Relating to Sami people

”Det flimrede for øjnene af Anna Sara, mens hun desperat prøvede at finde ud af, hvordan dette vanvid kunne stoppes.Ideen med at sprænge dæmningen i luften var vanvittig, også selv om de kun havde tænkt sig at true med at gøre det.Hvad ville der ske hvis de fire blev presset, når de nåede frem til dæmningen. Følte slaget var tabt, fordi de var omringet af politi, hvad så?”Samepigen Anna Sara finder ud af, at hendes bror er med i en gruppe, der truer med at sprænge en dæmning i luften. Samerne er nemlig i konflikt med den norske regering, der vil udnytte det land, som samerne bor på. Johan på 16 år er taget med sin far, som skal dække konflikten som pressefotograf. Sammen med Anna Sara forsøger han nu at forhindre sabotageaktionen, inden det er for sent.”Kampen om ødemarken” udkom første gang i 1984.Peter Kramhøft er en dansk journalist og forfatter. Han var i en årrække lektor og rektor på Danmarks Journalisthøjskole og har endvidere deltaget i en lang række bistandsprojekter i Afrika, Asien og Mellemøsten. Peter Kramhøft har både udgivet lærebøger og romaner til børn og unge.

»Ein zarter Hauch von Magie übertupft den Realismus wie frischer Puderschnee matschige Rentierspuren.« ― FAZDie unvergessliche Geschichte eines Sámi-Mädchens, das in einer im Verschwinden begriffenen Welt für seinen Platz im Leben kämpft. Ein Roman, so fesselnd und bezaubernd wie die schneebedeckte Weite, in der er spielt.Die Sámi Elsa ist neun Jahre alt, als sie allein Zeugin des Mordes an ihrem Rentierkalb wird. Der Täter zwingt sie, zu schweigen. Sie kann nichts tun und fühlt sich doch schuldig, gegenüber ihrer Familie und allen, die ihr nah sind, denn wieder einmal sieht die Polizei keinerlei Anlass, in einem Verbrechen zu ermitteln. Elsas Rentier gilt schlicht als „gestohlen“. Als die Bedrohung der Sámi und ihrer Herden dramatisch zunehmen und auch Elsa selbst ins Visier des Haupttäters gerät, findet sie endlich die Kraft, sich ihrer lange unterdrückten Schuld, Angst und Wut zu stellen. Aber wird sie etwas ausrichten können gegen die Gleichgültigkeit der Behörden und die Brutalität der Täter?JANA MARIE BACKHAUS-TORS studierte Schauspiel und Afrikastudien. Sie ist Sprecherin, Klinikclown und Gründerin. Sie lebt in Namibia.Ann-Helén Laestadius ist eine schwedische Autorin und gebürtige Sámi. In Schweden war sie bereits für ihre vielfach preisgekrönten Kinder- und Jugendbücher bekannt, bevor sie mit ihrem ersten Roman einen Nummer-1-Bestseller landete.

"Norsk Finmarken er et glimt af ynde, en efterklang af elegisk poesi, som af en vilkårlig hånd er kastet op mod ishavets kyster, og er bleven liggende der, gemt og – forglemt.Lad os skynde os did op, medens det endnu er sommer; thi Ultima Thules sommer er det korrekteste billede på menneskelivet, den er stakket og kort. Den ligner liljen, som blomstrer i dag og i morgen kastes i ovnen."Langt oppe i det nordligste Thule lever André et tilbagetrukket liv begravet i bøger. Da han for seks år siden giftede sig med Aina, var det med forventning om, at den vilde og livlige pige skulle komme til at elske ham, og at de kunne leve deres stille liv sammen som to sjæle, der er vokset sammen.Da Aina fortæller ham, at hun aldrig har elsket ham, og at hun heller ikke elsker deres søn, bryder hans verden sammen. Hans kone er træt af at sidde stille. Hendes nomadenatur river i hende, og al hans kærlighed er ikke nok til at få hende til at blive. Andrés drøm om et lykkeligt familieliv går itu, og inden længe kastes hele egnen ud i en historisk hungersnød, der truer befolkningens eksistens."André fra Kautokejno" er en spændende fortælling fra det nordligste Thule i midten af 1800-tallet. Bogen er baseret på virkelige hændelser og på historiske skikkelser, som forfatteren selv har mødt eller fået fortalt om fra sine forældre. Bogen udkom første gang i 1879.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

I mange århundreder blev samerne betragtet som et tilbagestående mindretal i både Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvor dette ældgamle folkefærd hører til. Da man i anden halvdel af det 20. århundrede imidlertid begyndte at anerkende samerne som et folk, der skal have samme rettigheder og beskyttelse som andre, begyndte udviklingen at vende. Dengang var samernes kultur og levevis dog allerede under hårdt pres fra majoriteten i de lande, de levede i.Henning Asp-Poulsens bog fortæller om samernes historie, kultur og levevis, og hvilken plads de har i de lande, de lever i. Den viser, hvor forskellige deres rettigheder og vilkår er i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Rusland og sætter fokus på samernes fremtid og overlevelsesmulighederne for deres enestående kultur og sprog.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Fri som en fågel har Viktoria levt sina första sex år i livet. Hennes familj är samer utan fast boplats. Tillsammans med sina renar rör de sig i takt med årstiderna, hämtar vatten i friska bäckar och jagar ripor i fjällmarkerna. Bara på vintern får de låna en stuga att bo i, när kölden är som värst. Viktoria älskar deras enkla tillvaro. Därför känns det så hemskt, det som ska hända till hösten. Då måste hon lämna familjen för att börja i nomadskolan.Efter ett ögonöppnande år, i ett klassrum där man tydligt ser ner på det samiska folket, återvänder Viktoria till familjen. Hon vet redan att hon aldrig tänker gå tillbaka till skolan. Och snart händer något som blir startskottet för Viktorias nya liv, när en gammal sierska dyker upp och spår hennes framtid. Kort därefter bestäms det att hon ska flytta till sina morföräldrar i Rönnsele. Plötsligt står hon med en fot på var sida, precis som sierskan sagt. Stämmer det att kärlek och olycka kommer följa henne i livet, vart hon än går? Och vad var egentligen det där om ond bråd död?Sonia Strömberg föddes 1929 och växte upp i det lilla sågverkssamhället Rundvik i Västerbotten. Genom att läsa kvällskurser skaffade hon sig tidigt en utbildning och flyttade sedan till Mölndal där hon arbetade som gymnasielärare under många år. När en hörselnedsättning tvingade henne att pensionera sig i förtid, bestämde hon sig för att skriva romaner. Det blev hela 19 böcker fram till hennes bortgång 2017.

Piritta, nuori saamelaistytto varttuu 1990-luvun Enontekiossa. Han tyoskentelee sukulaisnaisen omistamassa hotellissa, mutta laman runtelema Lappi ei ole otollinen paikka bisneksen pyorittamiseen. Paikkakunnan ilmapiiria kiristaa myos kiista Yla-Lapista, silla saamelaiset ja ei-saamelaiset ovat eri mielta siita, kenelle maa kuuluu. Piritta joutuu etsimaan itseaan ja rakkautta voimakkaiden, yhteiskunnallisten ristiriitojen keskella. Onko eheaa aikuisuutta mahdollista saavuttaa?Piritta on itsenainen jatko-osa tunnelmalliselle ja aistivoimaiselle Marja ja Niila -romaanille.-

Da Lavrekas’ mor på sit dødsleje beder ham tage sig af hans lillebror, må han opgive drømmen om at leve som digter og i stedet arbejde hårdt som købmand for at tjene penge, som lillebroren Paavo bagefter kan ødsle bort. Paavo får opbygget en strålende karriere som kunstner, men hans succes er bygget på Lavrekas’ slid og opofrelser.Da et af Lavrekas’ fragtskibe ladet med kostbart gods forliser, kommer det frem, at han har investeret andres penge i den sørgelige affære. Nu rejses der anklager imod ham, og han får brug for Paavos hjælp. Men kan den pålidelige storebror regne med lillebroren, når nu han har allermest brug for ham?"Lavrekas Horhoinen" er en spændende fortælling fra det nordligste Lapland, der skildrer laplændernes traditionelle, men hårde liv, som forfatteren selv fik det beskrevet af sine mange bekendte fra Lapland. Romanen betragtes af mange som Laura Kielers hovedværk.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Samen Næjla går på kostskole, mens hans familie stadig lever det traditionelle liv som rensdyrhyrder. En dag kommer hans far til skade, og Næjla bliver nødt til at droppe skolen for at hjælpe med at passe renerne. Da renerne slipper ud og løber ind på en bondes ejendom, begynder det at blive farligt. Bonden truer med et gevær, men heldigvis er der en, der kommer Næjla til hjælp. Endda en, som Næjla er lun på.Torvald Sund (f. 1952) er en norsk forfatter og dramatiker, der står bag flere børne- og ungdomsbøger, skuespil og filmmanuskripter. Han har vundet flere priser for sine bøger heriblandt Ole Vig-prisen i 1985 samt Nynorsk barnelitteraturpris i både 1982, 1991 og 2002.

I EU är de politiska spänningarna höga, och i spänningens centrum finns Michelle Bouchet, en fransk EU-kommissionär med höga ambitioner. När en rysk lönnmördare får ett beställningsmord av en okänd uppdragsgivare, ställs allting på sin spets. Michelle skrattar triumferande när hon hör om Sir George Campbells plötsliga död – hennes konkurrent till ordförandeposten i EU-kommissionen. Men lyckan är kortvarig.Någon har tipsat EU om att allt inte står rätt till hos Michelle Bouchet. En svensk revisionsbyrå hyrs in för att utreda tipset, och revisorerna Carina och Jonas blir återigen inblandade i högpolitiska maktspel.Johan Backman har tidigare arbetat som revisor på PWC, och påbörjade sitt författarskap efter pensioneringen. 2009 debuterade han med spänningsromanen Ringarnas förbannelse.

Bogen rummer fem samiske eventyr og et beskrivende afsnit om samernes historie, levevis, tro og geografiske tilhør. Eventyrene hedder:"Månens datter""Samen og fuglen""Samen, der pralede""Stalloen og pigen""Bjørne-labben"Det er fem spændende fortællinger om kampen mellem godt og ondt, kærlighed, forvandling, natur og magi, og de vil fange 8-11 årige. "Bjørne-labben" handler om et samisk ægtepar som bliver forvandlet til bjørne og kun kan ophæve forbandelse med et dyrebart offer.Ingrid Hentze er uddannet skolelærer og forfatter til en række letlæsningsbøger, der især kredser tematisk om oprindelige folks levevis og fortælletradition. Forfatterskabet omfatter både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn.