Later 20th century c 1950 to c 1999

Den fängslande och sanna berättelsen om Aileen Wuornos, USA:s första kvinnliga seriemördare. Den 30 november 1989, på en enslig plats längs en motorväg i Florida skjuts den 51-årige Richard Mallory ihjäl av en naken, blond kvinna. Medan han lider en långsam och plågsam död tar kvinnan ifrån honom hans värdesaker och kör hans Cadillac tillbaka till motellet där hennes älskarinna väntar. Efter mordet på Richard Mallory återfinns tre mördade män på lika många veckor, en mordvåg som snart kommer att trappas upp. Under efterföljande år ger Aileen Wuornos sig ut på USA:s vägar, under täckmanteln som en prostituerad, med avsikt att döda. Wuornos gripande blir startskottet på en rättegång som kommer att skapa en världsomspännande mediefrossa. Vem var den våldsamma manshataren Aileen Wuornos egentligen? Det här är berättelsen om en mördare som förbryllade profileringsexperterna och för alltid förändrade deras uppfattning om de brott som en kvinna är kapabel till. Aileen Wuornos livsöde har skildrats i den Oscarsnominerade filmen “Monster” med Charlize Theron i huvudrollen. Sue Russell är en prisbelönt amerikansk journalist och författare. Hon följde rättegången av Aileen Wuornos under två års tid och skrev därefter boken ”Alias monster" om USA:s första kvinnliga seriemördare.

Magletorv i Søborg den 4. august 1977 går en dame ind i en telefonboks for at foretage et opkald. Kort efter sprænger en bombe inde i telefonboksen. Damen overlever, men er stærkt påvirket af oplevelsen. Siden hændelsen finder flere lignende tilfælde sted, og ved hvert gerningssted finder politiet et besynderligt brev fra gerningsmanden selv. Frederik Strand fortæller i dagens afsnit om bombemanden og dennes bombemanual, som er udstillet på Politimuseet.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Aseveli-ilta kokoaa taistelutoverit yhteen pitkän ajan jälkeenRavintola Continental lauantaina kello 19:30. Paikalle on kokoontunut joukko miehiä, sota-aikana rintaman jännityksen jakaneita, yhteiseen illanviettoon. Kaikilla on muistissa taistelut, omat tehtävät ja tovereiden kanssa jaetut hetket.Jotkut miehistä ovat jatkaneet elämäänsä mutta toiset ovat jääneet muistoihinsa kiinni. Joku muistelee sotaa katkerasti, joku kaiholla. Toiset ovat löytäneet elämälleen uuden tarkoituksen työstä ja perheestä, toiset etsivät yhä paikkaansa. Mikä on asema, tarkoitus ja syy olemiseen nyt, kun sota ei sitä määritä?Reino Rauanheimo (1901–1953) oli romaanikirjailija, joka työskenteli myös kustannustoimittajana.

I sommeren 1986 blev lasten på det danske skib Pia Vesta beslaglagt af de panamanske myndigheder. Lasten, som i følge kaptajnens papirer indeholdt lastbiler og reservedele, indeholdt kasser fyldt med våben. AK47 rifler, raketstyr, granater og ammunition i store mængder. Men hvem var våbnene tiltænkt? Det var der mange der nu spekulerede på.I dette andet og sidste om det danske skib Pia Vestas rolle i Iran Contra skandalen skal du høre om danske skibsrederes omfattende handel med våben til krigsførende nationer. En handel der ikke ligger stille den dag i dag.Vært: Thomas HeeGæst: Henrik BerlauManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Den 8. marts 1989 forsøger unge Winfried Freudenberg sig med et spektakulært flugtforsøg henover jerntæppet ud af Østberlin og det totalitære DDR. Han har brugt længe på at foreberede flugten sammen med sin kone Sabine, men da flugten skal stå, går det alligevel helt galt for Winfried.I dette første afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre historien om et af de sidste flugtforsøg over jerntæppet kun 8 måneder inden Berlinmurens fald. Historien om Winfried Freudenberg, der forsøger sig med en bemærkelsesværdig flugt langt over muren. Og så skal du med en tur tilbage til Europa i efterkrigstiden, hvor en farlig grænse mellem øst og vest tager form.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Hvad er mod?Morten Kirckhoff blev kaldt modig, da han kvittede sit job for at blive eventyrer på fuld tid. Det undrede ham, for han havde aldrig opfattet sig selv som et modigt menneske. Og hvad vil det egentlig sige at være modig?I denne bog deler Kirckhoff historier fra sit liv og sine mange rejser. Historier om at udforske barndommens mørke skove, trænge ind på forladte steder, male graffiti med politiet i hælene, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen, Niels Overgaard og Morten Münster. Her stiller han blandt andet spørgsmålene: Er alle født lige modige? Kan man træne sit mod? Og hvad sker der, hvis man handler mere modigt?Morten Kirckhoff er eventyrer, foredragsholder, tv-vært og iværksætter. Han er bl.a. kendt fra den utraditionelle rejseserie ”Nul stjerner” på DR. Han har rejst i mere end halvdelen af verdens lande og blev i 2013 optaget i Eventyrernes Klub. Fra 2001-2017 var han partner og kreativ direktør på et reklamebureau. Han har grundlagt spiritusvirksomheden ”Wanderum” og har udgivet en række bøger på sit eget forlag, deriblandt ”Abandoned”-serien, ”VELO”, ”ILD” og ”Det smager af lort”. Han bor på Frederiksberg med sin kone og sine tre børn.

En fascinerande kartläggning av Skånes försvar under kalla kriget!Under kalla kriget ökade det militära intresset för Skåne. Regionen var en strategisk plats för kontrollen över Östersjön, och risken för konflikt gjorde Skåne till en central knutpunkt i Försvarsmaktens förberedelser. Under denna tid kom flottan, kustartilleriet, flygvapnet och armén att förenas i ett närmast symfoniskt samarbete. Genom att kombinera sina resurser och strategier, byggdes ett starkt och robust försvar, omsorgsfullt anpassat för att både avvärja och fördröja eventuella angripare.Men hur upprättades denna imponerande försvarsorganisation? Och hur robust var det skånska försvaret i praktiken? I den här boken ger Thomas Roth insiktsfulla svar på dessa frågor och många andra intressanta aspekter om Skåne under kalla kriget.Thomas Roth (1956 –) är en svensk författare som har skrivit en rad böcker och artiklar om svensk militärhistoria. Roth har bland annat tjänstgjort som reservofficer i infanteriet och översteintendent vid Armémuseum.

Villen seikkailut jatkuvat pesäpalloleirillä helppolukuisen kirjasarjan toisessa osassa.D-poikien Vaaralan joukkue lähtee kilpailemaan Loimajärven pesäpalloleirille piirimestaruudesta. Haruskan pojille he eivät ainakaan aio hävitä, vaikka majoituksen valitettavasti jakavatkin.Haruskan D-tyttöjen sieppari Sanna alkaa yllättäen jutella lukkari Villen kanssa ja kannustaa häntä peleissäkin. Villeä nolottaa, vaikka samaan aikaan tuntuukin mukavalta. Eikä Villen ja Sannan välinen ystävyys jää huomaamatta myöskään Sampsalta...Millaisia uusia kokemuksia pesäpalloleiri ja sieppari Sanna tuovatkaan Villen elämään?VatanenVatanen-lastenkirjasarjaan kuuluvat Ville Vatasesta kertovat pienoisromaanit Väärät pois, Vatanen ja Pallo hukassa, Vatanen?Marja-Leena Tiainen (s. 1951) on suomalainen kirjailija, joka on julkaissut sekä lasten- ja nuortenkirjoja että aikuisten romaaneja. Koulutukseltaan Tiainen on merkonomi. Hän voitti Topelius-palkinnon vuonna 1999 nuortenkirjallaan Rakas Mikael.

Meri kunnostaa kodikseen vanhaa juna-asemaa, jonka historia herää henkiin.Pikkupaikkakunnan asemarakennus omana kotina on kuin suoraan Merin kauneimmista unelmista. Mutta loputtomalta tuntuvan remontin keskellä eläminen on kaukana maalaisromantiikasta. Ja Petrin lupaukset talon kunnostamisesta ja pihalle istutettavasta koivikosta odottavat nekin toteutumistaan.Asemarakennus katsoo Merin kipuilua tyynesti vierestä. Sen seinät ovat nähneet kaiken. On ollut sotaa, on poliittista kuohuntaa ja rauhan aikoja. Vuosikymmenestä toiseen ihmiset ovat hapuilleet rakkauden ja unelmiensa perässä. Jotkut ovat löytäneet lämpöä naapureiden syleistä, toiset on vallannut katkeruus suurien suunnitelmien kariutuessa.Sota-ajassa, 1970-luvun rakennemuutoksissa ja 2000-luvun uuden vuosituhannen alussa liikkuva romaani kuvaa asemalla asuneita ihmisiä ja heidän elämiään.Heli-Maija Heikkinen on historian lehtori ja kirjailija.

Elämä, kuolema ja rakkaus.Aviopari Laura ja Olli ovat kierrelleet Keski-Eurooppaa pari viikkoa, ja nyt he ajelevat Ranskassa. Mukana on Ritu, jonka kaksikko on napannut kyytiinsä liftaamasta. Onneksi onkin Ritu, sillä tämä pehmentää Lauran ja Ollin välille syntynyttä hiljaisuutta, joka juontaa juurensa hankaliin väleihin. Eivät he halua erota, eivätkä ole toisiinsa kyllästyneitä, mutta jokin on eri tavalla kuin ennen. Rempseä Ritu piristää matkaa ja keksii puhuttavaa.Kun pieni koiranpentu puraisee Lauraa leirintäalueella Pariisin lähellä, ei se vaikuta kovin isolta asialta. Mutta sitten, jo Suomeen palattuaan, Olli lukee lehdestä, että Ranskassa on todettu rabies-tapauksia. Ei kai vain Lauran huonovointisuus voi johtua vesikauhusta? Hänet on saatava lääkäriin, ja äkkiä! Pelkoa eivät helpota huonot uutiset, jotka Laura ja Olli saavat kuulla. Voiko elämä kääntyä päälaelleen näin äkkiä? Jääkö heidän rakkaustarinansa yllättäen kesken? Vai voiko kaiken vielä korjata?Nimimerkki Eeva Raidon takana on kirjailija Kari Nenonen (1949–2006). Nenonen on erityisen tunnettu fantasian ja scifin kirjoittajana, mutta uransa alkupuolella hän kirjoitti myös romanttisia tarinoita Kolmiokirjalle.

Kuka oli Flóra Bartha Paasonen, ja mikä on hänen tarinansa?Eräänä päivänä 18-vuotias unkarilaistyttö Flóra Bartha tapaa suomalaisen everstin Aladár Paasosen. He rakastuvat ja menevät naimisiin 1938. Pian nuorenparin elämä kuitenkin järkkyy. Sota vyöryy voimalla koko maailman ylle, ja Aladár lähtee tiedustelujohtajan ratkaisevan tärkeään rooliin Mannerheimin luotetuksi apulaiseksi. Aladár katoaa salaisiin toimiinsa, ja Flóran on yksin pidettävä perheensä turvassa. On oltava näkymätön, jotta ei kiinnittäisi ylimääräistä huomiota, ja pysyttävä piilossa, jotta ei joutuisi vaaraan. Mutta kun sota loppuu, ovatko Flóra ja Aladár perheineen vapaita elämään kuten kaikki muut?Vuosikymmeniä myöhemmin jo lähes yhdeksänkymmenen vuoden ikään ehtinyt Flóra on vihdoin valmis kertomaan tarinansa. Tässä muistelmassa Flóra avautuu rakkaudesta, sodan polttavimmista hetkistä, ystävyydestä, pelosta, vaarasta, suomalaisesta taisteluntahdosta sekä kriiseistä ja niiden ylitsepääsemisestä. Kirja vie Ruotsista Sveitsiin ja Saksasta Yhdysvaltoihin, Presidentinlinnasta perhe-elämän keskelle ja monien hämmästyttävien tapahtumien ytimeen. Tämä on Flóran uskomaton tarina, hänen itsensä kertomana.Johanna Parikka Altenstedt (s. 1963) on suomalainen toimittaja ja kirjailija. Hän on työskennellyt muun muassa Aamulehdessä, Ylellä ja Ruotsin radiossa. Parikka Altenstedt on aiemmin julkaissut kirjan operaatio Stella Polariksesta.

I midten af juni 1986 sejler det danske skib 'Pia Vesta' ind i havnen i Balboa på Panamas vestkyst. Den tropiske sommer varmer godt op på dækket, men det skal snart blive meget varmere under fødderne på de danske sømænd, da de panamanske toldere kræver at se lasten igennem. Det skal vise sig at være en særdeles sprængfarlig last.I denne første del af et dobbeltafsnit af 'Undercover' skal du høre om det danske skib Pia Vesta, og om hvordan det blev en del af den store Iran Contra skandale. En skandale der involverede CIA, præstestyret i Iran, kontrarevolutionære kræfter i Nicaragua og en hel masse skibe.Vært: Thomas HeeGæst: Kim PedersenManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Merirosvo Svarttiksen jännittävät seikkailut jatkuvat sarjan kolmannessa osassa!Merirosvo Svarttis on hurja ja rohkea seikkailija, mutta yhtä asiaa hän pelkää – nimittäin aaveita. Ja nyt kuulostaa pahasti siltä, että niitä riehuu ruutikellarissa useampikin kappale! Mikä ihme neuvoksi?Ystävänsä Juuso Luutasen kanssa Svarttis uskaltautuu katsomaan, mikä kellarissa oikein metelöi. Ja kappas! Aaveita ne ovat! Kummallisiin kamppeisiin pukeutuneet herrat ovat paroni Fleming, kreivi Ehrensvärd ja prinssi Adolf Fredrik. Kaikki historiasta tuttuja, kaikki nyt Svarttiksen kellarissa naukkailemassa rommia ja tutkimassa merikarttoja. Mitä ihmettä! Jotain täytyy tehdä! Mutta millä kumman tavalla kummituksia voi ruveta komentamaan?Maijaliisa Dieckmann (s. 1934) on suomalainen lasten- ja nuortenkirjailija. Dieckmannin tuotantoon kuuluu historiallisia ja seikkailullisia teoksia. Hän on saanut Topelius-palkinnon 2003 teoksesta Luostarin Piritta, ja Arvid Lydecken-palkinnon 2011 teoksesta Väläys pimeässä.

Den måde, vi opfatter vores eget liv på, er historisk bestemt. Det samme er de samfundsmæssige og politiske rammer for vores tilværelse.I bogen ”Samfund og bevidsthed”, som udkom første gang i 1984, giver forfatteren et indblik i de bevidsthedsformer, der gør sig gældende i det moderne samfund.I bogens første del redegøres der for en række bevidsthedssociologiske teorier, mens bogens anden del er en analyse af tidens fremherskende bevidsthedsformer.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

d. 5. januar 1990 blev Arthur Shawcross arresteret af politiet, blot to dage efter, at liget af June Cicero blev fundet. Cicero var et af Shawcross sidste ofre, og Shawcross var blevet set i nærheden af hvor liget af hende var blevet fundet. Shawcross blev idømt livsvarigt fængsel for sine forbrydelser. Mordet på 11 uskyldige kvinder.I dette afsnit af 'Mennesket' bag monsteret runder vi vores historie om seriemorderen Arthur Shawcross af, hvor vært Florence McLean undersøger hvad der sker, når vi konfronteres med ondskabsfulde gerninger. Findes ondskab? Og i så fald, hvor stammer den så fra? For at hjælpe med at besvare de spørgsmål er tidligere Drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen med i studiet.Vært: Florence McLeanGæst: Bent Isager-NielsenManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

På sin 26-års fødselsdag i 1976, bliver Dana, en moderne sort kvinde, revet væk fra sin nye ægtemand, sit hjem i Californien og sit ellers trygge liv. Fra det ene øjeblik til det andet bliver hun bragt tilbage i tiden til en amerikansk sydstat under slavetiden. En plantageejers søn, Rufus, er ved at drukne, og Dana hidkaldes for at redde hans liv. Derpå vender hun tilbage til sit moderne liv, men igen og igen bliver Dana bragt tilbage i tiden til slaverne på plantageejendommen, og for hver gang forlænges og forværres hendes oplevelser. Det bliver mere og mere farligt for Dana, og hun oplever situationer, hvor hendes liv kan slutte, før det er begyndt.Slægtskab er et tankevækkende og skræmmende spekulativt mesterværk fra den prisvindende og anmelderroste forfatter Octavia E. Butler. En roman om slaveriets grusomheder, som udforsker racisme, sexisme og den hvide races historiske herskermagt og dens indvirkning på verden dengang og nu.

"De dage hvor himlen er fuld af let tåge ta'r solen fri, og der hvor den plejer at skinne er der et hul i himlen."I Dorthe Karrebæks billedbog kravler en lille pige ud af det hul, som solen har efterladt på himlen en tåget dag. Hun begiver sig ind i dagdrømmenes univers.Da bogen udkom i 1989 vandt den prisen som årets bog i Munksgaards børnebogskonkurrence.Dorthe Karrebæk (1946) er en dansk tegner og børnebogsforfatter, som i en læng række bøger har udfoldet et karakteristisk, til tider grotesk, men meget fængende billedunivers. Hun har vundet adskillige priser, herunder Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris (s.m. Oscar K.) i 2013. Hun debuterede med bogen "En lille fugl" i 1982.

Hvordan hjælper man som pårørende eller som plejepersonale en døende til en god død? Hvordan kommer man videre med sit eget liv, når sorgen rammer? Og skal børn have lov at møde døden, eller bør de skånes?Det er bare nogle af de mange spørgsmål, som Rolf Slot-Henriksen med stor indsigt og ærlighed forsøger at svare på i denne bog.”En god død” udkom første gang i 1985.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

I foråret 1967 var publikummet på spillestedet Soho på Bakken vidner til noget helt nyt. På et hvidt lærred bag orkestret dukkede der lys, farver og former op – musikken blev ikke bare noget, man hørte, men også noget, man så på. Sammen med historiker Morten Lander Andersen og Søren Danielsen, der var lydmand i slutningen af 1960’erne, fortæller vi historien om dengang musikken så lyset; om det psykedeliske lysshow , der landede i Danmark på sin vej fra Storbritannien og USA – og forandrede den måde, man oplevede musikken og verden på. Det er også historien om 1967 som et skelsættende år og om at alle sanser skulle aktiveres. Musik og kunst blev en totaloplevelse – og de psykedeliske lys skulle lyse længe over Danmark, også mange andre steder end på scenen.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæster: Morten Lander Andersen og Søren DanielsenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Cees is getuige van de vondst van een onbekende dode in de grachten van Amsterdam. Wie is deze anonieme persoon, die eenzaam en zonder familie wordt begraven op de Oosterbegraafplaats in Amsterdam? Mede door een artikel van Cees wordt zijn identiteit achterhaald. En krijgt de man alsnog een gezicht.Cees Koring. De Godfather van de Nederlandse misdaadjournalistiekOver het werk van Cees Koring is nu een podcast, gebaseerd op zijn laatste boek: 'Brigges'. Journalist Babs Assink gaat met Cees en andere hoofdrolspelers terug naar plaatsen delict.Cees Koring werkte bijna veertig jaar bij De Telegraaf, waarvan de helft als misdaadverslaggever. Hij begon voor de grootste krant van Nederland te graven in duistere kwesties, zoals moord, ontvoering, drugshandel, fraude, witwassen bij banken, gesjoemel in de kunsthandel, corruptie bij de politie en fouten in de advocatuur en justitie. Cees zette de onderzoeksjournalistiek in de misdaadsector op de kaart en verwierf zo zijn bijnaam ‘godfather van de misdaadjournalistiek.’Van zijn hand verschenen honderden artikelen die landelijk aandacht trokken, over bijvoorbeeld de Zaanse paskamermoord en de ontvoeringen van Gerrit Jan Heijn en vastgoedmagnaat Maup Caransa. Cees publiceerde ook aan aantal boeken: de bestsellers 'Bureau Warmoesstraat', 'De Maffia Tapes', 'De Vrouwenjager', 'De plaats van het misdrijf' en een biografie over topadvocaat Piet Doedens.

Vlak voor een afspraak met voormalig staatssecretaris Fred Teeven op het Binnenhof ontdekten beveiligers in de schrijfmap van Cees een kogel. Nadat hij daarvoor was aangehouden vertelde Cees hoe hij lang geleden aan dat projectiel kwam en het ding glad was vergeten.

Op het kantoor van zijn raadsman interviewde Cees als eerste de veelbesproken hasjbaron Cees Helman. Hij liet zich voor het eerst uit over zaken die leidden tot de ‘bonnetjesaffaire’ en het aftreden van vier toppolitici.

Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

Od dzisiaj na mieście rządzi ChrzestnyPo kilku dekadach szarości nadchodzą kolorowe lata dziewięćdziesiąte: zachodnie ubrania, pirackie kasety na straganach, wypożyczalnie VHS, disco polo, oranżada Ptyś i denominacja…Kapitalizm rozkwita w najlepsze, a dwóch kumpli marzy o zdobyciu świata pełnego nowych możliwości. Na drodze stają im jednak niezbyt chwalebna przeszłość i… wojsko. By uniknąć służby ojczyźnie, postanawiają wrócić na studia i dokończyć edukację. Przez rok muszą trzymać się z dala od kłopotów, by zrealizować swoje marzenia o wykorzystaniu możliwości, które daje im nowa rzeczywistość. Czy życie studenckie okaże się wystarczająco zajmujące, by przymknąć oczy na grasujących po mieście bandziorów? Jak nie stracić ostatniej szansy na lepsze jutro, a przy okazji wyrównać porachunki?Marek Chmielewski - urodził się w 1999 roku. Zadebiutował powieścią „Ta ostatnia niedziela”. Prowadzi na Instagramie blog osobisty Pewnego razu w filmie. Lubi podróże, dobrą literaturę oraz kinematografię. W wolnych chwilach pisze książki i scenariusze.

Door verraad en corruptie kon een bende een overval plegen in een gelddepot in Duiven. Na een krantenbericht van de hand van Cees rolde de politie de bende op die overvallen pleegde met een miljoenenbuit. Maar ook met een dodelijk slachtoffer.

I februar 1978 opdager en medarbejder på Amager forbrænding et forkullet lig. Politiet påbegynder en stor drabsefterforskning med et ur fundet sammen med liget som pejlemærke. Christiania bliver omdrejningspunkt for efterforskningen, og det bliver endnu mere mystisk, da politiet bliver underrettet om, at en ung pige er forsvundet, og en svensker er blevet dræbt. I dette afsnit fortæller Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet, om det armbåndsur, som har en signifikant forbindelse til det første drab på Christiania.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

På en rutineflyvning over den arktiske iskappe i starten af 1960'erne får en amerikansk flådepilot øje på noget usædvanligt nede på isen. På en afbrækket isflage lå noget der lignede en forladt sovjetisk forskningsstation, der lå og drev rundt i ishavet. Amerikanerne var interesseret i om der mon var hemmeligheder at hente, og at få agenter frem til basen var umiddelbart ikke så svært. Men at få dem hjem igen fra isflagen var straks meget mere besværligt.I dette afsnit af 'Undercover' fortæller vi historien om tilblivelsen af "skyhook" systemet, der gjorde det muligt at hente agenter hjem fra fjendeland.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

De vondst van drie verkoolde lijken aan het Brielse meer, in de buurt van Rotterdam, zet de politie voor een raadsel. Wie zijn deze Turkse doden? Na lang onderzoek blijkt het te gaan om een zeer gewelddadige afrekening binnen de Turkse maffia. Dekmantel: de handel in drugs. Rivaliteit tussen bendes eiste in de jaren negentig tientallen doden.Cees Koring. De Godfather van de Nederlandse misdaadjournalistiekOver het werk van Cees Koring is nu een podcast, gebaseerd op zijn laatste boek: 'Brigges'. Journalist Babs Assink gaat met Cees en andere hoofdrolspelers terug naar plaatsen delict.Cees Koring werkte bijna veertig jaar bij De Telegraaf, waarvan de helft als misdaadverslaggever. Hij begon voor de grootste krant van Nederland te graven in duistere kwesties, zoals moord, ontvoering, drugshandel, fraude, witwassen bij banken, gesjoemel in de kunsthandel, corruptie bij de politie en fouten in de advocatuur en justitie. Cees zette de onderzoeksjournalistiek in de misdaadsector op de kaart en verwierf zo zijn bijnaam ‘godfather van de misdaadjournalistiek.’Van zijn hand verschenen honderden artikelen die landelijk aandacht trokken, over bijvoorbeeld de Zaanse paskamermoord en de ontvoeringen van Gerrit Jan Heijn en vastgoedmagnaat Maup Caransa. Cees publiceerde ook aan aantal boeken: de bestsellers 'Bureau Warmoesstraat', 'De Maffia Tapes', 'De Vrouwenjager', 'De plaats van het misdrijf' en een biografie over topadvocaat Piet Doedens.