BCE period – Protohistory

"Da Buddha var død, regerede i byen Pátalíputra en konge ved navn Mahásena, og han var en from og retvis konge.Idet han nu betragtede al den mængde rigdom, som hans forfædre havde efterladt sig, tænkte han: "De har efterladt sig al denne rigdom, nu er de opslugte af døden. Ak, de stakkels fredløse sjæles vankundighed! De opdynger rigdom, men kender intet til deres egen eller deres rigdoms undergang."Den buddhistiske tro er et overflødighedshorn af legender, myter og fortællinger, som alle på den ene eller den anden måde rummer et stykke af Buddhas lære og visdom. Den danske orientalist Dines Andersens bog "Buddhistiske legender" fra 1891, er den første danske oversættelse af disse fortællinger, hvis budskaber taler lige så meget til os i dag, som da de første gang blev fortalt i Indien for så mange århundreder siden.Dines Andersen var en dansk forfatter og orientalist, der opnåede bred anerkendelse for sit bidrag til dansk forskning i orientalisme, buddhisme og indisk historie. Han opnåede doktorgrad hos Københavns Universitet og udgav blandt andet en lærebog i sanskrit, som blev brugt af studerende over hele verden.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

Dette er hævn-historien over dem alle!Intrigen imellem krigerkongen Agamemnon og hans forsømte, men bedrageriske kone, Klytæmnestra, er en af den vestlige litteraturtraditions centrale fortællinger. I udgivelsen her fra 1889 fortolkes den af en af datidens mest fremtrædende dramatikere.Historien om den forsmåede hustrus hævn over sin mand vil til alle tider vække interesse med sin belysning af hævnmotivet.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Beeindruckend an den Maya-Pyramiden ist, wie steil sie sind. In Chichén Itzá und Uxmal die Stufen von oben herabzublicken, verursacht leicht ein flaues Gefühl. Was ging in den Menschen vor, als sie damals solche Treppen über das Dach des Dschungels hinaus in den Himmel bauten? Die Pyramidenstufen sind wie ein Sinnbild für die Zivilisation der Maya: ihren steilen Aufstieg, ihren noch steileren Abstieg. Auch andere Hochkulturen brachen zusammen, etwa die bronzezeitlichen Reiche am Mittelmeer – aber es blieben doch Menschen in dem Gebiet, die auf den alten Straßen wanderten, die verfallenden Gebäude bestaunten, die Mythen weitererzählten. Die Maya-Städte hingegen versanken komplett im Dschungel, und sie fielen dem Vergessen anheim, als ob es sie nie gegeben hätte. Alles über den Aufstieg und Kollaps der Hochkultur erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Engeland, 2000 voor Christus. Drie broers (een krijger, een tovenaar en een bouwer) werken samen aan één project: de tempel van Stonehenge. De uitdaging is immens. Hoe krijgen ze de massieve stenen naar de juiste plaats? Hoe krijgen ze de stenen vervolgens opgesteld? Het grootste probleem is echter hun onderlinge rivaliteit. De twee oudste broers zien Stonehenge als een uitbreiding van hun macht, de basis van een wereldrijk, en respecteren niets of niemand om hun doelen te bereiken. De derde broer wordt meegesleurd in een avontuur vol verraad, moord, vernedering, geweld... en het hogere. Bernard Cornwell schildert een realistisch, geloofwaardig beeld van hoe Stonehenge ontstond, en verleidt ons tegelijk met een groots avontuur. Bernard Cornwell (1944) schrijft voornamelijk historische fictie. Na de oorlog werd hij geadopteerd door een strikte protestantse sekte. Hij groeide op in Essex, verliet de sekte, ging aan de slag als leraar, werkte als journalist voor de BBC en publiceerde zijn eerste roman in 1981. Hij is vooral bekend door zijn reeksen "Sharpe" en "Het laatste koninkrijk", die allebei bewerkt werden voor de televisie. Op ITV verschenen zestien afleveringen over de Britse soldaat Sharpe, gespeeld door Sean Bean. Recenter nog werd "Het laatste koninkrijk" verfilmd door de BBC en Netflix, waar miljoenen kijkers zich wereldwijd aan vergaapten. De hele Europese geschiedenis is Cornwells speeltuin: hij voelt zich net zo thuis op het slagveld bij Waterloo als op een Vikingschip. Zijn fictie is altijd gegrond in historische feiten en vaak sterk beïnvloed door mythe en legende. Hij is een van de bestverkopende auteurs ter wereld.

El ajedrez, desde su origen en la India donde se le conoce como Chaturanga, ha hipnotizado a millones de personas en todo el mundo, incluyendo China. Así, en este relato el autor cruza historias entre príncipes y campesinos en la China clásica, basándose en las particularidades de este juego de 64 casillas.Con gran conocimiento y desarrollo de las tradiciones orientales, Mario Satz cautivará al lector por todas las aristas y facetas que se destacan sobre el arte y la ciencia de este juego milenario.Mario Satz (Coronel Pringles, 1944) es un escritor hispano-argentino, de ascendencia hebrea.Después de viajar extensivamente por los EE. UU., Europa y Sudamérica, Satz viajó por el Medio Oriente durante los años 70, e investigó las tradiciones bíblicas, para luego realizar un estudio de la obra ecuménica de Pico della Mirandola en Italia. Desde 1978 reside en Barcelona, donde se licencio en Filología Hispánica.Ha publicado libros de poemas, entre los cuales se encuentran "Canon de Polen" y "Las Redes Cristalinas", y ensayos como "El Cantar de los Cantares" y" Los Aromas del Amor". Así mismo, escribió novelas tales como "Campo de Ajedrez" y "La Ruta de las Especias".

"Romerrigets frie beboere var næsten alle, uden hensyn til deres øvrige retsstilling, organiserede kommunevis. Betydningen af denne organisation var en dobbelt: dels tjente den til at holde rede på rigets befolkning, idet enhver fri romersk undersåt havde en bestemt kommune til hjemsted og dermed tillige en bestemt retsstilling, nemlig hans kommune, om end i højere eller mindre grad under kontrol af den romerske centralstyrelse."Livet i det gamle Rom var meget anderledes end det liv, vi kender fra moderne tid. Ikke desto mindre er der mange ligheder mellem den romerske statsforvaltning og den, vi kender fra det 20. århundrede. Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann fortæller om romerske statsforvaltning, krigsvæsen, retsvæsen og finansvæsen og giver os et spændende indblik i det antikke Roms samfund.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Relevante ensayo de la autora e investigadora Cristina Martín Jiménez en el que se demuestra sin espacio para la duda que las mujeren tuvieron el poder social y político en épocas pasadas, pero que fueron apartadas poco a poco por el patriarcado. Un texto esencial para entender de dónde venimos y quiénes somos en realidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Cristina Martín Jiménez es una autora e investigadora especializada en el Club Bilderberg. Sus libros, centrados en el funcionamiento y los secretos de esta institución, se han convertido en best-sellers y le han granjeado fama mundial. Hoy en día se dedica en exclusiva a sus ensayos mientras sigue investigando sobre esta enigmática organización.

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Vi må forsøge at forstå tallene snarere end at dømme dem." Sådan lyder opfordringen fra forfatteren i bogens forord.Numerologien er grundlæggende en analyse af brugen af tal i beskrivelsen af og tolkningen af menneskelig adfærd.I denne grundbog får du en grundig indføring i tallene fra 1-9, fødselsdatoer (herunder Det Psykiske Tal og Skæbnetallet), navnetal, forbindelsen mellem tal og farver, forbindelsen mellem numerologi og tarot og til sidst en indføring i Kosmiske analogier.Denne bog er et tillæg til bogen "Numerologi for begyndere", som blev meget populær i okkultisme-interesserede kredse, da bøgerne udkom i 1994.Norman M. Shine er numerolog og kendt verden over for sit indflydelsesrige talsystem. Foruden sit virke som numerolog er han også astrolog. Han er en populær taler og har flere gange optrådt i tv og aviser. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Numerologi. Tallenes guddommelige magt" (1998) "Numerologi for begyndere" (1994) og "Numerologi og astrologi" (1997)

Humor er ikke et moderne påfund, men ses gennem hele menneskets historie. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen tager os med tilbage til oldtidens civilisationer og fortæller, hvad man dengang for tusindvis af år siden gjorde for at få smilet frem på læben. Han fortæller blandt andet om spøg og skæmt i det gamle Egypten, om den romerske komedie og komiske terrakotter, masker og mosaikker.Bogen er oprindeligt udgivet i 1948.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Roma, idi di marzo 44 a.C. muore Cesare, comincia nel sangue il sogno della libertà.Roma, Idi di marzo del 44 a.C. Nella notte di sangue che ha cambiato il corso della storia antica, Marco Tullio Cicerone riceve una tremenda profezia: Giulio Cesare, che giace cadavere trafitto dai pugnali dei congiurati, gli appare in sogno e gli rivela il giorno della sua morte. Angoscia, sgomento e attesa dei fati si fondono nell’animo di Cicerone alla speranza di restituire la libertà a Roma. Ma la realtà diventa di giorno in giorno più dura e sangue chiama altro sangue. La funesta guerra civile, ormai inevitabile, non risparmierà nessuno. L’intensa voce narrante di Cicerone, protagonista di questo mirabile romanzo, si rivolge a Tullia, figlia diletta e troppo presto strappata al suo amore di padre. A lei e a noi racconta la fine della sua vita e del sogno della libertà, gli intrighi e i drammi di un tempo irripetibile.Antonella Prenner, filologa e latinista, insegna all’Università degli Studi di Napoli Federico II. Ha scritto numerosi e importanti studi sulla letteratura antica. Tenebre è il suo primo romanzo.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

An NATO und Warschauer Pakt erinnert die Konstellation zwischen Attischem Seebund und Peloponnesischem Bund: Hier eine Organisation demokratischer Staaten, die sich über ein Meer spannt, dort eine Allianz autokratischer Staaten, die weitgehend einen Block auf dem Land bildet. Beide Vereinigungen werden von einer einzelnen Supermacht dominiert, die ihr politisches System überall durchsetzen will – auch mit robusten Methoden. Die Konfrontation endet zum Glück anders: Nach dem modernen Kalten Krieg triumphierten die Demokratien. Nach dem prekären Nikias-Frieden und der folgenden Schlussphase des Peloponnesischen Kriegs hingegen siegte Sparta 404 v. Chr. über Athen. Und damit die Autokratie über die Demokratie. Es dauerte dann weit mehr als 2000 Jahre, bis sich die USA herausbildeten, sich in Westeuropa der Parlamentarismus durchsetzte – und »wieder demokratisch organisierte mächtige Staaten als Akteure die Weltpolitik bewegten«, wie der Düsseldorfer Geschichtsprofessor Bruno Bleckmann in seinem Essay schreibt. Doch die Geschichte ist nie zu Ende: 403 v. Chr. erhebt die Demokratie in Athen noch einmal ihr Haupt und besteht weitere 81 Jahre fort. Umgekehrt endete die Autokratie in Russland nach dem Zusammenbruch der Sowjetunion 1991 auch nur vorübergehend – und ist heute aggressiver denn je.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Tallene rummer en dyb symbolik, som kan bruges i alle aspekter af livet! Det hele handler om at lære at tyde dem."Numerologi. Tallenes guddommelige magt" er den anerkendte og populære lektor Norman Shines klassiske grundbog i numerologi. Her udvikles det, der siden hen skulle blive et verdenskendt, samlende system indenfor talsymbolik.Meningen med at udbrede dette system er at gøre tallenes guddommelige magt tilgængelig for andre, end de få udvalgte mystikere, som hidtil lå inde med evnerne til at tyde de tal, der findes overalt omkring os.Bogen udkom første gang i 1989.Norman M. Shine er numerolog og kendt verden over for sit indflydelsesrige talsystem. Foruden sit virke som numerolog er han også astrolog. Han er en populær taler og har flere gange optrådt i tv og aviser. Blandt hans udgivelser kan nævnes "Numerologi for viderekomne" (1994) og "Numerologi og astrologi" (1997).

"Vi vil tænke os, at vi en dag i året 95, under kejser Domitians regering, allerede før morgendæmringen sammen med senatorer og andre fornemme herrer er på vej mod kejserpaladset på Palatinerhøjen. Heroppe havde Augustus beboet et almindeligt hus, der tidligere tilhørte taleren Hortensius og hverken var større eller finere end andre aristokraters boliger i dette tæt bebyggede, meget eksklusive kvarter."Gennem en række beskrivelser af aspekter af livet i det gamle Rom tegner Frederik Poulsen et interessant billede af det imponerende riges mangfoldige kultur. Han præsenterer os for forskellige romerske senatorer, fortæller os om en dag i en romersk kejsers liv, beskriver forholdet mellem land og by og kampen mellem hedenskaben og kristendommen.Bogen udkom første gang i 1945.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Oraklet i Delfi har i årtusinder været kendt vidt og bredt, og i oldtidens Grækenland lagde høj som lav stor vægt på oraklets forudsigelser og visdom.Den klassiske arkæolog Frederik Poulsen fortæller om de mange forskellige aspekter, der knytter sig til oraklet. Han beskriver dets forhold til den græske gud Apollon i græsk mytologi, dets historie og betydning for den græske kultur og religion. Bogen giver en interessant indsigt i de mange myter og fortællinger, der knytter sig til det ikoniske orakel."Oraklet i Delfi" udkom første gang i 1919.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

"Om musikkens oprindelse har man – for ikke at tale om poetiske sagn – kun hypoteser, af hvilke i alt fald foreløbig ingen kan bevises. Vi ved ikke engang, om denne kunst er opstået på et enkelt eller på flere steder af jordkloden, om den er udgået fra ét folk, eller om den er opstået hos flere folkeslag i indbyrdes uafhængighed."Den danske zoolog, komponist og musikhistoriker Rudolph Sophus Bergh beretter om musikkens historie helt tilbage fra forhistorisk tid og op til Beethovens revolutionerende indflydelse på den måde, vi forstår musik på.Bogen udkom første gang i 1926, og nutidens musikhistorikere ser muligvis anderledes på en del af bogens emner. Ikke desto mindre giver bogen et spændende indblik i, hvordan man så på musikhistorien i 1920’erne.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter i sin doktorafhandling fra 1904 om nogle af det gamle Grækenlands vigtigste og skønneste genstande nemlig Dipolynvaserne og de grave, de blev fundet i ved Dipolynporten, der førte ind gennem bymurene omkring Athen. Bogen giver en usædvanligt detaljeret beskrivelse af vaserne og gravenes betydning for hellenistisk kultur og studier af det gamle Grækenland.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"I Rom havde man ikke, som i Athen, en almindelig lovbestemmelse om religionsforbrydelse; man havde kun specialbestemmelser, og de var endda få og utilstrækkelige. Det manglende suppleredes imidlertid af den kraftige politimyndighed hvormed den romerske øvrighed var udstyret. Man skred i Rom ofte med fast hånd ind mod bevægelser der truede den romerske statskultus, men man gjorde det efter administrationens skøn og ikke efter fast formulerede regler; praksis var derfor noget skiftende, og en vis vilkårlighed uundgåelig."Ateisme har til enhver tid fulgtes side om side med religion. Også i det gamle Grækenland og Rom fandtes der ateister, ligesom magthaverne på samme måde som senere samfund med andre religioner slog hårdt ned på anderledes tænkende mennesker, der ikke troede på det, de fik besked på. Anders Bjørn Drachmann fortæller om ateismen og ateisternes vilkår i antikkens verden og giver et spændende indblik i en side af oldtiden, som ikke så ofte bliver belyst. Bogen udkom oprindeligt i 1919.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.