1940–1945 (period of German Occupation of Denmark)

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Peter Laurs
    98.99 kr.

    Fra sit hjem i Stegsvig på Als, bliver Anton i krigsvinteren 1944-1945 deporteret til Kommunehospitalet i København, hvor han er i kløerne på videnskaben, og på den nazistiske læge Dr. Frank, som overvejer at bortføre ham til videnskabelige eksperimenter i Tyskland. Men den 5. maj 1945 om morgenen, netop som krigens ophør er blevet proklameret, stikker Anton af fra hospitalet. Han vil hjem til sin familie på Als. Undervejs gennem et København, som både fester for befrielsen og gør op med alle dem, som har hjulpet besættelsesmagten, møder han Villy, en tysk soldat, som er deserteret og ligesom Anton er på vej hjem. Til Sydslesvig. De to følges nu på en dramatisk og eventyrlig rejse gennem Danmark. I hælene har de både den nazistiske læge, Doktor Frank, og den logiske positivisme – lægevidenskaben i skikkelse af Jørgen og Maria – ingen af dem har sluppet deres tag i Anton.Udover at skildre sammenstødet mellem danskheden og nazismen, så er romanen også en skildring af sammenstødet mellem en moderne civilisation, hvor menneskelighed i sin konsekvens bliver et spørgsmål om, hvad der kan betale sig, og et almue-Danmark, hvor empati og moral, helt utidssvarende, synes at være naturbestemte egenskaber.Peter Laurs (1957), uddannet mag. art. i filosofi fra Københavns Universitet i 1989. Tidligere ekstern med fokus på videnskabsteori og etik/politisk filosofi og med undervisning på sundhedsfagene af bla. læger, tandlæger, molekylærbiologer og sygeplejersker. Peter Laurs har også undervist i de forskellige filosofiske discipliner: teoretisk, historisk og praktisk filosofi på KU. "Befrielsen – Den eventyrlige fortælling om Anton" er hans skønlitterære debut.

  • by Hulda Lütken
    68.99 kr.

    ”AntikristJeg er Massemorderen –en Røst fra Graven –den Fordømte.Jeg blev dømt til Døden –til Dødens Død –af Mennesket.Menneske!Hør, jeg taler til dig.Jeg advarer dig:Du dømte mig til Døden.Men jeg advarer dig mod Dommen.Thi du dømte dig selv til Fordømmelse,da du dømte mig til Døden –som du dømte dig selv til Fortabelse,da du dømte Kristus til Korset –den gode Messias.”I digtsamlingen ”Skærsilden” fra 1945 vender Hulda Lütken blikket ud over den store verden, der endnu er hærget af Anden Verdenskrig, og hvor nazismens grusomme ideologi har gjort det af med millioner af mennesker. Digtene er en dybtfølt skildring af krig og alt det had og elendighed, der uundgåeligt følger i dens kølvand.Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

  • by Vagn Predbjørn Jensen
    From 48.99 kr.

    I en landsby i marsken i Sønderjylland ånder alting tilsyneladende fred og ro. Men Danmark er besat af tyskerne, og tingene er ikke altid, som de giver sig ud for at være. Lars er en følsom, fantasifuld og eftertænksom lille dreng, der har svært ved at forstå de voksnes verden. For ham er de tyske soldater og genfærdet på kirkegården lige virkelige. Krigen og den barske natur smitter af på menneskene, begivenhederne går deres gang, og Lars’ barndom bliver ikke af den lykkeligste slags.Vagn Predbjørn Jensens roman ”Det sunkne land” udkom første gang i 1988.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

  • by Ole Helmer Jensen
    49.00 kr.

    "Den 9. april 1940 var Danmark blevet besat af tyskerne. Modstanden havde været spredt og kortvarig. 16 danske soldater havde mistet livet.Den danske regering havde bøjet sig så hurtigt for de tyske krav, at den øvrige verden ikke lagde mærke til, at der havde været nogen modstand. Danmark var på få timer blevet indlemmet i Hitlers magtområde.""Modstand og befrielse" handler om den modstandskamp, der foregik i Danmark under besættelsen. Da samarbejdspolitikken med besættelsesmagten brød sammen i 1943, begyndte modstandsbevægelsen for alvor at organisere sig og slå til mod tyskernes fabrikker og strategisk vigtige områder. Bogen fortæller om samarbejdet med England og Sverige i kampen mod besættelsesmagten, der først sluttede i Danmark den 4. maj 1945.Bogen udkom første gang i 1990.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

  • by Helge Wiingaard
    39.00 kr.

    Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

  • by Allan Huglstad
    129.00 kr.

    "At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

  • by Arne Sejr
    49.00 kr.

    I "Og derfor lever vi" beskriver den danske modstandsmand Arne Sejr, hvad han tænkte og følte, da tyskerne besatte Danmark om morgenen den 9. april 1940. Han giver også et levende indblik i, hvordan modstandskampen mod besættelsesmagten begyndte og fortæller om den nat i 1943, da han blev arresteret af Gestapo. Bogen blev udgivet første gang i 1946.Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

  • by Sophus Boas
    59.99 kr.

    "It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

  • by Martin Elmer
    69.00 kr.

    "Nogle græd, andre bad, men de fleste vandrede op over bakken og ned på den anden side i tavshed. Alle slæbte de på noget, tøjbylter, tasker og papkasser. Børnenes ansigter var som de voksnes, og de voksne, som børnene fulgtes med, var for trætte til at kunne tage sig ret meget af dem.På bakkens sydlige skråninger voksede oliventræer, som dækkede for udsynet til flygtningestrømmens bagtrop. Fortroppen var kun lige at skimte som et uroligt flimmer i støvtågen op ad den tørre højslette."Martin Elmers noveller tager os med til politiske og historiske brændpunkter gennem det 20. århundrede. Den spanske borgerkrig, oprøret i Ungarn i 1956 og besættelsestiden i Danmark danner bagtæppe for de kritiske og stemningsfulde noveller, der hver og én tegner et skarpt billede af et af verdens brændpunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

  • by Niels Helweg-Larsen
    79.00 kr.

    I "Muntre minder og mindre muntre" fortæller forlægger og forfatter Niels Helweg-Larsen om tiden fra 1929 til 1945.Om rejser i Europa. Om studentens glade liv på Frokoststuen, i studenterforeningen og til dels på universitetet, hvor det dog lykkedes ham at tage filosofikum. Om tre år som boghandlerlærling hos Gad. Om sit teaterliv ved Studenterscenen og om mødet med sin senere mangeårige hustru og dennes familie. Om krig og ægteskab, om den niende april og besættelsen. Om arbejdet på Thaning & Appels Forlag sammen med Godfred Hartmann. Om livet som forlægger og privatmand, og om da freden brød ud den femte maj 1945.Det er en vittig og morsom bog, der samtidig giver et fint tidsbillede, som mange vil nikke genkendende til, andre bemærke sig med forbavselse og undren, og den tegner mange muntre og præcise portrætter af kendte og ukendte personligheder.Niels Johan Helweg-Larsen (1911-2008) var en dansk forlægger, forlagsboghandler og forfatter, der i høj grad satte sit præg på det tyvende århundredes danske bogmarked med sit arbejde for nogle af de største danske forlag Gad, Høst & Søn samt Thaning & Appel, som han overtog i 1937, og som forblev på hans hænder i 40 år. Niels Helweg-Larsen har skrevet en lang række erindringsbøger samt biografier.

  • by Simon Kratholm Ankjærgaard
    149.00 kr.

    Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod jøderne i Danmark. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.I "Oktober 1943" foldes begivenhederne ud dag for dag og uge for uge gennem en række historiske skikkelser, der på hver deres måde var centralt placeret midt i det hele. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær – herhjemme såvel som i udlandet – og er blevet genfortalt utallige gange. I bogen får læserne – også de nyeste – en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via øjenvidner og helt nye kilder, der aldrig har været fremme før.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, historiker og forfatter til en lang række bøger, blandt andet de anmelderroste værker "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" (2019) og "Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer" (2020). Han er desuden vært på den populære historie-podcast "Vild historie" og er en meget benyttet foredragsholder.

  • by Eric Frattini
    148.99 kr.

    Un libro que muestra la creación de La Anhenerbe, la «Sociedad de estudios para la historia antigua del espíritu», un departamento de las SS creado por Himmler. Este departamento tenía varios objetivos: rescatar las tradiciones alemanas, proteger la pureza aria e investigar el origen de los pueblos germánicos. Respaldado por un esoterismo racista y conspiranoico que se alzó a la altura de la ciencia, la Anhenerbe albergó e impulsó investigaciones científicas abominables. En este libro, Frattini explica y analiza el departamento y todo lo que se realizó bajo el objetivo de proteger la raza aria.Este audiolibro está narrado en castellano.Eric Frattini es escritor, periodista y fotógrafo. Ha sido corresponsal de guerra en 17 conflictos, ha viajado por más de cien países y ha escrito varios libros de narrativa y ensayo político. Experto en conflictos árabes y terrorismo islámico, ha trabajado para varias televisiones como investigador y da clases teóricas sobre ese tema. En la actualidad se dedica a ayudar a enfermos de cáncer y personas con peligro de exclusión social.

  • by Georg V. Bengtsson
    69.00 kr.

    I "En dreng fra 44" oplever vi besættelsen gennem den unge Kajs øjne. Vi følger ham, da han finder en tysk soldat, der er deserteret fra hæren, fordi han ikke længere kan få sig til at deltage i nazisternes uhyrligheder. Kaj beslutter sig for at hjælpe den unge soldat, som allerede er eftersøgt. Hvis nazisterne finder ham, vil han blive henrettet. Det viser sig at være svært, ikke mindst fordi Erik, hvis far er kendt nazist, er lige lovligt nysgerrig...Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger, blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

  • by Ulrich Horst Petersen
    49.00 kr.

    "Det næste er, at jeg er hjemme igen, men dermed ophører gåden ikke, for jeg ved ikke, hvordan det gik til. Fandt jeg selv hjem, eller blev jeg fundet? Så min bror eller en legekammerat mig stige op og køre bort i lastbilen, og skyndte han sig hjem og sagde det, eller var jeg alene og bemærkede ingen det? Kunne jeg faktisk være forsvundet og aldrig dukket op igen?"Ulrich Horst Petersen deler ud af erindringsglimt fra sit spændende liv og tager os blandt andet med tilbage til besættelsestiden, hvor han som søn af en af de ledende danske nazister, aldrig helt var i sikkerhed. I dag ser han tilbage på sine tidlige minder og spørger sig selv, hvad af det der er erindringer, og hvad der er noget, han efterfølgende har bildt sig selv ind for at få oplevelserne til at give mening.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

  • by Museum Vestsjælland
    49.00 kr.

    Anden Verdenskrig var fuld af rædsler, og i dag er det nemt at se sort og hvidt på fortiden - at dele alle op i gode og onde. Hør om tiden, hvor fjenden ikke bare var afskyvækkende på afstand, men pludselig var helt tæt på. Hvordan forholdt man sig, når tyskeren pludselig var ens nabo, kollega, gode ven ... måske endda dén, man havde forelsket sig i?Medvirkende:Historiker Dan Charly ChristensenFormidlingschef i Oplevelsescenter Nyvang Benjamin LamberthHannelore Marianne OlsenMeretheVært og tilrettelæggelse:Sarah Sander LaugesenOphav og støtte:Denne udsendelse er produceret med støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.Idé og udførelse i samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Museum Lolland-Falster, Frederiksbergmuseerne, Oplevelsescenter Nyvang og Observatoriet i Brorfelde.Det vrimler med spændende fortællinger på de danske kulturinstitutioner.Hør om hvad et tyggegummi, insekters øjne, 260 stjålne malerier, en bunke breve og en dansk sporvognsrenser i Berlin har til fælles. For de er alle brikker i et puslespil, som fortæller vores fælles fortid.Historiker og vært Sarah Sander Laugesen fra Museum Vestsjælland dykker ned i 5 kulturinstitutioners kernehistorier.Hør udsendelserne:-\tVi jager Lola – med Museum Lolland-Falster-\tEt liv pr. post – med Frederiksbergmuseerne-\tSe mørket – med Observatoriet i Brorfelde-\tEt forhold til Fjenden – med Oplevelsescenter Nyvang-\tDet store kunsttyveri – med Museum VestsjællandSarah Sander Laugesen har læst historie ved Københavns Universitet. Hun arbejder til dagligt som tilrettelægger og museumsformidler på Museum Vestsjælland.

  • by Frode Jakobsen
    From 49.00 kr.

    "Nazismen blev min skæbne" er en dansk frihedskæmper og politikers beretning om forholdene og hans egne oplevelser under anden verdenskrig omkring årene 1940-1945.Bogen kommer blandt andet omkring nazismen, Hitler, jødeforfølgelser og den danske modstandsbevægelse.Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

  • by Ingrid Helbl
    69.00 kr.

    "Leif træder på pedalerne, vi snakker ikke meget. Nu er det bare om at komme hjem, og vi tager en omvej, så vi ikke skal forbi vagten på viadukten. Der er ingen tyskere at se, men luften er tyk af tunge bombefly og jagere på vej mod Tyskland. Flyvervarslet har vi ikke hørt. »Fryser du?« Leif stikker hånden om til mig, og jeg tager den. Han giver min hånd et klem, og jeg smiler lidt for mig selv. Jeg tror, vi er lidt kærester"Danmark er stadig besat af tyskerne, og hverdagen føles lang og grå og kedelig for 11-årige Signe, som bare er træt af udgangsforbud og spærretid. Men som krigens sidste år spidser til, kommer hun ud for en række dramatiske hændelser. En engelsk pilot styrter ned med sit fly i nærheden af familiens hjem, og kort tid efter må Signe hjælpe til, da hendes to legekammerater og deres forældre går i skjul for de tyske soldater. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2006.Bogen er opfølger til Farlig flugt - 1944Ingrid Helbl (f. 1938) er en dansk kunstner, keramiker og forfatter. Ingrid Helbl har skrevet en lang række bøger, heriblandt historiske spændingsromaner til børn.

  • by Viggo Sjøqvist
    69.00 kr.

    Den danske embedsmand og diplomat Nils Svenningsen (1894-1985) spillede en enorm rolle som nærmeste rådgiver for statsminister Erik Scavenius under besættelsen og som leder af embedsmandskollegiet, der i den regeringsløse tid mellem 1943 og befrielsen i 1945 forsøgte at få Danmark så sikkert som muligt igennem Anden Verdenskrigs sidste farlige fase. Han er endnu den dag i dag en kontroversiel skikkelse, idet hans forsøg på at handle, som han mente var bedst for Danmark, flere gange kom i modsætningsforhold til danske toppolitikere og modstandsbevægelsen.Viggo Sjøqvists biografi om Nils Svenningsen tegner et portræt af denne usædvanlige mand, der, skønt han ikke var folkevalgt, fik afgørende betydning for Danmark. Bogen fortæller både om Nils Svenningsens barndom og ungdom, hans virke som ambassadør i Stockholm og London, tiden som direktør for Udenrigsministeriet samt hans rolle under besættelsen og hans eftermæle.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

  • by Niels Holm Svendsen
    49.00 kr.

    "Befrielsesdagene i maj 1945" handler om afslutningen på anden verdenskrig, den tyske besættelse samt den efterfølgende håndtering af danske nazister og værnemagere.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

  • by Nina Bisgaard
    From 79.00 kr.

    Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien. Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

  • by Ole Drostrup
    69.00 kr.

    "Ranumkonventet", der udkom første gang i 1976, omhandler modstandsbevægelsens politiske historie i tiden efter anden verdenskrigs afslutning. Bogen sætter fokus på Jens Toldstrup, der var leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland i årene 1944-45. Ranumkonventet var et illegalt forum med 24 ledende modstandsfolk, der alle havde tilknytning til Toldstrup, og som i marts 1945 samledes for at planlægge en efterkrigsindsats. Forfatterens skildring af de historiske begivenheder giver et indblik i sommeren 1945, hvor den politiske magt blev varetaget af en regering, som ikke var valgt på parlamentarisk vis, og hvor halvdelen af ministrene var udpeget af det frihedsråd, der indtil 5. maj 1945 havde et selvbestaltet illegalt organ.Forfatterens personlige interesse for besættelsestiden bygger på en barn- og ungdom i et miljø præget af tidligere modstandsfolk. De senere faglige studier, ikke mindst omkring Ranumkonventet har taget udgangspunkt i en række årelange bekendtskaber med nøgleaktører i den danske modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt.Ole Drostrup er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet ved Odense Universitet med speciale i besættelsestiden og dansk militærhistorie og har arbejdet som både gymnasielærer, som universitetsunderviser og i Forsvaret. Som forfatter står Drostrup bag en række bøger og artikler om især den jyske modstandsbevægelse og det tyske militære hovedkvarter i Danmark samt om panserteknologi og panserhistorie.

  • by Anders Bjørnvad
    129.00 kr.

    Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

  • by Anders Bjørnvad
    79.00 kr.

    Havde det ikke været for de modige amerikanske og britiske piloter, der under besættelsen vovede sig ind i dansk luftrum for at kaste våben og andre forsyninger ned til modstandsbevægelsen eller bombe tyske mål, havde besættelsen i Danmark set ganske anderledes ud. Mange af disse piloter mødte deres død over eller på dansk jord, og det er disse helte, som bogen "Faldne allierede flyvere 1939-1945" hædrer. De er en vigtig del af den danske fortælling om besættelsestiden og Danmarks plads i kampen mod nazisterne.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

  • by Anders Bjørnvad
    69.00 kr.

    Under besættelsen var den danske modstandsbevægelse i høj grad afhængig af de nedkastninger af våben og ammunition, som modige allierede piloter kastede ned over landet til dem. Disse piloter satte livet på spil ved hver eneste overflyvning, og når det skete, at et fly blev skudt ned eller styrtede af anden årsag, var piloten helt afhængig af danskernes hjælp.Anders Bjørnvad fortæller om disse piloter og deres samarbejde med modstandsbevægelsen. Han beskriver det uvurderlige samarbejde mellem de allierede og de danske modstandsfolk på jorden, som fortsatte deres kamp mod besættelsesmagten, helt indtil Danmark endeligt blev befriet.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

  • by Hartvig Frisch
    99.00 kr.

    De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland, er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Tredje og sidste bind fortæller om tiden efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Jødeforfølgelsen gik i gang på dansk jord, og almindelige danskere hjalp mange med at flygte til Sverige. Samtidig intensiverede modstandsbevægelsen sin sabotage og begyndte at henrette stikkere.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

  • by Kate Fleron
    79.00 kr.

    Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen. Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for."Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

  • by Anders Odsbjerg
    From 49.00 kr.

    Under 2. verdenskrig blev en slædepatrulje i Nordøstgrønland oprettet for at forhindre tysk invasion. Gruppen bestod af frivillige danskere, nordmænd og grønlændere, hvoraf mange havde haft deres gang i de arktiske egne eller levet som fangere. Patruljen fik status som militær enhed og blev forløberen for det, der i dag kendes som Siriuspatruljen. Men hvem var de mænd, der meldte sig frivilligt til at patruljere de nordøstlige egne af Grønland under de mest barske forhold? Og hvilket indbyrdes forhold havde mændene til hinanden med deres vidt forskellige personlige baggrunde? Det undersøger forfatter og grønlandskender Anders Odsbjerg i denne spændende beretning. Anders Odsbjerg (f. 1943) er en dansk forfatter, instruktør og manuskriptforfatter. Siden 1960'erne har han instrueret omkring 100 dokumentarfilm, herunder film om matematikeren Carsten Niebuhr, om teologen N.F.S. Grundtvig og om hverdagslivet under besættelsen. I 1968 rejste Odsbjerg til Grønland og har siden beskæftiget sig kunstnerisk som både forfatter og instruktør med arktiske forhold.

  • by Leif Blædel
    69.00 kr.

    "Det er ikke noget, jeg har tænkt over før, men i dag slår det mig, i hvor høj grad det er begivenheder i besættelsestiden og i forbindelse med besættelsen, der dukker op, når jeg giver mig til at tænke tilbage. For mange andre – men det er måske mest digterne – står barndommen mest levende. Jeg husker bedre ungdommen, der begyndte i de år, da besættelsen kom, og varede ved også i årene efter."Gastronom, forfatter, journalist og modstandsmand Leif Blædel ser tilbage på sit liv og deler ud af erindringer fra et langt og spændende liv. Mange af brudstykkerne handler om livet som modstandsmand og om de år, der fulgte befrielsen, men han fortæller også om sin tid som journalist og hans bekendtskab med store danskere som Poul Henningsen, Erik Seidenfaden, Johannes Møller og Carl Madsen.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

  • by Henrik Lundbak
    69.00 kr.

    "Fra provokation til modstandskamp. Dansk Samling 1941-1945" er historien om, hvordan Dansk Samling udviklede sig til en modstandsorganisation under besættelsen i Danmark og på hvilken måde organisationen indgik i den samlede modstandsbevægelse. Det er en analyse af sammenhængen mellem Dansk Samlings idégrundlag og deltagelsen i modstandskampen gennem et blik på partiets udvikling før, under og efter besættelsesårene. Bogen blev udgivet i forbindelse med 50-året for befrielsen i 1995. Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

  • by Peter de Hemmer Gudme
    39.00 kr.

    "Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.