c 1800 to c 1850 (Danish Golden Age)

I slutningen af det nittende århundrede strøg det moderne gennembrud ind over det danske kulturelle, litterære og politiske landskab. Litteraturen blev mere end nogensinde før brugt til at udtrykke moralske og politiske holdninger, og grænserne mellem højre og venstre i dansk politik var skarpt trukket op.I ”Spredte studier” fra 1884 beskriver litteraturkritiker og kulturhistoriker H.S. Vodskov nogle af de vigtigste og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk litteratur i 1800-tallet. Bogen fortæller blandt andet om Herman Bangs ”Realisme og realister”, en krise i Søren Kierkegaards liv, fritænkere og grundtvigske præster. H.S. Vodskov skitserer endvidere Vilhelm Topsøes forfatterpersonlighed, Georg Brandes kritik af den romantiske skole i Frankrig og A. Kiellands forhold til det litterære venstre.Hans Sofus Vodskov (1846-1910) var en dansk æstetiker, litteraturkritikker, religionshistoriker, oversætter og forfatter. Hans debuterede som forfatter i 1884 med bogen ”Spredte studier”, der indeholder en lang række af hans mest anerkendte kritikker af forfattere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Senere vendte han blikket mod religion, antropologi og filologi, hvilket udmundede i hans hovedværk ”Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” i 1897.

Den kunstneriske kreds omkring Bakkehuset kaldte de finurlige, humoristiske og ofte indforståede breve og beskeder, de skrev til hinanden, for ”Hundeposten”. Navnet tog de til dels fra Jean Pauls roman af samme navn, der var en af tidens mest berømte bøger, men navnet havde også en langt mere jordnær betydning. Bakkehusets beboere, Knud Lyne Rahbek og hans kone Kamma, sendte nemlig beskeder til hinanden inden for Bakkehusets mure gennem deres hund, Mignon, som senere blev udødeliggjort af Adam Oehlenschläger.”Hundeposten” fra 1999 består af et væld af disse usædvanlige beskeder og viser os guldalderens store personligheder fra en mere løssluppen side, end vi normalt kender dem. Hist og her forklarer bogens forfatter, Peter Braams-Valore, hvilke begivenheder, personer eller værker der henvises til, så teksterne også er tilgængelige for udenforstående.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

Salonværtinderne Frederikke Brun og Kamma Rahbek var to af guldalderens mest markante kvinder, og begge havde de stor indflydelse på dansk åndsliv i denne kulturelt så frodige periode.”Guldaldertidens kvinder” fra 1989 giver gennem de to kvinders brevveksling et spændende indblik i deres liv, venskab og personligheder, men vi kommer også tættere ind på livet af de berømte kunstnere og forfattere, der frekventerede Bakkehuset og godset Sophienholm, og som spillede en rolle i de to værtinders liv.Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

Den danske præst Paul Dons (1783-1843) spillede en stor rolle i så mange danske kulturpersonligheders liv, at hans egen person og liv bliver interessant og relevant om ikke andet så alene af denne grund.For både N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann var Paul Dons en nær ven, der fik stor indflydelse på deres litterære og sjælelige virksomhed. Venskabet med Christian Molbech i Dons’ ungdom var ikke desto mindre ganske unikt, selvom det ikke holdt langt op i voksenlivet. Gennem Dons’ brevudveksling med Molbech lærer vi dette følsomme og lidenskabelige menneske at kende. Vi mærker hans brændende kærlighed til litteraturen, men får også indblik i hans skyggeside med lange dystre perioder, hvor han trak sig ind i sig selv og blev næsten uigenkendelig for nogle af sine nærmeste.Bogen udkom første gang i 1890.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er en af de største skikkelser i dansk litteratur og et pragteksempel på romantikken i Danmark.Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om Adam Oehlenschlägers spændende liv, hans forhold til den romantiske skole i udlandet og i Danmark samt hans bekendtskab med andre af sin tids store kulturelle skikkelser som brødrene Ørsted og Heinrich Steffens, der introducerede den unge digter for romantikken. Bogen tegner et spændende og levende portræt af både digteren og mennesket Adam Oehlenschläger.Værket udkom første gang i 1888.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Frederik Dreier (1827-1853) nåede i sit kun 25 år lange liv at formulere socialistiske tanker om retfærdighed, ateisme, anarkisme og rettigheder til alle borgere, der var årtier foran resten af hans landsmænd.Svend Erik Stybes omfattende bog om Frederik Dreier fra 1959 er den første grundige beskrivelse af den usædvanlige mands teorier, verdenssyn og livsforløb. Bogen tegner endvidere et interessant billede af de demokratiske og sociale strømninger i 1840’ernes Danmark, der fik folk til at kræve nye rettigheder og et opgør med det gamle politiske system.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.