Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Poul Sørensen
    49.00 kr.

    I "Før Golgata og efter" byder Poul Sørensen, også kendt som Poeten, på tolv fiktive monologer af bibelske personligheder som blandt andre Lazarus, Pilatus, Thomas, Judas og mange flere. Digtene kredser om menneskenes tendens til at glemme og om forholdet til liv og død. Arbejdet med monologerne blev oprindeligt påbegyndt under besættelsen, men da Danmark atter blev frit, blev arbejdet afbrudt. Efterkrigstiden bød dog på nye, truende katastrofer, og det kunne se ud, som om krigens lidelser og ofre havde været forgæves. Arbejdet blev genoptaget, et par digte skiftet ud, og det blev til "Før Golgata og efter", som udkom første gang i 1950.Poul Sørensen (1906-1973) var en dansk forfatter, også kendt under navnet "Poeten". Han debuterede i 1940 med digtsamlingen "Poul Sørensen. En Bog på Vers", men han havde allerede siden 1928 fungeret som satiriker og viseforfatter i blandt andet "Svikmøllen". Ud over sin egen store produktion oversatte Poul Sørensen også moderne amerikansk lyrik og Heinrich Heines kærlighedsdigte til dansk.

  • by Franz Berliner
    From 49.00 kr.

    En mand sidder på torvet og beretter for en lyttende skare om sine oplevelser. "Gyser I?" Spørger han. "Vent lidt, for det bliver værre endnu. Tror I kun, det var i gamle dage, den slags kunne ske? Ak, det sker også i vores tid, og det vil komme til at ske igen!" Bogen er baseret på 1. og 2. Kongebog, og der fortælles om, hvordan Kong Akab og Dronning Jesabel styrer Palæstina med hård hånd. Imidlertid spår profeten Elias om, at landet vil opleve en frygtelig tørke, og derfor samler han en oprørshær for at finde tilbage til Jahves tro.Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.

  • by Bodie & Brock Thoene
    129.00 kr.

    Den mystiske profet Jeshua tiltrækker en fast skare, bl.a. enken Miriam, som er kommet væk fra Markus, den romerske centurion. Mange opfordrer Jeshua til at gøre oprør, og hans fremtid er usikker.Bodie Thoene (f. 1951) er en amerikansk, kristen forfatter og står bag over 65 historiske romaner, hvoraf flere har vundet prestigiøse priser. Mange af forfatterskabets romaner har Bodie Thoene skrevet i samarbejde med sin mand, Brock Thoene (f. 1952), der også er forfatter. Temaet i mange af forfatter-ægteparrets romaner er staten Israel og de turbulente år efter dens oprettelse. Deres bøger er oversat til over 20 sprog og har på verdensplan solgt over 35 millioner eksemplarer.

  • by Robert Harris
    From 79.00 kr.

    En kold novembermorgen år 79 f. Kr. banker en mand på den romerske senator Ciceros dør. Han er kommet til Rom for at bede den dygtige jurist om hjælp mod Siciliens guvenør, Verres, som nådesløst udplyndrer befolkningen.Da Cicero hører hans historie, ser han en mulighed for at bruge en retssag mod den korrupte guvenør til at markere sig selv i offentligheden og dermed tage det første skridt på vejen mod sin store ambition: at opnå imperium - statsmagten.Men Cæsar, Pompejus og Crassus drømmer også om at komme til at regere verdens eneste supermagt, og snart opdager Cicero, at han er blevet midtpunkt i en magtkamp, hvor der bruges midler, han aldrig havde forestillet sig.For hans tre konkurrenter er ikke bang for at benytte sig af den fundamentale regel i politik til alle tider: Alle kneb gælder.Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

  • by Robert Harris
    From 99.00 kr.

    Stedet er Rom og tiden er år 63 f.Kr. Syv mænd kæmper om magten i republikken: Cicero er konsul, Cæsar hans ubarmhjertige unge rival, Pompejus er republikkens mægtigste general, Crassus dens rigeste mand, Cato er politisk fanatiker, Catilina psykopaten og Clodius en ambitiøs playboy.Historierne om disse virkelige historiske figurer – deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forførelser, deres storslåethed og deres forbrydelser – det hele er flettet sammen i denne farverige roman. Fortælleren er Tiro, som er Ciceros betroede sekretær, og han kender alle sin herres hemmeligheder, noget der bringer ham i en vanskelig og til tider livsfarlig position.Beskrivelser af bl.a. fundet af et lemlæstet barnelig, henrettelser, en skandaløs retssag og den romerske mafias hærgen gør Lustrum til et fascinerende studium af magtens anatomi, dens evigt tillokkende karakter og dens enorme rædsler.Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

  • by Henrik Hertig
    69.00 kr.

    "Mythe er et græsk ord, der betyder fortælling. Specielt anvendes det om de sagn, grækerne ligesom andre folkeslag har fortalt om de ældste tider som en forklaring på, hvorfra verden og menneskene stammer, hvorhen vi kommer efter døden, og hvorfor livet arter sig, som det gør."Antikkens mytologi har interesseret folk verden over gennem hundredvis af år. Cand.mag. i latin og græsk kultur Henrik Hertig giver her et interessant og udførligt overblik over mytebegrebet i sig selv samt indblik i en lang række heltesagn, heltedigtning og beskrivelse af verdens oprindelse i græsk mytologi.Bogen udkom første gang i 1999.Henrik Hertig (1915-2007) var cand.mag. i tysk, latin og græsk kultur og rektor på Maribo Gymnasium. Han står blandt andet bag bogen "Antikkens mytologi" og har desuden oversat Rainer Maria Rilkes "Breve til en ung digter og to eventyr" fra tysk til dansk.