle ligger godt gemt, men tiltrækker alligevel en række stamgæster, der nyder det traditionelle danske køkken og den autentiske atmosfære. I "De ydmyge steder" guider Allan Mylius Thomsen de indfødte københavnere såvel som turister til at finde byens små hyggelige restauranter og værtshuse, hvor man holder traditionerne i hævd, sådan som man gjorde det for hundrede år siden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Arkitekturforsker og professor i kunsthistorie Christian Elling fortæller om Frederik VIII’s palæ på Amalienborg. Han beskriver interiøret og de prægtige kunstværker samt arkitekturen og den tradition, den indskriver sig i. Samtidig fortæller han bygningens historie fra idéen først blev undfanget, til arkitekten blev fundet og gik i gang med det mægtige projekt, og til det endelig stod færdigt.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Albert Gnudtzmanns roman "Det stille vand" følger biblioteksassistent Preben Flyge og hans forsøg på at undslippe sin trivielle og støvede tilværelse. Byens tyngende larm, de evige krav, der stilles fra alle sider, og arbejdets ulidelige forudsigelighed får ham til at miste kontakten til sig selv og sin egen personlighed, skønt han gør alt for at holde fast på den. Hans trang til at befri sig fra samfundets snærende bånd truer med at føre til et brud med hele hans gamle liv og omgangskreds.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.

Under forfatningsforhandlingerne med stænderrepræsentanterne efter enevældens indførelse i 1660 havde Frederik 3. lovet at respektere stændernes privilegier – et løfte, der for Københavns borgere blev opfyldt med de nye privilegier af 24. juni 1661.Den danske historiker Villads Christensens "Københavns privilegier" er udgivet i anledning af 250-årsdagen for fastsættelsen af privilegierne.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

Eva på 29 har været færdiguddannet filminstruktør i tre år og glæder sig stadig til den dag, hvor hun kan sige sit deltidsjob i Kvickly op og leve udelukkende af de penge, hun tjener på at skabe film. Da den garvede filmproducent Herman inviterer hende til et møde om talentudvikling, er hun selvfølgelig nødt til at takke ja – selv da aftalen bliver rykket fra fredag klokken 10 til klokken 17, og hun skal være alene med Herman på hans kontor. Mødet udvikler sig i den helt forkerte retning, og Eva bliver en del af det store mørketal af unge kvinder, der er blevet ofre for magtmisbrug i filmbranchen."Møde klokken 17" fortæller med en grufuld realisme om følgerne af et seksuelt overgreb i en branche, man har kæmpet for at blive en del af. Linda Wendel beskriver de efterfølgende dilemmaer og den magtesløshed, Eva står tilbage med efter overgrebet. Bogen er en skarp og nærværende personificering af de utallige seksuelle overgreb og magtmisbrug, der i slutningen af 2010’erne blev afsløret i filmbranchen.Linda Wendel (f. 1955) er en dansk filminstruktør, filmproducer, manuskriptforfatter, romanforfatter og digter. Hun er uddannet på Den Danske Filmskoles instruktørlinje og har haft produktionsselskabet Babyfilm sammen med skuespillerne Jesper Christensen og Ulrich Thomsen. Linda Wendel debuterede som digter i 1980 med digtsamlingen "Diskodigte" og har siden udgivet både børnebøger, fagbøger, romaner og digtsamlinger.

Johanne gifter sig som ganske ung med Axel, der er den første mand, hun forelsker sig i. Forældrene modsætter sig ægteskabet, men det stopper ikke Johanne. Axels arbejde som vinagent begynder efterhånden at involvere flere drukture på københavnske vinstuer end decideret arbejde, og Johannes job som postassistent og hendes ansvarsfulde og kloge natur er snart det eneste, der holder familien sammen. Med tiden må Johanne imidlertid spørge sig selv, om hun skal blive hos Axel eller bryde et tabu og lade sig skille.Aage Hermann (1888-1949) var en dansk digter, forfatter, journalist og redaktør. Han stod bag en lang række digtsamlinger og sprang senere i livet ud som børnebogsforfatter, hvor han fik stor succes med bøgerne om stewardessen Benthe Boelmann, som tit og ofte må opklare forbrydelser eller afværge katastrofer på sine rejser rundt om i verden.

Ein Leichenfund, der viele Rätsel aufgibt: Diese True Crime-Geschichte aus Dänemark befasst sich mit einem Fall aus dem Jahr 1980, als in einem Kopenhagener Park die Leiche eines Mannes gefunden wurde, über den zunächst nichts bekannt war. Die Ermittlungen, die schließlich in die Kopenhagener Stricher-Szene führten, erwiesen sich jedoch als äußerst schwierig, bis letztendlich doch der Durchbruch gelang. Eine dänische Kriminalchronik – Polizisten erzählen echte Kriminalfälle aus dem Norden! In diesem Fall ist der Autor anonym.

Ein kaltblütiger Mord, der 2010 in einem Kopenhagener Hotel verübt wurde: Am Abend ihrer Ankunft wurde eine norwegische Stewardess, die nur auf der Durchreise war, auf äußerst brutale Weise auf ihrem Hotelzimmer im Kopenhagener Radisson Blu ermordet. Erstaunlicherweise stellte sich der Täter zwei Tage später in Malmö, doch der Tathergang war nicht so leicht zu ermitteln...Preben Emil Andersen ist Kriminalkommissar bei der Kopenhagener Polizei.

Når man nærmer sig Holbergs kastanjetræ i Fiolstræde, vil det indtryk og den stemning, træet giver, være forskellig alt efter årstid, afstand og den retning, man kommer fra. Det skyldes, at en række fysiske forhold giver energi til den menneskelige organisme, og at denne energi efterfølgende får afløb i vores sjælelige tilstand. Ludvig Feilberg forklarer i bogen "Holbergs træ i Fiolstræde", hvordan fysikkens love har indvirkning på den stemning, vi befinder os i.Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (1849-1912) var en dansk ingeniør, filosof og psykolog. Efter hans opfattelse er den menneskelige organisme en arbejdsmaskine, der optager energi fra omverdenen – og den mest værdifulde del af denne energi får afløb i en række sjælelige tilstande. Feilberg skrev og udgav en række bøger om disse sjælelige tilstande, men selvom han selv anså sin lære som naturvidenskabeligt underbygget, må den snarere betegnes som en subjektiv, naturpoetisk-religiøs lære, der sigtede på en forædling af sjælelivet.

"De lærde er uenige, om bondebyen omkring Frue Kirke eller fiskerbyen ved St. Nikolai er den ældste. Den sidste har i hvert fald givet vor hovedstad navn. "Havn" hed den i gamle dage. "Kaupmannehafn", Købmændenes Havn, kom den senere til at hedde.Det var havnen, der betød noget. Formodentlig har der været et godt sted for overfart til Skåne. Bønder og købmænd er kommet her for at tuske varer."Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og man kunne snildt fylde mange tykke bøger med beskrivelser af byens bygninger, borgere og de mange begivenheder, der har formet den. Holger Rützebecks fortælling om hovedstadens historie er til gengæld kort og præcis. Den fortæller i grove træk om hovedstadens historie fra grundlæggelsen af de første små bopladser til 1918, hvor den lille bog første gang udkom.Den danske forfatter Holger Rützebeck (1867-1937) fik sin litterære debut med udgivelsen af teksterne "Den danske sommer" i 1902. I de efterfølgende år udgav Rützebeck flere andre tekster, før han i 1905 fik sin romandebut med bogen "Våbenhvile". Herefter fulgte både et halvt dusin romaner, børnebogen "Espen Offer" (1930) og en bog om Johannes Ewald under titlen "Højen ved Øresund. En fortælling om Johannes Ewald" (1912).

Igennem hundredvis af år har forfattere og digtere ladet sig inspirere af København, skrevet om byen, til byen og i byen. "Alligevel så elsker vi byen" fortæller om nogle af de værker, hvori København optræder som et særligt litterært motiv, og beskriver de forskellige syn, bestemte digtere og epoker har haft på København, københavnere og københavnerliv. Bogen beskriver store forfattere og digtere som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Jørgen Gustava Brandts fortolkninger af den elskede hovedstad og det liv, der gennem århundreder har pulseret igennem den.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.

Klaus Hammer har boet i Rønne på Bornholm med sin mor og tre søskende hele sit liv, og selvom han længes efter nye oplevelser, er det alligevel skræmmende at skulle lægge sig fast på en levevej, efter han er blevet student. Både hans mor og familiens gode ven doktor Poulsen er opsatte på, at Klaus skal til hovedstaden og læse til ingeniør. Men selvom Klaus gerne taler dem efter munden, er der en del af ham, der ville ønske, han kunne blive på sin dejlige fødeø og ikke skulle til den ukendte storby og studere noget, han ikke er sikker på lige er ham. Da han finder ud af, at amtmandens datter, Ingrid med den ravnesorte hår, også skal flytte til København for at lære at tegne og male, får han imidlertid mere lyst til at tage af sted."Huset med de glade ansigter" er en skøn roman om at blive voksen og at lære at stå på egne ben, selv når man mest af alt har lyst til at flygte tilbage til familiens skød.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

14-årige Karen er populær blandt de andre børn og unge på egnen, og hun synes egentlig også selv, at hun har det fint hos sin mor i den lille jyske by. Men da hendes gudfar, Anders, som hun ikke har set i mange år, kommer på besøg, bliver hun helt betaget af hans historier om storbylivet. Anders bor nemlig i København med sin kone og deres halvvoksne søn, som Karen aldrig har mødt. Karen beslutter sig for at tage til København og opleve verden uden for sin provinsielle fødeby, men spørgsmålet er, om den unge pige vil kunne stå på egne ben i hovedstaden eller være nødt til at rejse slukøret hjem til mor.Inger Snorrason (1882-1950) blev født i Helsingør og giftede sig i 1909 med Snorri Eigil Snorrason. I løbet af sin karriere som forfatter, skrev Inger Snorrason bøger til både børn og voksne.

I år 1807 lægger en stor britisk flåde til ved Helsingør havn, og byens beboere frygter for det værste. 14-årige Rolf og hans familie flygter sammen med mange andre til København, hvor de håber på at være i sikkerhed. De når lige at komme ind, før byportene smækkes i, men det viser sig, at faren i København er langt større. I tre døgn regner det ned med bomber fra de britiske krigsskibe, der nu belejrer hovedstaden. Rolfs liv bliver aldrig det samme igen.Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Københavns gader er fulde af dekorativ kunst. Man skal blot kigge op ad mange af de ældre femetagers boligblokke. Omkring vinduer, porte og facader er indføjet dekorationer i sandsten eller marmor i alle kunsthistoriens stilarter.Efter ca. 1860 begyndte det store byggeri langs "brogaderne" med femetages boligblokke. Bygherrerne og deres arkitekter ville give blokkens facader særpræg for at få udlejet lejlighederne og tage en højere husleje. I 1870’erne var pynten mest gotik, 1880’erne fyldig barok, efter 1900 i den farverige Skønvirkestil. Fra ca. 1914 kom funkisstilen, funktionalismen, og dermed forsvandt næsten al dekoration fra nye boligbyggerier."Pynt på gesimsen. Facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920" udkom oprindeligt i 1983.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"Når vi i dag går en tur på solsiden af Nyhavn, kan det være svært at forestille sig, at den maleriske gamle havn er resultatet af en storslået byudvidelse. Historierne og anekdoterne klæber sig til den gamle havn. Årene som travl erhvervshavn med besøg fra de syv verdenshave. De mange ydmyge sømandsværtshuse, de gavmilde piger og de uheldige turister, der blev rullet, hvis de var lidt for åbenlyse med deres kontantbeholdning."Nyhavn er et af Københavns mest velbesøgte og karakteristiske steder, og hvert år flokkes turister dertil. Men Nyhavn har også en lang og spændende historie, som strækker sig helt tilbage til Christian VI’s tid. Allan Mylius Thomsen tager os med på en forrygende rejse gennem Nyhavns historie og fortæller, hvordan havnen har ændret karakter og funktion igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Turisten i Nordsjælland" tager os med til det skønne område, som det så ud i 1865. Frederik Algreen-Ussings rejseguide maler ikke blot et billede af tidens natur og vandreruter, men viser os også et område, hvor alt fra transportmuligheder til landsbyliv og landskab er under konstant udvikling.Frederik Algreen-Ussing (1838-1869) var en dansk forfatter, der skrev både skønlitteratur, faglitteratur og rejselitteratur. Han var uddannet jurist og arbejdede blandt andet som assistent i Indenrigsministeriet, skønt det var personalhistorie og topografi, der var hans største interesseområder. Frederik Algreen-Ussing udgav en lang række artikler og bøger, inden han døde som kun 30-årig af skørbug.

Hoe is het om man te zijn ten tijde van het opkomende feminisme in de jaren ‘70? ‘De voetbalengel: een verslag’ vertelt het verhaal over twee jeugdvrienden die ieder een ander levenspad zijn ingeslagen: Frank is professioneel voetballer en Frands zit in de wereld van de nieuwe linkse beweging. Wanneer de wegen van de twee oude vrienden elkaar kruisen, krijgt het diepgaande gevolgen voor hun levens. Nielsen neemt je mee terug naar de veelbewogen jaren ‘70 en laat zien hoe mannen worstelen met hun nieuwe rol in de samenleving. Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) was een Deense schrijver en cultuurjournalist tot hij op 49-jarige leeftijd plotseling om het leven kwam. Hij begon zijn literaire carrière in de jaren ‘60 met het schrijven van korte haiku gedichten en brak door met zijn roman ‘De voetbalengel: een verslag’ (1979). Als gerespecteerde cultuurjournalist schreef Nielsen essays over onderwerpen variërend van literatuur en muziek tot massacultuur, voetbal en politiek.