Denmark

Den danske forfatter, præst og højskolemand Morten Pontoppidan (1851-1931) var gennem hele livet en skarp formidler af kristendommen, som han tolkede ud fra tidens aktuelle samfundsforhold.I andet bind af P.G. Lindhardts biografi om Pontoppidan får vi et indblik i hans liv, fra han i 1894 blev sognepræst og frem til hans død i 1931. Bogen udkom første gang i 1953.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”Det eneste, der er i vejen med ungdommen, er, at den er forbi.”Sådan lyder én af journalisten og humoristen Otto Ludwigs mange aforismer. I denne bog har han samlet et udpluk af de ca. 85.000 tanker – eller aforismer – som han i tidens løb producerede til ”Lodvi’s Tankeboks”. Han har udvalgt nogle af de mere alment gældende – om alt lige fra køn og arbejdsliv til trafik og sport.”Lodvi’s tankeboks. Guldkorn eller grovkorn” udkom første gang i 1990.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

Biskop Hans Adolf Brorson (1694-1764) levede et liv fyldt med modsætninger. Modsætninger mellem kærlighed og angst, mellem tro og tvivl. Han startede som salmedigter og endte som biskop, og hans salmer synges endnu den dag i dag i de danske kirker. A.D. Jørgensen fortæller om Hans Adolf Brorsons usædvanlige liv fra barndommen i Sønderjylland til universitetsårene og vejen til indsættelsen som biskop, om hans betydning for den danske kirke og om hans personlige forhold til kristendommen.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Hvor stor en rolle betyder vidneudsagn i en retssag?Hvor meget kan man stole på sandhedsværdien af vidneudsagn?Taler vidner altid sandt, bare fordi de selv tror, de gør det?Professor i retsvidenskab Eva Smith har skrevet en afhandling om netop vidners funktion og betydning i en retssag. Hun vurderer alle aspekter af vidneudsagn og bevisførelse ved hjælp af vidner og går ned i de mindste detaljer om emnet. Bogen henvender sig til jurastuderende, jurister og andre fagfolk inden for jura.”Vidnebeviset” er skrevet som afhandling ved Københavns Universitet i 1986. Afhandlingen blev udgivet som bog samme år.Eva Smith (f. 1942) er måske mest kendt som professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og flittig samfundsdebattør. Som jurist har hun blandt andet beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention, og hun står bag en lang række faglitterære udgivelser. Derudover har Eva Smith skrevet flere skønlitterære bøger til børn og unge.

Fra sit hjem i Stegsvig på Als, bliver Anton i krigsvinteren 1944-1945 deporteret til Kommunehospitalet i København, hvor han er i kløerne på videnskaben, og på den nazistiske læge Dr. Frank, som overvejer at bortføre ham til videnskabelige eksperimenter i Tyskland. Men den 5. maj 1945 om morgenen, netop som krigens ophør er blevet proklameret, stikker Anton af fra hospitalet. Han vil hjem til sin familie på Als. Undervejs gennem et København, som både fester for befrielsen og gør op med alle dem, som har hjulpet besættelsesmagten, møder han Villy, en tysk soldat, som er deserteret og ligesom Anton er på vej hjem. Til Sydslesvig. De to følges nu på en dramatisk og eventyrlig rejse gennem Danmark. I hælene har de både den nazistiske læge, Doktor Frank, og den logiske positivisme – lægevidenskaben i skikkelse af Jørgen og Maria – ingen af dem har sluppet deres tag i Anton.Udover at skildre sammenstødet mellem danskheden og nazismen, så er romanen også en skildring af sammenstødet mellem en moderne civilisation, hvor menneskelighed i sin konsekvens bliver et spørgsmål om, hvad der kan betale sig, og et almue-Danmark, hvor empati og moral, helt utidssvarende, synes at være naturbestemte egenskaber.Peter Laurs (1957), uddannet mag. art. i filosofi fra Københavns Universitet i 1989. Tidligere ekstern med fokus på videnskabsteori og etik/politisk filosofi og med undervisning på sundhedsfagene af bla. læger, tandlæger, molekylærbiologer og sygeplejersker. Peter Laurs har også undervist i de forskellige filosofiske discipliner: teoretisk, historisk og praktisk filosofi på KU. "Befrielsen – Den eventyrlige fortælling om Anton" er hans skønlitterære debut.

Overlærer Hammer er vant til, at folk lader ham være i fred. Hvis ikke de forstår det ud fra hans afvisende mine, så skal han nok bede dem om det med ord. Den unge præst, der lige er kommet til byen, har tilsyneladende ikke tænkt sig at følge byens borgeres eksempel. En aften ved juletid møder han overlæreren på gaden, og det lykkes ham at overhøre alle Hammers protester, indtil de sammen står i præstens varme stue, der er fyldt med glade mennesker og dampende varm chokolade. Er dette året, hvor julestemningen endelig når ind til den forstokkede og ensomme overlærers hjerte?Foruden titelnovellen indeholder Cornelia Levetzows novellesamling fra 1901 fortællingerne ”Tilståelsen”, ”En mærkedag”, ”Hjemkomsten” og ”Værdsat”.Cornelia Levetzow (1836-1921) var dansk forfatter og udgav frem til 1891 alle sine bøger under pseudonymet J. Hun opnåede stor anerkendelse i både Danmark og udlandet for sine romaner og noveller. Hendes debutroman fra 1860, ”En ung piges historie”, der må betragtes som et vigtigt bidrag til den danske guvernanteroman, blev en stor succes.

Kan noget være så ondt, at det ikke kan sones? Og kan venlighed ændre et andet menneskes livsbane?Anna Lorenzen blev i 1945 dødsdømt for sin deltagelse i Hipogruppens virksomhed under besættelsen. Meget imod Annas vilje blev dødsdommen ændret til en livstidsdom, mens hendes mand, Jørgen Lorenzen – de blev gift i fængslet - blev henrettet.Ruth Vermehren stammede fra det københavnske borgerskab. Hun læste teologi og ville være præst, men det var længe op ad bakke; kvinder kunne ikke blive præster. Hun vier i stedet sit liv til gerningen som fængselspræst, og i fængslet møder Anna og Ruth hinanden. Det møde forandrer dem begge!Da Anna efter mange års afsoning bliver løsladt, bosætter hun sig i Tyskland, her engagerer hun sig de næste 30 år i humanitært arbejde, hjælper krigsskadede børn, bådflygtninge fra Vietnam og andre udsatte. Ruth Vermehren, (1894 – 1983) bliver endelig i 1948, sammen med to andre kvinder, præsteordineret.Linda Lassens baggrund for at skrive den dokumentariske roman bygger på hendes egne erfaringer som fængselslærer og på omfattende både skriftlige og ikke mindst mundtlige kilder. Anna og Ruth er en dokumentarisk roman.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen ”Balloner flyver væk” og har herefter udgivet en lang række romaner, børne- og ungdomsbøger. Linda Lassens romaner er alle præget af såvel stor empati som historisk dokumentarisme.

”Et AftensukEnd blegrødt af SolenOg blankt ligger Vandet;I baaden en fiskerSees glide fra Landet.Hans Pjalter forskjønnesI Havfladens Speil –Der er Sølv om hans AareOg Guld i hans Seil.I Løvhytten sidder,Med Armene trindeOm Elskerens Nakke,En ung Elskerinde.Og drengen ved Brystet,Saa smilende rød,Er faldet i SlummerPaa Moderens Skjød.”Emil Aarestup er en af de største romantiske digtere, og han er bredt anerkendt for sine skønne kærlighedsdigte. Christian Rimestad har udvalgt nogle af Emil Aarestups smukkeste digte om kærlighed og erotik og forsynet bogen med et forord om den store digter og hans nyskabelse inden for dansk poesi.Bogen udkom første gang i 1922.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen ”Aftnerne” og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.Emil Aarestrup (1800-1856) er en af de største danske digtere inden for romantikken, og han er anerkendt vidt og bredt for sin fornyende tilgang til den erotiske lyrik.

Det er snart syv år siden, unge Anton Hammerslev kom ud for en slem ulykke, der gjorde, at han mistede synet. Det er ikke med sin gode vilje, at hans mor lader ham forlade den trygge jyske landsby helt alene, men på trods af sin udfordring insisterer Anton på selv at bestemme sin skæbne. Moren og faren vil have, ham skal blive præst, men Anton har et andet talent, som blindheden ikke kan hindre ham i at forfølge. Han vil nemlig være musiker.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.

Gennem en række småskrifter og vælgeranalyser bragt i Børsens Nyhedsmagasin og Det fri Aktuelt i årene 1986-88 ser professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen nærmere på den danske vælgersammensætning, som den så ud i slutningen af 1980’erne. Titlen udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Den danske kirkes historie strækker sig over tusind år tilbage i tiden, og alligevel gik der mange år, før historikere begyndte at forske grundigt i den.Ellen Jørgensens bog fra 1908 handler om udenlandske kirker og traditioners påvirkning af den danske kirke i de tidligste år efter kristendommen blev indført i Danmark. Bogen er en af de første, der behandler dette spændende emne.Ellen Sophie Rasmine Jørgensen (1877-1948) var en dansk historiker og bibliotekar, der fra 1915 til 1941 var bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun endvidere var leder af Håndskriftsafdelingen. Ellen Jørgensen udgav flere bøger om dansk historie og bidrog med en lang række artikler til Historisk Tidsskrift.

Jens Ole vokser op blandt klitterne i en meget lille by helt ude ved havet. Han er en rask dreng, der ikke altid gør som hans forældre siger – og så går det ikke altid helt, som Jens Ole selv vil, når han bygger både, fisker efter ål eller hugger sukker fra sin mors sukkerskål.Jens Bjerres børnebog ”Fiskerdrengen” udkom første gang i 1923.Jens Bjerre (1871-1940) var lærer, forfatter og biblioteksorganisator. Han var med til at stifte flere folkebiblioteker og en del af det udvalg, der i 1905 stod bag oprettelsen af foreningen Danmarks folkebogsamlinger, som han også blev den første formand for. I 1918 trak Jens Bjerre sig dog i protest fra biblioteksarbejdet efter en konflikt med Statens Bogsamlingskomité.

Hvad siger vores stjernetegn om os?Hvilke personlighedstræk knytter sig til de forskellige stjernetegn?Hvilke stjernetegn passer godt sammen, og hvilke vil aldrig kunne fungere som par?Alt dette og meget mere kan du få svar på i ”Dit stjernetegn og dig”. Astrolog Irene Hedlund Faurby forklarer, hvad man kan bruge viden om sit stjernetegn til, når man gerne vil forbedre sit eget liv og sit forhold til andre mennesker. Bogen udkom første gang i 1992.Irene Hedlund Faurby (f. 1947) er en dansk illustrator og forfatter. Hun har både skrevet og illustreret en lang række børnebøger og står desuden bag flere bøger om astrologi. Hun har flere gange modtaget arbejdslegater fra Kulturstyrelsen.

I første halvdel af 1400-tallet var den romerskkatolske kirke præget af en række konciler, der bestræbte sig på at reformere kirken. Det fik naturligvis også indflydelse på kirken og den kristne tro i Danmark. Teolog P.G. Lindhardt giver et kirkehistorisk indblik i emnet i ”Danmark og reformkoncilierne”, der udkom første gang i 1942.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

”På trods af sine store interesser i Rusland medvirkede Store Nordiske ikke i de fælles danske beskyttelsesinitiativer – hverken i Rusland eller i Danmark. Dels havde man ikke som industri- og handelsvirksomhederne store værdier bundet i ejendom, varelagre og produktionsudstyr. Dels – og væsentligst – var sovjetregeringen helt åbenlyst interesseret i at samarbejde med Selskabet. Denne særstatus betød, at Selskabet næppe ville kunne styrke sin position over for de sovjetiske myndigheder, hvis man optrådte sammen med de øvrige danske virksomheder, snarere tværtimod.””Den røde tråd” fortæller om Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og dets betydning under 1. verdenskrig, den russiske revolution og langt op igennem det 20. århundrede. Da bolsjevikkerne kom til magten i Rusland, forstod de straks, at hurtig kommunikation over store afstande og på tværs af landegrænser var uundværligt for at slå deres magt fast i det store land, og derfor fik Store Nordiske en særstatus hos de nye magthavere. Bogen beskriver telegrafens store betydning for både Sovjetunionen, Danmark og resten af Europa.”Den røde tråd” udkom første gang i 1997.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Kongeloven fra 1665 var et af de vigtigste retslige dokumenter under enevælden i Danmark. Loven fastsatte den kongelige arvefølge og var dermed med til at undgå de blodige stride, der ellers kunne opstå om tronen, når flere personer gjorde krav på den på én gang.A.D. Jørgensen fremlægger her Kongeloven i dens oprindelige form samt en indledning, der fortæller om dens historie. Noget af teksten står på tysk, andet på latin og endnu noget på dansk. Selve Kongeloven er gengivet på det oprindelige latin med dansk oversættelse ved siden af.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

”I tusmørke” indeholder fire fortællinger af den danske forfatterinde Fanny Suenssen: ”En stifmoder”, ”En gammel piges historie”, ”Fristelsen” og ”Idioten”. Bogen udkom første gang i 1890.Fanny Margrethe Kirstine Suenssen (1832-1918) var en dansk forfatter. Hun udgav først en række bøger anonymt eller under pseudonym, men senere udgav hun også bøger i eget navn. Sammen med sine to søstre, Teckla Juel og Alfhilda Mechlenburg, der også var forfattere, skrev hun desuden et par skuespil, flere fortællinger og vers til børn.

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til 1910. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Femte og sidste bind fortæller om perioden fra 1894 og op til 1910. K.H. Kofoed præsenterer de fremtrædende bornholmske landsting- og folketingspolitikere omkring århundredskiftet og fortæller, hvordan de hver især satte deres præg på øens politiske og sociale historie. Bogen udkom første gang i 1940.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Mogens Lorentzens ”Og så videre” indeholder forfatterens radiocauserier, omarbejdet til skrift, om månedernes og årstidernes gang i 1938.Bogen udkom første gang i 1939.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”Den ene soldaterberetning efter den anden betoner hvordan den herskende stemning af motivation og selvtillid, der havde præget hæren inden tilbagetoget fra Dannevirke, aldrig vendte tilbage. I kølvandet på dette glemte man næsten den danske afværgesejr forinden ved Mysunde, selv om den sandsynligvis reddede den danske hær fra at blive fastlåst ved Dannevirke og nedkæmpet. Det kunne have ført til landets undergang som selvstændig stat, og det var den preussiske ambition at nedkæmpelsen skulle ske inden for blot tre dage.”Kampene omkring Dannevirke i 1864-krigen er en vigtig del af dansk historie og ikke mindst dansk militærhistorie. Der er skrevet mangt og meget om Dannevirkes strategiske rolle i krigen, men meget har hovedsageligt baseret sig på individuelle vidnesbyrd fra soldater, der deltog i krigen. Claes Johansens bog ”Dødsfælden Dannevirke” ser på krigen og forsvarsværket i helikopterperspektiv og beskriver, hvilken rolle Dannevirke spillede i krigen i 1864, som endte med, at den danske grænse rykkede sig helt op til Kongeåen, og 200.000 dansksindede borgere i Slesvig pludselig var under tysk herredømme.”Dødsfælden Dannevirke” udkom første gang i 2014 og bygger på et omfattende studie af både danske og tyske kilder såvel som beretninger fra de overlevende soldater.Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

”De små lagde sig på knæene og kiggede bagud, mens Kirstine og Jos havde erobret sig hver en vinduesplads. Det var så sjældent, de kørte i bil, at de næsten ikke anede, hvilket ben de skulle stå på, men heldigvis sad de nu også ned. De små fimpede af iver, så meget at Aage Hansen mente, at de hellere måtte komme ud at trave lidt ved siden af bilen, indtil der faldt ro på. Det hjalp.”Familien Hansen har været nødt til at sælge gården og flytte til stationsbyen Åby for at tjene til føden. Her lykkes det både forældre og børn at få arbejde og tjene til familien, men Jos præsterer at forsøde tilværelsen med andet end arbejdet. Han bliver en del af en spejdertrup, og på den måde åbner der sig en helt ny verden for den unge dreng.”Jos og hans verden” udkom første gang i 2005 og er anden del i fortællingen om familien Hansens liv i mellemkrigstidens Danmark. Bogen følger familien i årene 1935-37 og er fortsættelse af romanen ”De kom til en by”.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

”Den 16. november 1932 fik Danmarks kommunistiske Parti sit parlamentariske gennembrud med valget af Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen til Folketinget. Valgsejren kom som kulminationen på en stadig fremgang for partiet igennem det forudgående års tid, og som sådan markerede de 2 folketingsmandater, at DKP var trådt ud af kulissen i dansk politik og blevet en faktor, der måtte regnes med.””Moskva som medspiller” beskriver den indre udvikling i Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1929-1932, hvor Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier med hovedsæde i Moskva, spillede en afgørende rolle for de danske kommunister. Kurt Jacobsen fortæller om de heftige partimagtkampe i starten af 1930’erne, der førte til, at Aksel Larsen blev formand for partiet og bragte det i Folketinget.Bogen udkom første gang i 1987.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.

Hvor kommer alle vores køkkenredskaber fra? Og hvordan gjorde man før, man havde alle de redskaber til rådighed? Køkkenet, som vi kender det i dag, har en stor udviklingshistorie bag sig, og det er netop, hvad bogen her vil belyse. Teksten, der er fra 1989, er Bi Skaarups specialeafhandling fra Aarhus Universitet og gør dybdegående rede for, hvordan inventaret i et køkken så ud og fungerede i den danske middelalder. Der gives et særegent indblik i vores kulturhistorie fra en usædvanlig vinkel.Bi Skaarup (1952-2014) var uddannet middelalderarkæolog, men specialiserede sig som madhistoriker på grund af sin dybe interesse for madkultur. Hun skrev adskillige kulturhistoriske bøger om madlavning og spisning historiske perioder som middelalderen og renæssancen. Tilmed holdt hun foredrag og kurser i historisk inspireret madlavning.

Knud og Zenia er ikke bange af sig. De synes, at det kunne være sjovt at gå på spøgelsesjagt i Frederiksberg Have, og det er lige præcis det, de gør. Spøgelser skal man måske ikke være bange for, men de vilde dyr i Zoologisk Have kan godt være farlige. Det finder Knud og Zenia ud af, da en panter slipper ud af Zoologisk Have, der ligger lige ved siden af Frederiksberg Have…Daniel Zimakoff (f. 1965) er en dansk forfatter og bibliotekar. Han har blandt andet skrevet spændende science fiction-romaner til unge og står bag fodboldserien ”FC Mezzi”.

”Jeg lader vor Herre raade,Han raader dog altid bedst,Hver Morgen er ny hans Naade,Hver Dag er derfor en Fest;Han lader jo Solen skinneOg Himlen hvælve sig klar,Jeg maatte da gaa i Blinde,Blev ej jeg hans Godhed vár.””Vedbend” består af en lang række skønne sange og digte skrevet i årene 1886 – 1896. Nogle kredser om emner som Gud, kristendom og kærlighed, mens andre fortæller historier fra fordums tid. Bogen udkom første gang i 1896. Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

Den danske professor i teologi Niels Thulstrup har samlet de vigtigste officielle aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, alle kendte breve fra og til den verdensberømte, danske filosof samt en række dedikationer fra hans hånd. Første bind indeholder aktstykker, breve og dedikationer, mens andet bind indeholder kommentarer til aktstykker, breve og dedikationer samt personregister.”Breve og aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard” udkom første gang i 1953.Niels Thulstrup (1924-1988) var en dansk teolog, der gennem mange år beskæftigede sig indgående med Søren Kierkegaard og hans skrifter. Fra 1968 til 1986 var han professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.Bogen udkom første gang i 1893.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.

“Velkommen. Et portræt af Bodil Udsen” er en bog, der i interviewform tegner et levende portræt af en af dansk teater og films helt store skuespillerinder: Bodil Udsen. Bogen følger Udsens liv fra barndommen over gennembruddet, de mange store år som skuespiller og frem til hendes sidste leveår. Undervejs fortæller hun om sit liv og sin karriere. Vi hører om både det folkelige gennembrud som Emma i tv-serien “Huset på Christianshavn” og om store karakterroller som “Medea” på de skrå brædder. Men vi hører også om hendes liv uden for rampelyst: Om familien og barndomshjemmet, om venskabet med kolleger som Erling Schroeder og Ghita Nørby, om mændene i hendes liv, om valgslægtskabet med H.C. Andersen og Karen Blixen, om dansk politik og afrikansk mentalitet, om at være frygtløs i ord og handling, om store sorger og nedture og om smittende latter og livsglæde.Irene Manteufel (f. 1966) er en dansk journalist og forfatter. Hun er uddannet fra Danmarks journalisthøjskole og har blandt andet arbejdet som producer, vært, redaktør og journalist på Danmarks Radio og som redaktør på TV2 Lorry. Som forfatter står hun bag samtalebøgerne “Velkommen. Et portræt af Bodil Udsen” fra 2005 om Bodil Udsens liv og karriere og “Studieværterne” fra 2017 om dansk TV’s største personligheder.

Han fik 18 måneders ubetinget fængsel og skulle betale mig 150.000 kr. i erstatning. Hvordan de kom frem til det tal, aner jeg ikke. Er der sådan et fast takstsystem, de kan slå op i? Jeg har selv lavet regnestykket. Min far blev 47 år. Det er 17.155 dage. Det giver 8 kroner og 74 øre for hver dag, min far var i live. Er et menneske ikke mere værd? Var far ikke mere værd? Efter 12 måneder blev han løsladt. Fordi han havde opført sig pænt. Dagen efter begyndte jeg at overvåge ham.Peter Krogholm (f. 1976) er journalist og forfatter. I 2018 modtog han Orla-prisen for ungdomstrilogien ”Hitman”.