c 1920 to c 1929

Ein herausragendes Meisterwerk der 1920er Jahre: Der Novellenzyklus "e;Die Begegnung"e; besteht aus vier Erzahlungen, die das Provinzielle mit aller Macht aufs Korn nehmen. Auch wenn die Kleinstadtmentalitat und die damit einhergehenden Eigenheiten im Zentrum der Kritik stehen, so ist doch auch immer eine gesunde Portion Ironie dabei sowie eine zugrundliegende Botschaft von Toleranz und Pazifismus. -

Das zweite Buch um den beliebten Doktor Dolittle, der mit seiner Kunst, die Tiersprachen zu konnen, auch Menschenleben rettet: Doktor Dolittle begibt sich auf die Spinnenaffeninsel, um die Sprache der Schalentiere zu lernen. Doch schnell wird klar, dass die Insel in Richtung Sudpol treibt und die Einheimischen zu erfrieren drohen. Kann Doktor Dolittle die Insel noch retten?-

Einer der groen Romane Virginia Woolfs, den ihr Mann Leonard als "e;philosophisches Gedicht"e; bezeichnete: Im Zentrum der Geschichte, die sich uber ungefahr 10 Jahre erstreckt, stehen die einfuhlsame Mrs Ramsay und ihre Grofamilie. Auf ihrem Landhaus auf der schottischen Insel Skye beherbergt sie viele Gaste, wobei es weniger um die Aktivitaten als solche geht, sondern um das Interagieren der unterschiedlichen Familienmitglieder und Sommergaste untereinander.-

Ein weiteres Buch uber den weltberuhmten Tierfreund Doktor Dolittle: Zuruck aus Afrika, muss Doktor Dolittle Geld verdienen. Er findet einen Wanderzirkus, in dem er das afrikanische Stomich-Ziehdich zeigen kann. Doch viele der Tiere im Zirkus leiden und erzahlen Doktor Dolittle von den nicht artgerechten Zustanden im Zirkus. Naturlich hilft der Doktor ihnen. In einer spektakularen Fluchtaktion bringen sie zunachst die Seehundfrau Sophie zuruck ins Meer...-

Elsbet og Grethe er vant til at drive den af det meste af tiden. De vil nemlig hellere løbe over bakken og besøge Bedstes hyggelige hus end hjælpe mor med de huslige pligter. En dag kommer de to søstre hjem fra skole og finder huset tomt med et middagsbord, der ser ud til at være blevet forladt midt i frokosten. Ude fra haven kan de høre deres spæde søster græde, og deres mor er intet sted at se. Er dette dagen, hvor de to skolepiger endelig må blive voksne?Marie Bregendahl (1867-1940) blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.I bøgerne skildrede hun miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tog en usædvanlig drejning. Som 20-årig blev hun forlovet med en ung bonde, men tog på højskole og blev påvirket af det grundtvigske menneskesyn. Hun mødte desuden Jeppe Aakjær, forelskede sig i ham, brød sin forlovelse med bonden og fulgte med sin nye kærlighed til København. I 1892 oprettede hun for sin arv et pensionat, og året efter blev hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørgede, mens han studerede. De fik en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukkede pensionatet, og Marie forsørgede sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tog navnet Bregendahl efter sin fødegård, men blev boende i København resten af sit liv. Hun kunne efterhånden leve af sit forfatterskab.

Punainen ympyrä -niminen rikollisryhmä kylvää ympärilleen pelkoa. He vaativat rikkailta ihmisiltä suuria rahasummia tai muuten uhatuille käy kalpaten. Kun varakas James Beardmore kieltäytyy maksamasta häneltä vaadittua suurta rahasummaa, hänen kohtalonsa on sinetöity – Beardmore löydetään kuolleena.Onnistuuko yksityisetsivä Derrick Yale saamaan selville rikollisten henkilöllisyyden?"Punainen ympyrä" on Edgar Wallacen jännittävä salapoliisiromaani, joka on täynnä 1920-luvun vetävää tunnelmaa.Edgar Wallace (1875–1932) oli englantilainen kirjailija, joka työskenteli myös toimittajana ja elokuvakäsikirjoittajana. Wallace tunnetaan erityisesti dekkareistaan, mutta hän kirjoitti monipuolisesti myös näytelmiä ja novelleja. Wallacen tunnetuimpia teoksia ovat muun muassa "Neljä oikeudentekijää" sekä "Punainen ympyrä".

Ein Roman uber einen, der vor dem Leben fluchtet: Herrmann-Neie, dessen Werke oft als das literarische Pendant zur Bildsprache George Grosz' beschrieben werden, zeichnet in diesem Text vor dem Hintergrund des monotonen Alltags die Stationen eines sich auf der Flucht vor der kapitalistischen Gesellschaft befindlichen Menschen.-

"Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" er et supplement til Carl Julius Salomonsens (1847-1924) afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919.I afhandlingen argumenterer Salomonsen for, at den moderne kunsts "sygelige åndsprodukter" er en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord er de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. I "Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" forsøger Salomonsen at understøtte sin "sygdomshypotese" yderligere ved at gennemgå tre typiske repræsentanter for den dysphormistiske retning inden for ekspressionismen, herunder Picasso. Hans hypotese tager udgangspunkt i, at den ekspressionistisk kunst oprinder fra psykopaters meningsløse og uskønne perspektiv.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Historikeren og universitetsprofessoren dr.phil. Andreas Thurøe er en mand, som både familie, venner og bekendte betror sig til og opsøger, når de har brug for et godt råd. I Einar Christiansens roman "Breve fra en skriftefader" giver han efter bedste evne svar på tiltale i en række essayistiske og reflekterende breve.Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Brevromanen "Fra skriftestolen" indeholder tre selvstændige essayistiske og reflekterende brevudvekslinger; "Breve fra en skriftefader", hvor historiker og professor Andreas Thurøe så vidt muligt giver familie og venner de gode råd, der har bedt ham om, samt "Et brev fra det fremmede" og "Et afskedsbrev".Einar Christiansen (1861-1939) var en dansk forfatter og teaterdirektør. 1899-1909 var han kunstnerisk direktør for Det Kongelige Teater, og 1912-24 var han meddirektør på Folketeatret. Han har skrevet en lang række romaner, skuespil og librettoer.

Helin isan mielesta naiset eivat tee koulutuksella mitaan. Isan mielipiteista huolimatta Heli valmistuu ylioppilaaksi ja menee yliopistoon. Saadakseen rahaa opintoihinsa Heli pestautuu kesaksi ahvenanmaalaiseen perheeseen sisakoksi.Ahvenanmaan kesa on taynna vauhdikkaita tapahtumia. Solahtaakseen sisakon rooliinsa Heli esittaa alempisaatyista kuin han tosiasiassa onkaan. Heli ystavystyy paikallisten ihmisten kanssa - ja romantiikkaakin on ilmassa. -

Ida Elisabeth er kun en stor pige, da hun bliver forført af den jævnaldrende Frithjof. Hun mister sin møddom til ham på høet i en lade, og det er ikke respektabelt for en kvinde i starten af det 20. århundrede. Uheldigvis bliver de unges hemmelige møde afsløret af byens læge, og da Frithjof efterfølgende frier til Ida, føler hun sig nødsaget til at sige ja for at sikre sin ære. Friithjof viser sig hurtigt at være både doven og uansvarlig. Han er arbejdsløs og gør ingenting for at komme ud af sin lediggang. Derfor er Ida ikke kun alene om husholdningen og de tre børn, der efterhånden kommer ud af fornuftsægteskabet, men hun må også sikre familien økonomisk som kjolesyerske. Da hun efter mange års pligtfuld slid forelsker sig i juristen Tryggve Toksvold, sættes hendes stærke moral på prøve. Kan hun følge sit eget hjerte uden at skade børnene?Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Niebo, na chmurze rozmawiają ze sobą ksiądz Brzóska i jego towarzysz Ignacy, który chce wrócić do życia, by odnaleźć swoją ukochaną i zabrać ją w zaświaty. Wie, że Leokadia popełniła samobójstwo, on wcześniej zginął na froncie, mając wówczas dwadzieścia dwa lata. Ignacy trafia do Otwocka, jednak nie roku 1906, a osiemnaście lat później. Odnajduje czterdziestoletnią Leokadię. Kobieta jest leczona psychiatrycznie, ponieważ nie potrafi poradzić sobie ze wspomnieniami z przeszłości. Ignacy sądzi, że zna je wszystkie i wierzy, że w zaświatach będą znów mogli być razem.Opowiadanie zostało wyróżnione w konkursie organizowanym przez Powiat Otwocki w 2018 roku. Zgodnie z życzeniem organizatorów w zgłaszanym utworze musiał znaleźć się wątek miłosny.Trzecia odsłona kryminalnych historii, których akcja związana jest z Otwockiem. Opowiadania pełne ekspresji, nierzadko brutalne, o niebanalnych fabułach i pozbawionych sztampy zakończeniach.Piotr Adam Sowiński – autor powieści („Mecz o życie", „Najniższy krąg piekła"), nauczyciel historii, przewodnik beskidzki. Twórca opowiadań kryminalnych: „Niebieski koralik" zdobył III miejsce w konkursie literackim organizowanym w Otwocku, a „Powrót" został wyróżniony w następnej edycji tegoż konkursu. Teksty zamieszczono w tomach "Złoczyńcy w uzdrowisku 2" i "Złoczyńcy w uzdrowisku 3".

Opowiadanie kryminalne „warszawskiego Sherlocka Holmesa" z pierwszej połowy XX wieku, podane z pierwszej ręki. Daniel Bachrach, aspirant Urzędu Śledczego w Warszawie, wspomina sprawę kryminalną, którą prowadził. Białe tysiącmarkowe banknoty stały się celem fałszerzy pieniędzy. Na początku lat 20. XX wieku misternie wykonane falsyfikaty zalały Polskę. Przez niezwykłe podobieństwo do oryginałów przyjmowały je nawet instytucje finansowe i rządowe. Wszystko wskazywało na to, że główne fabryki znajdowały się za granicą. Znany komisarz śledczy Daniel Bachrach wyrusza do Berlina, by wytropić szajkę oszustów. W misji pomaga mu żydowska konfidentka. Nie spodziewają się, że ich plany może pokrzyżować pewien znajomy z przeszłości...Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów, z których pochodzi.Daniel Bachrach – aspirant Policji Państwowej, Naczelnik Urzędu Śledczego w Nowogródku, detektyw londyńskiej City Police, autor. W latach 20. XX wieku kierował tzw. brygadą fałszerską w warszawskim Urzędzie Śledczym. Był podwładnym komisarza Ludwika Mariana Kurnatowskiego, który, podobnie jak Bachrach, wydał swoje wspomnienia z pracy w formie opowiadań. Bachrach nazywany był warszawskim Sherlockiem Holmesem. Jego kryminalne opowieści drukowane były pierwotnie w prasie w latach 1931-35.

Opowiadanie kryminalne „warszawskiego Sherlocka Holmesa" z pierwszej połowy XX wieku, podane z pierwszej ręki. Daniel Bachrach, aspirant Urzędu Śledczego w Warszawie, wspomina sprawę kryminalną, którą prowadził. Na początku lat 20. w Polsce bardzo popularne stało się fałszowanie banknotów. Nielegalny biznes kusił szybkim zarobkiem obarczonym małym ryzykiem. Podrabianie pieniędzy w czasach, gdy były one drukowane w prywatnych drukarniach na kiepskim papierze było łatwością. Policja nie nadążała z wychwytywaniem fałszerzy i zamykaniem ich nielegalnych fabryk, które otwierano nawet za granicą. Do urzędnika policji śledczej Daniela Bachracha zgłasza się mężczyzna, który w zamian za wysoką nagrodę, obiecuje doprowadzenie służby na trop jednej z nich. Propozycja brzmi zachęcająco, jednak czy nieznajomy zasługuje na zaufanie?Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów, z których pochodzi.Daniel Bachrach – aspirant Policji Państwowej, Naczelnik Urzędu Śledczego w Nowogródku, detektyw londyńskiej City Police, autor. W latach 20. XX wieku kierował tzw. brygadą fałszerską w warszawskim Urzędzie Śledczym. Był podwładnym komisarza Ludwika Mariana Kurnatowskiego, który, podobnie jak Bachrach, wydał swoje wspomnienia z pracy w formie opowiadań. Bachrach nazywany był warszawskim Sherlockiem Holmesem. Jego kryminalne opowieści drukowane były pierwotnie w prasie w latach 1931-35.

Opowiadanie kryminalne „warszawskiego Sherlocka Holmesa" z pierwszej połowy XX wieku, podane z pierwszej ręki. Daniel Bachrach, aspirant Urzędu Śledczego w Warszawie, wspomina sprawę kryminalną, którą prowadził. Znany komisarz policji śledczej Daniel Bachrach świętuje z przyjaciółmi nadejście nowego roku na reducie w sali Teatru Wielkiego. Sylwestrową zabawę przerywa mu pojawienie się jednego z wywiadowców. Po nawiązaniu kontaktu okazuje się, że przed godziną w gabinecie jednej z pierwszorzędnych restauracji w okolicach Nowego Światu doszło do zabójstwa. Dla Bachracha oznacza to koniec beztroskiej nocy. Komisarz opuszcza współtowarzyszy i natychmiast udaje się na miejsce zbrodni. Sprawa nie jest prosta, a śledztwo potrwa jeszcze dobrych kilka tygodni...Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów, z których pochodzi.Daniel Bachrach – aspirant Policji Państwowej, Naczelnik Urzędu Śledczego w Nowogródku, detektyw londyńskiej City Police, autor. W latach 20. XX wieku kierował tzw. brygadą fałszerską w warszawskim Urzędzie Śledczym. Był podwładnym komisarza Ludwika Mariana Kurnatowskiego, który, podobnie jak Bachrach, wydał swoje wspomnienia z pracy w formie opowiadań. Bachrach nazywany był warszawskim Sherlockiem Holmesem. Jego kryminalne opowieści drukowane były pierwotnie w prasie w latach 1931-35.

Bruce Bowring otrzymuje anonimowy telefon z informacją, że ktoś chce dokonać rabunku w jego domu. Wkrótce potem spotyka tajemniczego człowieka, który informuje, że ujawni jego nieuczciwe interesy. Za milczenie żąda 10 tysięcy. Tajemniczy nieznajomy to milioner Cecil Thorold. Beztrosko rzuca w ogień pozyskane pieniądze.Jeden z mniej znanych utworów Arnolda Bennetta, zbiór opowiadań o przygodach milionera, który wchodzi na drogę przestępstwa. Łamie prawo, aby osiągnąć swe idealistyczne cele. „Rozrywki milionera" znalazły się na liście stu najważniejszych dzieł literatury kryminalnej (1951 rok).Język, postacie i poglądy zawarte w tej publikacji nie odzwierciedlają poglądów ani opinii wydawcy. Utwór ma charakter publikacji historycznej, ukazującej postawy i tendencje charakterystyczne dla czasów z których pochodzi. W niniejszej publikacji zachowano oryginalną pisownię.Arnold Bennett (1867-1931) – pisarz angielski, pasjonat teatru, dziennikarstwa i sztuki filmowej. Autor powieści, nowel, sztuk teatralnych, tekstów krytycznych, poradników oraz dzienników. Zasłynął głównie dzięki swoim naturalistycznym powieściom, głosił, że przeciętny człowiek może stać się bohaterem interesującego utworu. Kilka powieści autorstwa Bennetta doczekało adaptacji filmowych i telewizyjnych. Bennett został upamiętniony na wiele sposobów, wśród których najoryginalniejszym jest nadanie jego imienia omletowi. Omlet o nazwie Arnold Bennett jest do dziś serwowany w Savoy.

Dr. Gudme gør livet surt for sin familie og sit tyende med sin nedladende mine og evigt omskiftelige humør. Særligt hans unge søn, Thorkild, er et evindeligt samtaleemne for ham og hans kone, der bestemt ikke er enige om, hvordan den unge mand skal opføre sig. Hans mor er bekymret for hans helbred, men glad for hans eftertænksomme og blide karakter. Hans far ønsker blot, at sønnen bliver lige så frisk og grov som ham selv, for så skal han nok komme til kræfter. Og sønnen er bestemt ikke det eneste, den lunefulde læge elsker at brokke sig over…Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

"Jeg var ikke særlig bange for at blive berøvet livet, for trods det, at beduinerne er professionelle røvere, dræber de sjældent ’farengi’ så tæt ved de britiske og franske militærposter. Et rent og skært røveri – der dog af og til ledsages af blodsudgydelse de indfødte imellem – får sjældent større følger for marodørerne. Men et mord på en europæer har sædvanligvis både flyvemaskiner og hængninger i kølvandet. Hvis de ikke kan fange de skyldige, hænger de nogle af deres slægtninge eller stammefrænder."William B. Seabrook fortæller om sin rejse gennem Arabien i 1920’erne, hvor kolonitiden sang på næstsidste vers. Han fortæller om den gæstfrihed, han oplevede blandt beduiner, drusere og dervisher og om de drabelige historier og den spændende overtro og ritualer, de indviede ham i.William Buehler Seabrook (1884-1945) var en amerikansk forfatter, journalist, opdagelsesrejsende og okkultist. Han rejste i både Europa, Afrika, Mellemøsten og Haiti og var særligt interesseret i okkultisme, djævledyrkelse og voodoo. Han skrev både romaner, fagbøger og reportager om disse emner og var den første, der skildrede zombien som motiv i den vestlige kultur.

Lægen Knud Fris er efterhånden træt af at behandle danske hypokondere og folk med lette og velkendte lidelser. Han er derfor henrykt, da han får brev fra den internationale sovesygekommission, der beder om hans hjælp i Afrika, hvor en voldsom sovesygeepidemi er brudt ud. Hans kone, Alhed, er derimod mindre begejstret for tanken om, at hendes mand skal tusindvis af kilometer væk til det mørke Afrika, hvor det vrimler med farer og sygdomme.”Skænk mig fjender” er skrevet i 1926 og havde premiere på Det kgl. Teater det følgende år. Skuespillet bruger sprog og giver udtryk for holdninger, der kan virke racistiske og stødende for den moderne læser. Skuespillet skal læses ud fra sin samtids sprogbrug og menneskesyn og reflekterer ikke forlagets holdninger.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Christoffer og hans kone Mathilde er jævne folk fra Nordjylland, og de har næsten lige så længe, de kan huske, ikke lavet andet end at passe stationen i den lille flække, de er opvokset i. Det til trods for, at Christoffer som stationsmand har fribillet til toget og kan køre, hvorhen han vil. Nogle af byens andre mænd overtaler ham imidlertid til at tage hele vejen til København for at få et glimt af kongen. Det skal han bagefter fortælle dem om. Det bliver noget af et kulturchok for den sparsommelige, tryghedselskende nordjyde at komme til storbyen, og der bliver langt mere at fortælle om end kongen.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Da Magga var barn, syntes hun, at livet på præstegården var det dejligste i verden. Nu, da hun er blevet 18, er det ikke længere så sjovt at være præstedatter. Faktisk er det dødkedeligt. Alt det, der betød noget for hende, da hun var barn, kan bare være ligegyldigt nu. Der må da være noget mere spændende et sted ude i verden. Det er bare et spørgsmål om at komme af sted...Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

Kun nuori puuseppä Robert Bradley päätyy töihin paikalliseen kartanoon, hän ei aavista elämänsä kääntyvän päälaelleen. Kartanossa asuu nimittäin myös hurmaava Agnes-neiti, joka vie Robertin sydämen. Agnesin ja Robertin rakkauden edessä on kuitenkin esteitä – sillä eihän kartanon tyttären sovi naida tavallista puuseppää."Yöperhonen" on Catherine Cooksonin romaani rakkaudesta ja englantilaisesta luokkayhteiskunnasta. Sen tapahtumat sijoittuvat 1900-luvun alkuun. Catherine Cookson (1906–1998) oli englantilainen kirjailija. Hän julkaisi uransa aikana miltei sata romaania. Hänen ensimmäinen romaaninsa, Kate Hannigan, julkaistiin vuonna 1950. Cooksonin romanttisia kirjoja on myyty yli 100 miljoonaa kappaletta. Kirjoja on käännetty yli 20 kielelle.Cooksonilla itsellään oli työläistausta. Hänen historiallisissa rakkausromaaneissaan ei kuvata ylhäisöä, vaan sankarittarilla on yleensä vaatimaton tausta. Hahmot kuitenkin taistelevat paremman elämän puolesta.

Este audiolibro esta narrado en castellano"Jim Powell era un gominola. Por mucho que yo quiera convertirlo en un personaje atractivo, creo que sería poco escrupuloso engañaros sobre este punto. Testarudo, gominola de pura cepa en un noventa y nueve y tres cuartos por ciento, había crecido perezosamente durante la estación de los gominolas, que es cada estación, allá en el país de los gominolas, muy al sur de la línea Mason-Dixon."Francis Scott Key Fitzgerald fue un escritor estadounidense, conocido por ser uno de los escritores más aclamados del país durante el siglo XX, cuya obra es paradigmática a la era del jazz.

Jon er en velbegavet og alvorlig ung mand, der interesserer sig for etik, filosofi og en masse andre komplicerede ting, som de fleste af hans jævnaldrende synes er ligegyldige og kedelige. Da han møder den unge guvernante Antonie i en togkupé, forekommer hun ham som en smuk, men overfladisk kvinde, og alligevel tiltrækkes han utroligt meget af hendes frimodige udtalelser og frække blik. Hun tiltrækkes også af ham, men på en ganske anden måde. Det er netop hans dybsindighed og hans eftertænksomhed, der fanger den ellers så lystige og frigjorte kvinde. Jon ved, at han må se hende igen, men hvordan det skal komme i stand, og hvordan han skal få hende til at se ham som en potentiel elsker, aner han ikke.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Vanda Venzel vokser op i et fattigt arbejderhjem hos en far, der er overbebyrdet af arbejde, og en mor, der er udpint efter intet mindre end 17 børnefødsler. I løbet af opvæksten må den nysgerrige og bestemte pige mange prøvelser igennem, og det er ikke nemt for hende at finde sin plads i livet. Med slående realisme og mange dybsindige overvejelser viser Vanda os, hvordan tilværelsen så ud i arbejderklassen i starten af det tyvende århundrede.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

Direktøren for Zoologisk Have er lige midt i en mægtig tale på aktionærmødet, da han bliver afbrudt af en kustode. Dyrepasserne kræver mere i løn, og det kan ikke vente, til mødet eller brandtalen er slut. Direktøren nægter, og det får dyrepasserne til at nedlægge arbejdet. De når dog lige at lave én skarnsstreg, inden de smutter. De lukker menneskeaben Charles ud af buret og lader den flygte ud af haven. Direktøren kræver den dyre abe fanget igen, men ingen tør gå efter den. Tænk, hvis den er farlig? Nu må direktøren selv tage affære, og med revolveren i hånden begiver han sig ud på jagt efter aben.Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Odense men levede meget af sit liv i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz’ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz’ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

¿Abrazar la vida moderna o salvar su matrimonio? En la sociedad cambiante de principios del siglo XX no hay tiempo para dilemas sentimentales.De regreso a la casa de campo para pasar el fin de semana, William imagina el cálido recibimiento de su familia. Pero la realidad es muy diferente: sus hijos solo esperan con impaciencia sus regalos y su esposa ha instalado en la casa a sus nuevos amigos bohemios, con los que prefiere pasar el rato antes que con su marido. La presencia persistente de la “nueva” Isabel y los intrusos, cuyas risas y conversaciones llenan los rincones de la casa, le recuerda la distancia cada vez mayor que los separa.¿Podrán William e Isabel entenderse y salvar su matrimonio en declive?Katherine Mansfield (1888, Nueva Zelanda-1923, Francia) era el pseudónimo de Kathleen Beauchamp, una escritora y articulista neozelandesa.Llegó a ser reconocida por autores contemporáneos de la talla de Virginia Woolf, con la que compartía una mutua y enriquecedora rivalidad, y la cual llegaría a confesar que el único estilo literario que había envidiado en su vida era el de Katherine Mansfield.Se la considera adscrita al movimiento modernista. Cultivó sobre todo el relato corto, con historias que abordaban la vida cotidiana y la idiosincrasia de la clase media, siempre acompañadas de una velada reflexión existencialista.Quiso dedicarse a la música y, a pesar de su destreza con el violonchelo, sus padres nunca le permitieron ejercer profesionalmente. Se lanzó a la vida bohemia y tuvo numerosos amantes, pero hubo dos constantes en su vida: el editor John Middlenton Murray, con el que contrajo matrimonio, y la escritora Ida Barker, el amor de su vida. Vivió intensamente hasta que sucumbió a los treinta y cinco años por culpa de la tuberculosis.Su mayor ambición fue alcanzar la excelencia literaria y su obra, aunque breve, es considerada una pieza imprescindible de la literatura anglosajona.

Ruoste kattopellinruskeaksi läiskii...Ikkunaa lyö tuuli...Saliin sade räiskii,kammioihin, joissaihmislasta kaksiasui täällä, tehdenkodin onnelaksi..."Keuruulainen impromtu" on Joel Lehtosen melankolinen runoteos, jonka runot katsovat samalla sekä ulos- että sisäänpäin. Lehtosen runot kuvaavat luontoa ja rakennettua ympäristöä, mutta saavat kuvaamiaan asioita syvemmän merkityksen.Teos on julkaistu alun perin vuonna 1961 – lähes 30 vuotta Lehtosen kuoleman jälkeen.Joel Lehtonen (1881–1934) oli suomalainen kirjailija, toimittaja ja kääntäjä. Hänen tunnetuin teoksensa on "Putkinotko", joka on Savoon sijoittuva yhdenpäivänromaani.Lehtonen syntyi aviottomana poikana, ja äiti jätti Lehtosen huutolaislapseksi jo puolivuotiaana. Lehtosen onneksi koitui papinleski Augusta Wallenius, joka huusi Lehtosen itselleen, kun tuleva kirjailija oli neljävuotias.

Dag är mycket mottaglig för intryck. Han är smart och har lätt för att ta till sig nya saker, men han är också en mycket obeslutsam person. Det är den obeslutsamheten som kommer att prägla hans liv. När han anländer till Lunds universitet i slutet av 20-talet får han problem att kontrollera sina impulser och trots sin intelligens har han svårt att strukturera sig. I sitt sökande efter mening med livet hittar han till slut sin passion. Skrivandet. Men han har fortfarande stora problem att hitta en rimlig balans, nu mellan skrivandet och sina övriga åtaganden. Och när det bryter ut ett krig under 30-talet komplicerar de rådande politiska spänningarna hans tillvaro ytterligare ...Sivar Arnér, född 1909, var en svensk författare och dramatiker. Han debuterade 1943 och kom att bli betraktad som en av 1940-talets ledande svenska prosaister. I flera av hans verk finns drag av mysticism på samma gång som de kännetecknas av en utpräglad psykologisk realism. En återkommande tematik berör främlingsskap inför världen och hans karaktärer tycks ofta drabbade av disharmoni. Arnérs litterära stil har beskrivits som ordknapp och expressiv.