Arctic regions

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Grønlændernes kristning" omhandler grønlændernes forhold til kristendommen og danskernes forsøg på at omvende dem. Bogen begynder helt tilbage ved de første kristne, der satte fod på grønlandsk jord, nordboerne, omkring år 1000. Disse indvandrere forsvandt ud af historien, uden nogen helt ved, hvad der overgik dem, og i 1700-tallet rejste den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland med det ene formål at kristne grønlænderne. I løbet af de følgende århundreder vandt kristendommen større og større indpas blandt grønlænderne, skønt mange stadig forsøgte at bevare deres gamle traditioner og folketro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Ein Wochenendausflug mit tödlichen Folgen: Als Matthew Cave sich auf die Suche nach seiner Halbschwester Arnaaq macht, ahnt er nicht, in welche Lebensgefahr er sich und seine rätselhafte Begleiterin Tupaarnaq bringen wird. Denn sie finden viele Blutspuren an diesem abgelegenen Ort, die auf ein massives Verbrechen deuten. Und sie entdecken einen geheimnisvollen Bunker unter Tage, der vor Jahren zu einer amerikanischen Basis gehörte. Hier nahm Matthews Vater Tom Cave an einem geheimen medizinischen Experiment teil, das scheiterte. Toms Vater wurde verdächtigt, zwei Menschen ermordet zu haben, und floh. Seither gibt es keine Spur von ihm. Als Matthew den Spuren nachgeht, interessieren sich plötzlich nicht nur das amerikanische Militär, sondern auch die grönländische Polizei für seine Nachforschungen.Mads Peder Nordbo ist Däne, lebt und arbeitet aber seit vielen Jahren in Nuuk, mit 17 000 Einwohnern die Hauptstadt von Grönland. Wie fasziniert er von diesem Land ist, zeigen seine eindrucksvollen Fotos auf Instagram. Inspiriert von Eis, Kälte und den geheimnisvollen Riten der Inuit hat Mads Peder Nordbo diesen Thriller geschrieben.

Peter Tutein oplevede mere end de fleste, og han var oven i købet fantastisk god til at fortælle om det. Hans erindringer er en kavalkade af eventyrlige beretninger fra alverdens lande. Det er både lystigt, alvorligt, spændende og dybt gribende, når han giver os indblik i sine mange rejser og vekslende beskæftigelser. Han har været pelsjæger i Grønland, rejsejournalist i Amerika og forfatter i København. Han har fanget sæler i Hvidehavet, er forlist i isen ud for Grønland, og har været gift fire gange – forelsket adskilligt flere. "Grøn ungdom hele livet" er en herlig skildring af en begærlig mands enestående tilværelse.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Han kendes især for debutromanen "Fangstmænd", der blev en stor succes og er oversat til flere sprog.

Den unge københavnerknægt Larsen kommer i arbejde som fangstmand i Nordøstgrønland, hvor han skal bo i en lille hytte sammen med kollegaerne Holm og Randbæk. Livet som fangstmand, isoleret fra de almindelige samfund i den barske natur, er svært, men det er næsten endnu mere udfordrende for de tre mænd at skulle dele den trange plads i hytten. Med skærende klarhed og inspiration fra sin egen tid som jæger på Grønland, skildrer Peter Tutein polarlivets fysiske og psykiske kampe, samt de menneskelige gnidninger mellem mændende i hytten, der truer med at få fatale følger.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog, men de to bind om Larsen har også vakt begejstring og blev filmatiseret i 1995 under titlen "Kærlighedens køtere" med Stellan Skarsgård i en hovedrolle. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Efter et dramatisk arbejdsophold som fangstmand i den grønlandske ødemark rejser den unge københavnerknægt Larsen hjemad uden meget andet i bagagen end en kulsort samvittighed over et fatalt sammenstød, han har haft med sin kolonikammerat. Vejen hjem med skib er ikke alene farlig, fordi kaptajnen er uduelig, og orkanerne raser over besætningen, men også fordi Larsen må bruge alle sine kræfter og al sin snilde for at skjule sin ugerning for de andre passagerer."Larsen vender hjem" er Peter Tuteins selvstændige fortsættelse til den spændende og indsigtsfulde roman "Larsen" om en ung mands tilværelse som fangstmand i Grønland.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog, men de to bind om Larsen har også vakt begejstring og blev filmatiseret i 1995 under titlen "Kærlighedens køtere" med Stellan Skarsgård i en hovedrolle. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

I 1923, på vej fra Grønland til Danmark med skibet "Teddy", forliser Peter Tutein og resten af besætningen. De 21 mænd driver gennem Polarhavet ned mod Grønlands kyst på en isflage, og gennem tre måneder tyndslides nerverne, mens adrenalinen pumper i kroppene. Utallige faretruende situationer får det til at gyse i læseren, men selv når det ser sortest ud, og mændende er ved at give op, finder styrken, humoren og håbet vej. "Dramaet i storisen" er en forrygende fortælling fra det virkelige liv om at se døden i øjnene og kæmpe sig ud af den mest umulige situation.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Han kendes især for debutromanen "Fangstmænd", der blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange andre romaner, artikler og hørespil.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

"Jagten i Scoresbysund" er en bog om jagt i Grønland: Hvordan man jager, hvad man jager, og hvordan grønlænderens liv former sig om jagten. Forfatteren Flemming Sølberg øser af sine egne erfaringer med jagten på sæler, narhvaler og isbjørne og lader sin læser stryge med over isen på hundeslæde.Scoresbysund distrikt på Grønlands østkyst kaldes nu officielt Ittoqqortoormiit, hvilket er det grønlandske navn på den største bebyggelse. I det område lever grønlændere af jagt, der er baseret på eskimoisk tradition; men jagten bliver i udpræget grad drevet med redskaber indført fra den teknisk udviklede verden, og det har skabt nye og moderne jagtformer. Igennem dem får grønlænderne et godt udbytte fra distriktets rige dyreliv, og Scoresbysund er et af Grønlands bedste jagtområder.Fra sidst i 1960'erne boede Flemming Sølberg i syv år i Scoresbysund distrikt. Han lærte at leve af jagt og fangst og at køre med hundeslæde, som er en vigtig del af jagten. I bogen fortælles om den læretid og om de moderne grønlandske jagtformer og grønlændernes liv omkring jagten. Og det meste af beretningen foregår under Sølbergs et-årige ophold sammen med tre-fire grønlandske familier på en ny og isoleret beliggende boplads, Steward Ø, på den tidligere ubeboede Blosseville Kyst, hvor meget få mennesker har været. Det er især sæler, narhvaler og isbjørne, der bliver drevet jagt på, og bjørnejagten foregår mest på hundeslædeture på isen langs den flere hundrede kilometer lange og til tider ret voldsomme Blosseville Kyst.Flemming Sølberg (f. 1942) debuterede med romanen "I den frie verden" (1966) og er kendt for sin registrerende stil, historier med dobbelt-lyddæmper men stor fortællekraft. I perioden 1962-75 boede Sølberg på skift i Danmark og Grønland, hvor han levede af jagt, fangst, hundeslædekørsel og forfattervirksomhed. De oplevelser indgår bl.a. i romanen "Jagten i Scoresbysund".

Den 18. august 2000 fejrede Slædepatruljen Sirius sit 50 års jubilæum. I ”Sirius gennem 50 år” beretter tidligere Siriusmænd om deres år med patruljen i den smukke og barske grønlandske natur. Gennem beretningerne får man et sjældent indblik i de vilkår, patruljen må arbejde under. Vi hører om hverdagene med de ensformige rutiner og om de dramatiske hændelser, som koster liv og lemmer for mænd og hunde.Udover de personlige beretninger består bogen af en indledende beskrivelse af forløbet op til Sirius’ oprettelse og af de opgaver, patruljen varetager. Ordforklaringer, faktalister og adskillige henvisninger til patruljens ruter er også at finde i bogen.Bogen er redigeret af Peter Schmidt Mikkelsen, som selv gjorde tjeneste i patruljen i 1977-79.Forfatteren Peter Schmidt Mikkelsen (f. 1954) er født i Vestjylland, men har gennem livet opbygget et stærkt bånd til Grønland. Det har han både som medlem af Slædepatruljen Sirius fra 1977-1979, som medarbejder på Thule Air Base og på ekspeditioner i Grønlands Nationalpark. Han er desuden medstifter af Nordøstgrønlandsk Kompagni ’Nanok’ og har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Grønland og Siriuspatruljen.

"Vores egen kultur befinder sig i en krise. Efter at vi gennem generationen målbevidst har arbejdet på at forøge vores velstand og magt og bekvemmelighed, er vi pludselig standset op over for en række uhyggelige problemer. Teknikken har vist sig at have så destruktive kræfter, at den vil gøre det muligt for den ene gruppe mennesker at udrydde den anden eller alle andre totalt – og måske mennesket og med det alt liv på jord. De moderne kernevåben, bakterievåben, kemiske våben – alle kan de føre til menneskets udslettelse."I starten af 1970’erne stillede Mads Lidegaard en række spørgsmål, som kun er blevet mere relevante, som årene er gået. Er vækst og fremgang altid ønskværdigt? Hvad er risiciene ved det øgede overforbrug, der kommer mere og mere ud af kontrol? Og har vi ikke pligt til at beskytte livsmønstret hos de oprindelige befolkninger i Grønland, Australien og andre steder, hvis liv vi har grebet så voldsomt ind i, mod det kaos af overforbrug og den forurening, der truer vores egen eksistens?Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Et land uden fængsel kan synes som billede på et samfund, hvor fred og harmoni er det fremherskende, og hvor brud på samfundets normer håndteres uden at udelukkelse fra fællesskabet findes nødvendigt. Grønland har hidtil været landet uden fængsler. Men er det mon det samme som, at der ikke findes udelukkelse og indespærring til?"Det grønlandske retssystem har til enhver tid været anderledes end noget andet i Vesteuropa. Man havde fokus på, hvordan den dømte bedst kunne reintegreres i samfundslivet, i stedet for at blive straffet, og derfor var der ikke brug for fængsler. I 2010 trådte en ny kriminal- og retsplejelov imidlertid i kraft, og den førte til opførslen af et lukket fængsel på grønlandsk jord. Annemette Nyborg Lauritsens artikel ser tilbage på den grønlandske retshistorie for bedre at kunne belyse skiftet i 2010.Annemette Nyborg Lauritsen er lektor på Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Hun har blandt andet forsket i kriminalitet og frihedsberøvelse i Grønland.

Isbjørnene har i tusindvis af år levet i fred og ro i Grønland. Efterhånden er der mange ting, der truer deres levevis. Bogen følger en hunisbjørn og hendes to unger og fortæller om de farer, der truer dem."Isbjørnens land" er velegnet til højtlæsning for børn fra femårsalderen.Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Det er langt fra alle dyr, der kan leve i Grønlands kolde klima. Til gengæld er der mange dyrearter, der kun findes i polaregnene som Grønland. Lars-Henrik Olsen fortæller om nogle af de mest spændende og smukke grønlandske dyr. Bogen beskriver blandt andet isbjørnen, ringsælen, rensdyret, sneharen, havørnen, moskusoksen og den grønlandske slædehund.Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen "Ulvene". Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgt Olsen at droppe andre stillinger for at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Da Sikas gudfar, som er professor på Grønlands Universitet, omkommer i en mystisk brand i en nedlagt bygd ud for Nuuk, bliver den unge kvinde helt knust. Ved et tilfælde opdager hun, at branden har forbindelse til et indbrud på kirkekontoret i Ilulissat, hvor gamle bøger og protokoller blev stjålet og brændt, og et andet dødsfald langt fra Grønland. Da Sika må indse, at hendes gudfars død ikke var en ulykke, giver hun sig til at grave i sagen, der viser sig at trække tråde tilbage i tiden til et helt anderledes Grønland."Skibet fra Isfjorden" er tredje bog i Nina von Staffeldts anmelderroste krimiserie, der foregår i Grønland, og for hvilken hun er blevet tildelt Det Danske Kriminalakademis diplom i 2016. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.Nina von Staffeldt er uddannet cand.mag. i pædagogik og arbejder i dag som selvstændig konsulent for blandt andre EU og de danske myndigheder. Hun flyttede til Grønland i 1997 og har siden da blandt andet arbejdet som rejseleder og konsulent for Grønlands Selvstyre. "Den sorte engel" er Nina von Staffeldts anden roman i serien om Sika Haslund.

At der sker vold i Grønland ligesom alle andre steder i verden, er der ingen tvivl om. Men er det virkelig så slemt i Grønland, som medierne påstår? Peter Sigsgaards studie fra 1977 fortæller, hvordan historierne om vold i Grønland både i medierne og som rygter i samfundet påvirker synet på Grønland både for grønlændere og udlændinge. Hvorfor fortælles disse historier, og er de overhovedet sande? Hvem får noget ud af at fortælle dem, og hvorfor er det så interessant for folk at læse eller høre om vold?Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland, men den kan også med fordel bruges som undervisningsmateriale på psykologiske, socialpædagogiske og sociologiske uddannelser. Den er en del af et større studie om vold i Grønland udført i 1971-1976.Peter Sigsgaard (f. 1942) er en dansk forfatter og forsker. Han er uddannet mag.art. i kultursociologi og har i mange år arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og Afrika med særligt fokus på uddannelse.

"Der var engang en pebersvend, der var meget dårlig til at fange. Alle hans bopladsfæller kom hjem med fangst, han var den eneste, der aldrig bragte noget til bopladsen.Engang roede pebersvenden som sædvanlig ud i sin kajak langs med kysten, ud til et land, der lå lige vesten for deres boplads, et land fyldt med dybe kløfter."Den store dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen kendte Grønland og dets originale befolkning, inuitterne, bedre end de fleste andre. Her deler han ud af myter og sagn, som han har fået dem fortalt af inuitterne selv. Fortællingerne giver en unik indsigt i inuitternes oprindelige levevis og mentalitet, men kan også læses bare for hyggens skyld.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen er en af danmarkshistoriens største opdagelsesrejsende, og hans skildringer af ekspeditionerne til Grønland er blandt de bedste og mest spændende rejseskildringer. I denne samling af tre af hans største værker fortæller Knud Rasmussen blandt andet om sin deltagelse i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" i 1903-1904 samt ekspeditionen tværs over indlandsisen med Peter Freuchen i 1912-1913.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at gå på kostskole i Danmark. Men som voksen vendte han tilbage til Grønland, og denne gang i en ny rolle som polarforsker. "I bjørnejægernes og åndemanernes land" handler om Knud Rasmussens mange forskellige oplevelser i Grønland. Vi er både med til juleaftensfejring og til en barnefødsel. Vi hører om årets gang for isbjørnene og om grønlandske sagn og traditioner. Man fornemmer, at polarforskerens store viden om og interesse for Grønland hviler på en stor og gennemgribende fascination og kærlighed overfor barndomslandet.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog, indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Grønland er kendt for sine slæder og slædehunde, der gør det muligt at rejse gennem det sne- og isfyldte landskab. I bogen "Slæderejser i Grønland" guider den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard læseren til de bedste byer og steder at besøge i Grønland, hvis man har besluttet sig for en slæderejse. Han giver desuden praktiske tips om udstyr, kulde og kuldeskader og fortæller detaljeret om Grønlands kultur og befolkning.Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.

Niels Aage Barfoeds biografiske roman fortæller historien om en af de største kristne skikkelser i 1800-tallets Danmark. Bone Falch Rønne var sognepræst i Lyngby, men stiftede i 1821 Det Danske Missionsselskab, der havde til formål at formidle evangeliet til "hedninge". I den forbindelse gik selskabet forrest i udbredelsen af den kristne tro til Grønland og sendte missionærer til de danske besiddelser på Guineakysten. Niels Aage Barfoed fortæller om en mand, der brændte for sin tro og gik modgang i møde med oprejst pande.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

Grönlands karga natur har gjort att dess invånare sökt sig till byar nära öns kuster. Sedan kolonisationen av Danmark har en tydlig linje dragits mellan urinvånarna och de nya danska invånarna. Ofta har det funnits spänningar mellan dessa grupper som inte sällan spillt över i våld. Lagarna på 1700- och 1800-talet var löst formulerade, och straffen var upp till lagmännen själva att bestämma.Numer fungerar polisväsendet annorlunda på Grönland. Men för polisen som övervakar denna enorma ö är inte jobbet speciellt mycket lättare. De har ofta varit underbemannade, med knappa resurser och med begränsat stöd från polisen på fastlandet. Här berättas historien om Grönlands polis från den danska kolonisationen, tills idag.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

I det arktiska landskapet i Alaska bor hövdingasonen Kanuk. Han blev faderslös när han bara var en pojke, och resan han måste göra innan han kan överta sin fars roll i byn Lathuluk är lång. De vita männen har slagit upp läger i söder, och när sunnanvinden blåser över isarna kan man känna den stickande doften av rök komma från deras läger. För att stammen ska överleva tvingas Kanuk resa iväg för att lära sig den vita mannens språk och seder. I hans frånvaro utmanas hans makt i stammen, samtidigt som de vita männen inte är så välvilliga som Kanuk velat tro. Ska Kanuk kunna rädda sig själv, och sin älskade hemby från undergång och svält innan det är för sent?Aksel Lindström (1904-1962) var en svensk konstnär och författare. I hans fartfyllda äventyrsberättelser spelar hemlandskapet Jämtland ofta huvudrollen, och Lindström anses vara Jämtlands nationalförfattare.

Med inspiration fra både gamle og moderne myter beskriver forfatter Vagn Lundbye, gennem en måneds dagbogsoptegnelser, en ekspedition i Nordøstgrønland i juli/august 1984. Lundbye var gennem hele sit forfatterskab stærkt optaget af de oprindelige folkeslags levevis, hvilket også kommer til udtryk her i "Mytologisk rejse i et grønlandsk landskab".Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950?erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom." Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950?erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie. Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Smuk illustreret udgave med private farvefotos taget af Anne Knudsens far. Anne Knudsen (f.1948) antropolog, dr.phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bl.a. bestselleren Her går det godt, send flere penge.

Vestgrønland, omkring Claushavn, 1774. Kunnuks fader er blevet myrdet af den grumme Kemek. Tyve år senere er hans søn blevet voksen og tilskyndes af moderen såvel som almindelig skik og brug i datidens Grønland til at søge blodhævn. Men Kunnuk er forelsket i Naja, en af Kemeks nærmeste slægtninge. Samtidig arbejder kristne missionærer på at nedbryde de gamle traditioner til fordel for tilgivelse og næstekærlighed.Fortællingen om "Den stumme frøken" på Strandgården danner ramme om en til tider ganske satirisk behandling af forskellige ideer og bevægelser i Ingemanns samtid op til og under 1. slesvigske krig med præsten magister Holm som talerør for Ingemanns egne anskuelser.Bernhard Severin Ingemann, 1789- 1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

For første gang er kvartetten (Den fede hvide tuan, Den lange neger, Den sorte mand, Den gode væver) af fortællingerne fra Afrika, Sydøstasien, Mellemøsten, Grønland og Arktis samlet i ét bind, og de gør krav på en selvstændig placering i Jørn Riels omfattende forfatterskab.De 37 fortællinger handler bl.a. om krigens uskyldige ofre, om menneskers dårskab, men også om dyb kærlighed og en ufattelig glæde ved at leve."Fortæller af format og kvalitet. En storslået story teller".- Bo Tao Michaëlis, Berlingske Tidende"Hans stil er så dansk, at det er en nydelse i sig selv. Han er en ægte digter og behersker sproget virtuost, hvad enten han er underfundig eller dybt alvorlig ... Jørn Riel har den sjældne evne at gøre det hverdagsagtige vedkommende."- Bris, B.T."Det er mere end stort, både efter dansk og international målestok."- Ejgil Søholm, Jyllands-PostenDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"Jeg stod ved et bord, som der lå kuglepenne og bøger i stabler på, og jeg fik sedler, hvor der stod, hvor mange kuglepenne og bøger, der skulle i hver pakke, og jeg tog kuglepenne og bøger fra stablerne og pakkede dem sammen med en del af de sedler, jeg lavede pakkerne efter, ind i bølgepap og papir og lukkede pakkerne med klisterpapir, og jeg satte pakkerne i siderne af bordet hver oven på resten af den seddel, jeg havde pakket efter".Han lever uden følelser, han tænker ikke, han overvejer intet. Men han arbejder i en række tilfældige jobs og registrerer nøgternt processerne – ligesom han ser sine venskaber."Det praktiske liv" er en stilfærdig beretning om nogle år i en ung grønlandsk mands liv.Flemming Sølberg (f.1942) debuterede med romanen "I den frie verden" (1966) og er kendt for sin registrerende stil, historier med dobbelt-lyddæmper men stor fortællekraft. I perioden 1962-75 boede Sølberg på skift i Danmark og Grønland, hvor han levede af jagt, fangst, hundeslædekørsel og forfatter-virksomhed. De oplevelser indgår bl.a i romanen "Jagten i Scoresbysund".