1940–1945 (period of German Occupation of Denmark)
-
49.00 kr. Hvorfor er det så svært at acceptere dem, der ikke ligner os selv? Det er det grundlæggende spørgsmål i skuespillet "Klumpfisken". Det er en fortælling om ægte kærlighed, som udfordrer og overvinder nedarvede fordomme og kulturforskelle mellem det østlige og det vestlige Danmark.Manuskriptforfatter Lærke Sanderhoff modtog en Reumert juryens særpris for "Klumpfisken" i 2009. Stykket blev adapteret til filmen af samme navn i 2014, som året efter modtog en Robert for bedste adapterede manuskript.Lærke Sanderhoff (f. 1976)er en dansk dramatiker og manuskriptforfatter. Hun er uddannet i dramaturgi fra Aarhus Universitet og som dramatiker ved Aarhus Teater. Sanderhoff har skrevet en lang række manuskripter til teater og har modtaget flere priser for sit arbejder, herunder en Reumert for stykket "Klumpfisken" fra 2009. Hun stod bag manuskriptet til spillefilmen "Sankt Bernhard Syndikatet", der blev instrueret af Mads Brügger med Frederik Cilius og Rasmus Bruun kendt fra Den Korte Radioavis i hovedrollerne.
- Ebook
- 49.00 kr.
-
69.00 kr. Da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, begyndte et nyt, dystert kapitel af den nazistiske besættelse af Danmark. Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, og værnemagtens øverstkommanderende i Danmark indledte en magtkamp, hvori deportationen af de danske jøder kom til at spille en afgørende rolle i Werner Bests forsøg på at bevare sin position i Danmark.I "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-45", der oprindeligt udkom i 1982, afdækker Bjørn Rosengreen tyskernes forsøg på at opretholde lov og orden, deres kamp mod den danske modstandsbevægelse og valget om, hvorvidt sabotage skulle bekæmpes ved at gå rettens vej eller via modterror og repressalier i form af henrettelser af danske modstandsfolk.Bjørn Rosengreen er en dansk forfatter, der bl.a. står bag bogen "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945" fra 1982.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
69.00 kr. I bogen "Vi er ungdommen" fra 1943 gør Kate Fleron status over Danmarks ungdom i starten af 1940’erne. Hun lader de unge få ordet og fortælle deres egen historie og dele ud af deres syn på livet. Vi hører blandt andet fra den homoseksuelle barber Harry, der vælger at fortælle sin forlovede sandheden om sin seksualitet, inden han gifter sig med hende. Vi møder også en ung mor, der som bare 17-årig ligger på sygehuset og skriger i barselssengen, for ingen har nogensinde fortalt hende, hvordan børn kommer til verden, eller hvor ondt det gør.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
69.00 kr. Ved 2. verdenskrigs afslutning var den danske modstandsbevægelse en magtfuld og vidt udbredt organisation, men i krigens første år så det helt anderledes ud. På det tidspunkt var der blot tale om mindre grupper af sabotører og andre former for modstandsgrupper spredt rundt omkring i Danmark, som ikke havde kontakt til hinanden. I løbet af krigen ændrede dette sig markant. Ikke mindst krævede det grundig koordination mellem danskerne på jorden at planlægge modtagelsen af de essentielle våben, som de allierede kastede ned over landet i nattens mulm og mørke, men det var også nødvendigt at samarbejde bredt, når større aktioner skulle udføres.I "Natten der varede otte dage" fra 1967 fortæller Anders Bjørnvad om modstandsbevægelsens rolle, dens historie og de forskellige grupper, der tilsammen dannede den bevægelse, der kom til at spille en stor rolle under besættelsen og den efterfølgende selvopfattelse i Danmark.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".
- Ebook
- 69.00 kr.
-
From 79.00 kr. "Rygterne om uroligheder i Odense og andre store byer i dagene før den 29. august 1943 nåede også til Nyborg, hvor jeg, der lå ved 20. bataljons 3. kompagni, var indkvarteret på vandrehjemmet sammen med ca. 80 andre menige. Vi hørte vilde rygter om skyderier og strejker i Odense, samt at alle forretninger lukkede, og da vi så folk komme kørende på cykler fra Odense til Nyborg for at købe madvarer, blev vi klare over, at der måtte være noget om snakken."Da den danske hær blev opløst den 29. august 1943, blev 19-årige Christian Algreen-Petersen sammen med sine soldaterkammerater sendt hjem. Den unge mand var imidlertid ikke færdig med at kæmpe for sit land, og han gik straks ind i modstandskampen mod besættelsesmagten. I efteråret 1945 begyndte han at nedfælde sine erindringer fra krigen. Det er en spændende beretning om modstandskampen, der førte ham til Vestre Fængsel og Frøslevlejren, og om den længe ventede befrielse, der bragte ham hjem til sin familie igen. Udgivet efter 3. oplæg, 1985Christian Algreen-Petersen var en dansk modstandsmand og forfatter. Hans erindringsbog "Beretninger fra modstandskampen" har været en vigtig del af fortællingen om den danske modstandsbevægelse under besættelsen.
-
99.00 kr. En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk.Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.
- Ebook
- 99.00 kr.
-
69.00 kr. "Bortset fra forræderne har hver på sin vis søgt at lægge sin gerning sådan, at han var med til at værne Danmark og stræbe mod dets frihed, selvom der gjorde sig forskellige meninger gældende om vejene dertil. I al den tid var det frie ord knægtet, så at det kun svagt kunne lyde i lukkede forsamlinger eller måtte bane sig vej i illegale tryksager.""Tænkt og talt underkrigen" består af en række mere eller mindre kontroversielle tekster forfattet af Hartvig Frisch under besættelsen. Nogle handler om antikken, Georg Brandes og Vilhelm Grønbech, mens teksterne om den aktuelle politiske situation er mere kontroversielle og kunne skabe problemer for forfatteren, hvis de faldt i de forkerte hænder under krigen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
99.00 kr. De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Andet bind fortæller blandt andet om kultur, kunst og poesi under besættelsen. Bogen beskriver også pressens balancegang mellem at fortælle så meget af sandheden som muligt uden at blive straffet af besættelsesmagten, samt universiteternes og fagbevægelsens svære vilkår under besættelsen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.
- Ebook
- 99.00 kr.
-
99.00 kr. Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, begyndte et nyt og dystert kapitel af Tysklands historie, som inden længe skulle kaste mørke skygger ud over hele Europa. Da Hitler den 14. oktober samme år trak Tyskland ud af Folkeforbundet, begyndte en kæde af internationale kriser og diplomatiske rænkespil, der til sammen førte til katastrofen anden verdenskrig."Tragediens anden del" er en selvstændig fortsættelse af Hartvig Frischs berømte historiske værk "Pest over Europa" fra 1933, som analyserede den europæiske politiske situation. "Tragediens anden del" handler om årene mellem 1933 og 1945 og er en lige så skarp og relevant analyse af den europæiske politiske situation under kontinentets mørkeste tid.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.
- Ebook
- 99.00 kr.
-
69.00 kr. "Af samtlige officielle og officiøse udtalelser som har set dagens lys siden befrielsen har ingen stærkere end den første af dem alle bidt sig fast i folks bevidsthed: 'Grænsen ligger fast'. Og det er meget naturligt. Den indeholder i sig selv kimen både til den officielle Sydslesvig-politik, som siden da er blevet ført, og til den bitre politiske og folkelige strid, som har været følgen heraf."I 1948 var grænserne i Europa ved at være færdigoptrukket, efter de to verdenskrige havde vendt op og ned på det hele. Vilhelm la Cour fortæller i 1948 om Danmarks officielle Sydslesvig-politik samt folkestemningen på hver sin side af grænsen, da man én gang for alle havde lagt grænsen fast.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
69.00 kr. "Lad dagens glædelige begivenhed blive et tegn for os – et forårstegn om lysere tider, om frihed for land og folk, om arbejde og fred for alle. Større forhåbninger er aldrig stillet ved et lille barns vugge", kunne man læse på de plakater, det illegale ’Danske Tidende’ satte op i København under overskriften: ’Kongesalutten har lydt’."Under besættelsen havde man ikke lov til at affyre de traditionelle 27 skud fra Batteriet Sixtus, da prinsesse Benedikte blev født den 29. april 1944, men alligevel bragte fødslen af kong Frederik IX og dronning Ingrids andet barn håb i den danske befolkning, der havde hårdt brug for det under besættelsens sidste to år.Prinsesse Benedikte fortæller i anledning af sin 50 års fødselsdag om sit spændende liv. Hun husker tilbage til barndommen på Amalienborg, Fredensborg, Gråsten, Trend og kongeskibet Dannebrog, fortæller om mødet med prins Richard, som hun senere giftede sig med, og om sit store arbejde med spejderbevægelsen.Journalist og forfatter Randi Buchwaldt (f. 1930) står bag flere historisk orienterede fagbøger, herunder "Marselisborg: slot og fristed", "Kongehusets farmor og oldemor Dronning Alexandrine" og "Et hjørne af Hellebæk: om huse og mennesker og hvad et gammelt egetræ kan have oplevet".
- Audiobook
- 69.00 kr.
-
69.00 kr. "På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød.Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
From 79.00 kr. Martin Nielsen fortæller om sine grufulde oplevelser i den tyske koncentrationslejr Stutthof, som han blev sendt til sammen med en række andre kommunister under Anden Verdenskrig. Da samarbejdspolitikken brød sammen, beordrede tyskerne dødsstraf for sabotører, og Martin Nielsen faldt som kommunistisk politiker ind under den kategori."Rapport fra Stutthof" beskriver nøgternt og intenst Martin Nielsen og hans lidelsesfællers vilkår i udryddelseslejren, hvor de blev udsat for umenneskelige grusomheder og ydmygelser, mens de ventede på at dø.Martin Nielsen (1900-1962) var en dansk kommunist, modstandsmand, forfatter, journalist og redaktør for "Arbejderbladet" og "Land og Folk". Han sad i Folketinget fra 1939-1950, men blev i 1941 fængslet sammen med en række andre fremtrædende danske kommunister. Han sad både fanget i Vestre Fængsel, Horserødlejren og Gestapos fængsel. Senere sendte nazisterne ham til den frygtede koncentrationslejr Stutthof i Tyskland, hvor han gennemgik forfærdelige lidelser i halvandet år, indtil befrielsen endelig kom, og han i sommeren 1945 kunne vende hjem til Danmark igen. Martin Nielsen har skrevet flere bøger om sine oplevelser som fange i en koncentrationslejr og om alt det, der fulgte efter befrielsen.
-
49.00 kr. Efter 47 års tavshed fortæller Ejvind sin niece, Lene, om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Hvorfor blev han arresteret? Hvad skete der under forhøret? Under transporten til Tyskland? I koncentrationslejren? Hvorfor har han ikke fortalt sin historie til nogen? Hans historie starter den 18. januar 1945. Krigen nærmede sig sin afslutning. Tyskerne og deres danske hjælpere var nervøse. Døren til skrædderværkstedet gik op med et brag. To mænd med maskinpistoler stormede ind i rummet. Ejvind og to andre blev taget med til forhør. En barsk og intens historie fra Shellhuset over Vestre fængsel til Frøslevlejren og videre med togvognene uden vinduer til Tyskland.ANMELDELSE FRA FOLKESKOLEN.DKAf Anne Katrine Rask"Krigens ekko" er ganske interessant. Lene, 49 år, besøger sin 20 år ældre onkel, der fortæller hende om sine oplevelser fra anden verdenskrig. I 50 år har han holdt historien tilbage, men nu forløses han ved at fortælle den til sin niece. Det bliver en fængende fortælling om en ung frihedskæmper, der sætter livet på spil i frihedskampen og oplever at sidde i koncentrationslejr. Det mærker ham for livet, at han ikke gør noget for at hjælpe andre i koncentrationslejren – at han ikke har styrken til at sige fra overfor uretfærdigheder.Fortællingen veksler mellem onklens beretning om fortiden og hans og niecens samtale om det, som skete. Vi møder derved både fortidens hændelser og niecens og onklens fælles forsøg på at tilskrive fortiden en mening.ANMELDELSE FRA EFTERSKOLENaf Lone Bendrup, specialundervisningslærerEjvind beslutter – efter 47 års tavshed – at fortælle om sine oplevelser under Andens verdenskrig til sin niece Lene. En barsk historie, som tager sin begyndelse i 1944, da Kaj Munk arresteres. Denne begivenhed udløser Ejvinds beslutning om at blive frihedskæmper. Ejvind bliver senere arresteret, og hans beretning fører os fra Shellhuset over Vestre Fængsel til først Frøslevlejren og dernæst videre til koncentrationslejren Dachau.I korte kapitler skifter bogen mellem Ejvinds beretninger om hans grusomme oplevelser, og derefter hans opklarende svar på niecens mange spørgsmål og følelsesmæssige reaktioner på det hun hører.Ejvind har aldrig fået bearbejdet de forfærdelige lidelser, han dels selv har oplevet på sin egen krop og dels selv har været vidne til. Niecen lovet ham at fortælle hans historie videre.Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog. Den er velegnet som frilæsningsbog og desuden et udmærket valg som supplement til emner som f.eks. 2. verdenskrig eller religion. I forbindelse med et debatoplæg som etik vil den også være et fint valg på mellemtrinnet.ANMELDELSE FRA DANSK AUDIOLOGPÆDIaf Natasha EpsteinBogen handler om Eivind, der fortæller sin niece, Lene, om sine oplevelser i koncentrationslejr under anden verdenskrig. I 47 år har han ikke fortalt om sine forfærdelige oplevelser til nogen. Dels fordi han ville skåne dem, dels fordi det gjorde for ondt på ham selv.Kate Royster formår at gøre fortællingen levende og vedkommende. Man kan fornemme, hvordan Lene på den ene side har svært ved at rumme Ejvinds historie, på den anden side er beæret over, at det er hende, han har valgt at fortælle den til.Det er dejligt, at der efterhånden er ved at være en del letlæselige bæger, der beskæftiger sig med alvorlige emner. Målgruppen er jo de læsesvage unge og voksne, der ikke før har læst så meget, men nu er kommet godt i gang med læsningen og skal holdes i gang. Og de har ofte ikke fået ret meget af den slags fortællinger før.ANMELDELSE FRA E17tAF Jette Willum Ravn, Roskilde Bibliotekerne"Krigens ekko" er en medrivende roman om de rædsler Ejvind gennemlevede i koncentrationslejren Dachau i de sidste uger af 2. verdenskrig. Ejvind har aldrig delt oplevelserne med nogen før, men da hans niece Lene spørger, føler han at tiden er inde til at fortælle. Det er en virkelig god og medrivende historie, der fortælles her. "Krigens ekko" ligger i den letteste ende af læseværksteds serien fra Special-pædagogisk forlag.LEKTØRUDTALELSEaf Hans RadstedAnvendelse/målgruppe/niveau: En overskuelig historie om en frihedskæmpers ophold i tyske koncentrationslejre, som henvender sig til unge og voksne, som har behov for læsetræning. Den er en del af den lange serie "Læseværkstedet" og den befinder sig i den næstsværeste gruppe.Beskrivelse: Forfatteren har før skrevet to selvstændige historier i serien, "Riddersporer" og "Min søn". Her handler det så om Ejner, som spillede en lille rolle i frihedskampen, men var så uheldig at blive taget i krigens sidste måneder og han måtte tage turen til de tyske koncentrationslejre via Frøslev. Han har aldrig kunnet få sig selv til at tale om sine oplevelser, men efter konens død begynder han at fortælle sin historie til sin 50 år gamle niece. Historien er skrevet i små kapitler og med en afvigende typografi, når oplevelserne i fortiden gengives, så læserne får lidt hjælp til forståelsen. Historien fungerer udmærket, måske burde niecen ikke blive så berørt, som hun bliver i historien, for os fra datiden har normalt et mere nøgternt forhold til rædslerne.Sammenligning: Der findes ikke umiddelbart bøger om emnet i en så let udgave.Konklusion: En udmærket historie til arbejdet med læseindlæring, som med sin forside vil appellere til mænd især, og de vil måske blive lidt skuffede over bogens følsomme tilgang, som sikkert vil tiltale kvinder mere.Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien.Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.
- Ebook
- 49.00 kr.
-
From 69.00 kr. I 1943 bliver Danmark pludselig et farligt land at være jøde i, da nazisterne beslutter, at danske jøder skal lide samme skæbne som resten af Europas jøder. 12-årige Viktor og hans familie får mulighed for at flygte i en fiskerbåd til Sverige, men Viktor kommer ved et uheld ikke med. Nu må han forsøge at klare sig selv i sit fædreland, der pludselig er blevet et livsfarligt sted for ham.Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.
-
From 69.00 kr. Indeholder 220 øjenvidneberetninger fra modstandsfolk, soldater, medløbere, ofre og forbipasserende, der beretter fra tiden under besættelsen – både om begivenheder, der senere blev indskrevet i historiebøgerne, men også om dagliglivet, dengang Danmark var under fremmed herredømme.Værket giver et bredt, nuanceret billede af begivenheder og personlige oplevelser fra en skelsættende periode i danmarkshistorien. Værket er på én og samme tid historier og historien om besættelsestiden, der kan læses i brudstykker eller kronologisk fra start til slut. Denne lydbog dykker ned i beretninger fra år 1940 til 1942."Herlig læsning ... Nogle af de bedste historier fra besættelsestiden." – Berlingske Tidende""Det er et utroligt stykke researcharbejde, der ligger bag denne fremragende bog. Der skal lyde en meget stor og varm tak til Dino Knudsen for hans utrolige indsats. Det er intet mindre end en fornem stele over de fem forbandede år, han har rejst." – Kulturkapellet.dkDINO KNUDSEN (f. 1975) er forfatter og ph.d. i historie.
-
From 69.00 kr. "Det var mit held, at fængselsvæsenet i Tyskland fortsat hørte under Justitsministeriet og altså ikke under Himmlers Gestapo. Det var endvidere mit held, at jeg overalt traf funktionærer, der havde været ansat i tugthusene længe før, Hitler kom til. De var medlemmer af hans parti, men det skyldtes, at det var gjort til en betingelse for, at de kunne fortsætte som embedsmænd. Den slags kunne jeg begribeligvis ikke vide på forhånd. Ved synet af et partiemblem, en løftet højre hånd og lyden af "Heil Hitler" troede jeg i begyndelsen at stå over for en fanatisk nazist. Naturligvis var der den slags imellem, men så gjaldt det om hvert sted at finde frem til de andre."I "Hjælpepræsten" fortæller den danske præst Sophus Boas om sine oplevelser som ung præst i Hamborg under Anden Verdenskrig. Han fik som den eneste dansker lov til at besøge de danske frihedskæmpere, der sad fanget i tyske tugthuse og udekommandoer. Med en kontrabandefyldt kuffert blev han budt indenfor i fængslerne og ydede støtte til de modige danskere, der var blevet taget til fange for deres kamp for Danmark.Sophus Boas (1914-1994) var en dansk præst og forfatter. Gennem sit liv som præst rejste Sophus Boas rundt i verden til de mennesker, der havde brug for hans ord og støtte. Under Anden Verdenskrig besøgte han de danske frihedskæmpere i de tyske fængsler, og efter krigen rejste han blandt andet rejst rundt i Korea, Spanien og Argentina.
-
69.00 kr. De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne.Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.
-
From 79.00 kr. Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis. Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".
-
From 69.00 kr. Med udgangspunkt i sine egne dagbøger og erindringer fortæller forfatter Else Moltke om begivenheder i perioden 1939-1945.Med anden verdenskrig som baggrund skildrer Moltke de unikke stjernestunder, der udspillede sig på et bagtæppe af krig og krise, for på den måde at vende opmærksomheden - blot for en stund - bort fra krigens rædsler og i stedet fokusere på et par lyspunkter fra forfatterens egen fortid.Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.
-
From 69.00 kr. Knud er en glad og tilfreds dreng, som bor hos sine bedsteforældre i en lille, jysk by. Året er 1944, men Knud og hans tre kammerater har ikke mærket meget til 2. Verdenskrig. Især ikke nu hvor det er sommer, solen skinner og livet er så dejligt. Men en dag bliver der vendt og ned på tingene, da den tyske soldat Heinz kommer ind i hans liv!Knud Erik Larsen (f. 1936, Århus) er en dansk forfatter og folkeskolelærer. Hans mangeårige kendskab til børn og unge og deres særegne livsverden har sammen med opvæksten ved den jyske vestkyst dannet grobund for hans forfatterskab. Børn og unges oplevelser med skolen, kammeraterne og forældrene er genkommende temaer i forfatterskabet ligeså vel som eventyret og alt det, der gør de første mange leveår til noget helt særligt.
-
From 69.00 kr. Svend er netop kommer i lære i Haderslev, da Danmark bliver besat af Tyskland. Kort efter bliver hans far sendt i koncentrationslejr, og Svend tager kontakt til modstandsbevægelsen, som sender ham i træningslejr. Bogen følger Svends ophold i træningslejren, hvor han møder modstandsmanden Valdemar, og hans efterfølgende opgaver for modstandsbevægelsen i kampen mod den tyske besættelse.Jens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.
-
From 78.99 kr. Syvårige Lone kan slet ikke huske, hvordan det er at leve i et frit land. Besættelsen er gået ind i sin femte vinter, og situationen i hendes hjem spidser til. Ingen taler om de fremmede unge mænd, der indimellem overnatter i familiens gæsteværelse, hvorfor Lones far så sjældent er hjemme, eller hvorfor hendes mormor opholder sig så længe oppe i sommerhuset midt om vinteren. Og der er heller ingen, der taler om, hvad der kommer til at ske, når krigen engang er forbi, for hvem ved, hvornår det bliver, eller hvad der er blevet af Lones familie til den tid...Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.
-
69.00 kr. Danmark har været besat af tyskerne i tre år, og 11-årige Lene har mareridt om den dag, da flyene fløj ind over landet. Men hun har også grund til at være urolig, for hendes far er med i modstandskampen, og han gemmer våben i kælderen. Da hun vågner, er han forsvundet ...Hanne Brandt (f. 1940) er uddannet lærer og fik sin debut som forfatter i 1980. Hun er primært kendt for sine børnebøger, men hun har også skrevet bøger til voksne samt dramatik til forskellige teatre.
-
From 79.00 kr. "Og ligesom skorpionen – ifølge både den yngre Plinius og Albertus Magnus – bærer sit talrige afkom på ryggen og en tid lang beskytter og opretholder det for senere ubarmhjertigt at opæde det, var Skorpionsagen ikke nogen enkelt sag, men en familie af sammenhængende sager, en hel koloni af kriminelle affærer, som forgrenede sig og ynglede og bar hverandre på ryggen og fortærede hverandre."Under besættelsen og umiddelbart efter befrielsen florerede sortbørshandlen overalt i Danmark, og både kriminelle og højtstående politifolk tjente svimlende summer ved at bruge lyssky metoder. Da det kriminelle netværk blev afsløret, fik sagen navnet "edderkoppesagen". Med overvældende stor viden tager Hans Scherfigs spændende roman "Skorpionen" udgangspunkt i denne sag og de mange uopklarede mordsager, der omgav den.Hans Scherfigs "Skorpionen" ligger til grund for TV-serien "Edderkoppen" (2000) instrueret af Ole Christian Madsen.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.
-
From 49.00 kr. I "Regensen" møder vi igen Niels, som i Hans Mølbjergs debutroman "Gården" voksede op i Vendsyssel i starten af det tyvende århundrede. Niels bryder med familietraditionerne og forlader gården og landlivets sikre forudsigelighed for at opleve verden. Gennem Niels oplever vi det krigshærgede Europa, der forsigtigt rejser sig af ruinerne efter 1. Verdenskrig, og vi ser 2. Verdenskrig komme som et chok for de mange mennesker, som egentlig godt ved, at Hitler bliver en stadig større og større trussel mod freden..."Regensen" er ligesom sin forløber, "Gården", baseret på Hans Mølbjergs eget liv. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Den danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.
-
From 69.00 kr. Hans Edvard Teglers skildrer i KÆMP FOR ALT, HVAD DU HAR KÆRT de daglige problemer, som de unge modstandsfolk kæmpede med under krigen: Planlægningen af sabotagehandlinger, de ophedede diskussioner og den evige angst for at blive stukket og taget til fange. Hans Edvard Teglers var selv modstandsmand under 2. Verdenskrig og KÆMP FOR ALT, HVAD DU HAR KÆRT indeholder derfor vidnesbyrd om forfatterens egne oplevelser under krigen. Allerede som 16-årig blev Teglers involveret i modstandsbevægelsen, og han blev flere gange anholdt af det danske politi. På forunderlig vis lykkedes det ham dog at undslippe Gestapo - til trods for at der var sat en stor dusør på hans hoved! Hans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.
-
From 69.00 kr. "Nu dør jeg, og jeg ved ikkeOm jeg har tændtEn lille Flamme i etAndet Sind, en Flamme,Som kan overleve mig..."Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.
-
From 39.00 kr. De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre. Det følgende giver sig ikke ud for at være den endelige og fuldstændige beskrivelse af politiets forhold under besættelsen, men vil kunne give læseren et indtryk af politiets problemer i den tid.
-
From 99.00 kr. Med udgangspunkt i Martin A. Hansens dagbøger har Bjarne Nielsen Brovst skrevet en bredt anlagt fortælling, som følger digteren i tiden op til og under 2. verdenskrig.Krigsårene var hårde år. Som alle andre danskere havde Martin A. Hansen bekymringer om at skaffe brændsel og mad til familien. Men han kæmpede også med følelsen af som aktiv i modstandsbevægelsen at være ansvarlig for tab af menneskeliv. Desuden led Martin A. Hansen af konstant hovedpine, som førte ham ud i et tiltagende pillemisbrug. Men samtidig blev krigens sidste år også Martin A. Hansens mest produktive år som forfatter.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere – heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.