Later 20th century c 1950 to c 1999

Tunnollisen lääkärin tutkimukset johtavat lemmen jäljille.Tapani Tikkanen työskentelee terveyskeskuslääkärinä pienellä maalaispaikkakunnalla ja odottaa, että pääsisi jo pian erikoistumaan lastenlääkäriksi. Vielä pitäisi kuitenkin jaksaa puurtaa koko kesä ja syksy. Poikkeuksen tylsään rutiiniin tuo kuitenkin kahdeksanvuotias Juhana, joka ravaa vastaanotolla vähän väliä, milloin minkäkin pienen tapaturman takia. Ja aina yksin. Tapani päättää lähteä jututtamaan pojan vanhempia – ja päätyy kartanoon, jota asuttaa lapsen lisäksi neljä toinen toistaan eriskummallisempaa ja viehättävämpää naista.Mikä Juhanan tuo kerta toisensa jälkeen vastaanotolle? Ja mitä Tapanin tulisi ajatella kartanon kaunottarista?Rakkautta ja lääketiedettäRakkautta ja lääketiedettä -sarjan romanttiset tarinat sijoittuvat sairaalamaailmaan.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

Marke on vauraassa perheessä kasvanut 17-vuotias helsinkiläistyttö, joka on aina saanut kaiken haluamansa, paitsi yhtä: omaa hevosta ei äiti hänelle suostu hankkimaan. Nyt äiti on heltynyt sen verran että on luvannut harkita asiaa – jos Marke kestää koko kesän tallitöissä keskellä Suomen kauneinta maaseutua.Marke suostuu äidin ehdotukseen pitkin hampain, vaikka olisi voinut lähteä Englantiin kielikurssille. Lannanluonnin lomassa Marke tutustuu tallin muihin työntekijöihin ja saa vihamiehen Anasta, raivostuttavasta, pitkästä ja komeasta apuopettajasta. Tallille ilmestyy myös hurmaava Mikael, ja Marken kesään tulee aivan uudenlaista säpinää – ehkä liikaakin.Tuija lehtinen (s. 1954) on suomalainen kirjailija. Lehtinen on kirjoittanut lukuisia suosittuja nuorten kirjasarjoja ja myös aikuisten romaaneja. Hänen teoksiaan on käännetty useille kielille, ja niistä on tehty elokuvia ja TV-sarjoja. Lehtinen on saanut mm. nuortenkirjallisuuden valtionpalkinnon, Kaarina Helakisa -palkinnon ja kahdesti Topelius-palkinnon. Vuonna 2017 Lehtiselle myönnettiin Pro Finlandia -kunniamerkki.

Teini-ikäisen sellistin Saran unelma on toteutunut – hän matkustaa kesällä Nizzaan kokonaiseksi kuudeksi viikoksi soittokurssille! Siinä sivussa Saran on vain oltava omintakeisen Jeanne-tädin seuraneitinä ja apulaisena majapaikkaa vastaan. Kurssilla on söpöjä poikia ja tallinnalainen, mahtava Anna, jonka kanssa Sara ystävystyy heti. Naapurissa asuu myös ihana Marco, joka houkuttelee Saran Monte Carlon kasinolle romanttisissa merkeissä... Niinpä Saran kesälomasta tulee varsin ikimuistoinen kokemus!Saran huikean hauska kesäloma Nizzassa soittoleirillä huipentuu jännittävästi. Viihdyttävä tarina on aiemmin julkaistu SinäMinässä jatkiksena.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkupuolella hän kirjoitti myös romanttisia viihdekertomuksia SinäMinään.

17-vuotias Pipsa paiskii töitä paikallisradio Porinassa, jonka varakas edustusrouva Kristiina on laittanut pystyyn muiden epäilyksistä huolimatta. Pipsa vetää omaa ohjelmaansa nimeltään Pipsan porinat. Radioon alkaa kuitenkin tulla uhkaavia puheluita, jotka tekevät radiotoimittajien olon pelokkaaksi. Kuka on puheluiden takana ja kuka on poika, joka esittelee itsensä Keskiyön kundiksi?Kolutytön duuni radiotoimittajana saa vaarallisia käänteitä, kun joku piinaa paikkakuntaa ilkivallalla ja kohdentaa tekonsa radio Porinaan. Jännittävä tarina on julkaistu aiemmin SinäMinässä jatkokertomuksena.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

Vaaleatukkainen ja ihanan sinisilmäinen, uusi kundi Ringo ei näytä kulkurilta mutta ei aivan turistiltakaan, arvioi paikallinen jengi. Pian käy ilmi, että Ringo on kenraalittaren työjuhta kesän ajalle. Pirjo laittaa hauskan pojan merkille, mutta niin laittaa myös Pirjon omistushaluinen poikakaveri Vesku, joka on jengin kingi. Pirjo huomaa kuitenkin myös Ringon omituiset hiippailut öisessä puutarhassa. Vaikka tavatessa kundi hymyilee ja nimittelee Pirjoa hassulla lempinimellä, jokin luuranko tällä on kaapissaan... Pirjo miettii, kääntyäkö isän vai poliisin puoleen?Nuorten jengiporukassa uhkaa syntyä kolmiodraama, kun Pirjo iskee silmänsä uuteen nuorukaiseen Veskun silmien alla. Nuorten viihdekertomus on julkaistu alun perin jatkokertomuksena.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

Kesä koiratyttönä!Lulu hankkii kesäduunin mahdollisimman kaukaa kotoa, ja Koirahotelli Kultaturkki vaikuttaa heti mahtavalta. Sijainti on sopivasti landella, mistä Lulun Nötte-terrierikin varmasti pitää, ja samalla he kaksi pääsevät pois äidin ja tämän rasittavan miesystävän helmoista. Uudella paikkakunnalla on kivoja poikia, jotka iskevät uuteen tyttöön heti silmänsä. Prätkäpoika Hanski vie oitis Lulun huomion, mutta Jippekin on kiinnostava tapaus... Onneks on myös toinen koiratyttö Paula!Hauska ja jännittävä Lulun koiratyttökesästä kertova viihdekertomus on julkaistu alkujaan MeKaks-lehdessä. Ihastuminen on tänä kesänä väistämätöntä, samoin suloisten koirahoidokkien seura.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

I Calcutta i 1999 finder en stor cricket kamp sted mellem de to rivaliserende cricketstormagter Indien og Pakistan. På Indiens hold spiller en af historiens bedste gærdespillere Sachin Tendulkar også kaldet "Little Master". På Pakistans hold spiller sportens hurtigste kaster nogensinde Shoaib Akhtar også kaldet "Rawalpindi Express". I opgøret her i 1999 står de overfor hinanden i en direkte duel, mens de to nationer står stille, mens over 1 milliard mennesker følger med i dramaet på banen.I dette afsnit af 'Rivalen' dykker vi ned i verdens næstmest fulgte sport og et af de største dramaer der har udfoldet sig på og udenfor en cricketbane, da 100.000 tilskuere måtte bortvises fra stadion for optøjer. Med i studiet for at fortælle historien er formand for KB Cricket Tabassum Khokhar.Vært: Oscar Riis-HansenGæst: Tabassum KhokharLyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

D. 20. januar 1969 gik drømmen om præsidentembedet endelig i opfyldelse for Richard M. Nixon. Det var dog ikke uden bump på vejen at han nåede hele vejen til Det Hvide Hus, og det er netop det, som dette andet afsnit i POTUS-serien om Nixon handler om.Hør værterne Anders Agner og Lars Mathiasen fortælle om skæbnevalget i 1968, hvor Robert F. Kennedy kunne have været på stemmesedlen, havde det ikke været for det tragiske attentat mod ham.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Jäätuulen laakson sankareiden seikkailu jatkuu!Odottamattoman liittolaisuuden solmineet kääpiö Bruenor, nuori barbaari Wulfgar, musta haltia Drizzt sekä Regis puolituinen suuntaavat kulkunsa Mithrilsaleihin, kääpiöiden ikiaikaiseen kotiin.Edessä on raskas taival, sillä toistuvat kamppailut sekä painavat ajatukset rasittavat matkalaisten mieltä. Drizzt tuntee ennakkoluulojen ja ikävien asenteiden jättämät jäljet kulkiessaan kohti kaupunkia, jonka on jo kerran hylännyt. Wulfgar pohtii suhdettaan taikuuteen, joka saa edelleen hänen ihonsa kihelmöimään inhosta. Regis puolestaan joutuu salamurhaajan väijyttämäksi ja asettaa siten myös matkakumppaninsa vaaraan.Kun Bruenorin unelma kotiinpaluusta alkaa vaikuttaa aina vain epätodennäköisemmältä, saapuu apu yllättävältä taholta. Kuka on neuvokas ja rohkea nuori nainen, joka saapuu paikalle juuri oikealla hetkellä?Jäätuulen laakso -trilogiaJännittävä ja vauhdikas fantasiatrilogia kertoo odottamattomista liittolaisista, rohkeudesta taistella päämääränsä eteen ja hyvän ja pahan ikiaikaisesta kamppailusta.Yhdysvaltalainen R. A. Salvatore on yksi maailman tunnetuimpia fantasiakirjailijoita. Hänet tunnetaan erityisesti Dungeons & Dragons -maailmaan sijoittuvista kirjasarjoistaan, ja hän on kirjoittanut myös itsenäisiä fantasiasarjoja sekä Star Wars -romaanin Vector Prime. Useat Salvatoren kirjoista ovat päätyneet New York Times -bestseller-listalle, ja hänen teoksiaan on myyty yli 10 miljoonaa kappaletta.

Mistä urheilussa on kysymys?Pesäpallon isä ja Suomen Ladun perustaja, Lauri "Tahko" Pihkala (1888–1981) oli filosofinen ja idearikas urheiluvaikuttaja, jonka vaikutus suomalaiseen liikuntakulttuuriin oli massiivinen. Erkki Palolampi oli vuosikymmenet Tahkon opissa, ja kuunteli tämän ajatuksia tiiviisti ja tarkalla korvalla. Tässä Pihkalan muistolle omistetussa teoksessa Palolampi pohdiskelee urheilua ajankohtaisesti ja ajattomasti.Mikä on urheilun tehtävä? Mikä siinä on tärkeintä? Entä mikä siinä on pielessä? Terävästi ruodituiksi tulevat niin suomalainen olympiahuuma, heikoksi hiipunut koululiikunta, sekä urheilun viihteellisyys ja kaupallisuus. Onko urheilusta tullut vain tosikkomaista menestyksen tavoittelua – vai voiko liikunnan ilo vielä koskettaa jokaista?Erkki Palolampi (1908–1991) oli suomalainen sotakirjailija, toimittaja ja urheiluvaikuttaja. Hänen tunnetuin teoksensa on talvisotaan sijoittuva "Kollaa kestää", jonka lisäksi Palolampi on kirjoittanut useita sota- ja urheiluaiheisia teoksia.

Genova, 1990. Maria Viani, sta eseguendo le analisi necessarie per il trapianto degli organi di Massimo Ghini, entrato in coma per un colpo di arma da fuoco. Le forze dell'ordine hanno stabilito che si è trattato di suicidio. Ma è davvero così?Sia l'ex moglie dell'uomo, scarcerato da poco dopo aver scontato una pena per appartenenza a bande armate, che il suo datore di lavoro e amico, non sembrano convinti di questa tesi. Anche Maria Viani, compilando un rapporto per il Ministero della Sanità, si imbatte in una strana coincidenza che la fa dubitare di questa presunta verità. Non le resta che tentare di convincere l'amico Sergio Cantini, tornato da poco a Genova in veste di commissario, a riaprire l'inchiesta di questa e di altre morti. Riuscirà la nostra biologa a vederci chiaro o si farà confondere da un pregiudizio?©2023 Fratelli Frilli Editori (P)2023 Saga EgmontMaria Teresa Valle, nata a Varazze (SV), risiede attualmente a Genova. Giallista di successo, ha pubblicato con Fratelli Frilli Editori numerosi romanzi, tra cui le due serie di successo con protagonisti Maria Viani e Damiano Flexi Gerardi, soprannominato il Becchino.

Väärinkäsityksiä ja romantiikkaa terveyskeskuksessa.Tarja on jättänyt taakseen ikävän työpaikan terveyskeskuslääkärinä, ja ennen seuraavaa virkaa hän nauttii lomasta. Tarja lähtee reissuun serkkunsa Anitan luokse, mutta perille päästyään hän astuu rappusissa harhaan ja kaatuu. Niinpä tie vie tuttuihin maisemiin, tällä kertaa potilaaksi. Harmittavaa, mutta onneksi onnettomuus on vain pieni kompastuskivi loman alussa. Tai niin Tarja luulee.Potilassängyssä maatessaan Tarja alkaa ihmetellä, miksi Anita, joka sentään työskentelee samassa rakennuksessa, ei käy häntä katsomassa. Entä miksi kaikki kohtelevat Tarjaa kuin tuntisivat hänet, vaikka naisella ei ole harmainta aavistusta siitä, kuka kukin on. Luulevatko lääkärit ja hoitajat häntä Anitaksi? Kyllähän he näyttävät samalta, mutta kai Anitan työkaverit eron huomaavat? Onko Anitalla jokin suunnitelma, johon väärinkäsitykset liittyvät? Entä miten tällaiseen yhtälöön sopii ihastuminen, rakkaus kun tunnetusti tuppaa mutkistamaan asioita?Tytöt sopassa on alun perin julkaistu kirjailijanimellä Sorja Sinisalo.Rakkautta ja lääketiedettäRakkautta ja lääketiedettä -sarjan romanttiset tarinat sijoittuvat sairaalamaailmaan.Tuija Lehtinen (s. 1954) on rakastettu kirjailija, joka on tunnettu erityisesti nuortenkirjoistaan. Uransa alkuvuosina hän kirjoitti myös Kolmiokirjan romanttisia lukemistoja.

”Jeg er en hulemand, jeg tror på noget, der kaldes natur. Jeg vil påberåbe mig naturens orden som jeg ikke tror på, en hebraisk gud som ikke eksisterer, jeg vil græde over min fortabte søn som Jakob over Josef. Mit verdensbillede er skinnende nyt som en Volvo årgang 78, min følelse gammel som profeternes. Jeg vil eje min kone. Jeg vil eje min søn. Jeg vil ikke dø som et ensomt træ med udtørrede rødder.”Den midaldrende italiensk-svenske forfatter Sebastian Delfine føler sig tom og rodløs i Sverige, som ikke rigtig er hans hjemland, men alligevel det land han har boet i det meste af sit liv. Han hænger fast i gamle opfattelser af, hvordan en mand og far skal være uden helt at kunne finde sig til rette i det. Hele hans selvopfattelse ændrer sig imidlertid, da han forelsker sig hovedkulds i en ung svensk pige, som vender op og ned på alt.”Hulemanden” udkom første gang i 1977.Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

”’Forstår du, jeg har faktisk aldrig kysset andre end dig.’ Hun vendte sin ene håndflade opad. ’Jeg er så uerfaren. Jeg har ligesom helst villet vente, indtil den rette kom.’Den rette? Var det mig hun mente? Var jeg den rette?’Du … duøh virker slet ikke uerfaren. Slet ikke.’Hun smilede smukt og hendes øjne skinnede. ’Tak,’ sagde hun.”16-årige Karl har ingen problemer med at score piger. Faktisk er det så nemt, at det kan blive helt kedeligt. Da han møder pigen Siv, bliver det hele pludselig mere alvorligt. Siv er nemlig ikke som andre piger.”Siv og den sidste Momberg” fortæller om Karls liv i Lyngby omkring 1970. Bogen er skrevet til unge fra 12 år og opefter og udkom første gang i 1988.Thorstein Thomsen (1950-2021) var en dansk forfatter, manuskriptforfatter og musiker. Som forfatter er han mest kendt for børnebogen ”Da Lotte blev usynlig”, som blev lavet til tv-serie på DR. Thorstein Thomsen har været medlem af bandet Charlatangruppen og har også lavet musik til børn.

I foråret 1996 sidder verdens bedste skakspiller Garry Kasparov overfor en højst uortodoks modspiller. Med flere tons stål og ledninger sidder skakcomputeren Deep Blue og viser sine skaktræk på en firkantet computerskærm i hvad der bliver det første opgør mellem et menneske og en maskine. Et opgør der får verdenspressen til at indvarsle den kunstige intelligens indtog.I dette afsnit af Rivalen skal du høre historien om de to opgør mellem stormesteren Garry Kasparov og skakcomputeren Deep Blue der udspillede sig i midten af 90'erne, og blev skelsættende begivenheder i skakverdenen. Med i studiet for at fortælle historien er radiovært og forfatter Morten Runge, der har skrevet bogen 'Dronning til h6' om skakhistoriens største dramaer.Vært: Oscar Lange Riis-HansenGæst: Morten RungeLyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildRivalenFortællingen om to rivaler rummer mere end resultater og statistikker. Rivaliseringer har ofte sine rødder i strømninger og bevægelser i samfundet, og mens sporten er duelanternes arena, er det historien bag, der giver rivaliseringen sin mytiske karakter.Rivalen er en podcastserie, der fortæller historierne om de største rivaler fra sportens fascinerende verden. Fra de største stjerner til de mere ukendte rivaliseringer.Oscar Lange Riis-Hansen er tv-tilrettelægger og producent. Oscar har et hjerte der bløder for sport, og de gode fortællinger som altid er en del af enhver sportsgren.

At blive ramt af skud er i sagens natur en farlig sag. Heldigvis er skuddrab en sjældenhed i Danmark, men andre steder i verden, og særligt USA, hvor retsmediciner Hans Petter Hougen har arbejdet, er skuddrab på sin vis hverdagskost. Men hvad er det egentlig den dræbende kugle gør, når den rammer et menneske? Det kan du lære mere om i dette afsnit podcasten 'Den enes død', hvor værterne Hans Petter Hougen og Janne Aagaard dykker ned i to konkrete sager, og undersøger forskellene på riffelskud og skud fra håndvåben.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Et lig for enden af en trappe er et af de største mysterier som retsmedicineren kan komme ud for. Er vedkommende faldet? Eller er de blevet "hjulpet" ned ad trappen med et skub eller et slag? I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard nærmere på to sager, hvor offeret blev fundet død for foden af en trappe.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

I dette første afsnit af den nye podcast 'Den enes død' handler det om kvælning. En af de hyppigere drabsmetoder herhjemme i Danmark, og som dækker over flere former for drab, der har det tilfælles, at de kræver stor tålmodighed fra den koldblodige morder.Hvordan ser retsmedicineren, at der er tale om kvælning? Og hvordan bliver han en del af politiets mordefterforskning. Det kan du høre mere om når værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen dykker ned i retsmedicinerens arbejde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Skarp vold er en af de hyppigste drabsmetoder i Danmark, og dækker over en række af drab begået med skarpe genstande. I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' tager værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen et kig på to sager som Hans Petter har arbejdet på, hvor en person blev slået ihjel med snit eller stik. Kom med under kniven med retsmedicineren, og bliv klogere på hvordan han hjalp politiet i deres efterforskning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

At blive brændt levende er et udbredt mareridt hos mange, og nok heller ikke helt uden grund. De frygtelige historier om hekseafbrændinger brænder sig let ind på nethinden, og frygten for ild er boret ind som et urinstinkt. Men hvad er det typisk man dør af, hvis man bliver offer for flammerne? Retsmediciner Hans Petter Hougen har obduceret mange brandofre og i dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller han om to konkrete sager, og deler ud af sin ekspertise om den dræbende ildebrand.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

En efterårsaften i 1996 holder rockergruppen Hells Angels fest på deres "rockerborg" i Titangade. Festen får en dramatisk og dødelig udgang, da en panserværnsraket affyres mod og eksploderer midt i festen.Sådan nogle regulære krigshandlinger er heldigvis meget sjældne på dansk grund, men når eksplosionen rammer er der god grund til at være på god afstand, der er nemlig mange måder, at eksplosioner kan slå ihjel på.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på hvad eksplosioner kan gøre ved menneskekroppen. De tager fat på to konkrete danske sager, mens Hans Petter Hougen også fortæller om sine erfaringer fra udlandet.Værter: Hans Petter Hougen og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Der findes en påstand om, at der i Danmark går en masse giftmordere fri, fordi de ikke opdages. Og det kan da også være svært at opdage hvorvidt en person er blevet forgiftet. I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på to sager, der involverer forgiftninger, og så tager de et historisk tilbageblik på forgiftninger gennem tiden.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Druknedøden er ofte forbundet med myter, om sømænd der gik ned med deres skib og mødte skæbnen i det mørke hav. I Danmark sker der forholdsvis mange drukneulykker hvert år på grund af den enorme kyststrækning. Men hvordan afgør man så om der har været ufint spil med i en drukning? Kan det overhovedet lade sig gøre?I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' undersøger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen hvad der sker ved en drukning, og hvordan retsmedicineren afgør at der er tale om en drukning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

at dø af kulde er en lang proces, hvor kroppens vitale funktioner langsomt men sikkert lukker ned. Mange bjergbestigere har mødt deres endeligt til kulden på bjergenes tinder, mens det herhjemme forekommer i ny og næ for ældre mennesker, eller fulde folk i byen.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller retsmediciner Hans Petter Hougen om kuldedøden, og om hvad der sker i kroppen, når man udsættes for kulde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

”Verden er ikke blot delt i øst og vest. Vor erkendelse er blevet stadig mere specialiseret i utallige fagområder, der behersker mindre og mindre dele af virkeligheden, og få behersker efterhånden deres eget fag. Arbejdet er delt op i mikroprocesser, berøvet eller kun med et minimum af skabende indhold. For den praktiske sønderdeling af individerne kompenserer privatlivet, der begynder at tage sig ud som en atavisme.”Forfatter og jurist Ulrich Horst Petersen forsøger i en lang række artikler at analysere den kollektive regression, der udspringer af individets sønderdeling. Han ser nærmere på forholdet mellem det psykologiske og det sociale aspekt ved at være menneske og de problematikker, der kan opstå, når individet skal passe ind i et samfund og samtidig forsøge at være sig selv.Bogen udkom første gang i 1971.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Stump vold er et vidt begreb, der dækker over slag med en "stump" genstand. Da vi mennesker er skrøbelige, skal der nogle gange ikke meget til førend vold med en hård genstand fører til død. I dette afsnit af 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen på to konkrete sager, hvor der er blevet brugt stump vold som drabsmetode. Du vil også høre om hvordan politiet bruger retsteknikere og retsmedicinere i rekonstruktioner for at afgøre en sags kendgerninger.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

I 1952 bliver Richard Nixon Eisenhowers vicepræsidentkandidat efter at have gjort kometkarriere i det republikanske parti. Og efter 8 år som nummer to i Det Hvide Hus var der lagt i ovnen til, at Nixon skulle overtage det øverste embede ved valget i 1960. Men sådan skulle det ikke gå.I dette første afsnit i POTUS serien om Nixon fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen om Nixons vej mod toppen, og de mange nederlag han måtte sluge for at komme dertil.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.