Denmark

Dagens episode er en Halloween-special, hvor vi har samlet en række nye og gamle godter, der alle har den traditionsrige højtid som omdrejningspunkt.Vi starter med at genbesøge et Lumos-segment fra bog 1, hvor vi, i anledning af Harrys første Halloween-fejring på Hogwarts, undersøger den (u)hyggelige højtid. Heri taler vi bl.a. om, hvad der egentlig er forskellen på Allehelgensaften og Halloween, og vi diskuterer, hvorfor netop Halloween er en skelsættende dag i den magiske verden og i Harrys kamp mod Voldemort.Herefter kommer vi tæt på Halloween i bog 2, når vi kaster os ud i to sacred practices. Først tager vi fat på "sacred imagination", hvor vi kommer på en drømmerejse, når vi sætter os i trioens sted som gæster til Næsten Hovedløse Nicks dødsdagsfest. Herefter kaster vi os ud i "Pardes", hvor vi dykker ned i en tilfældig passage fra dødsdagsfesten og undersøger dens symbolske betydning både i situationen og i Harry Potter-serien generelt.Så lyt med, og kom i den rette Halloween-stemning, når vi sætter scenen med græskar, dansende skeletter, baskende flagermus og en masse spøgelser!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

”Deprimeret både i materiel og psykologisk henseende, som vor nation er – i hvilken henseende, den deler skæbne med næsten hele verden – er det nødvendigt, at der appelleres til noget andre og højere instinkter end de, der nu gør sig gældende.”I 1920’erne var folkestemningen og fremtidsudsigterne dystre i Danmark såvel som i de fleste andre lande. ”Selvopgivelse eller selvhævdelse” er Povl Drachmanns indspark i en debat, der nemt bliver grå og opgivende, når der i virkeligheden er brug for kampgejst og national værdighed. Bogen udkom første gang i 1922 og giver et interessant indblik i samfundsånden umiddelbart efter første verdenskrig.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

I efteråret 1841 stikker Søren fra Sydfyn til søs, fordi han ikke vil ende som sin far, der hele sit liv har trællet for bønderne. I løbet af de næste tolv år kommer han hele verden rundt og undervejs holder han øjne og ører åbne efter sine drømmes ø – det sted, hvor han kan slå sig ned og falde til ro.”Øen bag synsranden” udkom første gang i 1991.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Forestil dig en tid, hvor krig, kaos og død hærger Europa. Hvor krigen fejer ind over din landsbyen som en pest. En tid, hvor der er lever mennesker, der aldrig har kendt til andet end krigen: Velkommen til trediveårskrigen, der rasede fra 1618-1648 i Europa.Forestil dig så en nar, en gøgler eller spasmager i denne kaosverden ved navn Tyll, gør nar af konger, danser mellem død og ødelæggelse, og tager alvoren ud af selv den mest alvorlige virkelighed.Men hvem er han, denne Tyll? Og hvorfor har Daniel Kehlmann - en af tysklands største samtidsforfattere - placeret ham i 1600-tallet, når den virkelige nar ved samme navn levede tilbage i 1300-tallet? Og hvad siger bogen af samme navn fra 2018 om vores egen tid?Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Niels Simonsen var bataljemaler. Han malede slag, fægtninger, fremrykninger og tilbagetrækninger under de to slesvigske krige – nogle gange helt ude ved fronten. Det var krigsreportage med penselstrøg. Nogle af de mest ikoniske malerier er lavet af ham – og ofte var den heltemodige danske soldat i centrum. Alligevel blev han efter krigsnederlaget i 1864 stort set skrevet ud af den danske kunsthistorie, blandt andet fordi han ikke var national nok, mente kritikerne. Vi ser nærmere på Niels Simonsen, på et Danmark i skred i 1800-tallet, på krigene og på fredsaftalerne sammen med kunsthistoriker Rasmus Kjærboe.Værter: Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Rasmus KjærboeKlip: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I tretten selvstændige kapitler fortæller Mogens Lorentzen om sine forældre og bedsteforældre og om sin barndom og opvækst i København. Vi møder blandt andet hans humoristisk anlagte farfar, der var dyrlæge i Viborg, og hans musikalske morfar, der var søn af den store komponist H.C. Lumbye.”Medmennesker” udkom første gang i 1946.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”Sædvanligvis læres det, at domstolenes således grundlovshjemlede adgang til at efterprøve forvaltningens afgørelser, er begrænset på to punkter, idet prøvelsen dels ikke omfatter forvaltningens frie skøn, dels kan indskrænkes derved, at de enkelte lovregler kan eliminere eller modificere prøvelsesretten.Det er min opfattelse, at et svar på spørgsmålet om prøvelsens udstrækning ikke kan gives uden en detaljeret redegørelse for en række forskellige prøvelsessituationer. En sådan undersøgelse kan foretages uafhængigt af begrebet det frie skøn; men redegørelsen vil afsløre betydelig uklarhed m.h.t. spørgsmålet om prøvelsens forenelighed med sætningen om domstolenes inkompetence over for forvaltningens frie skøn.””Øvrighedsmyndighedens grænser” er Ole Krarups doktorafhandling fra 1969. Ole Krarup opnåede stor anerkendelse som en af de førende autoriteter inden for retsvidenskaben i Danmark, og hans doktorafhandling viser tydeligt hans blik for vigtigheden i de små detaljer i forholdet mellem myndighederne og loven.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

I starten af det tyvende århundrede begyndte retsvæsenet at få øjnene op for, hvordan retsmedicinere og læger kunne bidrage til at få bevist så vigtige ting som hvem, der var et barns biologiske forældre.Læge og professor i patologi Oluf Thomsen forklarer i sin bog fra 1932, hvordan man kunne bruge videnskabens nye opdagelser til at afklare retslige spørgsmål, der ellers virkede umulige at bevise.Bogen udkom første gang i 1932, og videnskaben har muligvis modbevist nogle af dens påstande. Den bør derfor læses som et historisk dokument.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”De kan ikke være bekendte mere kun at gå ud! De skylder nu så at sige hele deres omgang! Så må man sige nej, når man ikke vil gøre gengæld! Det er sådan (forsikrer hun), at hun ligefrem skammer sig, når hun møder den og den, som har bedt dem to, tre, fire gange.”Herren sidder lige så fredsommeligt og læser avis, da fruen kommer ind. Hun har tydeligvis noget vigtigt at sige, og hun har forberedt sine argumenter grundigt inde i hovedet. Hun mener, at nu er det altså tid til, at de indbyder folk til et selskab, for nu har de været på besøg hos andre så tit, at det er ved at blive pinligt. Hvad fruen ikke ved er, at folk faktisk slet ikke gider komme hjem til dem, men samtidig heller ikke kan finde ud af at sige nej.”Selskabsliv” er en morsom satire over Københavns borgerskab og de uskrevne regler, man lever efter. Bogen udkom første gang i 1907.Valdemar Koppel (1867-1949) var en dansk chefredaktør, politiker og forfatter, der blandt andet arbejdede for Politiken og var borgerrepræsentant for Det Radikale Venstre. Han debuterede som forfatter i 1907 med romanen ”Christensen”, der samme år blev opført som teaterstykke på Dagmar Teatret. Sidenhen udgav Valdemar Koppel en lang række bøger om samtidshistorie samt skønlitterære værker.

”Tilsyneladende gør en blodprop det af med en køn og sund dreng på et børnehjem i København. Men efter begravelsen begynder rygerne at svirre om et erotisk forhold mellem drengen og hjemmets forstanderinde – Vilhelmine Møller. Politiet graver drengens lig op og afhører forstanderinden, som ender med at chokere hele Danmark med århundredets mest hårrejsende hemmeligheder.”Den danske historie bugner af uhyggelige mordsager, når bare man ved, hvor man skal kigge. ”Mord i Nord” tager os med tilbage gennem historien og beskriver nogle af de mest spektakulære og grusomme mordsager i løbet af 1800 og 1900-tallet.”Mord i Nord” udkom første gang i 2023 som en del af samlingen ”Alt om historie”.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Hvad består det særlige element i psykoterapien i? Hvor går grænsen mellem psykoterapeuten som menneske og som terapeut? Hvornår er noget terapi, og hvornår går det over i at være ren forførelse?De og mange andre spørgsmål diskuterer psykoterapeut Judy Gammelgaard i sin artikel "Psykoterapi og forførelse", der oprindeligt udkom i antologien ”Forførelse” fra 1987.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

”Det er i vore dage endnu ret almindeligt ude mellem folk at træffe på den opfattelse, at grækerne af alle oldtidens kulturfolk har været det eneste, der har givet musikken nogen nævneværdig pleje. Denne slutning bør imidlertid, som det følgende vil vise, tilbagevises som fuldstændig forældet.”Musikhistoriker Hortense Panum fortæller om dansk musikhistorie op til år 1800. Hun viser, hvordan musik har været elsket og dyrket i Danmark i mange hundreder af år og trækker blandt andet på kilder som den ældre Edda, nordiske heltesagaer og A. Olriks ”Middealderens spillemænd” fra 1887.Bogen udkom første gang i 1904 og efterfølges af ”Musikken og musiklivet i Danmark efter 1800”.Hortense Panum (1856-1933) var en dansk musikhistoriker, der bidrog med mange bøger og afhandlinger om den europæiske musikhistorie. Hortense Panum var underviser i musikhistorie ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og på Folkeuniversitetet.

Andreas Runø er ikke som de fleste andre drenge. Han ser ord som farver – hidsige og vrede ord er røde, neutrale ord er hvidgrå og kærlige ord er ofte blå – og så har han en mærkværdig evne til, næsten som et dyr, at kunne lugte eller føle sig til, hvilket slags menneske han har foran sig.Axel Thomsen roman ”Stjernernes kraft” udkom første gang i 1922.Axel Thomsen (1875-1951) var en dansk forfatter og redaktør. Han debuterede i 1899 med romanen ”Af Kains slægt”.

Hvad er sindssygdom? Hvorfor opstår den? Og hvordan skal den behandles? Disse spørgsmål giver præst Nicolai Dalhoff svar på i bogen ”Vore sindssyge”, hvor han også argumenterer for en bedre og mere forstående behandling af de syge og for bedre uddannet plejepersonale. Bogen udkom første gang i 1879.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Nicolai Christian Dalhoff (1843-1927) var en dansk præst og filantrop. Han fik i 1875 ansættelse som præst ved Skt. Hans sindssygehospital ved Roskilde, og det kom i høj grad til at præge resten af hans arbejdsliv. Han argumenterede for bedre behandling af de syge, og da han antog at sindssygdom ofte var en følge af drikfældighed, kæmpede han gennem hele livet for ædruelighedens fremme. Nicolai Dalhoff skrev flere bøger og en lang række artikler om disse emner.

Efter bakteriologien blev etableret som videnskab i midten af 1800-tallet, har videnskaben taget det ene højdespring efter det andet i forståelsen og behandlingen af infektionssygdomme. Læge og professor Oluf Thomsens bog fra 1933 giver et spændende indblik i, hvor meget lægevidenskaben vidste om infektionssygdommene, og hvordan man behandlede dem i 1930’ernes Danmark. Bogen omhandler nogle af datidens mest udbredte infektionssygdomme som tuberkulose, kolera, miltbrand og difteri.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”Når Gud kalder, da står et menneske ved skillevejen. Ved enhver korsvej kommer man såre forskellige steder hen, alt efter hvilken vej man slår ind på. Når Gud kalder, er talen kun om to veje: den der fører til Himlen, og den, der fører et menneske i afgrunden.”Sådan henvender Axel Malmstrøm sig til ungdommen i det lille skrift ”Når Gud kalder”, der udkom første gang i 1923.Axel Malmstrøm (1888-1951) var teolog og biskop i Viborg fra 1936 og frem til sin død. Han nærede stor interesse for verdensmission og økumeni og foretog flere studierejser til blandt andet Jerusalem, USA, Indien og Canada. Axel Malmstrøm skrev en lang række bøger om kristendom og missionshistorie.

Mogens Lorentzens novellesamling ”Søndag midt i ugen” indeholder i alt fireogtyve korte fortællinger. De første tolv handler om rejser ud i verden, mens de sidste tolv beskriver en række rejser på stedet og følger årets gang måned for måned.”Søndag midt i ugen” udkom første gang i 1930.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”Det yngste barn, Just, var faderen opad dage. Drengen voksede til, men blev gående hjemme og fiskede. Det vildgale ved ham var, at han mest gik på jagt – til tider både nat og dag. Derved forsømte han fiskeriet – og det kan aldrig betale sig for jagtens skyld. Just gik alligevel på jagt – stædig som den gamle i sit. Dage igennem kunne han ligge i en lille skydepram og ro rundt om kysten.”På den lille halvø Reersø mellem Kalundborg og Korsør lever de lokale livet, som de har gjort i generationen. De, der ønsker fornyelse, trækker teltpælene op og rejser til Amerika eller til København. ”Øen” handler om de traditionsbundne og skæve eksistenser, der bliver tilbage. Vi følger øboernes liv i hverdag og fest, når nyt liv kommer til, og de gamle falder fra samt den barske hverdag med fiskeri og jagt. Bogen udkom første gang i 1903.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

”Domare och bödel” är den åttonde fristående delen i Inger Gammelgaard Madsens succéserie om Roland Benito.En självmordsvåg drabbar Århus och den lokala polisen står handfallen. När tre tonåringar hittas hängda i ett nedlagt slakteri antas det vara en del av samma förskräckliga fenomen, tills man upptäcker att en av dem har blivit skjuten. Skadan visar sig komma från skottet som avfyrades av en polis från Östjylland, när tonåringarna några veckor tidigare flytt från ett inbrottsförsök.Det blir ett fall för DOP, den oberoende polisbrottsmyndigheten, där Roland Benito numera är anställd. Fallet leder till en mörk, undre värld, som inte är likt något annat han tidigare stött på under sin karriär.Inger Gammelgaard Madsen debuterade 2008 med ”Dockan” (”Dukkebarnet”) och har sedan dess skrivit flertalet kriminalromaner som gjort succé både i hemlandet Danmark och i Sverige.

Aðeins 15 ára gömul þarf Ingrid að ganga í gegnum sáran móðurmissi sem hefur mótandi áhrif á líf hennar. Áfallið verður til þess að hatur og biturleiki ná tökum á föður hennar sem breytir sambandi þeirra til frambúðar. Ungi læknirinn sem var á vakt þennan örlagaríka dag reynist feðginunum sérlega minnisstæður en þó af mismunandi ástæðum. Meðan Ingrid bindur vonir við bjartari framtíð grunar hana ekki að leiðir þeirra þriggja munu liggja saman á ný.Rauðu ástarsögurnarRauðu ástarsögurnar samanstanda af rómantískum skáldsögum úr smiðju Erling Poulsen. Bækurnar innihalda jafnan ævintýralegar sögur þar sem staðarhættir margvíslegra borga um allan heim spila stórt hlutverk. Rómantíkin fléttast gjarnan við ferðalög en einnig dramatískar glæpasenur og leyndarmál sem býr til áhugverðan kokteil fyrir lesendur sem vilja gleyma sér í amstri hins daglega lífs.Erling Poulsen (1919-1995) var danskur blaðamaður og rithöfundur. Hann skrifaði fjölda skáldsagna í flokki afþreyingarbókmennta, sem nutu mikilla vinsælda á sínum tíma. Ásamt því að skrifa undir eigin nafni notaðist Poulsen einnig við dulnefnin Bodil Forsberg og Else-Marie Nohr. Þekktasta skáldaga hans er „Drømmen om det hvide slot“, sem var gerð að kvikmynd árið 1962 undir leikstjórn Anker Sørensen.

Frederiksberg – en lille enklave midt inde i den pulserende hovedstad.Hvordan kan det lade sig gøre, at der midt inde i København ligger en selvstændig by med egen kommune? Det er et af de spørgsmål, som vært Mathias Stougaard vil forsøge at besvare i dagens episode. For at besvare dette spørgsmål har Mathias inviteret en vaskeægte Frederiksberg ekspert i studiet - nemlig Caspar Christensen, som er Stadsarkivar ved Frederiksbergs Stadsarkiv.Sammen tager de turen til Radiohuset på Rosenørns Alle, hvor historien om Frederiksberg rent faktisk startede. De skal også forbi Diakonissestiftelsen på Peter Bangs Vej, der blev opført på baggrund af en af Københavns største tragedier – nemlig Koleraepidemien. Til slut går turen til Frederiksberg Rådhus, hvor vi skal høre historien om, hvordan Rådhuset blev part i kampen mellem Frederiksberg og København.Kend din byHvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Nina er vejrvært og klima formidler. Mens hun arbejdede på TV- Avisen opdagede hun, at seer talllet dalede drastisk, når de bevægede sig ind på klimakrisen. Men i stedet for at miste modet, gav det Nina blod på tanden. Hun satte sig for at gøre det sin mission at formidle klima spørgsmål på en både oplysende og underholdende måde. Fordi klimaet er en bunden opgave, vi skal løfte sammen, siger Nina.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

En man driver genom staden med ett rött moln av melankoli över sina axlar. När han inte irriterar sig på förbipasserande främlingar, häller han i sig whiskydrinkar och plågas av livets gång tillsammans med likasinnade på restaurangen Saltholm. Han befinner sig i vad han skulle kalla limbo, det är för sent för teater och för tidigt för att vända hem till ensamheten. På en biograf fladdrar en Chaplin-affisch.Men det är mer än överflödet av tid som får honom att reflektera över livet – en annalkande känsla av att tiden börjar bli en bristvara, att varje dag är en dag närmare livets slut. ”Sent” är en berättelse om förlorade drömmar, existentiella efterspel och livets små glädjeämnen. Genom möten med en brokig samling karaktärer och en näve cynisk humor tar vi del av en mans bitterljuva kamp mot sig själv och alla som råkar befinna sig i hans närhet.Artur Möller (1883-1940) var en svensk författare. Möller skrev allt från kåserier till romaner, och han blev speciellt hyllad för sin själfulla lyrik. Hans verk skildrar med unik träffsäkerhet ofta den borgerliga miljö som han själv levde i.

Kirre Oskarsson, före detta bankrånare, försöker leva ett lugnt och lagligt liv tillsammans med sin flickvän Tine i Köpenhamn. Men illdåd förföljer honom ...När ett till synes enkelt jobb slutar med att de hittar en mördad prostituerad i sin söndriga lägenhet, dras han motvilligt in i Malmös undre värld på nytt.“Hallick” är den fjärde boken i Jörgen Hansens spänningsfyllda serie “Brottsplats Malmö”."Språket för närmast tankarna till Raymond Chandler (...) Spänningen hålls oavbrutet på topp fram till det överraskande slutet. Miljöskildringen är utmärkt." BibliotekstjänstJörgen Hansen, f. 1957 i Helsingborg, är en svensk författare och kriminolog. Efter studier i juridik och rättssociologi i Lund arbetade han för Riksåklagaren och Brottsförebyggande rådet. Han har skrivet ett antal böcker, bland annat deckarserien Brottsplats Malmö om Kirre, en före detta bankrånare som blir amatördetektiv.

Lægen Marcel Petiot dræbte i sin levetid mellem 60 og 200 mennesker i sin klinik og gjorde således sig selv til en af Frankrigs mest berygtede seriemordere. Under den nazistiske besættelse af Paris dræbte han massevis af tyske jøder og andre, som ville flygte, med en giftindsprøjtning foregivet som en vaccination. Der blev fundet ligrester af 23 mennesker, som han havde brændt og forsøgt at opløse i sin kælder. På Politimuseet i København kan man i dag se kalk med hår fra disse lig, som blev fundet på gerningsstedet af en dansk journalist. Det skal vi høre mere om i dagens afsnit af 'Forbrydelsens genstande'.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Hvordan lærer vi vores børn hvad ting er værd? Hvordan lærer vi dem forskellen på værdien af en femmer og en 100-kroneseddel? Og kan vi gøre det nemt i en fortravlet hverdag at indføre nogle nemme rutiner, der hjælper vores børn med at få gode pengevaner?I dette afsnit af podcasten 'Mere for 25-øren' får vært Anne Juel Jørgensen besøg af familievejleder Lola Jensen for at undersøge hvordan man helt konkret hjælper sit barn med at skabe nogle gode pengevaner.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Lola JensenKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

Au Danemark, deux jeunes garçons font une horrible découverte dans la tourbière de Mundelstrup : un cadavre, dont il ne reste quasi que la peau et les os, sous la surface de l’eau. Depuis combien de temps est-il là ? L’inspecteur Roland Benito et ses collègues ne tardent pas à se rendre compte qu’ils ont affaire à un meurtre vieux de plus de vingt ans. Parviendront-ils à identifier la femme assassinée avec le peu d’indices à leur disposition ? Et quel est ce mystérieux objet utilisé comme arme du crime ?Et alors que la journaliste Anne Larsen mène aussi fébrilement des recherches sur le corps dans le marais, un homme l'appelle pour lui annoncer avoir des informations importantes sur cette affaire. Mais surtout, il est certain que le tueur va encore frapper ! La seule question est de savoir quand...« Meurtre à la demande » est le deuxième tome de la série policière très populaire au Danemark mettant en scène l’inspecteur Roland Benito.Roland BenitoÀ Aarhus au Danemark, l'italo-danois Roland Benito est un inspecteur de police qui enquête sur des meurtres sordides. En parallèle, Anne Larsen, journaliste du Dagens Nyheder, couvre ces mêmes affaires, apportant parfois des pièces cruciales aux enquêtes...Inger Gammelgaard Madsen est une autrice danoise, infographiste de formation. Sa série policière centrée sur l’inspecteur italo-danois Roland Benito et la journaliste Anne Larsen a connu un franc succès au Danemark et en Allemagne.

Maankuoren alla lymyää petos.Grönlannissa vaikutusvaltaisen Nobel Oil -yhtiön päägeologi Peter Holm on analysoinut viimeiset porausnäytteet hankkeesta, josta näyttää tulevan maailmanhistorian tuottoisin öljyseikkailu. Kaikki Grönlannin paikallishallinnosta aina suuriin kiinalaisiin sijoittajiin ovat innoissaan. Menestystarina saa kuitenkin dramaattiseen käänteen, kun Holm löydetään kuolleena reikä takaraivossaan. Apulaispoliisitarkastaja Lene Jensen saa tapauksen tutkittavakseen. Samaan aikaan Nobel Oil palkkaa yksityisetsivä Michael Sanderin etsimään murhaaja – ja varmistamaan, että öljyhanke etenee suunnitelmien mukaan. Valheiden vuori on Lene Jensenistä ja Michael Sanderista kertovan tiivistunnelmaisen trillerisarjan itsenäinen kolmas osa. Epätodennäköinen parivaljakko päätyy selvittämään tapausta, jonka osapuolina ovat militantti ympäristöjärjestö sekä tanskalainen öljymagnaatti, jota ei pysäytä mikään. Steffen Jacobsen on tanskalainen menestyskirjailija ja kirurgi, joka on työskennellyt suuren osan elämästään Grönlannissa ja Pohjois-Norjassa. Hän teki suuren läpimurtonsa romaanillaan Riista, joka aloittaa huippusuositun rikossarjan. Steffen Jacobsenin teokset ovat keränneet vankan lukijakunnan Euroopassa, Yhdysvalloissa, Japanissa, Kiinassa ja Taiwanissa, ja niistä on myyty elokuvaoikeudet.

Gennem små fortællinger, skitser, vers og beskrivelser af årstidernes gang fortæller Mogens Lorentzen om de første knap to år af den tyske besættelse af Danmark, som de blev oplevet af den helt almindelige borger.”Kildevæld” udkom første gang i 1941.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

Otto har været på posthuset for at hente en pakke. Pakken er lang og tynd. Hvad mon der er i den? Det begynder at regne rigtig meget, og Otto bruger sin taske som paraply. Da det er blevet tørvejr, finder Otto ud af, hvad der er i pakken."Otto får en pakke" udkom første gang i 2005. Bogen er skrevet til børn fra otte til ti år.Rune Fleischer er en dansk illustrator og forfatter. Han står bag en lang række populære børnebøger blandt andre serierne ”Ninja Niller” og ”Otto”.