Architecture

Ifølge antikke kilder var arkitekten og byplanlæggeren Hippodamos fra Milet ophavsmanden til den regelmæssigt anlagte by. Vi kender blandt andet hans idéer fra Aristoteles’ "Statslæreren", hvori han omtales som den første byplanlægger, der arbejdede med byens form på et både praktisk og sociologisk plan.I denne bog går den danske arkitekt Ida Haugsted i dybden med den modulære byplans opståen og historie, dens udformning og dens betydning for senere tiders byplanlægning.Ida Haugsted (f. 1940) er arkitekt og kunsthistoriker. Hun er uddannet mag.art. i klassisk arkæologi fra Københavns Universitet, har arbejdet som forskningsbibliotekar og ekstern lektor samme sted og har desuden undervist på Kunstakademiet. Ida Haugsted har skrevet flere bøger om arkitektur- og kulturhistoriske emner.

Se qualche bravo apprendista di bottega avesse voluto, nel 1549, leggere e apprendere qualcosa sulla vita dei grandi artisti che lo avevano preceduto, questo volenteroso allievo avrebbe trovato non poche difficolta nel reperire le informazioni desiderate. Il trattato di Vasari, pubblicato nel 1550, e di fatti il primo manuale di storia dell'arte mai scritto. All'interno sono raccolte le biografie dei migliori artisti della sua epoca e del passato, riunite dall'architetto aretino in maniera organica e impreziosite da un giudizio estetico estremamente preciso e zelante che nei secoli ha canonizzato "e;Le Vite"e; come uno dei capisaldi della critica artistica.-

"- Vi kom fra Vestbyen, men det her er nu det skønneste sted på jorden! siger HJ.- Alle mennesker her var venlige og snakkede til os, da vi flyttede her op. Bare i løbet af de første måneder havde vi nok fået snakket med flere mennesker her, end vi gjorde i alle de år, vi boede i Vestbyen. I Vestbyen var der jo også nogen, der skulle tiltales med ’De’. Det var der ikke her, men det hænger måske også sammen med, at det nu var blevet mere almindeligt at sige ’du’ til alle."Lige siden Grønlandskvarteret i Aalborg blev bygget i 1950’erne, har der været delte meninger om det. Mange af dets beboere er glade for at bo der, mens andre har kaldt det en ghetto. Henning Asp-Poulsen lader i sin bog om Grønlandskvarteret beboerne selv komme til orde og fortælle om deres oplevelser med at bo i bydelen, om problemer, lyspunkter og sammenhold.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Amalienborg er en af Danmarks smukkeste bygninger, men langt fra alle ved, hvordan den kongelige residens ser ud indvendigt. Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling fik i 1945 særlig tilladelse af hans majestæt kongen til at fotografere Amalienborg indenfor, så hele befolkningen kunne se, hvordan en konge boede. Billederne er forsynet med forklaringer og kommentarer af Christian Elling, som får dem til virkelig at komme til deres ret.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Circunscrita dentro de sus Leyendas, La arquitectura árabe en Toledo hace un repaso del reinado árabe en la Península Ibérica desde el punto de vista del arte, más concretamente de la arquitectura, así como una reflexión con un cierto sesgo cristiano del paso del pueblo nómada recién instalado en la Península hasta el imperio de fina artesanía que se desarrolló en tierras ibéricas. En el texto, más bien de índole ensayística, se percibe la fascinación de Bécquer por lo oriental y su misticismo.Gustavo Adolfo Claudio Domínguez Bastida (1836 – 1870), más conocido como Gustavo Adolfo Bécquer, fue un poeta y narrador español, perteneciente al movimiento del Romanticismo. Por ser un romántico tardío, se lo asoció con el movimiento posromántico. Nacido en Sevilla, después de iniciarse en la pintura sin destacarse lo suficiente, se radicó en Madrid, donde desarrolló su carrera literaria. Pero fue después de su muerte cuando la mayor parte de su obra literaria fue publicada. A pedido expreso del poeta, sus amigos editaron la obra para así poder ayudar económicamente a sus tres hijos, la cual se consolidó como un conjunto de poemas dispersos y relatos, reunidos en uno de los libros mas populares de la literatura hispana.

Arkitekturforsker og professor i kunsthistorie Christian Elling fortæller om Frederik VIII’s palæ på Amalienborg. Han beskriver interiøret og de prægtige kunstværker samt arkitekturen og den tradition, den indskriver sig i. Samtidig fortæller han bygningens historie fra idéen først blev undfanget, til arkitekten blev fundet og gik i gang med det mægtige projekt, og til det endelig stod færdigt.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

"Christian 6. og Frederik 5.'s gravkapel i Roskilde Domkirke" er en historisk oversigt over Christian 6. og Frederik 5.’s gravkapeller i Roskilde Domkirke. Artiklen rummer historien om bygningernes konstruktion med grundige beskrivelser af hver af de syv raderinger af kapellets plan og forbindelse med domkirken. N.L. Høyen har anvendt historiske kilder til sin denne artikels fremstilling af kapellet.N.L. Høyen (1798 - 1870) var en dansk kunsthistoriker. Han studerede både teologi og jura, men hans store interesse var kunsten. Ved en lang rejse til blandt andet Tyskland og Italien i årene 1822-1825 tilegnede han sig stor viden inden for europæisk kunst. Før N.L. Høyens rejse var kunsthistorie ikke et selvstændigt fag på universitetet, men det fik kan lavet om på da han efter sin hjemkomst var med til at forme faget som en veldefineret videnskab på universitetet. Han blev ansat som professor og underviste blandt andet i antikkens kunst og middelaldermonumenter. Hans forelæsninger blev udgivet i en lang række artikler og han Høyen regnes i dag for landets første egentlige kunsthistoriker.

"De lærde er uenige, om bondebyen omkring Frue Kirke eller fiskerbyen ved St. Nikolai er den ældste. Den sidste har i hvert fald givet vor hovedstad navn. "Havn" hed den i gamle dage. "Kaupmannehafn", Købmændenes Havn, kom den senere til at hedde.Det var havnen, der betød noget. Formodentlig har der været et godt sted for overfart til Skåne. Bønder og købmænd er kommet her for at tuske varer."Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og man kunne snildt fylde mange tykke bøger med beskrivelser af byens bygninger, borgere og de mange begivenheder, der har formet den. Holger Rützebecks fortælling om hovedstadens historie er til gengæld kort og præcis. Den fortæller i grove træk om hovedstadens historie fra grundlæggelsen af de første små bopladser til 1918, hvor den lille bog første gang udkom.Den danske forfatter Holger Rützebeck (1867-1937) fik sin litterære debut med udgivelsen af teksterne "Den danske sommer" i 1902. I de efterfølgende år udgav Rützebeck flere andre tekster, før han i 1905 fik sin romandebut med bogen "Våbenhvile". Herefter fulgte både et halvt dusin romaner, børnebogen "Espen Offer" (1930) og en bog om Johannes Ewald under titlen "Højen ved Øresund. En fortælling om Johannes Ewald" (1912).

"Jyllands omrids, for så vidt grænserne dannes af havet, er vel undergået nogle, men dog næppe meget betydelige forandringer i de 300 år, der er forløbne efter det 16. århundrede.Som midler til at bedømme dem haves dels de skrevne beretninger, dels de omtrent samtidige kort.Angående de sidstnævnte må det for det første bemærkes, at der findes mest udenlandske kort over Danmark fra en tidlig tid, således fra årene 1427, 1436, 1482 og 1544, men på disse er landene så uheldigt formede, at der ikke godt af dem kan fås nogen oplysning."Hele Danmark undergik store omvæltninger i det 16. århundrede ikke mindst på det geografiske område. Emil Madsen fortæller om Jyllands geografiske udvikling, både hvad angår naturens forandringer og de bygninger, der skød op rundt omkring i landsdelen. Bogen tegner et spændende billede af Jyllands geografiske og arkitektoniske historie i 1500-tallet.Augustin Julius Emil Christian Madsen (1830-1919) var en dansk officer, forfatter, militærhistoriker og formand for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han udgav en lang række bøger om geografi, militærhistorie og opdagelsesrejser og blev for sit store arbejde som officer, forfatter og geograf hædret som Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

Københavns gader er fulde af dekorativ kunst. Man skal blot kigge op ad mange af de ældre femetagers boligblokke. Omkring vinduer, porte og facader er indføjet dekorationer i sandsten eller marmor i alle kunsthistoriens stilarter.Efter ca. 1860 begyndte det store byggeri langs "brogaderne" med femetages boligblokke. Bygherrerne og deres arkitekter ville give blokkens facader særpræg for at få udlejet lejlighederne og tage en højere husleje. I 1870’erne var pynten mest gotik, 1880’erne fyldig barok, efter 1900 i den farverige Skønvirkestil. Fra ca. 1914 kom funkisstilen, funktionalismen, og dermed forsvandt næsten al dekoration fra nye boligbyggerier."Pynt på gesimsen. Facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920" udkom oprindeligt i 1983.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Renæssancen fremstår som et vendepunkt i europæisk kulturliv, hvor alt fra kunst og poesi til arkitektur og videnskab blomstrede op og ændrede landskabet og tidsånden.Valdemar Vedel beskriver her renæssancens tidligste år og de begivenheder og mennesker, der var med til dens fødsel. Han berører blandt andet Dante og Chaucers betydning for renæssancens frembrud, kunsten både nord og syd for Alperne og Italiens særstilling som kulturelt centrum for den nye periode.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Når vi i dag går en tur på solsiden af Nyhavn, kan det være svært at forestille sig, at den maleriske gamle havn er resultatet af en storslået byudvidelse. Historierne og anekdoterne klæber sig til den gamle havn. Årene som travl erhvervshavn med besøg fra de syv verdenshave. De mange ydmyge sømandsværtshuse, de gavmilde piger og de uheldige turister, der blev rullet, hvis de var lidt for åbenlyse med deres kontantbeholdning."Nyhavn er et af Københavns mest velbesøgte og karakteristiske steder, og hvert år flokkes turister dertil. Men Nyhavn har også en lang og spændende historie, som strækker sig helt tilbage til Christian VI’s tid. Allan Mylius Thomsen tager os med på en forrygende rejse gennem Nyhavns historie og fortæller, hvordan havnen har ændret karakter og funktion igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Det ældste Christiansborg er vor senbaroks og rokokos betydeligste og mest centrale monument. Tillige det mindst kendte. At endnu eksisterende anlæg som Fredensborg og Frederiksberg Slotte har påkaldt forskningens opmærksomhed fremfor det Christiansborg, hvis hovedkarré gik op i luer 1794, kan ikke undre. Alligevel – Christian VI’s enorme residensslot har ubetinget krav på monografisk behandling."Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling udgav i anledning af kong Christians X’s fødselsdag i 1944 en bog om Christiansborg. Historien begynder allerede i 1735, da rigets første arkitekt, Elias David Häusser, overtog byggeriet af den bygning, der stadig i dag er scene for landets politiske drama.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Overalt i Danmark har man gennem tiden bygget borge til at forsvare sig mod angreb. Arkæologer og historikere har studeret disse borge i lange tider og fundet frem til mange sandheder om deres formål, funktion og bygherrer. Vilhelm la Cours tobindsværk giver et samlet billede af de danske borganlæg fra de tidligste ringvolde og op til midten af det trettende århundrede, hvor de gamle borganlæg blev erstattet af nyere arkitektur.Første bind omhandler blandt andet de nordfrisiske ringvolde, kong Svends lejrborge, kastelanlæg og kystanlæggene ud til Østersøen, Kattegat og Vesterhavet.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Danmarks skønne hovedstad har en lang og spændende historie. Johan Jørgensen Jomtou fortæller om de første bosættelser på det sted, der senere blev København, om byens skiftende status i landet og den rolle, den har spillet i Danmarks historie. Bogen fortæller endvidere om nogle af de mest karakteristiske og kendte københavnere samt om de forskellige danske kongers indvirkning på byen og dens arkitektur.Johan Jørgensen Jomtou (1791-1866) var en dansk forfatter, der skrev en række biografier om de kongelige og folk, der var knyttet til det danske hof. Han skrev endvidere for flere tidsskrifter heriblandt "Philantropen", "Tilskueren" og "Sandhedsvennen". I løbet af sit liv sad Johan Jørgensen Jomtou flere måneder i fængsel for frimodige udtalelser om Frederik VII.

Una de las obras capitales de Howard Phillips Lovecraft, inspiradora de numerosos relatos y películas como La Cosa de John Carpenter. Narra la historia de una expedición al antártico y del horrible secreto que en él descubren: una inimaginable cadena montañosa bajo la cual se extienden las ruinas de una complejísima y olvidada civilización no humana. Dos miembros de la expedición se internarán en las ruinas para desentrañar sus secretos, ignorantes de lo que les espera bajo el hielo antediluviano.Este audiolibro está narrado en castellano.Este audiolibro está narrado en castellano.Howard Phillips Lovecraft es un escritor nacido en Providence, Estados Unidos, en 1890 y fallecido en 1937. A día de hoy se le reconoce como uno de los más grandes autores de terror junto con Edgar Allan Poe, y muchos lo consideran uno de los precursores de la ciencia ficción. Sus obras, una mezcla de terror, ciencia ficción y fantasía oscura, han sido descritas con términos como ficción extraña u horror cósmico. No disfrutó de éxito alguno en vida, aunque a modo póstumo sus obras han pasado a formar parte de los grandes clásicos de la literatura de género universal.

Parthenon på Akropolis i Athen fremstår som et af oldtidens mest vidunderlige bygningsværker, men også de figurer, der pryder templets søjler, loft og vægge, har interesseret og fascineret kunsthistorikere i århundreder. Den danske kunsthistoriker og forfatter Peter Hertz ser nærmere på de kvindefigurer, der er skildret i Parthenon. Han spørger blandt andet, hvorfor Æginatemplet på Akropolis bugner af mandefigurer, hvor Parthenontemplet i langt højere grad prydes af kvindeskikkelser.Peter Hertz (1874-1939) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. Hans disputats "Kompositionen af den centrale gruppe i Parthenons vestlige gavlfelt" blev senere udgivet som bog, og han skrev efterfølgende flere bøger om danske samtidskunstnere under sin tid som inspektør på Statens Museum for Kunst.

I "Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have" går Bering Liisberg i dybden med Rosenborgs historie herunder tilblivelsen af slottet og tilhørende kongens have. Derfra udvidelser og forandringer af stedet i årenes løb.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling har rejst omkring på Fyn med sit kamera for at finde de smukkeste og mest karakteristiske bygninger inden for klassicismen. Han fortæller om den spændende arkitektoniske retning og dens historie på Fyn og viser os alt fra små fine havepavilloner til store overdådige herregårde.Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

En gåtur gennem København kan foregå på mange måder. Man kan ile af sted uden øje for sine omgivelser. Eller man kan slentre gennem gaderne, kigge lidt på vinduer og mennesker, dumpe ned på en café, lade øjnene vandre fra bygninger til folk til optrin. Helt tilfældigt, herligt afslappende. Og endelig kan man gå en tur med Allan Mylius Thomsen. Læser man bare en af de mange artikler, der i flere år har været bragt i lørdagsudgaverne af Jyllands-Posten København, og som nu er samlet i denne bog, bliver næste tur rundt i København en anden og større oplevelse.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Asklepios’ helligdom på Kos" er en del af serien "Medicinsk-historiske smaaskrifter". Med udgangspunkt i myter, kunst, arkitektur og litteratur forsøger Carl Julius Salomonsen (1847-1924) at rekonstruere livet og lægekunsten i lægeguden Asklepios’ tempel på Kos.Templet blev bygget i den græske oldtid for at hylde lægeguden Asklepios. Før kristendommens indtog i Grækenland og Europa flokkedes folk til templerne for at søge helbredelse for deres sygdomme. Ofte efterlod man skulpturer af syge legemsdele og folk gennemgik behandlinger som kom til dem i drømme, mens de befandt sig i de hellige templer. Som Carl Julius Salomonsen beskriver det: "Sovende på skindet af en vædder, som man først havde ofret til Guddommen, afventede man om natten de helsebringende drømme og syner". Bogen giver et grundigt indblik i græsk mytologi og hvordan religion, myte og lægekunst historisk har været bundet sammen.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden. Den første skriftlige kilde, der nævner stedet, er pave Urban, der i 1186 tildeler ærkebiskop Absalon "borgen Havn med dens tilliggende", og siden da har byen vokset og er blevet smukkere og smukkere år for år. A.D. Jørgensen fortæller om Københavns tidligste historie, om den rolle, byen har spillet i landets historie og om dens udformning og udvikling gennem tiderne.Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Tag med på en auditiv rundvisning i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, hvor den legendariske gymnastikpædagog Helle Gotved boede og virkede som underviser hele sit liv. Her blev Gotvedgymnastikken født, og her lever den fortsat i bedste velgående. I omklædningsrummet med de smukke håndmalede kakler nyder veninderne et varmt bad og en kop kaffe efter gymnastiktimen på mandagsholdet. I den mere end hundrede år gamle gymnastiksal spiller musikken livligt, gymnasterne griner og fødderne flyttes henover de gamle blanke trægulve med en hyggelig knirkende lyd. Gotvedinstituttets direktør Søren Ekman fortæller om husets historie, Helle Gotveds mange geniale opfindelser og om Gotvedgymnastikkens vigtigste principper.Podcasten er lavet af reporter Christina Leonora Steffensen for Saga Talks i samarbejde med Gotvedinstituttet.Gotvedgymnastikkens grundlægger Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

"Fredensborgs historie går tilbage til Christian IV’s tid, da Ladegården Østrup lå omtrent der, hvor nu ’Store Kro’ ligger. Her kom Frederik IV ofte og holdt hof i de små landlige stuer, der dog naturligvis ikke i længden kunne tilfredsstille, hvorfor kongen efter hjemkomsten fra en italiensrejse for alvor besluttede at opføre et lystslot herude."Hvilke seværdigheder skulle man som turist i Fredensborg og omegn i slutningen af det nittende århundrede? Hvor var de skønneste naturoplevelser, og hvad er historien bag byens berømte og imponerende slot?Den lille rejseguide fra 1897 beskriver Fredensborgs mest besøgte museer og bygningsværker og de smukkeste naturområder. Det er både interessant at se, hvad der har ændret sig siden dengang, men også hvor mange af de samme ting der stadig i dag trækker turister til.Rejseguiden er skrevet af en lang række forskellige forfattere, der tilsammen gør bogen til en alsidig og fyldestgørende beskrivelse af området.

Overalt i Danmark har man gennem tiden bygget borge til at forsvare sig mod angreb. Arkæologer og historikere har studeret disse borge i lange tider og fundet frem til mange sandheder om deres formål, funktion og bygherrer. Vilhelm la Cours tobindsværk giver et samlet billede af de danske borganlæg fra de tidligste ringvolde og op til midten af det trettende århundrede, hvor de gamle borganlæg blev erstattet af nyere arkitektur.Andet bind omhandler blandt andet borganlæggene i Danmarks indre bygder, kongens borganlæg samt de verdslige og de kirkelige stormænds borganlæg.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I slutningen af det nittende århundrede var den københavnske børs et levende og pulserende sted. Ikke alene arkitektonisk var Børsen uovertruffen, den var også den mest betydningsfulde børs i hele norden. Chefredaktør for Dagbladet Børsen Hendrik Stein fortæller om Børsens historie, om det liv og de handler, der gjordes på Børsen i starten af det tyvende århundrede, og om de personer, der gjorde den til det, den var.Hendrik Stein (1874-1944) var en dansk politiker, forfatter og chefredaktør for Dagbladet Børsen. Han sad i Landstinget for det Konservative Folkeparti i en lang årrække og var endvidere medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Under besættelsen var Hendrik Stein en vigtig fortaler for pressefriheden.

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 af hofarkitekt I.C. Krieger og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups-, sølvbryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet.Dronning Margrethe har udført et omfattende arbejde med at føre slottet tilbage til den oprindelige indretning, mens prins Henrik indrettede sine private gemakker i en mere global og franskinspireret stil.Vi kommer også ind i de private arbejdsværelser og stuer, som aldrig har været vist før, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen, når hun fortæller om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant, og hvordan hun og prins Henrik spiste frokost i Lille Barokspisestue og tilbragte aftenerne i Frederik 4.s Rum.[5 hjerter]"Det er et prægtigt værk, som J. Henriette Linnemann har skabt om Fredensborg Slot."Lars Hedebo Olsen, Politiken [5 stjerner]"Linnemann gennemfører et detaljernes skoleridt, men får det føjet sammen til et festfyrværkeri over en dansk kunst- og kulturhistorie, hvor der også bliver tid til et "besøg" i privaten."Flemming Østergaard, Jyllands-Posten "Fotografierne er enestående, præcise og velgennemtænkte; de understøtter bogens originale fortælling. Værket handler om stilsættelse, styling; hvordan ting skal tage sig ud, og hvordan man opnår det ønskede helhedsindtryk."Anne Knudsen, Weekendavisen ?

”Ikke blot kender man ikke hinanden, således at forstå, at man for det meste er en fremmed mellem fremmede. Men man er også fremmed for hinanden i den forstand, at langtfra alle københavnere står i det samme forhold til den by, hvori de lever. Det er ikke en tvivlsom vittighed men en kendsgerning, at der findes de beboere af byen, folk, som har levet år af deres liv der, der, når de ved et eller andet tilfælde får ærinde på rådhuset, må spørge sig frem…”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Andet bind fortæller blandt andet om de store klasseforskelle, der herskede i byen, om de forskellige bygninger og kvarterers historie, samt den fattigdom, der var det altoverskyggende problem i utallige familiers liv.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

”Ville man give den, der fremmed kom til København, et første indtryk af byen, skulle man en sensommerdags formiddag føre ham til Højbroplads. Han skulle komme fra en af de små sidegader, hvor solen bager ned mellem smudsig-grå husfacader, hvor luften er stille, tung af støv og fedtet af mad- og menneskedunst, og hvor hver anden kælderhals udånder sin parfume af ost og pølser, af ram sildelage og brændt kaffe.”Albert Gnudtzmann og Helmer Lind tager os med tilbage til Storkøbenhavn omkring århundredeskiftet og viser os, hvordan man høj som lav begik sig i hovedstaden, der var en unik blanding af skønhed, ildelugt, hygge og fattigdom.Første bind tager os blandt andet med i Det kgl. Teater, hvor en ung skuespillerinde gør sin debut, ud i de skønne parker til smørrebrød på græsset og til Københavns Whitechapel en sen nattetime.Albert Gnudtzmann (1865-1912) var en dansk journalist, dramatiker og forfatter. Han arbejdede blandt andet ved bladene Nationaltidende, Vort Land og Riget. Som forfatter skrev han en lang række romaner og skuespil.Helmer Lind (1862-1934) var en dansk journalist og redaktør. Han arbejdede blandt andet på Aftenbladet og Illustreret Tidende og udgav tobindsværket ”Storkøbenhavn” sammen med Albert Gnudtzmann i 1907.

Arkitekten Johan Andreas Meyer (1783-1822) står som typen på den almindelige, men veluddannede nyklassicistiske arkitekt. Den danske historiker Tage Kaarsted tager udgangspunkt i Meyers arbejde og bruger det til at belyse væsentlige sider af byggeerhvervenes vilkår i begyndelsen af 1800-tallet.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.