c 1910 to c 1919

Varhaisen suomalaisen seikkailukirjallisuuden taitajan hilpeä veijariromaani 1920-luvulta.Ulkoasiainministeriön lähetystösihteeri, filosofian kandidaatti, luutnantti evp. Yrjö Kaarle Petäjä saa yllättävän ja arvoituksellisen komennuksen Tukholman ja Englannin kautta Guadalmayn tasavaltaan, Keski-Amerikkaan. Koska tehtävä on äärimmäisen salainen, Petäjä naamioituu norjalaiseksi merikapteeni Jörgen Knudseniksi. Maailmanpolitiikan kiemurat heittävätkin Petäjän myös Intiaan fakiirien ja brittiupseerien pariin. Miten seikkailuun liittyvät suomalainen sanomalehtimies Kaarna ja ihana intialainen prinsessa Thela-Shu? Ja onnistuuko Petäjä tehtävässään jopa vastoin esimiestensä aavisteluja, kun vaakalaudalla on koko Suomen turvallinen tulevaisuus?Uuno Hirvonen, kirjailijanimeltään Simo Penttilä (1898–1971), oli suomalainen kirjailija, joka kirjoitti viihteellisiä seikkailuromaaneja sekä käsikirjoitti jännityselokuvia. Penttilän tunnetuimpia teoksia on Punavyö-sarja (1958–1971). Hänet palkittiin Pro Finlandia-mitalilla vuonna 1959.

En ung kvinde, Irene, rejser til Konstantinopel for at blive genforenet med sin mand, der er konsul. Tyrkiet befinder sig i en brydningstid, og også ægteskabet begynder hurtigt at slå revner.Romanen ”Irene” udkom første gang i 1917.Emma Bærentzen (1882-1921), dansk forfatter, havde allerede som helt ung mange kunstneriske interesser og drømte om en tilværelse som udøvende kunstner. I sit første ægteskab, med en norsk købmand, flyttede hun til Istanbul, og det blev grundlaget for en livslang kærlighed til Tyrkiet og landets befolkning og kultur, hvilket afspejler sig i flere af hendes bøger. Ægteskabet endte i skilsmisse, og Emma Bærentzen flyttede tilbage til Danmark, hvor hun blev gift anden gang. Også dette ægteskab blev opløst, men Bærentzen havde arvet en formue fra sin morfar, der var fabrikant, og hun testamenterede sine mange penge til et legat til kunstnerisk uddannelse. Legatet, der fik hendes navn, ophørte først i 1999.

En rig fabriksejer beslutter sig for at skænke sin by en gave: en kuppel over den nybyggede folkehal. Det skaber straks furore i samfundet, da både tilhængere og modstandere af ideen sørger for at give deres mening til kende. Men fabriksejerens generøse tilbud fører også til splittelse i hans egen familie …Romanen ”Kuplen” udkom første gang i 1915 og er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Emma Bærentzen (1882-1921), dansk forfatter, havde allerede som helt ung mange kunstneriske interesser og drømte om en tilværelse som udøvende kunstner. I sit første ægteskab, med en norsk købmand, flyttede hun til Istanbul, og det blev grundlaget for en livslang kærlighed til Tyrkiet og landets befolkning og kultur, hvilket afspejler sig i flere af hendes bøger. Ægteskabet endte i skilsmisse, og Emma Bærentzen flyttede tilbage til Danmark, hvor hun blev gift anden gang. Også dette ægteskab blev opløst, men Bærentzen havde arvet en formue fra sin morfar, der var fabrikant, og hun testamenterede sine mange penge til et legat til kunstnerisk uddannelse. Legatet, der fik hendes navn, ophørte først i 1999.

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.Aagot Henny Lading (1909-1963), rektor, skoleleder, akademiker, redaktør og kvindesagsforkæmper, var i 1930’erne med til at tegne den unge, reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som redaktør på foreningens blad ”Kvinden og Samfundet” i årene 1936-43. I 1943 blev hun ansat som adjunkt ved Rysensteen Gymnasium, og allerede i 1950 blev hun udnævnt som rektor for skolen – en stilling, hun beholdt frem til sin død i 1963. Lading var en af de første i Danmark, der opdyrkede kvindehistorien som videnskabelig disciplin, og i sit virke som rektor omsatte hun med succes sine kvindesaglige principper til pædagogisk praksis.

Et års tid efter at have født Ellens tvillingebrødre begynder hendes mor at blive syg. Flere gange om året må hun tage ophold på badesteder og sanatorier for at komme til kræfter. Da hun dør afkræftet og svækket, kan Ellen ikke lade være med at bebrejde sine to småbrødre for sin elskede mors død. Det kommer oven i, at hun nu bliver nødt til at hjælpe med at tage sig af de to fireårige drenge, der måske drev deres mor i graven.”De små piger” er en samling af fortællinger om unge pigers liv i starten af det tyvende århundrede. Historierne tegner et fint portræt at de enkelte piger, men viser også hvordan vilkårene var for piger i den højere middelklasse omkring århundredeskiftet. Bogen udkom første gang i 1912.Erna Juel-Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.

Sairaanhoidon uudistajan monipuolinen, koskettava ja opettavainen teos.Hoitotyön lähtökohtana tulee olla inhimillinen ja kunnioittava tapa lähestyä ihmisiä. Näin ajattelee Sophie Mannerheim, marsalkka Mannerheimin sisar, Helsingin kirurgisen sairaalan ylihoitaja ja suomalaisen sairaanhoidon uranuurtaja. Muistelmateoksessaan Sairaanhoitajan maailmasta Mannerheim käy läpi kohtaamiensa potilaiden elämäntarinoita niin Suomessa kuin opiskeluaikoinaan Englannissa.Lämpimästi ja ymmärryksellä potilaansa kohtaavan Mannerheimin kirjoittamat lyhyet potilaskertomukset tarjoavat katsauksen niin hoitotyöhön 1900-luvun alkuvuosikymmeninä, kuin siihen, millä tavoin sairaanhoitajan tehtävä on vuosien saatossa muuttunut tai pysynyt ennallaan.Sophie Mannerheim (1863–1928) oli suomalainen sairaanhoitaja, ylihoitaja, sairaanhoitotyön kehittäjä ja kirjailija. Mannerheim työskenteli Helsingin kirurgisessa sairaalassa ylihoitajana ja Helsingin yleisen sairaalan sairaanhoitajatarkoulutuksen johtajan tehtävissä. Hoitajan työn lisäksi Mannerheim julkaisi kirjallisuutta.

Lordi Reginald Sommerstonen vaimo lähtee tiehensä pariskunnan lapsi mukanaan. Myöhemmin lordi kohtaa punatukkaisen pojan, joka on varttunut teräväksi kuin naskali ja saanut siksi lisänimen Punch. Punchin mukana kulkee kaiken kukkuraksi Ah-Sun, joka on kasvattanut poikaa tähän asti ja haluaa tehdä tästä oikean herrasmiehen. Reginaldilla ei ole aavistustakaan, mihin pistää päänsä, kun parivaljakko alkaa näytellä keskeistä roolia hänen elämässään.Reippaan, ehtiväisen ja oppivaisen Punchin kasvatukseen osallistuu koko joukko ihmisiä, eikä kommelluksilta vältytä tässä alun perin vuonna 1945 julkaistussa hyväntuulisessa seikkailukertomuksessa, joka sijoittuu ensimmäisen maailmansodan jälkeiseen Englantiin.Kirjailija Marton Taiga (1907–1969) oli oikealta nimeltään Martti Erik Hjalmar Löfberg. Taiga tunnetaan suomalaisena seikkailukirjallisuuden ja dekkarigenren taitajana, jonka tuotantoon kuuluu jopa 60 teosta. Kirjailija vältteli julkisuutta mutta jäi historiaan Outsiderin kaltaisena, monipuolisena viihdekirjallisuuden taitajana.

Engang havde Stephen Chisely alt, hvad hjertet kunne begære. Et godt omdømme, venner, et godt udseende og ikke mindst selvrespekt. Alt dette er væk nu. For to år siden begik han en skændig forbrydelse, der fik ham sat i fængsel.Nu er han på fri fod og har i månedsvis forgæves flakket om og søgt efter arbejde. Han forsøger på hverken at se sig frem eller tilbage, men en dag befinder han sig pludselig foran det hus, han havde været til middag i, den aften han blev arresteret.Da han får øje på sin gamle veninde Yvonne Latour, er hans første indskydelse at skynde sig væk. Han vil ikke belemre hende med sit selskab eller trække hende ned i andres øjne. Yvonnes reaktion overrasker ham umådeligt. Hun glædes over at se ham og insisterer på, at de skal sætte sig i parken og tale lidt sammen. Det møde bliver begyndelsen på Stephens nye liv. Pludselig virker alt muligt.”Kærlighedens under” udkom første gang i 1918.William John Locke (1863-1930) var engelsk forfatter af romaner, noveller og skuespil. Locke nød stor popularitet for sin letflydende, sentimentale temaer og elegante ironi.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Jolyon Forsyte may be an old man and the new owner of the Soames house, but he has struck up an unlikely friendship with young Irene. Over a long summer, he slowly falls in love with her and makes decisions that will send shockwaves through his family.'Indian Summer' (1918) was written by English author and playwright John Galsworthy, and is the first interlude in his masterpiece 'The Forsyte Saga'.The Forsyte Saga (1922) is a series of three novels and two interludes published between 1906 and 1921, all of which have been adapted for television.John Galsworthy (1867-1933) was an English novelist and playwright, best known for his masterpiece 'The Forsyte Saga', which won him the Nobel Prize in Literature in 1932. The trilogy depicts an upper-class English family in the years 1886-1926. It was adapted for TV in 2002 for the ITV network starring Damian Lewis, Rupert Graves and Gina McKee.In his stories, Galsworthy addresses social issues, family life, and the upper-middle class, in which he strongly criticised the morals and ideals of Victorian England. Among his other prominent works are 'From the Four Winds', 'The Silver Box', 'The Country House', and 'The Skin Game'.

Margrethe Menkel vokser op i sin bedstemors hus i den tro, at bedstemoren er hendes mor, og at hendes moster Irene er hendes søster. Hendes rigtige mor, Emma, lever et udsvævende liv og hører til på gaden. Da Margrethe forlover sig med sin fætter Kristoffer, begynder familiehemmeligheden langsomt at stikke sit grimme ansigt frem …Emil Bønnelyckes roman ”Margrethe Menkel” udkom første gang i 1921.Emil Bønnelycke (1893-1953) var i sin ungdom en af Danmarks mest populære forfattere. Hans tidlige digte og romaner hyldede fremskridtet og den moderne storby, og sammen med digtervennen Tom Kristensen regnes han som en af dansk litteraturs mest markante ekspressionister. Bønnelycke er også kendt for i februar 1919 under oplæsningen af et hyldestdigt til Rosa Luxemburg at have affyret en revolver med løse skud i Politikens Hus.

En fattig, betydningsløs mand går langs havnens bolværk. Han nærmer sig et af skibene – Aurora. Da han har set lidt nærmere på skonnerten, der ser helt ny og ubrugt ud, træder en kone ud på skibets dæk. Hun græder. Hendes mand, skipperen, er død, fortæller hun …Emil Bønnelyckes roman ”Aurora” udkom første gang i 1920.Emil Bønnelycke (1893-1953) var i sin ungdom en af Danmarks mest populære forfattere. Hans tidlige digte og romaner hyldede fremskridtet og den moderne storby, og sammen med digtervennen Tom Kristensen regnes han som en af dansk litteraturs mest markante ekspressionister. Bønnelycke er også kendt for i februar 1919 under oplæsningen af et hyldestdigt til Rosa Luxemburg at have affyret en revolver med løse skud i Politikens Hus.

”Er du bange for mig…?Otto Storm svarede faderen i et blik af stum smerte.Hvorfor bevæger du dig ikke? … Når man er toogtyve år skal man ikke sidde som en skoledreng.Otto satte sig tilbage i stolen og så faderen stift i øjnene.Jeg kan ikke lide, sagde kaptajnen, medens han mekanisk lod brik springe over brik, at du er så meget hos Henning Holst…. Du forsømmer mig for hans skyld…. Det gør du.Vi arbejder sammen, svarede Otto og tvang sig til roligt at se faderen ind i ansigtet.Kaptajnen hævede sig halvt op, støttende begge hænder mod lænestolen:Lås døren, sagde han, stille truende.”Kaptajn Storm er gennem hele sin militærkarriere blevet flyttet fra den ene post til den anden, i takt med at hans alkoholmisbrug førte til en ny skandale, der skulle fejes ind under gulvtæppet. Hans søn Otto er udmærket klar over, hvor vanvittig hans far bliver af alkohol. Da det går op for ham, at faren mistænker, at hans forhold til sin kollega Henning Holst er mere end bare venskabeligt, frygter han for farens vrede som aldrig før.”For Guds åsyn” er en spændende psykologisk skildring af forholdet mellem far og søn, og samtidig giver den et sjældent indblik i livet som homoseksuel i starten af det tyvende århundrede.Bogen udkom første gang i 1910 og er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Jens Christian Houmark (1869-1950) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede som journalist på både Aalborg Amtstidende og B.T. og udgav en lang række romaner. Christian Houmark boede i mange år sammen med sin nære ven Herman Bang, men selvom de begge var homoseksuelle, tyder det på, at der var tale om en ugengældt forelskelse fra Christian Houmarks side og ikke et kæresteforhold. Ikke desto mindre betød de to store forfattere meget for hinanden både som venner og kolleger.

”Ligesom lavlandet i Vendsyssel hører Læsø til den sidst udformede del af Danmark. Først så sent som i den ældre stenalder dukkede øen op af havet, dog endnu meget langt fra den nuværende størrelse og skikkelse. Efterhånden som den efter littorinatiden følgende hævning skred fremad, blev også øen større og større.”De danske heder er noget af det mest karakteristiske og smukke landskab i Danmarks natur. Professor i botanik A. Mentz fortæller om hederne på Læsø, der er nogle de yngste af de danske heder, hvordan er er opstået, og hvad der adskiller dem fra de jyske heder.Bogen udkom første gang i 1920.August Mentz (1867-1944) var en dansk forfatter og professor i botanik var Landbohøjskolen. A. Mentz var i mange år ansat af Det Danske Hedeselskab og spillede en stor rolle inden for naturfredning i Danmark. Han skrev en lang række bøger om botanik, natur og naturfredning og blev i 1928 Ridder af Dannebrog og i 1938 Dannebrogsmand.

Departementschefen Hermann Funk er stolt af sin søn Martin. Kun 24 år gammel og allerede kandidat i dansk med den fineste eksamen. Martin har fået arbejde som lærer på en latinskole langt ude i provinsen. Da han fortæller sin far, at jobbet ikke forhindrer ham i at følge sin ægte drøm, er faren straks skeptisk.Martin vil skrive en doktordisputats og det på trods af at han vil være milevidt fra biblioteker og universitet. Det emne, Martin vil forske i, er imidlertid noget helt andet end hans far har forventet. Folklore, livssyn og Ragnaroksmyten, som den fortælles blandt folk langt fra København, er Martins store interesse. Hvad man kan bruge det til i dagens Danmark, går over Hermann Funks forstand.”Funkerne” udkom første gang i 1914.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

I den tyske by Rothenburg tumler en dansk turist rundt i den ulidelige sommervarme. Heden gør ham svimmel og desorienteret i en sådan grad, at han pludselig befinder sig flere hundrede år tilbage i tiden på et af de mest skæbnesvangre tidspunkter i byens historie. Overalt på byens gader flyder der med blod og lig, for Trediveårskrigen har netop gledet forbi den stakkels middelalderby, der aldrig vil blive den samme igen.”Sommerferiehistorier” emmer ikke af dansk idyl, som navnet kunne antyde. Det er en række spændende og uforudsigelige noveller, der tager os med rundt i Europa og viser os kontinentets skønhed og skyggesider. Bogen udkom første gang i 1912.K.G. Brøndsted (1851-1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

Dr. Bang er fuld af forventning og store idealer, da han ankommer til den dansk-vestindiske ø Skt. Thomas for at være læge. Desværre lader de fattige mennesker, som han skal behandle, ikke til at have den store tiltro til hans evner. Urtemedicin, trolddom og kvaksalverkure fra Amerika er i langt højere kurs hos dem. Hvad skal den unge læge gøre for at blive taget alvorligt og hjælpe dem, der virkelig trænger?”Under tropesol” er en samling fortællinger fra Dansk Vestindien, hvor forfatteren Lucie Højlyck selv boede i mange år. Bogen udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen ”Meta Hauch” fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

Eletään ankeita sortovuosia, joina jokaisen tulee varoa sanojaan ja tekemisiään. Palovartija Pietari Miikkulainen elää perheineen tilanteen sallimalla tavalla, kun kulkuri lausuu erikoisen varoituksen: Antti-poikaa ei tulisi päästää koskaan myymään mitään tai osallistumaan politiikkaan. Vuosia myöhemmin Antti kuitenkin uhmaa sääntöä kauhein seurauksin: hän joutuu telkien taakse varastamisesta syytettynä. Pojan suurin huoli on, mahtaako pormestarin tytär Elsakin uskoa valheellisiin syytöksiin.Sortovuosiin sijoittuva, koskettava romaani kertoo nälän kurittavasta otteesta sekä varoituksesta, jonka ohittaminen johtaa kohtalonomaiseen kehityskulkuun. Antti kokee kafkamaista vääryyttä mutta myös ensirakkauden ennen kuin tarina kulkee vääjäämättömään loppuun saakka.Viljo Kojo (1891 - 1966) oli tuottelias suomalainen kirjailija, toimittaja ja monipuolinen kuvataiteilija. Hän syntyi Laatokan rannalla Kaukolassa ja kirjoittikin karjalaisaiheisia romaaneja. Niiden lisäksi Kojo julkaisi boheemiromaaneja ja runoja, ja kuvataiteilijana hän kuului ekspressionistiseen Marraskuun ryhmään. Lisäksi Kojo työskenteli sanomalehtitoimittajana ja pilapiirtäjänä. Kojo sai valtion kirjallisuuspalkinnon kuudesti (1919 - 1957), Pro Finlandia -kunniamerkin (1948) ja Aleksis Kiven palkinnon (1949).

Eloisa taiteilijaromaani Suomen taiteen kultakaudeltaSalo on köyhä helsinkiläistaiteilija, joka on virunut pitkään sairaalassa keuhkotautisena. Nyt hän pääsee vihdoin kotiin – jota ei kuitenkaan enää ole. Onneksi Salolla on muiden taiteilijoiden boheemi ystäväjoukko. Nuoret miehet seikkailevat rahattomina ja huolettomina kesäisessä Helsingissä ja hiukan maallakin. Klubeilla, kuppiloissa, vuokravaunuissa kolistellen, tyttöjen perään kaihoten ja taidettakin luoden.Viljo Kojo (1891 - 1966) oli tuottelias suomalainen kirjailija, toimittaja ja monipuolinen kuvataiteilija. Hän syntyi Laatokan rannalla Kaukolassa ja kirjoittikin karjalaisaiheisia romaaneja. Niiden lisäksi Kojo julkaisi boheemiromaaneja ja runoja, ja kuvataiteilijana hän kuului ekspressionistiseen Marraskuun ryhmään. Lisäksi Kojo työskenteli sanomalehtitoimittajana ja pilapiirtäjänä. Kojo sai valtion kirjallisuuspalkinnon kuudesti (1919 - 1957), Pro Finlandia -kunniamerkin (1948) ja Aleksis Kiven palkinnon (1949).

Faktoihin pohjaava kertomus maailmankuulusta tragediasta sekä sen suomalaisista uhreista ja selviytyjistä.Huhtikuussa 1912 neitsytmatkallaan halki Pohjois-Atlantin kulkeva RMS Titanic osuu jäävuoreen ja katoaa mereen vieden mukanaan yli tuhat ihmistä. Aikansa suurimman ja upeimman, uppoamattomaksi mainostetun laivan matkustajien joukossa on 63 suomalaista matkustajaa. Heistä 43 uppoaa laivan mukana.Dokumentaarinen romaani kertoo siirtolaisten unelmista ja merimatkasta niitä tavoittelemaan sekä siitä, miten kaikki äkkiä muuttuu. Haaveiden matkasta tulee painajainen, eikä pelkästään heille, jotka ovat laivalla. Ylihärmäläinen Maria Panula lähtee kohti Amerikkaa viiden poikansa kanssa matkaten kolmannessa luokassa, halvimmassa hyttikategoriassa. Perillä heitä odottaa perheen isä Juho, ja kokonaan uusi elämä. Mutta kun laiva ei milloinkaan saavuta määränpäätään, on menetys musertava. Juho menettää vaimonsa ja kaikki lapsensa, eikä saa koskaan toivottaa heitä tervetulleeksi uuteen maahan. Eikä hän ole ainoa, jonka toivo tulevasta vaihtuu suruun, joka ei koskaan unohdu.Olavi Koivukangas on suomalainen professori ja kirjailija. Koivukangas toimi Siirtolaisuusinstituutin johtajana vuosina 1974–2009. Hän on julkaissut niin tieteellisiä kuin kaunokirjallisiakin teoksia.

Den unge dr. Wolfe får arbejde i den engelske provinsby Navestock. Her skal han arbejde under den ældre læge dr. Threadgold, der har været byens eneste læge i årevis. Det går op for Wolfe, at Threadgold systematisk har forsømt de fattige patienter, og at ingen i det hele taget bryder sig om at se på deres elendighed. Lidt efter lidt begynder han at mistænke, at det ikke bare er fattigdom, sult og dårlige boliger, der gør disse mennesker så syge. Han appellerer til byrådet om at undersøge vandforsyningen i området for forurening, men han bliver mødt af en mur af ligegyldighed. Skal der virkelig en epidemi til for at få nogen til at tage de lavere klassers problemer alvorligt?”Den lille by” er en stærk roman om social uretfærdighed i det engelske samfund og om én mands næsten umulige kamp for de fattiges rettigheder. Den udkom første gang i 1912.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

"Den begyndende forståelse af, at arbejdet ikke er alt, navnlig ikke i betydning af forretningsliv og pengemageri, beror vel på, at Amerika nu begynder at blive sat, at befolkningen former sig til en nation. Det er ikke længere ’udvandrere’, der mere eller mindre nødtvungent er taget ud for at søge lykken, og som, hvis de finder den, haster hjem med deres dollars og nyde livet i det gamle land. Dette forjagede i livet, dette foreløbige ved stæderne er tildels, men forresten også kun tildels, forsvundet."Skuespiller Karl Mantzius fortæller gennem en række breve om sin rejse igennem Amerika i 1916-1917. Bogen bugner af spændende indsigt i de amerikanske samfundsforhold, kulturen og mentaliteten, som den blev opfattet af en nordeuropæisk boheme, der ikke mindst bed mærke i, at rigdom her betød noget helt andet for ens status end i det gamle Europa.Bogen er en genudgivelse fra 1917 skrevet med datidens sprogbrug.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius (1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

Hvilke typer kage var den danske husmoders foretrukne i starten af 1900-tallet? Hvilke typer mel var de mest populære til kager, og hvad var de generelle retningslinjer for bagning?Alt det fortæller Sofie Horten om i "Kagebogen" fra 1911, som bugner af kageopskrifter, der er lige til at gå i gang med. Bogen indeholder også et langt afsnit med opskrifter på forskellige typer brød. I "Kagebogen" kan du finde et utal af forskellige udgaver af æblekage, lagkage, småkager og formkager.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af prominente bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.

Kartofler har i århundreder været en af grundstenene i traditionel dansk mad, og de kan tilbederes på et utal af måder. Sofie Hortens bog fra 1916 præsenterer os for 173 konkrete måder at bruge kartoflen på i madlavning.Sofie Horten giver desuden tips til, hvordan man vælger de bedste kartofler, og hvordan de bedst opbevares, så de kan holde længere. Bogen giver et spændende indblik i, hvordan man lavede mad med denne populære ingrediens, før der var noget, der hed køleskab og supermarked, og den viser, hvor alsidig og brugbar kartoflen i virkeligheden er.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af vigtige bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.

Jännittävä seikkailu sadan vuoden takaisessa HelsingissäRikosasiaintoimisto Rautamo & Salolan liiketoiminta on hiljaista, hyvin hiljaista. Ainoat kävijät ovat laskujen karhuajia. Mutta sitten ovikelloa soittaa muuan paroni von Gyldenbrook Pernajasta ja pyytää apua. Hän kertoo kolmiodraamasta, joka vaikuttaa päättyneen murhayritykseen ja itsemurhaan. Paroni ei kuitenkaan usko tapahtumien menneen näin, vaan pyytää Kaarlo Rautamoa tutkimaan, mistä on todella kyse. Rautamo alkaa keriä auki vyyhteä, johon liittyy niin aatelisia kuin alamaailman edustajiakin, ja kaiken lisäksi vielä kohtalokas eteläamerikkalainen oopperadiiva.Uuno Hirvonen (1898–1971) oli suomalainen kirjailija, jonka tunnetuin kirjailijanimi oli Simo Penttilä. Hirvonen kirjoitti lukuisia suosittuja seikkailuromaaneja ja elokuvakäsikirjoituksia sekä teki nelikymmenvuotisen uran Uusi Suomi -lehden toimittajana ja toimituspäällikkönä. Hirvonen palkittiin Pro Finlandia -mitalilla 1959.

I 1999 fandt man blot 700 meter fra toppen af Mount Everest det dybfrosne lig af den legendariske engelske bjergbestiger George Mallory, der forsvandt i 1924. Tre gange forsøgte han at bestige verdens højeste bjerg, tredje gang blev ulykkens gang. Både han og hans klatremakker Andrew Irvine omkom på bjerget. Liget af Irvine er aldrig blevet fundet, heller ikke Mallorys kamera. Måske indeholder det billeder fra toppen og dermed beviset for, at Mallory blev den første på verdens tag næsten 30 år før Sir Edmund Hillary. ÆRENS VEJE er den dramatiske historie om George Mallory, født i 1886 og uddannet på Cambridge University. Han kæmpede på Vestfronten under Første Verdenskrig, og var hele sit liv en fænomenal bjergbestiger. På spørgsmålet om, hvorfor han ville bestige Mount Everest, svarede han: ”Fordi det ligger der.””Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den.” Daily Telegraph

Sorrell vender hjem til England efter at have kæmpet i første verdenskrig. Som officer har han forestillet sig, at der venter ham et nogenlunde værdigt liv med arbejde og fremtidsmuligheder for hans unge søn. Men virkeligheden viser sig at være helt anderledes. Den stolte og dygtige mand må tage til takke med et job på et værtshus i provinsen. Én ting holder ham gående i al elendigheden og håbløsheden: tanken om at kunne skabe et bedre liv for sin søn."Sorrell og søn" er en smuk roman fra mellemkrigstidens England. Ikke alene fortæller den om det tætte bånd mellem far og søn; den tegner også et interessant billede af 1920’ernes England, livet for soldaterne, der vendte knækkede hjem fra krigen, kvinders kamp for deres rettigheder og alle de forandringer, krigen førte med sig. Bogen udkom første gang i 1926 og er en af Warwick Deepings mest berømte bøger.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

Muistojen virtaa elämän ja kuoleman rajalla.Insinööri Pekka Suojanen on aurinkoisella hiihtolenkillä ja nautiskelee vauhdin huumasta ja urheilun ilosta, mutta sitten kaikki muuttuu. Mäkeä laskeva mies joutuu väärälle reitille, harhautuu polulta, ja putoaa kohtalokkain seurauksin. Hanki värjäytyy vereen, kun Pekkaa kohtaa onnettomuus. Äkkiä kaikki pysähtyy, eikä ole muuta kuin kipu.Pekka viruu elämän ja kuoleman rajamailla ja ymmärtää, että vain ihme voi vielä pelastaa hänet. Ihmettä odottaessaan mies alkaa muistella elämäänsä, tekojaan, virheitään ja rakkaitaan. Muistojen tulva tuo lohtua kylmällä hangella makaavalle miehelle, ja vähitellen Pekan koko elämäntarina rakentuu uudelleen. Mies pohtii, onko elänyt hyvin, onko toiminut oikein? Mitä olisi pitänyt tehdä toisin? Onko kaikki nyt myöhäistä?Voiko elämässä koskaan olla valmis?Aaro Hellaakoski (1893–1952) oli suomalainen runoilija, prosaisti ja esseisti. Hän toimi myös maantieteen opettajana ja maantieteilijänä. Hellaakoski on palkittu kirjallisesta urastaan ja -teoksistaan useasti: vuosien 1921–1951 välillä hänelle myönnettiin valtion kirjallisuuspalkinto seitsemän kertaa. Aleksis Kivi -palkinnon Hellaakoski sai vuonna 1946, ja Suomalainen Kirjallisuuden Seuran tunnustuspalkinnon vuosina 1945 ja 1951.

Kokoelma monipuolisen ja eri tyylilajeja taitavan kirjailijan parhaita novelleja.Pieniä tarinoita ihmisistä, arjesta ja elämästä. Kojon novelleissa on niin lempeää huumoria, koskettavia hetkiä kuin vauhdikkaita tapauksiakin, kaikki kudottuna yhteen taitavaksi kerronnaksi.Kolmenkymmenen vuoden ajalta yhdeksi kokoelmaksi kootuissa novelleissa näkyvät Kojon tiivis, pelkistävä kirjallinen tyyli ja kotiseuturakkaus. Karjala, karjalainen luonne ja pienen kaupungin elämä nousevat Kojon novelleissa humoristisiksi, kansanomaisiksi ja lyyrisiksi aiheiksi. Alun perin vuonna 1947 julkaistun kokoelman novellit ovat vuosilta 1919–1936 ja tarjoavat aikamatkan kirjoitusaikansa maisemiin ja eläväntuntuisen kuvan aikakauden suomalaisesta elämänmenosta.Viljo Kojo (1891 - 1966) oli tuottelias suomalainen kirjailija, toimittaja ja monipuolinen kuvataiteilija. Hän syntyi Laatokan rannalla Kaukolassa ja kirjoittikin karjalaisaiheisia romaaneja. Niiden lisäksi Kojo julkaisi boheemiromaaneja ja runoja, ja kuvataiteilijana hän kuului ekspressionistiseen Marraskuun ryhmään. Lisäksi Kojo työskenteli sanomalehtitoimittajana ja pilapiirtäjänä. Kojo sai valtion kirjallisuuspalkinnon kuudesti (1919 - 1957), Pro Finlandia -kunniamerkin (1948) ja Aleksis Kiven palkinnon (1949).