20th century, c 1900 to c 1999

D. 7. maj 1972 begår Arthur Shawcross sit første kendte mord. Mordet på den blot 10-årige Jack Blake bliver desværre ikke det sidste, og blot få måneder senere dræber han 8-årige Karen Hill. I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvorfor Shawcross begynder at dræbe, og hvorfor det i disse tilfælde går udover to uskyldige børn. Med i studiet for at hjælpe med at at forstå hvad der sker med en politistyrke, når et barn forsvinder eller findes myrdet er tidligere drabschef og chef for rejseholdet Bent Isager-Nielsen.Vært: Florence McLeanGæst: Bent Isager-NielsenManus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk CarstensenI rollen son Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

En lørdag formiddag i juli 1997 tager et ældre ægtepar ud for at klunse skrald i et industrikvarter nord for storbyen Melbourne. De samler aluminium, som de sælger videre til skrothandlere for at have lidt ekstra på kistebunden til pensionen. I blandt en dynge af skrald får manden, Ronald, øje på en hånd. Politiet tilkaldes og de finder liget af 40-årige Margaret Maher med sit eget afskårne bryst i munden.I dette afsnit af Forbrydelse og straf tager værterne dig med helt ind i de mørkeste afkroge af verden, når de ser nærmere på seriemordere, der har lemlæstet deres lig.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

”Al politik er lokal,” er udtalt af mange fremtrædende amerikanske politikere. For kongrespolitikere i USA er det en kendsgerning – hvert andet år for medlemmer af repræsentanternes hus, mens senatorernes embedsperiode er seks år.Bogen ”USA – til valg i 90erne” søger at komprimere beskrivelsen af det stort og kompliceret politisk system. Den grundlæggende påstand i bogen er, at lokale forhold spiller ind på national politik og på USA’s udenrigspolitik – i et omfang, som oftest overses uden for USA – netop på grund af valgsystemets indretning.”USA – til valg i 90erne”, der udkom første gang i 1990, er en revideret udgave af ”Æslet og elefanten” fra 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

”Thomas Aquin forsøger i det trettende århundrede på en meget skarp måde at fatte erkendelsesproblemet, problemet om en samlet verdensanskuelse. Fatter det på en måde, som – det må man indrømme over for denne erkendelse – i dag er meget vanskelig at tænke efter, fordi der til denne tænkning hører forudsætninger, som næppe er til stede hos nutidsmennesker, end ikke når det drejer sig om filosoffer.”Thomas Aquin, også kaldet Thomas Aquinas, (1225-1274) er en af de første og vigtigste teologer og kristne filosoffer. Han har i særdeleshed spillet en rolle i Rudolph Steiners filosofiske retning antroposofien, som også undersøger forbindelsen mellem kristendommen og mysticismen. I løbet af en række foredrag holdt i 1920 beskriver Rudolph Steiner Thomas Aquins filosofi omkring kristendom og mysticisme og sætter det i perspektiv til sine egne tanker.Foredragene udkom første gang i bogform i 1958.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Ein Jahrhundertwinter sorgt für TrubelHamburg, Dezember 1978: Eigentlich träumen die Matriarchinnen Anna und Sofie davon, die gesamte Großfamilie zu Weihnachten in der Villa am Elbstrand zu versammeln. Doch Sofies Enkelin, Journalistin Isabel, hängt hochschwanger in Argentinien fest. Unterdessen bereitet Annas Enkelin Stella das Firmenjubiläum der nach wie vor familiengeführten Reederei Nieland vor. Dabei stößt sie im Archiv auf ein Geheimnis, das viele Jahre in die Vergangenheit zurückreicht. Und plötzlich befindet sich die Familie in der größten Schneekatastrophe des Jahrhunderts, die alle Pläne durcheinanderwirbelt …Die Fortsetzung der erfolgreichen Familiensaga »Die Villa am Elbstrand« von SPIEGEL-Bestsellerautorin Charlotte Jacobi mit einem winterlichen Wiedersehen.Charlotte Jacobi ist das Spiegel-Bestseller-Pseudonym der Autoren Eva-Maria Bast und Jørn Precht. Eva-Maria Bast ist Journalistin, Leiterin der Bast Medien GmbH und Autorin zahlreicher Sachbücher, Krimis und zeitgeschichtlicher Romane. Sie erhielt diverse Auszeichnungen, darunter den Deutschen Lokaljournalistenpreis der Konrad-Adenauer-Stiftung in der Kategorie Geschichte. Die Autorin lebt am Bodensee. Jørn Precht ist Professor an der Stuttgarter Hochschule der Medien und mehrfach preisgekrönter Drehbuchautor für Kino- und Fernsehproduktionen. Er hat Sachbücher sowie historische Romane verfasst und 2018 den Literaturpreis Bronzener Homer gewonnen.

Lykken er noget, vi stræber efter – men hvad er lykke egentlig? Er det hengivelse til nydelsen? Er det at få noget til at lykkes? Er det en modsætning til vanen og en travl hverdag? Og er det overhovedet altid det rigtige at være lykkelig? I ”Betragtninger over lykke” søger Niels Thomassen med udgangspunkt i hverdagen, kulturdebatten og filosofien at kaste lys over disse spørgsmål.Bogen udkom første gang i 1971.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

”Der skal i slutningen af 1870’erne havde eksisteret en ’Football Club’ i København, men dens historie hviler i mørke og var i øvrigt ganske kortvarig.Æren for at have indført fodboldspillet i Danmark må derfor rettelig tilskrives den som Langbold-Klub i 1876 stiftede Københavns Boldklub, der begyndte spillet med den store runde bold i 1879.”Hvordan spillede man fodbold i 1930’ernes Danmark, og hvordan kom fodbolden egentlig til Danmark? Det fortæller en af datidens førende fodboldspillere O.S. Winding i sin bog fra 1932, der foruden vejledning i spillets regler, teknik og taktik også fortæller om de mest legendariske landsholdsspillere, turneringsvindere og landskampresultater.O.S. Winding var en dansk fodboldspiller og forfatter til en af de første guidebøger i fodboldspil i Danmark. Han var blandt andet anfører for B. 93’s og A.B.’ 1. hold.

”Amerikanske fly havde netop afsløret, at russere var i færd med at stille raketter op på øen Cuba nær USA’s kyst. Når raketterne stod kampklare, ville de kunne sende atombomber mod de amerikanske millionbyer. Byer som New York, Washington, Chicago og Los Angeles var truet.Den amerikanske præsident tog situationen alvorligt. En stab af rådgivere blev indkaldt til møde. Hvad skulle man gøre?”Efter slutningen på Anden Verdenskrig blev forholdet mellem USA og Sovjetunionen dårligere og dårligere. Landene oprustede hver især deres militær, og inden længe havde begge nationer atomvåben nok til at udrydde hele verdens befolkning. Da USA opdagede, at der stod raketter klar på Cuba, der var allieret med Sovjetunionen, kom fjenden pludselig uhyggeligt tæt på. Hvordan kunne amerikanerne forhindre den mulige trussel uden at provokere Sovjetunionen til rent faktisk at gøre brug af sine atomvåben?Bogen fortæller om Cuba-krisen og de andre gange, hvor Den Kolde Krig var tæt på at blive varm. Samtidig beskriver den forholdet mellem Sovjetunionens leder Khrusjtjov og USA præsident Kennedy, der viste sig at være afgørende for at bevare freden. Bogen udkom i 1989, to år inden Sovjetunionen gik i opløsning, og Den Kolde Krig sluttede.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

”De fleste passede deres daglige arbejde, hvis de da havde et, og stillede ikke så mange spørgsmål. Og alligevel blev 1950’erne det årti, hvor der virkelig kom gang i sagerne.Danmark kom lidt efter lidt til at se helt anderledes ud. Og danskerne kom til at leve på en ny måde.”I 1950’erne opstod der et nyt begreb i Danmark: ungdomskultur. Begrebet ’teenager’ kom til landet med rock’n roll og smarte nye frisurer og blå jeans fra USA, og samfundet kom til at se helt anderledes ud. ”Rock'n roll og nylon. Om at være dansker 1945-1960” fortæller om de store forandringer i det danske samfund både hos de unge, i industrien, på uddannelserne og i kulturen. Bogen udkom første gang i 1999.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Niels Thomassens ”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” indeholder ni artikler om livsfilosofi og livskvalitet. Artiklerne ligger i forlængelse af bogen ”Frihed og samfund” fra 1973.”Omkring livets rod, tradition og livsglæde” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Alternativ behandling, traditionel medicin, overnaturlige evner – der er mange forskellige udtryk, der kan beskrive det, som kredslæge J.S. Møller kalder kvaksalveri. I sin bog fra 1942 tordner han mod de stigende tendenser i det danske samfund til at søge helbredelse uden om det anerkendte sundhedsvæsen. Systematisk og sagligt beskriver han de fremherskende alternative metoder, og hvordan kvaksalverne får patienter og pårørende til at tro på dem. I bogen omtales blandt andet emner som kiropraktik, dyrisk magnetisme, behandling med elektricitet og naturlægemetoder.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk læge og folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

”Efter Store Nordiske Krig mellem Danmark og Sverige 1700-1720 fulgte en lang periode med fred herhjemme. Ude i verden afløste den ene krig imidlertid den anden. Og det var slet ikke så dårligt – for Danmark. For neutrale, som vi holdt os, lykkedes det os at handle med alle de krigsførende parter.””For folk og fædreland”, der udkom første gang i 1998, handler om Danmarks position i de mange krige, der rasede i Europa i det 19. og 20. århundrede. I bogen berettes om Danmarks komplicerede rolle under Napoleonskrigene i 1801-1804, hvor landet trods sin neutralitet kom til at lide enorm skade, om de to slesvigske krige i anden halvdel af 1800-tallet og deres betydning for det danske folk i grænselandet samt om forholdet til den store nabo mod syd, der for alvor brød i brand under anden verdenskrig.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Hvad er egentlig overtro? I tobindsværket ”Overtro kontra kirken, videnskaben og graven” imødegår Severin Lauritzen kirkens og den officielle videnskabs indstilling til en række spiritistiske fænomener som for eksempel medier, hypnose, spøgelser og ånder. Værket, der udkom første gang i 1901, er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Severin Lauritzen (1850-1924) var en dansk ingeniør og opfinder. Han arbejdede i en årrække som telegrafist og senere ingeniør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var siden med til at oprette selskabet Kjøbenhavns By- og Hustelegraf. I 1882 grundlagde han sammen med Otto Kemp firmaet Kemp & Lauritzen, der stadig eksisterer i dag. Severin Lauritzen var desuden meget optaget af spiritisme og var i 1905 med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning, som han også var formand for i årene 1911-1914.

Indtil omkring 1970 var det 20. århundrede ret entydigt ’arbejderbevægelsens århundrede’, også vælgermæssigt. Men perioden efter 1970 og frem til midten af 1990’erne var en turbulent tid for Socialdemokratiet. Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen ser nærmere på Socialdemokratiets vælgertilslutning i årene fra 1971 til 1994 i denne bog, der udkom første gang i 1996.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”For Wang Lung vidste, at hans time var kommet, og han så på sine to sønner, som sad ved hans side, og han vidste, de ventede på, at han skulle dø; at hans time var kommet. De havde antaget gode læger til at komme fra byen, og de kom med deres nåle og deres urter, og de følte hans puls længe og betragtede hans tunge, men til slut samlede de deres medicin sammen for at tage afsked, og de sagde:’Alderen er over ham, og ingen kan afvende hans skæbnebestemte død.’”Wang Lung, der med sin ukuelige arbejdsomhed og næstekærlige sind har arbejdet sig op fra en simpel bonde til en rig og betydningsfuld skikkelse, ligger for døden. Hans to ældste sønner sender bud efter den yngste søn, der er blevet en højtstående lejesoldat i en krigsherres hær.Da Wang Lung dør, skal gården deles mellem de tre sønner, men den yngste, som også kaldes Tigeren, har sine egne planer med sin arv. Han kræver at få udbetalt sin del af arven med det samme, og han vil desuden gerne have to af sine nevøer med i den hær, han har tænkt sig at grundlægge. Tigeren har nemlig selv ambitioner om at blive krigsherre.”Sønner” er anden del i Pearl S. Bucks klassiske trilogi ”Den gode jord” om Wang Lungs families liv i Kina under revolutionerne i starten af det 20. århundrede. Bogen udkom første gang i 1932 og vandt stor succes over hele verden.Pearl S. Buck (1892-1973) var en amerikansk forfatter og sinolog, som skrev en lang række anmelderroste romaner. I 1938 fik hun som den første amerikanske kvinde tildelt Nobelprisen i litteratur. Pearl S. Buck skrev både romaner og biografier, og mange af hendes bøger foregår blandt bønderne i Kina. Hun er særligt kendt for romanen ”Den gode jord”, der ligesom en lang række af hendes bøger er blevet oversat til flere fremmedsprog.

”Tiden fra midten af 1890’erne til sidst i 1920’erne var en periode med en helt utrolig fremgang i det amerikanske samfund.Aldrig var der blevet opfundet så meget nyt. Det er måske mere rigtigt at sige: Aldrig før var så mange nye opfindelser taget i brug.Dagligdagen ændrede sig. I byerne blev der bygget skyskrabere af en højde, ingen før havde drømt om var mulig. Elevatorer bragte folk op og ned. Snart dukkede ’hurtige’ biler op på vejene både i byen og på landet. Hestevognene, der før havde behersket transporten i byerne, blev erstattet af hesteløse busser og lastbiler.”USA voksede sig større og større op igennem det tyvende århundrede både i højden op mod himlen og i bredden, hvor dele af de tidligere spanske kolonier blev en del af USA. Samtidig var landet midt i en rivende teknologisk udvikling, og amerikanske opfindelser spredte sig hurtigt til resten af verden. USA blev set som mulighedernes land, og europæerne strømmede til landet for at få en bedre tilværelse og udleve deres drømme.Niels Holm Svendsen fortæller om USA’s spændende udvikling fra 1890 og op til begyndelsen af Første Verdenskrig i 1914, hvor hele verden ændrede sig. Bogen udkom første gang i 1993.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Hvad er egentlig overtro? I tobindsværket ”Overtro kontra kirken, videnskaben og graven” imødegår Severin Lauritzen kirkens og den officielle videnskabs indstilling til en række spiritistiske fænomener som for eksempel medier, hypnose, spøgelser og ånder. Værket, der udkom første gang i 1901, er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Severin Lauritzen (1850-1924) var en dansk ingeniør og opfinder. Han arbejdede i en årrække som telegrafist og senere ingeniør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var siden med til at oprette selskabet Kjøbenhavns By- og Hustelegraf. I 1882 grundlagde han sammen med Otto Kemp firmaet Kemp & Lauritzen, der stadig eksisterer i dag. Severin Lauritzen var desuden meget optaget af spiritisme og var i 1905 med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning, som han også var formand for i årene 1911-1914.

Mikhail Bulgakovs "En ung læges optegnelser" er et glimt ind i en af det 20. århundredes største russiske forfatteres tidlige år og forfatterskab. Novellesamlingen, der er skrevet mellem 1925-1926, bygger på Bulgakovs egne oplevelser som en nyuddannet læge i en lille landsby langt ude på landet i 1916-1918 i optakten til og ind i den russiske revolution.Hver novelle fremhæver de rå virkeligheder i landdistrikternes medicinske praksis. Den unge læge konfronteres med opgaver, der overstiger egne kompetencer - fra at udføre komplicerede operationer uden korrekt udstyr til det ætsende pres fra isolering og ensomhed, samtidig med, at han skal håndtere landsbybefolkningens overtro og manglende uddannelse.Bulgakovs skarpe øje for detaljer og sorte humor skinner igennem hans beskrivelser, og fremskriver både realistisk og brutalt de trængsler, han selv oplevede som ung læge i Smolensk-provinsen i det nordvestlige Rusland, og det giver værket særstatus i Bulgakovs forfatterskab.Novellerne blev første gang bragt i medicinske tidsskrifter i samtiden, men blev først samlet i bogform i 1966, flere årtier efter forfatterens død, og udgivet på dansk i 1977. I 2012 blev bogen filmatiseret som tv-serie med Jon Hamm og Daniel Radcliffe i hovedrollerne.Mikhail Bulgakov (1891-1940) var en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige russiske forfattere. Født i Kiev var Bulgakovs tidlige liv var præget af kunst og videnskab. Han tog en medicinsk grad fra Kiev Universitet i 1916, og dette fundament i medicin formede mange af hans senere skrifter, herunder novellesamlingen "En ung læges optegnelser".Fra omkring 1920 helligede Bulgakov sig til forfattergerningen. Trods censur og suppression af hans værker under den sovjetiske regering, vandt hans skrivning - som ofte indeholdt satirisk kritik af bureaukratiet - bemærkelsesværdig anerkendelse. Hans mest berømte værk, "Mesteren og Margarita", blev først offentliggjort i sin helhed posthumt i 1967 og er i dag anerkendt som et mesterværk i verdenslitteraturen.Bulgakovs værker er kendt for deres sorte humor, kritik af sovjetiske normer, og dybe indblik i menneskets sjæl. Hans bidrag til verdenslitteraturen og hans unikke stemme i det 20. århundredes litterære landskab illustrerer fortsat værdien af kunstnerisk frihed og menneskelige stræben."Det er stor litteratur, i pagt med russiske litterære traditioner" - Bibliotekernes lektørudtalelse

”Kun den, der godtager ’mystik’ i den betydning, at der i den kan herske lige så stor klarhed som i sand fremstilling af naturvidenskabelige sammenhænge, vil kunne finde sig tilrette med, at kristendommens indhold som mystik her også skildres mystisk. Thi det kommer ikke kun an på skriftets indhold, men – og navnlig – på: ud fra hvilke erkendelsesmidler der fremstilles.”Gennem en lang række foredrag fortæller Rudolph Steiner om antroposofiens tilgang til mystikken som en del af kristendommen. Han beskriver endvidere, hvordan mystikken og oldtidens visdom kan spille en lige så vigtig rolle i erkendelsesteori som moderne videnskab, hvis blot man går til det med åbent sind. Foredragene udkom første gang i bogform i 1910. Denne oversættelse udkom oprindeligt i 1971.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Hvad søger nutidens spiritisme? Søger den noget nyt, eller er det noget ældgammel, den søger? Er de veje, ad hvilke den søger det, fuldstændig nye – eller har vejene været betrådt af menneskeheden igennem århundreder eller måske årtusinder?”Omkring århundredeskiftet var folk over hele Europa og Nordamerika optaget af spiritismen. Også Rudolph Steiner interesserede sig for spiritismen, der på flere punkter overlappede med hans egne bevægelser antroposofien og teosofien. I to offentlige foredrag beskriver han spiritismens historie og udfordrer på flere punkter både spiritismens påstande og de videnskabsmænd, der afskrev spiritismen som det rene hokuspokus. Foredragene blev afholdt i Berlin i 1904.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Den danske pædagog og politiker Vilhelm Rasmussen var erklæret ateist, og i begyndelsen af 1900-tallet kunne det stadig være en hindring på jobmarkedet, hvilket det også blev for Rasmussen selv. Men religion er en privatsag, og grundloven tilsiger alle religionsfrihed og trosfrihed. I denne bog søger Vilhelm Rasmussen på grundlag af tidens pålideligste viden at give en verdslig, velbegrundet verdensanskuelse og livsopfattelse til hjælp for dem, der ikke længere kan slå sig til tåls med den religion, der er den herskende i samfundet.”Verdslig livsbetragtning” blev oprindelig udgivet i 1939.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

”Hvad er arbejdsretten?Hvad bestemmer arbejdsretten?Er arbejdsretten anderledes end andre domstole?Hvad betyder arbejdsretten for fagbevægelsens kampmuligheder?Hvordan dømmer arbejdsretten?Er arbejdsretten retfærdig?Er arbejdsretten en klassedomstol?”Disse og mange andre spørgsmål diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup i sin bog ”Arbejdsretten” fra 1980. Bogen giver et interessant indblik i denne del af retshistorien.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Der er kun en krig” indeholder en række af Ellen Hørups kronikker fra årene 1936-1939. Kronikkerne handler om mellemkrigstidens storpolitik og er inddelt efter emnerne kapitalmagt, folkeforbund og stormagtspolitik, Italien, Spanien og flygtninge.Bogen udkom første gang i 1946.Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.

Tue Gad undersøger de forskellige måder, man har skildret børn i hollandsk litteratur fra det første moderne gennembrud i 1860 og frem til den tyske besættelse i 1940. Bogen tager udgangspunkt i værker, hvor barnet er hovedpersonen, og viser, hvordan man i denne periode så på barnets rolle i samfundet og familien. Bogen udkom første gang i 1941.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Længslen er et grundvilkår for mennesket. Vi oplever igen og igen på ny den uro, vi kalder trang eller higen. Igen og igen dukker en følelse af uopfyldthed op i os og sætter os i gang.Det er denne uendelighedslængsel, som Mogens Pahuus undersøger nærmere i sin bog af samme navn fra 1999. Han deler uendelighedslængslen op i to former – en drømmende, fantaserende længsel og en længsel med karakter af forventning – og beskriver begge gennem først en litterær analyse af værker af blandt andre Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Tage Skou Hansen og dernæst gennem en filosofisk analyse, hvor han går i dybden med menneskets forhold til kærlighed, natur, hverdagen, tid og rum.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvor går grænsen imellem fantasi og virkelighed? Det ved vi stadig ikke efter at have set på Lapotkas liv…Kan kun sige - pas nu godt på jer selv derude!På Stribe - din seriemorderpodcastMord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.Christoffer Greenfort & Andreas Illum er erfarne inden for True Crime-genren med mere end 200 afsnit om seriemorderes liv, gerninger og mentale tilstand.Andreas Illum har en kandidat i medicin og teknologi fra DTU, og Christoffer Greenfort har en kandidat i Jura fra Københavns universitet. De kan derfor kyndigt fortælle om deres interesse i seriemordere, og hvad der får dem til at tage en persons liv.

Så hvad og hvem var the Sunset Strip Killers egentligt? Det er faktisk et svært spørgsmål at svare på… lyt med og kom meget gerne med dine egne teorier og konklusioner på vores Facebook.På Stribe - din seriemorderpodcastMord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.Christoffer Greenfort & Andreas Illum er erfarne inden for True Crime-genren med mere end 200 afsnit om seriemorderes liv, gerninger og mentale tilstand.Andreas Illum har en kandidat i medicin og teknologi fra DTU, og Christoffer Greenfort har en kandidat i Jura fra Københavns universitet. De kan derfor kyndigt fortælle om deres interesse i seriemordere, og hvad der får dem til at tage en persons liv.

Det er vigtigt at være forudseende, og man kan ikke sige andet end, at det var Mary Carey. Hun forstod vigtigheden af livsforsikringer og at lukke andre ind i sit hjem og liv. Hvis bare flere var som hende...På en fabrik i Tyskland kunne man også have brugt at være lidt forudseenhed.. det ville have sørget for, at langt flere af deres medarbejdere faktisk nåede pensionsalderen.På Stribe - din seriemorderpodcastMord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.Christoffer Greenfort & Andreas Illum er erfarne inden for True Crime-genren med mere end 200 afsnit om seriemorderes liv, gerninger og mentale tilstand.Andreas Illum har en kandidat i medicin og teknologi fra DTU, og Christoffer Greenfort har en kandidat i Jura fra Københavns universitet. De kan derfor kyndigt fortælle om deres interesse i seriemordere, og hvad der får dem til at tage en persons liv.

Andrew Urdiales havde en barndom, de færreste vil misunde. Hans vrede voksede, og da han kom i militæret, lærte de ham at blive den fødte dræber - men hvad skal man så med de kundskaber?På Stribe - din seriemorderpodcastMord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.Christoffer Greenfort & Andreas Illum er erfarne inden for True Crime-genren med mere end 200 afsnit om seriemorderes liv, gerninger og mentale tilstand.Andreas Illum har en kandidat i medicin og teknologi fra DTU, og Christoffer Greenfort har en kandidat i Jura fra Københavns universitet. De kan derfor kyndigt fortælle om deres interesse i seriemordere, og hvad der får dem til at tage en persons liv.