Denmark

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

Vilhelm Andersens ”Sommer” indeholder en række taler og litterære essays om Danmark og danskerne – både om vores forhold til den nære omverden og om det, der rører sig på de indre linjer.Bogen udkom første gang i 1926.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

”Jeg ligger i min vatterede seng og grubler over livet: Om jeg nu tog livet af mig selv i nat? - Ja, om jeg nu gjorde alvor af det, som jeg nu – lige siden jeg var syv år – har sat mig for? - Da slap jeg kanske fri for at udrette alle disse mekaniske ting, som jeg hader, og som livet er så overbebyrdet med? … Men jeg ejer ikke noget instrument, der kan udslette livet. Min sjæl er for længst død – men det får være. Det besynderlige er: at jeg lever – skønt jeg er død: Dette er den blodige ironi!””Mennesket på lerfødder” er en selvbiografisk roman, der tager os helt ind i sindet på en af det tyvende århundredes mest specielle forfattere. Hulda Lütkens bog beskriver kampen for at finde sig til rette med sit eget køn i en verden, hvor det er overordentligt svært at være kvinde. Det er en af de første danske bøger, der for alvor beskæftiger sig med, hvordan det er at føle sig som en mand fanget i en kvindes krop. Det er en dybdepsykologisk rejse i sindet og et opgør med religiøse og kulturelle forestillinger om kønnene.Bogen udkom første gang i 1943.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

"Moderens bog" fra 1916 er en lettilgængelig håndbog om god spædbarnspleje, som blev utrolig populær i sin samtid.I bogen, som er inddelt i tre hovedafsnit, der handler om henholdsvis spædbarnet, hjemmebarnet og skolebarnet, kan man hente mange værdifulde råd om ernæring og generel børnepleje.Hovedformålet med bogen var i sin tid at forebygge de værste børnesygdomme, men i bogen berøres også emner som amning, opdragelse og meget andet.Svenn Monrad (1867-1945) var overlæge på Dronning Louises børnehospital og var gennem sit liv aktiv i forskelligt foreningsarbejde, bl.a. som formand for Danske børnelægers organisation 1916-1918. Han blev især kendt for sin bog om børnepleje, ”Moderens bog” (1916), der udkom i adskillige oplag, og han bidrog i øvrigt til folkeoplysningen med sundhedsstyrelsens officielle vejledning i spædbarnspleje (1926).

I 1917 blev Hertha Jensens ligrester fundet i en privat villa på Østerbro, hvor hun var blevet brændt i husets fyr. Denne opdagelse gjorde en overbetjent fra Opdagelsespolitiet efter, at Herthas halvbror kontaktede politiet med den information, at han havde fundet tøjet, hun efter sigende var iført, da hun forlod sit hus af egen vilje. Inden da havde Herthas mand Jørgen Jensen ringet til politiet for at efterlyse sin forsvundne hustru. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi høre om asken fra Ryvangsdrabet og om, hvilken betydning den har haft for dansk kriminalhistorie.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

”Når et barn lige er kommet til verden, og man putter en glat, varm ting i munden, f.eks. en finger, vil det for det meste sutte på den med tegn på velbehag. Det er ved den muskelbevægelse, barnet drager livets næring til sig, når det ligger ved sin moders bryst. Men det må være instinkt – barnet kan ingen anelse have om, at det ubehag, sulten frembringer i maven, kan stilles ved, at man bruger munden på denne måde.”Zoolog Eline Begtrup beskriver de mange ligheder, der findes mellem mennesker og andre dyrearter. Hun fortæller blandt andet om de instinkter, der gør, at spyfluen lægger sine æg det helt rigtige sted, hvor maddikerne kan finde mad, og hvordan den samme type instinkt får menneskebabyen til at suge næring til sig ved moderens bryst."Naturen og vi" er en af de første populærvidenskabelige fremstillinger af lighederne mellem mennesker og dyr. Bogen udkom første gang i 1911.Eline Begtrup (1860-1947) var en dansk forfatter, højskoleforstander og kvinderettighedsforkæmper. Hun underviste i zoologi og engelsk ved Askov Højskole og spillede en stor rolle i at få indført naturhistorie og evolutionsteori på de grundtvigianske folkehøjskoler. I 1897 oprettede Eline Begtrup Levring Højskole, hvor hun som noget nyt tilbød kvindelige elever et lige så langt højskoleophold som de mandlige. Eline Begtrup var en vigtig stemme i kampen for kvinders stemmeret, som blev indført i Danmark i 1915.

”AntikristJeg er Massemorderen –en Røst fra Graven –den Fordømte.Jeg blev dømt til Døden –til Dødens Død –af Mennesket.Menneske!Hør, jeg taler til dig.Jeg advarer dig:Du dømte mig til Døden.Men jeg advarer dig mod Dommen.Thi du dømte dig selv til Fordømmelse,da du dømte mig til Døden –som du dømte dig selv til Fortabelse,da du dømte Kristus til Korset –den gode Messias.”I digtsamlingen ”Skærsilden” fra 1945 vender Hulda Lütken blikket ud over den store verden, der endnu er hærget af Anden Verdenskrig, og hvor nazismens grusomme ideologi har gjort det af med millioner af mennesker. Digtene er en dybtfølt skildring af krig og alt det had og elendighed, der uundgåeligt følger i dens kølvand.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

”’Sikke en hest,’ sagde Kasper. ’Godt, det kun er en pony, jeg skal ride på.’Lotte grinede. ’Tinas hest er skam også en pony.’Kasper standsede. ’Det der? Er det en pony?’’Ja, ja,’ sagde Lotte. ’Kom nu, så skal du se Diana. Hun er lige så stor. Men hun er meget sødere.’”Kaspers kæreste, Lotte, er helt vild med heste. En dag giver hun ham en gave, som går ud på, at hun vil lære ham at ride. Kasper synes, hestene er ret skræmmende, fordi de er så store og vilde. Han bliver hurtigt mere interesseret i Tina, og det er Lotte rigtig ked af. Hvorfor kan alle bedre lide Tina end hende?”Piger og heste!” udkom første gang i 1996. Bogen efterfølges af ”Drenge og heste”, som også handler om Lotte og Kasper på 13 år.Jens-Ole Hare (f. 1957) er en dansk forfatter og journalist. Han fik sin debut som forfatter i 1986 med ungdomsbogen ”Måneflugt” og har sidenhen blandt andet skrevet børne- og ungdomsbøger og kriminalnoveller.

Kan du huske følelsen af at gå med en femmer i lommen på vej ned for at snolde slik? Eller har du nogensinde tømt sparegrisen for at købe lige den ting du har drømt om? Det er de færreste børn i dag, der kender den følelse. I dette første afsnit af podcastserien 'Mere for 25-øren' undersøger vært Anne Juel Jørgensen hvordan du kan give dit barn gode pengevaner i en verden uden kontanter. Det gør hun i selskab med reklametekstforfatter og livsstilsekspert Anne Glad, der giver et indblik i forbrugsvaner gennem flere generationer, fra de store boomergenerationer til generation z.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Anne GladKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

”Den kristnes forhold til Gud og Kristus forbliver ikke uden følger. Kierkegaard kaldte dem afdøen fra verden og fra sig selv, de tidligere kristnes askese.De personlige følger af den kristnes liv viser sig ved glæde og lidelse. For denne konstatering har Kierkegaard fundet en lang række i kristenlivets historie.””Kierkegaard i kristenlivets historie” undersøger Kierkegaards opfattelse af Kristi efterfølgelse, som består af de livsholdninger, man kan læse om i Det nye testamente. Marie Mikulová Thulstrup beskriver Kierkegaards forståelse af begrebet ’den enkelte’ og begrebet ’verden’, som man som individ må forsøge at manøvrere i. Bogen udkom første gang i 1991.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

Mogens Lorentzens ”Midtvejs” indeholder ti små fortællinger og elleve vers, som alle kredser om tidens gang, rejsen og de rejsende – både i Danmark og det store udland. Du kan blandt andet læse om en sommer på Christiansø og en julenat i San Francisco.Bogen udkom første gang i 1932.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”Mon der kan tænkes at leve noget menneske, der ved sig fri for at gå med ønsker i sit hjerte, som han gerne vil se opfyldt?De fleste, der kender blot en smule til menneskenes børn, som de virkelig har det, vil sikkert svare nej hertil. Eller – efter nogen omtanke – vil de måske tilføje: ’Det skulle da være sådanne sjæle, der står ved livsvejens ende, og som om en føje stund er inden for faderhusets skærmende mure, som derfor er rejsefærdige og løste fra alle jordlivets krav!’”Hvad ønsker menneskene sig af livet? Hvordan forholder Biblen sig til menneskenes mange lyster og længsler efter ting, de måske hverken har brug for eller godt af? Med eksempler taget direkte fra Biblen og ”Sankt Augustins Bekendelser” fortæller sognepræst Frederik Friis Berg om kristendommens syn på menneskenes ønsker, gode som onde.Bogen udkom første gang i 1919.Frederik Friis Berg (1872-1945) var en dansk forfatter og sognepræst i Bregninge-Bjergsted. Han står blandt andet bag den lille bog ”Det bedste af alle ønsker” fra 1919.

”Hele familien skal i skoven, og der pakkes madkurv og flettes fletninger. De tre små lyshårede rollinger sidder helt stille i toget til Klampenborg og plager ikke om at få slik endnu. Da tæppet bredes ud i det grønne i Dyrehaven, og kurven lukkes op for pålægschokoladen og rullepølsen, og både den 3-årige, den 5-årige og den 7-årige endnu er rene og hele i tøjet, udbryder faderen: – Hvem dælen har glemt øllerne????””Dåselatter” består af en masse små vittigheder om mænd, kvinder og kønsroller. Vittighederne er fortalt af mennesker af alle køn med lune og godmodige drillerier. Bogen udkom første gang i 1983.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i ”Kanindræberen Kaj” og ”Dåselatter” fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

”Dagens ord siger os, at det er advent. Så ved vi, at det går mod jul. Gud har tændt sit første lys, det kaster sit skær ind over vort liv med tilgivelse, det som Jesus kalder nåde – en nåde uden grænser. Det var den – nåden – som de i Nazaret ville gøre kort proces med, dræbe den, for mennesker tror, at de ikke kan leve uden hævn, men Gud har en anden mening med vort liv end hævn.”Den danske præst og forfatter Evald Gaardsted-Jørgensen har samlet en lang række af sine smukkeste prædikener til alle årets højtider. Prædikenerne er afholdt i blandt andet Hune Kirke, Egense Kirke og Sct. Nicolai Kirke i Svendborg samt på sygehuse og plejehjem ved særlige lejligheder. De er alle afholdt i 1980’erne og 1990’erne, og samlingen udkom første gang i 2006.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

”Ingen var i tvivl om, at drivkraften for Anker var at udjævne forskellene i samfundet og kæmpe de svagestes sag. Hvordan er det gået med de senere generationer af ledende socialdemokrater? Og hvordan har de forvaltet arven efter Anker, og kan vi stadig finde spor og aftryk i nutidens Socialdemokrati af de holdninger og værdier, som Anker stod for?”Anker Jørgensen var en af de mest markante danske politikere i det 20. århundrede, og på mange måder præger han stadig Socialdemokratiet. Der er skrevet flere biografier om den folkekære Anker Jørgensen, men denne adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af Ankers nærmeste; heriblandt Anker Jørgensens fire børn. Derudover fortæller Poul Nyrup Rasmussen, Lissa Galle, Jan Hoby, Lizette Risgaard og en række andre fremtrædende personer om deres forhold til Anker Jørgensen og de fodaftryk, de ser efter ham i dagens Danmark. Bogen udkom første gang i 2017.Bjarne Henrik Lundis er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

I ”Dansk litteratur. Forskning og undervisning” forklarer den danske professor Vilhelm Andersen de filologiske, æstetiske, psykologiske og historiske metoder, man benytter i litteraturforskningen, og præsenterer et udkast til et program for danskundervisningen på universitetet og i gymnasiet.Bogen udkom første gang i 1912.Vilhelm Andersen (1864-1953) var litterat, litteraturhistoriker og professor ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant kulturpersonlighed i dansk åndsliv, og han kom som professor i dansk og nordisk litteratur til at præge en hel generation af gymnasieskolens dansklærere.

Dette er den vilde, sjove og skøre historie om drengen Daniel og hans rejse til Indien.Daniels far er blevet kærester med en anden end Daniels mor. Den store tristhed, som Daniel føler, efter faren pludseligt er flyttet hjemmefra, har sat sig i ham som en kæmpestor anakonda-slange i maven.Anakonda-slangen får Daniel til at gøre en masse dårlige ting og for at blive af med den, rejser han til Indien med sin mors stjålne dankort.Fortællingen er meget fantasifuld og overraskende, men følelserne, som bogen handler om, er genkendelige for de fleste.Historien henvender sig til unge læsere fra 11 år og op, og særligt til dem, der har oplevet en skilsmisse tæt på.Lilse Helledie er en dansk forfatter og musiker. Hun er kendt for sine noveller og børnebøger om børn, der har det svært i livet, men holder ud og kæmper sig ud på den anden side, herunder ”Dengang verden væltede” (2003), ”I himlen går mænd med kjoler” (2002) og ”Kan sjælen flyve?” (1997).

”At der avles og fødes elefanter i fangenskab hører, som bekendt, til de største sjældenheder. End ikke i Indien, den ene af de nulevende elefantarters fødeland, drives der elefantavl; vil man have nye, tamme elefanter, så indfanger man et antal vilde og tæmmer dem.”Waldemar Dreyers artikel fortæller om et fænomen i de zoologiske haver. Elefantavl i fangenskab var bestemt ikke almindeligt for den tid, men i 1907 kom den første elefantunge faktisk til verden i Zoologisk Have i København. Artiklen fortæller om de to forældreelefanter, selve fødslen og om den lille elefantunges liv i Zoologisk Have.Waldemar Dreyer (1853-1924) var en dansk læge og forfatter, der blandt andet skrev om zoologi. Sammen har de skrevet trebindsværket ”Vor klodes dyr” sammen med J.O. Bøving-Petersen.

”Jeg gaar til Grunde nu –Jeg gaar til Grunde nu –paa en ligegyldig Maade,med et Smil om Munden,mens mit Hjerte hamrer af Sorg.Mit urolige Hjerte –som hamrer alle Vegne …Spørg Vinden, spørg Stjernerne,hvorfor mit Hjerte gaar til Grunde.””Grædende latter” rummer et væld af smukke digte skrevet henover 15 år. Hulda Lütken formår på sin helt egen måde at blande det sørgmodige med det håbefulde, vrede med humor, kærlighed med smerte. Digtene kredser om alt fra påfugle og svaler til storhedsvanvid og dommedag.Digtsamlingen ”Grædende latter” udkom første gang i 1944.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

”Mennesker, der beder, ved, at Gud kræver et vist afsavn af dem. Gennemfører de ikke dette afsavn, kommer de ikke af pletten, for så kan de ikke nå målet. I gamle dage kaldte man afsavnet askese. En solodanser ved, hvor lidt og hvad han må spise og drikke for at kunne danse; en kristen ved, hvad han kan tillade sig, og hvad han skal afstå fra for at være under nåden (på trods af, at mange tror falsk, at de altid er under nåden). Synder man, er man ikke under nåden, medmindre man angrer; det at angre er altså også et stadium i den metode at blive kristen, en stadig bedre kristen.”Hvad skal der til for at være en god kristen i dagens Danmark? Hvad vil det sige at leve et kristeligt liv? Hvordan kan man forstå Jesu budskab på en måde, der giver mening i ens eget liv? Alt dette diskuterer Marie Mikulová Thulstrup i sin bog ”Den kristne meditation”. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at forstå kristendommen og dens budskaber bedre. Den udkom første gang i 1975.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

23-årige Terese Kærulf er i Berlin for at uddanne sig til billedkunstner på en tegneskole. Hun nyder at arbejde med sin lidenskab og at udvikle sit talent, men omverdenens forventninger til hende stemmer ikke overens med hendes egne drømme. Kan ægteskabet og moderskabet, som alle omkring hende ønsker for hende, forenes med hendes brændende talent og egenrådige natur?Romanen ”Terese Kærulf” udkom første gang i 1894.Erna Juel Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.

”Spørgende øjneVi fødes til Verdenmed spørgende Øjne.Øjne, der spørger,stirrer paa os.Vi lever og lider,med spørgende Øjne.Uløste Spørgsmaalstirrer paa os.- - -De lukkes i Døden,de spørgende Øjne.Lukkede Spørgsmaalstirrer paa os.De svarer os aldrig,de lukkede Døde.Vi spørger og spørgermed stirrende Øjne.”Digtene i Hulda Lütkens samling ”Drømmen” griber en om hjertet med deres vidunderlige metaforer såvel som den sikre poetiske stil. Samlingen blev rost til skyerne af kritikere i både Politiken, Berlingske Tidende, Aarhus Stiftstidende og Ekstrabladet, hvor den kendte og elskede digter og litteraturkritiker Kai Friis Møller blandt andet skrev ”Hun har bevaret den Sindets dirrende Følsomhed over for Elskoven og Naturen, der har berettiget en Kritiker til at indblande Sapfos hellige Navn i sin Lovprisning af denne jyske Digterinde.”Bogen udkom første gang i 1940.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Efter afslutningen på 1. verdenskrig, hvor over 20 millioner mennesker dør, er Europa og europæerne i chok. Hvad skete der rent faktisk? Hvad betød det? Og hvordan fortsætter man herfra?I den tyske litteratur bliver især to bøger kendt for at behandle krigen. “Stålstormen” af Ernst Jünger fra 1920, og “Intet Nyt fra Vestfronten” fra 1929, skrevet af Erich Maria Remarque.Men hvor Remarques i dag står tilbage som et dokument over krigens rædsler, som en antikrigsroman, der ønsker at vise hvor slemt det kan blive, så indeholder Jüngers bog på den anden side lange passager fyldt med ærefølelse og fascination for krigen, hvor fortælleren nærmere virker glad for at være blandt død og ødelæggelse.Lyt med, når vi sammen med professor emeritus Martin Zerlang læser 1. verdenkrig som patriotisk krigsdrøm og pacifistisk krigsdokument, og spørger, hvordan kan de være så forskellige?Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Dans les villages du Groenland, une étrange épidémie de suicides touche les jeunes gens. Mais la misère sociale et la rudesse climatique n’expliquent pas tout...Après un long passage à vide, la hiérarchie de Qaanaaq Adriensen l’a autorisé à reprendre son poste de chef de la police de Nuuk, la capitale du pays. Mais sous deux conditions : être suivi par une thérapeute, et renoncer aux expéditions sanglantes qui ont fait sa réputation. Hélas, ses démons le reprennent vite, au grand dam de son adjoint inuit, Apputiku Kalakek.Qaanaaq découvre que les différentes morts sont liées par les traces du passage d’un mystérieux chamane chez plusieurs victimes. Et partout où se rend le policier, lui sont livrées, colis après colis, les pièces d’un puzzle macabre. Paranoïaque, disent-ils ? Qaanaaq veut prouver à tous que ses failles n’ont pas atteint ce qu’il a de meilleur en lui : son instinct de chasseur.Nuuk. Les Enquêtes de Qaanaaq Adriensen 3.De Mo Malø© Éditions de la Martinière, 2020Les Enquêtes de Qaanaaq AdriensenLa neige omniprésente, les icebergs immobiles, la lumière crépusculaire : la vie au Groenland semble paisible. Pourtant, passée la blancheur virginale de ces paysages, les tensions entre autochtones et colons et la dangerosité immanente au lieu menacent. Et quand les enquêtes pour meurtre sont ouvertes au pays des ours polaires, c'est à un inspecteur danois, d’origine inuit, qu'elles sont confiées. Son nom ? Qaanaaq.Mo Malø est l’auteur de nombreux ouvrages, sous plusieurs identités. Il vit en France. Sa série des enquêtes de Qaanaaq Adriensen a été traduite dans de nombreux pays et repérée par plusieurs prix littéraires : finaliste des Prix du meilleur polar des lecteurs de Points et du prestigieux Prix Michel Lebrun, lauréat du Prix Découverte des Mines Noires.

”Fru Stephan elskede dette billede. Det var så livagtigt, måske noget idealiseret – men de drømmende øjne, det bløde, gode blik – dét var hendes Ralf. Hun havde været så lykkelig, da han havde sendt hende det som julehilsen for et par år siden. Hun havde læst så meget i det billede. Siden hen – ak, ja, siden –.”Ralf er søn af en af Danmarks største industrimagnat, som på mange måder er indbegrebet af det konservative, kapitalistiske Danmark. Til sine forældres store forfærdelse vender han hjem fra et langt ophold i udlandet med en stor portion kommunistiske værdier i rygsækken. Da hans far ovenikøbet bliver sat i spidsen for at oprette et forretningsministerium i Danmark, bliver hans søns kommunistiske virksomhed for alvor et problem imellem dem.Povl Drachmanns roman fra 1932 fortæller om en familie, der er splittet mellem to ideologier. Gennem far og søn får vi samtidig et indblik i mellemkrigstidens politiske klima i Danmark, hvor de konservative og de socialistiske ideologier i høj grad splittede befolkningen.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?”Ormehavet” er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie ”Vølvens vej”, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i ”Vølvens vej”, der blandt andet er inspireret af ”Vølvens spådom” fra ”Den poetiske Edda”. Serien forventes at blive på i alt fem bøger. Første bog, ”Snehild”, vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

Thea var digital konsulent, da hun blev ramt af stress ikke bare én, men hele tre gange. Det blev strikken, der hjalp hende igennem sygdommen og gav hendes hjerne en ny kickstart. I dag er hun så langt, at hun har udgivet en strikkebog med sine egne strikkedesigns. Thea er overbevist om at det er matematikken i strikken, der er nøglen, og hendes egne opskrifter er da også fuld af mønsterstrik , diagrammer og sirlige udregninger. Vi får hele historien i dagens episode.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Hvordan så fortidens bander ud i København?Det undersøger vært Mathias Stougaard sammen med Frederik Strand, som er leder af Politimuseet. Turen går derfor til Lersøparken nær Bispebjerg Hospital, hvor de farverige Lersøbøller raserede. De kigger også nærmere på det i dag nedlagte brøndstrædekvarter, som bliver betegnet for at være Danmarks første ghetto, og hvor den berygtede rovmorder Bulotti huserede.Og man kan jo ikke tale om bandekriminalitet uden også at tale om politiet. Derfor går turen også forbi fælledvejens politistation på Nørrebro for at få et indblik i, hvordan datidens politi arbejdede.Kend din byHvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

In the dusty corners of the school's basement, the kind cleaning lady, Lis Petersen, is found lifeless.Our friends Anders and Kalle are on the case to unearth the truth. Did Lis discover a secret so big that someone needed to silence her? But who would want to kill Lis?Get ready for a real-life whodunit that's got everyone at school talking!Journal XIn the ashes of Detective Madsen’s burnt house, Anders finds an old metal box. It is filled with old police records. These are unsolved cases that Madsen had been investigating. Now he is dead, so it’s up to Anders and his best friend, Kalle, to solve the many mysterious cases.Journal X is an easy-to-read crime series that is not for the faint of heart. Kalle and Anders come across a bit of everything – there are murderers, arsonists and other criminals who must be held accountable for their crimes.Peter Grønlund (1970) is the author of several critically acclaimed books on true crime and subcultures such as hooliganism and graffiti. He is also the author of the children's suspense series Journal X.

Han dræbte fire politibetjente på Amager i 1965. Før det firdobbelte drab havde Palle Sørensen siden sin ungdom begået serier af berigelsesforbrydelser som indbrud og forsikringssvindel. Tidligt i hans kriminelle karriere blev han anbragt i psykopatforvaring, hvor han fik en masse nye kontakter, som hjalp ham med at fortsætte sin kriminalitet. I dette afsnit fortæller museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, i detaljer om våbenet, med hvilket Palle Sørensen tog livet af fire unge mænd, og hvad pistolen kan fortælle om manden, der affyrede den.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.