c 1890 to c 1899

Secondo volume della cosiddetta "trilogia romantica" di Antonietta Giacomelli, "Sulla breccia" riprende una delle protagoniste del precedente "Lungo la via" (1889), Nicoletta, che a ventisei anni vive a Roma col padre, vecchio politico ormai in pensione. La ragazza, piena di energie e dotata di un’ottima cultura, decide di presentarsi come istitutrice presso la famiglia di un altolocato banchiere. Dall’alto di una fede religiosa profonda e di un istintivo moto di pietà per le vicende umane, la protagonista si ritroverà proprio malgrado a essere il giudice più severo di un’aristocrazia romana decadente e moralmente corrotta. Così come il titolo che l’ha preceduto, anche "Sulla breccia", pubblicato nel 1894, può dirsi uno dei testi più notevoli per farsi un’idea di quali fossero i problemi sociali e le questioni religiose che, alle soglie del Novecento, assillavano il mondo cattolico italiano.Antonietta Giacomelli (1857-1949) nasce a Treviso da una famiglia di piccoli imprenditori. Nel 1893, trasferitasi a Roma, entra in contatto con gli ambienti cattolico-liberali, contesto entro cui affina le proprie conoscenze teologiche e, soprattutto, politiche. A partire dalla pubblicazione di "Lungo la via" (1889) inizia a farsi conoscere come una fra le più importanti voci femminili dell’ala moderata, impegnandosi a favorire l’emancipazione della donna e la tutela dei ceti meno abbienti. Giornalista e redattrice instancabile, partecipa alla creazione di molte associazioni – fra le quali l’Unione per il Bene – e incoraggia la crescita dello scoutismo femminile in Italia. Oltre alle opere di narrativa, fra cui è doveroso citare "Sulla breccia" (1894), ha firmato alcuni fra i testi più importanti del mondo cattolico italiano, come ad esempio "Il libro nuovo" (1928) e "Per la riscossa cristiana" (1913).

"Er det ikke underligt, foråret og sommeren piner og tynger mig, det er hver dag, som noget i mig bryder og bryder og vil frem uden at kunne det – hvad er det, Niels?"Else har aldrig brugt megen tid hjemme med sine forældre. Faktisk er det først, da hendes mor ligger for døden, at hun forstår, hvor ærgerligt det er, at hun aldrig har forsøgt at knytte sig til sine forældre, sådan som andre piger gør. Nu ligger hendes mor der og lider i stilhed i stuen og minder hende om alt det, der er for sent nu. Den unge pige med det vilde sind flygter ud i klitterne og finder sin eneste ven, den gamle sømand Niels. Niels forstår noget, Else ikke selv har indset. Hendes evindelige flugt fra hjemmet, uroen i hendes sind og det tomme hul, der altid er et sted i hendes bryst, er noget, enhver sømand kender. Udlængsel."Klitrose" er en smuk fortælling om et helt særligt venskab, om at blive voksen et sted, man ikke hører til, og om en familie, der ikke rigtig passer sammen. Bogen udkom første gang i 1899.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Drømmen om at klatre op ad rangstigen kan ende med, at man styrter til jorden med et brag.Det opdager Ida, da lykken vender ganske kort tid inde i hendes ægteskab. Den mand, hun troede ville gøre en strålende karriere på et hvilket som helst dansk konsulat rundt om i verden, bliver tvunget til at overtage familiefirmaet, da hans ældre bror dør. Lige meget hjælper det, at hun tigger ham om at blive på karrieresporet og ikke lænke sig til den synkende skude af et familieforetagende. Hvordan rejser en fin og noget snobbet dame sig igen efter at være drattet ned ad den sociale rangstige på denne måde?Fanny Tuxens bog "Forviklinger" fra 1901 giver et interessant indblik i borgerskabets liv og tanker i Danmark omkring århundredskiftet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

Rygterne vil altid svirre, når en ung pige forsvinder midt om natten under et bal.Det erfarer frøken Astas familie, da den blot 15-årige pige en aften udebliver fra et stort bal, og man finder hendes balkjole på hendes værelse, men hendes aftenkåbe er væk. Hvem er den elskede og gode unge pige stukket af med? Familien troede ikke, hun kendte nogen, de ikke selv kendte, så alle står på bar bund. Vender Asta hjem som en gift kvinde, en falden kvinde, eller vender hun måske bare aldrig hjem igen?Fanny Tuxens fortælling "Hjemvendt" udkom første gang i 1904 og handler om sladder, forventninger, kærlighed og unge kvinders stilling i starten af 1900-tallets Danmark. Bogen er en uafhængig fortsættelse af "Et plejebarn". Bøgerne kan læses hver for sig eller i forlængelse af hinanden.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

En ung pige bliver med ét alene i en fremmed storby.Doktor Arthur Harding er ikke stolt af, at han har så svært ved at fjerne blikket fra de vinduer, der vender ud mod gården fra genbohuset. Før den lille familie flyttede ind for nogle dage siden, nød han udsigten over søerne, men da han fik øje på den gamle sygelige mands unge datter, mistede søerne deres glans.Det er først, da den gamle tjenestepige kommer løbende for at få den unge læges hjælp, at han første gang møder pigen ansigt til ansigt. Lejligheden er desværre sørgelig. Hendes far har fået et slagtilfælde og ligger halvt lammet i sengen. Lægen forstår, at hendes stilling snart vil ændre sig, og hun vil få brug for en beskytter i hovedstaden, som hun jo først lige er flyttet til. Kan det mon være ham selv?"Hvorfor?" udkom første gang i 1899 og handler om kærlighed, kvindens stilling og samfundets forventninger i København omkring århundredskiftet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

En plejedatter, der ændrede alt.Da Ida Palms elskede ægtemand dør, opstår der et stort tomrum i hendes liv. Det før så hyggelige hjem føles nu koldt og alt for stille. Alligevel overrasker det hendes venner og bekendte dybt, da hun går med til at tage en fjern slægtning i pleje, da den lille piges forældre dør. Ida Palm har aldrig været typen, der engagerede sig i omverdenen eller holdt særligt meget af børn. Ikke desto mindre viser det sig, at den lille plejedatter gør lige så meget gavn for Ida, som Ida gør for hende. Det er først, da hun begynder at blive voksen, at knasterne viser sig i deres forhold, og fru Ida lærer, hvor svært det også kan være at være plejemor."Et plejebarn" udkom første gang i 1903. Fortællingen "Hjemvendt", der udkom året efter, er en uafhængig fortsættelse af bogen.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Alle de gamle, mørke minder fra mit triste barndomshjem stormede ind på mig min bryllupsdag."Da Helene skal giftes med Hans, er det med skræk i sindet, at hun siger ja. For skønt hun elsker Hans, og han elsker hende, så tynges hun af ulykkelige minder fra sin barndom, som blev forpestet af forældrenes kaotiske ægteskab. Gennem hendes brevveksling med veninden Hedvig følger vi Helenes vej ind i ægteskabets verden med alle de ofre, sorger og glæder, det nye liv indeholder."Franchezza" udkom første gang i 1904.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Louis Couperus in ItaliëBehalve romans en verhalen publiceerde Louis Couperus een grote hoeveelheid columns, losse schetsen en reisnotities. Dat laatste genre probeerde hij voor het eerst uit met ‘Reis-impressies’, een bundeltje schetsen. Terwijl de latere reisverslagen indrukwekkend lang konden zijn, waarin hij regelmatig een gechargeerde versie van zichzelf en zijn vrouw als personages opvoerde, is hij hier de kunst nog aan het leren. Het zijn inderdaad impressies, de vinnige, vluchtige weergave van wat een uitermate nieuwsgierige toerist in Italië zag, in de laatste jaren van de 19de eeuw. Couperus verweeft aandacht voor kunst en werkelijkheid, heden en verleden van de steden die hij bezoekt. En hij spaart zichzelf niet, regelmatig klagend over een vertraagde trein of een verplaatsing die niet erg comfortabel was.Louis Couperus (1863-1923) was een Nederlands romanschrijver, columnist en dichter. Hij is de auteur van verschillende onverwoestbare klassiekers: 'Eline Vere' (een bestseller bij verschijnen), 'Van oude menschen, de dingen, die voorbij gaan...' (verfilmd), 'De stille kracht'... Hij woonde o.m. in Frankrijk en Italië en reisde de wereld rond. Of zijn romans zich nu afspelen in Den Haag of Djakarta, het heden of het oude Rome, het noodlot speelt altijd een grote rol. Couperus schreef in een meeslepende, emotionele stijl. Zijn verzameld werk bestrijkt vijftig boekdelen.

A.C. Meyers digte og sange i "Under rødt flag" er strålende eksempler på politisk poesi skrevet af et menneske, der brillerer som både digter og politiker. Digtene og sangene kombinerer stort kunstnerisk overskud med brændende politiske holdninger og et stærkt engagement i social retfærdighed."Under rødt flag" udkom første gang i 1892.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

When Mr. Henley answers a letter that is not addressed to him, his life is immediately thrown into chaos.Full of supernatural suspense, this gripping ghostly tale follows Mr. Henley as he treads the thin line between life and death.Heavily influenced by the writings of Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891), founder the Theosophical Society, ‘The Ghost of Guir House’ is a perfect read for anyone interested in a unique ghost story.Charles Willing Beale (1845-1932) was an American writer of horror and science fiction novels and short stories. A prolific writer, he contributed many short stories to various periodicals but is best known for his novels, ‘The Ghost of Guir House (1897), ‘Miss Jack, of Tibet’ (1910), and his hollow earth story, ‘The Secret of the Earth’ (1898).

Hoe was het leven van Nederlanders in Insulinde?In de laatste jaren van de 19de eeuw was het Nederlandse publiek in de ban van twee genres: de streekroman en de Indische roman. In dat laatste genre behaalde J. ten Brink groot succes. Zijn schetsen uit het Indische leven verschenen in de tweedelige bundel ‘Oost-Indische dames en heren’ (1866). Al was ‘Max Havelaar’ zes jaar eerder verschenen, door het grote succes van dit boek is ‘Oost-Indische dames en heren’ wel eens het eerste "Nederlands-Indische" boek van de Nederlandse literatuur genoemd. De kritiek vond de onderverdeling in losse schetsen problematisch, maar het grote publiek genoot. Ten Brink had dan ook een geweldig talent om het leven van de Nederlanders in ‘Insulinde’ te beschrijven: in groot detail, met veel mededogen en humor.Jan ten Brink (1834-1901) was letterkundige, theoloog, hoogleraar en schrijver. In de laatste decennia van de 19de eeuw had hij een vooraanstaande positie in de literatuur: hij hield causerieën, was redacteur van literaire bladen, publiceerde feuilletons over literatuur in De Telegraaf. Hij gaf les aan o.a. Marcellus Emants en Louis Couperus, die via hem beïnvloed werden door Zola en diens opvattingen over het naturalisme. Ten slotte kwam hij in conflict met een nieuwe generatie schrijvers, de Tachtigers. Uit zijn omvangrijke oeuvre zijn alleen ‘Oost-Indische dames en heren’ en ‘De familie Muller-Belmonte’ overeind gebleven.

Tweede deel van Jan ten Brinks meesterlijke schetsen over het leven in Insulinde.‘Oost-Indische dames en heren’ is een bundel van schetsen over het leven van Nederlanders in de kolonie, in de tweede helft van de 19de eeuw. Het boek was succesvol, maar ook een beetje een schandaal: de figuren zouden al te zeer naar de werkelijkheid zijn getekend. De lezer van de 21ste eeuw zal vooral de levendigheid van de personages opmerken. Jonkheer Van Sprankhuyzen, de ‘zedelijk ontaarde aristocraat’, vertegenwoordiger van een verdwijnende elite en een onnavolgbare oplichter. Mathilde van Hilbeeck, de intelligente maar in armoede vrouw, die vecht tegen de minachting van haar medemens. Juffrouw Serpensteyn, geboren in hetzelfde milieu als Mathilde, die de strijd heeft opgegeven en alleen nog maar uit is op wraak en andere mensen laten delen in haar ellende. In dit tweede deel brengt Ten Brink de personages, voordien afzonderlijk geschetst, onder in één verhaal, dat met een tv-serie-achtige zwier naar een grandioze finale toe beweegt.Jan ten Brink (1834-1901) was letterkundige, theoloog, hoogleraar en schrijver. In de laatste decennia van de 19de eeuw had hij een vooraanstaande positie in de literatuur: hij hield causerieën, was redacteur van literaire bladen, publiceerde feuilletons over literatuur in De Telegraaf. Hij gaf les aan o.a. Marcellus Emants en Louis Couperus, die via hem beïnvloed werden door Zola en diens opvattingen over het naturalisme. Ten slotte kwam hij in conflict met een nieuwe generatie schrijvers, de Tachtigers. Uit zijn omvangrijke oeuvre zijn alleen ‘Oost-Indische dames en heren’ en ‘De familie Muller-Belmonte’ overeind gebleven.

Giovanni Episcopo cena tutte le sere coi colleghi in una pensioncina fuorimano. Nella sua vita, oltre al piccolo svago serale, c’è poco altro. In una di queste uscite, Giovanni conosce Ginevra, una cameriera della locanda. Da lì, qualcosa nella sua staticità stagnante cambierà, ma non abbastanza da scardinare un approccio alla vita logorante e remissivo, destinato solo ad appassire.Sullo sfondo, il ritorno di un amico lontano la cui crescente vicinanza, sempre più tracotante, finirà col rovinare del tutto gli equilibri familiari e col portare l’orrore all’interno dell’abitazione.Gabriele D’Annunzio (1863—1938) è stato uno dei più importanti poeti e scrittori della letteratura italiana. Anche giornalista, attivista politico e militare, la sua figura è una delle più discusse nel panorama artistico del Bel Paese. Massimo esponente dell’Estetismo, tra le sue opere più note ricordiamo 'Alcyone', la raccolta di liriche che contiene 'La pioggia nel pineto'.

"Castigo", pubblicato da Matilde Serao nel 1893, è un romanzo struggente, attraversato da una cupa sensazione di tragedia che finisce ben presto per ammantare tutto (anche l’amore, che dovrebbe al contrario essere un sentimento solare, portatore di luce e di felicità). La famiglia Dias, che vive fra Napoli e Firenze, sembrerebbe incarnare a pieno lo stereotipo di una coppia ben assortita: Cesare è un marito freddo, distaccato ma vitale; Anna una moglie melanconica, timida e dotata di una bellezza più unica che rara. L’amore che Anna prova per Cesare, tuttavia, non è ricambiato con la stessa intensità. Lui, piuttosto, sembra non resistere alle lusinghe di Laura, sua cognata. La dolorosa sensazione di essere di troppo, di venire addirittura punita per il proprio istintivo amore per Cesare, porterà la povera Anna a una decisione avventata. Cesare, resosi conto del male che ha fatto, non potrà mai più essere felice. Un romanzo intenso, che non smette di commuovere neanche a più di un secolo di distanza. Un classico intramontabile...Matilde Serao (1856-1927) nasce a Patrasso ma cresce a Napoli, dove manifesta un precoce interesse per la letteratura. Nel 1882 si trasferisce a Roma, iniziando a collaborare come cronista al "Capitan Fracassa" e conoscendo il futuro marito Edoardo Scarfoglio. Sarà con lui, quindi, che coronerà l’ambizione di dirigere un giornale. Nel corso della loro lunga relazione – da cui nasceranno quattro figli – i coniugi fonderanno vari quotidiani, il maggiore dei quali sarà Il Mattino (1892). Dopo una burrascosa separazione, Matilde crea un proprio giornale, Il Giorno (1903), e dà vita ad un nuovo sodalizio, sentimentale e professionale, col giornalista Giuseppe Natale. Matilde Serao è stata, oltre che importantissima giornalista, anche scrittrice prolifica, pubblicando vari romanzi e raccolte di racconti. Muore nel 1927, poco dopo che Mussolini in persona ne bloccò la candidatura al Premio Nobel per la Letteratura.

I quattro racconti inclusi nella raccolta "L’infedele" – pubblicata per la prima volta nel 1897 – rappresentano l’ennesima dimostrazione di quanto Matilde Serao, oltre che scrittrice prolifica, sia stata anche un’autrice di rara sensibilità. Provando a sviscerare un tema inflazionato come quello dell’amore, infatti, riesce a sviluppare quattro storie di intensità straordinaria, che fanno luce su alcuni aspetti meno scontati del sentimento più antico fra tutti: l’amore come adulterio, l’amore come attesa ricca di aspettative, l’amore come ricordo di una felicità passata... Sullo sfondo di una società aristocratica ed alto-borghese da decadente Belle Époque, l’amore viene così sottoposto ad uno studio scrupolosissimo, che ne rivelerà l’indiscusso fascino ma anche l’inconfessabile valore illusorio. Un libro intenso, che non potrà che rimanere impresso nella memoria (e nel cuore) di chi lo leggerà...Matilde Serao (1856-1927) nasce a Patrasso ma cresce a Napoli, dove manifesta un precoce interesse per la letteratura. Nel 1882 si trasferisce a Roma, iniziando a collaborare come cronista al "Capitan Fracassa" e conoscendo il futuro marito Edoardo Scarfoglio. Sarà con lui, quindi, che coronerà l’ambizione di dirigere un giornale. Nel corso della loro lunga relazione – da cui nasceranno quattro figli – i coniugi fonderanno vari quotidiani, il maggiore dei quali sarà Il Mattino (1892). Dopo una burrascosa separazione, Matilde crea un proprio giornale, Il Giorno (1903), e dà vita ad un nuovo sodalizio, sentimentale e professionale, col giornalista Giuseppe Natale. Matilde Serao è stata, oltre che importantissima giornalista, anche scrittrice prolifica, pubblicando vari romanzi e raccolte di racconti. Muore nel 1927, poco dopo che Mussolini in persona ne bloccò la candidatura al Premio Nobel per la Letteratura.

Nyheden om at verdens største diamantfelt er fundet i USA spredes hurtigt over hele verden. Det sætter gang i de europæiske finansmagter, der sætter kurs mod USA. Midt i dette findes en U.S. Marshal myrdet i San Francisco, og mistænkeligt nok har han en diamant i lommen. Kan det have noget med hans drabsmand at gøre? Har han fundet beviser for, at diamantnyheden er et svindelnummer? U.S. Marshal Morgan Kane sættes til at løse denne dyre gåde. Hvis han vil overleve, må han være hårdere end stål."Hårdere end stål" er oprindeligt udgivet i 1970, og bogen udkom på dansk i 1974.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.

Efteråret 1897 bliver optakten til en hård vinter. I Klondyke i Yukon-territoriet er forsyningerne knappe, så den mand, som kan få kontrol over markedet, bliver stenrig. Det tiltrækker selvsagt mange griske typer og komplicerer arbejdet for U.S. Marshal Morgan Kane og outsideren Wyatt Earp."Klondyke '97" er oprindeligt udgivet i 1973.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.

I novellerne i "Maïma" tager den danske søofficer og forfatter Walter Christmas os med omkring i verden i slutningen af 1800-tallet. Vi er blandt andet med i Siam, vore dages Thailand, hvor vi følger en gruppe sofistikerede udlændinges møde med den thailandske befolkning under en jagtudflugt, der langt fra går som planlagt. Vi kommer også med på et gammeldags krydstogtskib til Singapore, hvor de højeste klasser blander sig med de laveste, som man sjældent så det i Europa. Fortællingerne bærer alle præg af Walter Christmas’ egne erfaringer til søs i fjerne lande, og beskrivelserne af Asien under kolonitiden er eminente og enestående.Bogen udkom oprindeligt i 1895 og er skrevet med datidens sprogbrug.Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.

Un muchacho lee una carta dirigida a su padre, empresario de los toros. Su amigo le pide que organice una corrida en Calasparra.Todo se enreda cuando uno de los toreros, El Rosca, pasa a visitar a Don Pío por su casa y no lo encuentra. Sucede que la esposa y la hija del empresario no sabían de esta ocupación. Otros curiosos toreros, El Tifus y El Zapatillas, se sumarán después.Así comienza "Ciertos son los toros", "juguete cómico en un acto".Joaquín Abati y Díaz (Madrid, 1865 - Madrid, 1936) fue un escritor español, especializado en libretos de zarzuelas.Las obras que llevaban su firma fueron muy populares mientras estuvo activo. Llegó a publicar más de 120 títulos. Entre los más conocidos se incluyen "Ciertos son los toros", "Genio y figura", "El conde de Lavapiés", "La enredadera", "El asombro de Damasco"...Completó la carrera de Derecho, y pese a que nunca ejerció llegó a publicar un libro ("Respuestas a Temas de Derecho Administrativo") muy consultado por quienes tenían que rendir las oposiciones.

"Hvor jeg lider ved dette liv! Og hun ved det, hun ved det. Det er umuligt andet. Men jeg VIL være stærk, bære mit hoved højt og se vidt ud, lade som intet.Det er slemt, at jeg nu har så vanskeligt ved at le. Min latter gør hende altid frygtsom. – I det hele taget er hun begyndt at frygte mig.Hun rører sig derinde.Jeg vil åbne døren og se efter – men ligegyldigt ... ligesom tilfældigt."Edvard Søderbergs roman tager os med ind i hovedet på en fortvivlet ægtemand, der ikke kan lade være med at lade sin frustration gå ud over sin kone. Han ved, at han gør hende fortræd, og alligevel vil han ikke tage ansvar for det. Gennem dagbogen følger vi hans tanker om sit liv, hans overvejelser over sine egne gerninger og hans forsøg på at finde en vej ud af sin ulykkelige situation.Bogen udkom første gang i 1897.Edvard Søderberg (1869-1906) skrev en lang række socialrealistiske romaner, skuespil og digte og skildrede med uhyggelig selvoplevet detaljerigdom forholdene for de fattige, fordrukne og arbejdsløse i Københavns slumkvarterer.

A.C. Meyer var en stor fortaler for forbedring af arbejdernes liv, og hertil var det umuligt at se bort fra denne klasses store alkoholforbrug og de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, det havde for disse mænd og ikke mindst deres familier."Arbejderne og afholdssagen" fra 1891 handler om arbejdet for at fremme afholdssagen, om de problemer bevægelsen stødte ind i, og om den store velvilje der fandtes blandt arbejderne og deres forskellige foreninger og organisationer til at forbedre deres vilkår gennem afholdenhed fra alkohol.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

Efter at være blevet udvist fra Canada ender Morgan Kane som lovløs i byen Skagway, Alaska, hvor Jefferson Randolph Smith aka Soapy Smith hersker. Han er en mand, der allerede har ét mord på en marshal på samvittigheden. Morgan Kane kan gøre det til to. Han står alene mod en hel by, da der fejres nationaldag den 4. juli 1898. Den dag blive enten Morgan Kane eller Soapy Smiths endeligt. I mellemtiden er et brev på vej til Kane fra Washington, som vil ændre på alt..."Dommedag i Skagway" er oprindeligt udgivet i 1973, og bogen udkom på dansk i 1978.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.

A.C. Meyers sange fra 1894 omhandler arbejderklassens vilkår, socialismen i slutningen af 1800-tallets Danmark og håbet for en bedre og mere retfærdig fremtid for samfundets svageste. Sangene stråler af gåpåmod, viljestyrke, retfærdighedsfølelse og håb om reformer af de klasseopdelte samfund.A.C. Meyer (1858-1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings- og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.

"Flickor behöva ej arbeta" – Det är ord som ständigt återkommer i Ebbas huvud. Det är konsul Westers ord, men hade lika gärna kunna varit vems som helst i rikemansdotterns Ebbas närhet.Ebba är duktig i skolan, läxläsningen klarar hon utan större ansträngning och efter skolan ägnar hon sig åt språklektioner, ridning, skridskoåkning och andra aktiviteter för att fylla sina vakna timmar. I andras ögon anses hon på alla sätt och vis vara lyckligt lottad.Trots det lider den tjugoettåriga Ebba av förlamande melankoli. Den verkar dessutom bli värre och värre för varje år. Någonting saknas, men vad? Varför skänker inte ett liv fyllt av glädjeämnen henne någon genuin lycka?Elisabeth Beskow (1870-1928) var en svensk författare med mångårig produktion under pseudonymen Runa. Hon skrev romaner både för barn och för vuxna. Under tidigt nittonhundratal var hon landets näst mest lästa kvinnliga författare.

Een verboden affaire stort twee mensen in een wereld van problemenAmsterdam, 1894. ‘Kamertjeszonde’ beschrijft de verhouding tussen de bohémien-auteur Alfred Spier en de gehuwde, maar gescheiden levende actrice Georgine Casper. Onophoudelijk moeten deze twee geliefden strijd leveren tegen een uiterst vijandige buitenwereld én tegen de wet. ‘Kamertjeszonde’ is dramatisch en politiek geëngageerd, maar het heeft ook veel ogenblikken van lichtheid. Bijfiguren en dialogen voegen een humoristische toets toe, met dolzinnige gesprekken over het snijden van kalfsvlees of over waarzeggerij, doorsneden met bijzondere scheldwoorden. Dat Heijermans vooral actief was als toneelschrijver merk je op elke bladzijde van deze levendige roman.

Da Doris’ store kærlighed, Torben, gifter sig med hendes veninde Christense, går hendes hjerte itu. Hun rejser med nogle bekendte til udlandet i en periode, og da hun kommer hjem til Danmark, er Torben og Christense heldigvis bosat i den anden ende af landet. Men selvom Doris får selv sine nærmeste veninder til at tro, at hun har glemt Torben, så har hun bevaret ham i sit hjerte lige siden. Da Christense dør, og Torben igen er fri til at gifte sig, håber Doris, at hans kærlighed endelig vil falde på hende. Hvordan vil det mon føles at blive hans anden hustru og leve i skyggen af mindet om Christense?"Den anden hustru" udkom første gang i 1905.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Het internationaal geroemde toneelstukHet bestaan van vissersvrouw Kniertje is hard. Ze heeft haar man en twee zonen moeten afgeven aan de zee. Toch overtuigt ze haar twee jongste zonen om aan te monsteren op de Hoop van Zegen. Wat ze niet weet, is dat het schip in zeer slechte staat is. Het toneelstuk ‘Op hoop van zegen’ is de geschiedenis van een vissersgemeenschap die clasht met het 19de-eeuwse kapitalisme. Het ensceneert een verbitterd gevecht tussen sociale klassen en schetst ook hoe mensen hun eigen vooruitgang saboteren. Heijermans had zich goed gedocumenteerd over de misstanden in de zeevisserij voordat hij het stuk schreef, en hij wilde ermee een wet forceren tegen de gewetenloze reders die drijvende doodskisten het water opstuurden. In 1909 gebeurde dat ook: toen werd de Schepenwet aangenomen, die controle op de veiligheid van alle uitgaande schepen voorschreef. Het toneelstuk verwierf internationale beroemdheid.Herman Heijermans (1864-1924) was een heel productief Nederlands toneelschrijver; zijn verzamelde werk beslaat drie dikke boekdelen. Zijn onverwoestbare klassieker is ‘Op hoop van zegen’. Hij was ook actief als toneelrecensent en als directeur van Theater Carré. Onder het pseudoniem Samuel Falkland schreef hij columns, de zogenaamde ‘Falklandjes’.

Nietig en superieur, alles en nietsFrans Coenen had aanleg tot depressie. In zijn dagboek schreef hij daarover: ‘Mijn vrienden hebben zich van kant gemaakt, maar ik heb mijn misère van me afgeschreven’. De roman ‘Een zwakke’ is een goed voorbeeld hiervan. Johan, de zwakke man uit de titel, lijdt onder zijn doodsverlangen, nietigheids- en superioriteitsgevoelens, zelfmedelijden, gevoeligheid voor weersveranderingen en huiselijke sfeer, onlustgevoelens en als problematisch ervaren seksualiteit’. Maar Coenen heeft een ruimere blik dan zijn hoofdpersonage en brengt ook diens moeder en zus in beeld, om het onbetrouwbare van Johans observaties in de verf te zetten. Misschien geen opbeurende lectuur, maar wel geschreven in glashelder, tintelfris Nederlands.Frans Coenen (1866-1936) promoveerde in de rechtsgeleerdheid, werkte als journalist en vond ten slotte zijn draai als gewaardeerd schrijver van romans. Coenen had aanleg voor depressie, wat zich in zijn werk vertaalt in een sterke melancholie. In de eerste tien jaar van zijn carrière publiceerde hij hoofdzakelijk naturalistische romans (‘Zondagsrust’ en ‘Verveling' behoren tot de beste), maar vanaf 1905 verlegde hij de focus naar politiek activisme. Pas kort voor zijn dood keerde hij terug naar fictie, met ‘Onpersoonlijke herinneringen’.

Een weduwe gebruikt magie om een man aan haar voeten te krijgenDe laatste jaren van de 19de eeuw, Nederlands-Indië. De half-Indische weduwe Den Ekster heeft haar zinnen gezet op een man. Een getrouwde man. Om hem voor zich te winnen neemt ze haar toevlucht tot "de stille kracht", oftewel magie. P.A. Daum vertelt de intrige met zijn typische, nuchtere directheid en altijd met grote interesse voor de wisselwerking tussen Nederlandse en Indische cultuur. Oorspronkelijk geschreven als krantenfeuilleton en daardoor voorzien van tal van cliffhangers. Paulus Adrianus Daum (1850-1898) was een Nederlandse journalist, toneel- en romanschrijver. Hij groeide op in een Haagse volksbuurt, reisde naar Nederlands-Indië en ging daar aan de slag van journalist. Zijn kritiek op de koloniale autoriteiten werd hem niet in dank afgenomen. Hij richtte zijn eigen krant op, die de stem van de Indische Nederlander werd. Om de krant aan hogere verkoopcijfers te helpen, schreef Daum zelfs enkele romans, die in feuilletonvorm gepubliceerd werden. De strategie was succesvol en de romans werden ook gewaardeerd door de kritiek. Boeken als "Goena-Goena" en "Uit de suiker in de tabak" werden na de Tweede Wereldoorlog herontdekt.