Theatre studies

Teatteri oli Konstantin Stanislavskin elämäntehtävä. Hän nosti näyttelijän näyttämön valtiaaksi kerta toisensa jälkeen. Vaikka Stanislavskin opeissa näyttelijällä on laaja vastuu, hänelle oli toisaalta keskeinen kysymys myös se, millä tavalla ohjaajan ja näyttelijän roolit rajautuvat: onko näyttelijä pelkkä alihankkija ohjaajan yrityksessä vai sittenkin itsenäinen "auteur"? Teos suhteuttaa Stanislavskin tärkeitä kysymyksenasetteluja suomalaisen teatterin todellisuuteen.Kokenut ja laajalti arvostettu teatterintekijä Raija-Sinikka Rantala tekee syvällisen tutkimusmatkan Stanislavskin metodiin sekä muiden keskeisten teatteriteoreetikoiden ajatuksiin. Tietoteos nivoo kiehtovan teorian tiiviisti konkreettiseen teatterin työprosessiin ja suomalaisiin käytäntöihin.Raija-Sinikka Rantala (s. 1947) on helsinkiläinen teatteriohjaaja ja kirjailija. Hän on ollut vuosia mukana useissa kansainvälisissä teatterijärjestöissä (mm. johtotehtävissä Kansainvälisessä Teatteri-Instituutissa ITI:ssa) sekä työskennellyt teatterintekijänä ja kouluttajana ympäri maailmaa.

La terapia y el arte se unen en una celebración de la tragicomicidad de la vida, de la mano de un célebre payaso empeñado en sanar heridas a través del humor.Alain Vigneau recoge en este libro los apuntes que durante cuatro años elaboró para documentar su metodología de arteterapia o el arte de reírse de uno mismo. A través de anécdotas sobre los procesos terapéuticos, los testimonios de pacientes y su personal y particular filosofía del clown, Alain consigue desde un enfoque gestáltico construir un mapa para acompañar a la gente en el camino de la resiliencia.Este audiolibro está narrado en castellano.Alain Vigneau, nacido en Francia en 1959, fue pastor en el Pirineo, ejerció de clown durante 23 años, tanto en teatros como en escenarios bélicos junto a Payasos sin Fronteras, también colaboró durante una década con el psiquiatra Claudio Naranjo y ahora se dedica a la investigación en los ámbitos terapéuticos y artísticos del mundo del Clown, siendo reconocido internacionalmente como uno de los mayores exponentes en este ámbito.

Vuonna 2002 Raija-Sinikka Rantala pääsee ensimmäisenä naisena Moskovan Taiteelliseen Teatteriin ohjaamaan Klovni-näytelmää ja tuomaan kuulun Stanislavski-metodin nykypäivään. Vaikka hän tuntee metodin läpikotaisin ja on valmistautunut hyvin, näyttelijöiden ohjaaminen on odotettua vaikeampaa. Tehokkuuden nimissä harjoituksiin on varattu liian vähän aikaa, ja toisella puolen maailmaa tapahtunut kaikkien aikojen ensimmäinen teatteriin kohdistuva terroriteko järkyttää esiintyjiä. Nyt Rantala erittelee syitä siihen, miksi Klovni-produktio epäonnistui ja sitä esitettiin hänen ohjaamanaan ainoastaan kolme kertaa.Entä jos muistelmat eivät keskittyisikään pelkkiin onnistumisiin? Teatterialan kokenut moniosaaja Raija-Sinikka Rantala käsittelee muistelmateoksessaan alusta alkaen pieleen mennyttä ohjaustyötä, koska uskoo, että myös epäonnistumisista tulee kirjoittaa.Raija-Sinikka Rantala on kirjailija ja teatteriohjaaja, joka on toiminut teatterialan johtajana ja kouluttajana niin Suomessa kuin maailmallakin. Rantalalta on julkaistu useita kirjoja sekä näytelmiä, ja hän on myös dramatisoinut lukuisia teoksia näyttämölle.

Lasse Pöystin pää täyttyi kysymyksistä, kun edessä oli siirtyminen näyttelijästä teatterinjohtajaksi. Pitääkö teatterinjohtajalla olla jokin tietynlainen rooli? Missä pääsyliput painetaan? Miten käsiohjelma tehdään halvalla? Työ oli erilaista kuin näyttelijän työ, mutta se imaisi Pöystin mukanaan. Vuosien saatossa hän työskenteli teatterinjohtajana niin Lilla Teaternissa, Tukholman Dramatenissa kuin myös Tampereen Työväen Teatterissa. Pöysti ei kuitenkaan jättänyt kokonaan näyttelijänä työskentelyä.Lainatakki on kolmas osa neliosaisessa muistelmasarjassa.Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin.Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

Kun Lasse Pöysti lähti poikansa Mikin kanssa menetettyyn Karjalaan, poika tarkkaili kaikkea kuin sotahistoriaa. Mutta Lasselle kyseessä olivat lapsuusmuistot ja elämä, johon ei enää ikinä ollut paluuta. Vaikka Lasse oli menestynyt ja kansan rakastama näyttelijä, hänen elämänsä ei ollut ollut aivan niin helppoa kuin se ulkopuolisista näytti. Evakkokokemuksen läpikäynyt Lasse joutui tukaliin tilanteisiin myös näyttelijänä – hän kohtasi epäonnistumisia, jotka jäytivät häntä vuosikymmenten jälkeen. Jos elämä olisi mennyt toisin, olisiko Lassesta voinut tulla näyttelijä Pariisiin?Jalat maahan on toinen osa neliosaisessa muistelmasarjassa.Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin.Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

Lasse Pöysti (1927–2019) oli kansan rakastama näyttelijä ja teatterintekijä, joka syntyi ja kasvoi Sortavalassa. Äidin juuret olivat Saksassa, joten Pöysti oppi puhumaan saksaa jo varhain. Sota käänsi perheen elämän kuitenkin ylösalaisin – oli lähdettävä evakkoon. Pöystit päätyivät Helsinkiin. Muutto mahdollisti Lasse-pojan menestystarinan, kun Lasse päätyi näyttelemään Suomisen perhe -elokuviin vain 13-vuotiaana.Lassen oppivuodet aloittaa neliosaisen muistelmasarjan.Teatteria, elokuvia, ulkomailla asumista... Lasse Pöystin elämä oli kuin jännittävä romaani. Muistelmissaan Pöysti avaa kokemuksiaan ja vie lukijan kokemaan kaiken saman kuin hänkin.Lasse Pöysti (1927–2019) teki mittavan uran näyttelijänä, käsikirjoittajana ja teatterintekijänä. Ura alkoi varhain: Pöysti näytteli Suomisen perhe -elokuvassa vain 13-vuotiaana.

Antoine Artauds mesterværk "Det dobbelte teater" har skabt grundlaget for det moderne absurde franske teater, det totale teater. Bogen er en samling af artikler, foredrag, manifester og breve, og den rummer blandt andet det verdenskendte manifest "Grusomhedens teater" fra 1932. I manifestet vender Artaud sig fra det traditionelle teater som en institution for passiv underholdning. I stedet plæderer han, især med inspiration fra den balinesiske teatertradition, for et teater hvor bevægelser, lyde, scenografi og belysning skaber et terapeutisk fællesskab mellem skuespiller og publikum. Pointen med denne avantgardistiske teaterform er at overskride og bryde med hverdagen og sprogets begrænsninger for at få adgang til nye følelser og erkendelser.Antoine Artaud (1896 - 1948) var en fransk dramatiker, digter, essayist, skuespiller og teaterinstruktør. Han var en af det 20. århundredes store figurer inden for teaterverdenen og europæisk avantgarde og blev især kendt for sit manifest "Grusomhedens teater". Hans vision med grusomhedens teater var en teaterform, der fokuserede på kroppen og dens bevægelser frem for et fokus på sproget og replikkerne. Som skuespiller spillede han blandt andet med i Abel Gances "Napoléon" fra 1927 og Carl Th. Dreyers "Jeanne d’Arc" fra 1928.

Teaterstykket "Skin(d)fald" foregår i et udstillingsvindue på et kunstgalleri. Her følger vi et ungt heteroseksuelt kærestepar, Hun og Han, der, når natten er omme, skal udstilles. Galleriet er helt tomt bortset fra en stor seng, hvor det unge par udlever et intenst seksuelt drama. Stykket følger dem gennem den skæbnesvangre nat, til det bliver morgen, og publikum ankommer.Udover "Skin(d)fald" indeholder samlingen skuespillet "Anastasia Conditoclit".Gritt Uldall-Jessen (f. 1970) er en dansk dramatiker og forfatter. Hun er uddannet dramatiker fra Dramatikeruddannelsen på Aarhus Teater og cand. mag i Dansk fra Københavns Universitet. Hun debuterede som dramatiker i 1995 med manuskriptet "Skin(d)fald". Gritt Uldall-Jessen har sidenhen skrevet en lang række scenekunstneriske tekster i ind- og udland og arbejder desuden som freelance kurator, dramaturg og festivalarrangør.

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Hver begyndelse, hver premiere, var jo en afsked. Jeg er vænnet til det. Det er underligt: hvor bange jeg end er, har jeg ikke noget ønske om at leve om, at være ung igen. Jeg betragter mig med en kølig selvbevidsthed og kan dog ikke rigtig tro på mig selv. Jeg er vant til at fantasien spiller mig et puds. Lad mig da sige farvel. Uden sorg eller bitterhed. Lad mig glemme den smukke vane som kaldes livet..."I "Skrevet i vand" fortæller den excentriske gamle teaterkanon Konrad Nielsen om sit liv og sine oplevelser ved teatret. Vi mødte den farverige mand for første gang i "Breve til en teatergal professor", og med "Skrevet i vand" lader Sam Besekow os komme helt ind under huden på det eftertænksomme og sære livsstykke; Konrad Nielsen.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

"Kunst holder os levende, tvinger ’hvorfor’erne’ frem, vækker, kræver spørgsmål og svar, standpunkttagen, kritik... vi skal svare vort eget jegs spørgen: Og det kræver tilskuerteknik.""I "Breve til en teatergal professor" følger vi den garvede teaterpersonlighed Konrad Nielsens interessante brevveksling med en ukendt professor, der er uhyrligt optaget af at få opført det teaterstykke, han selv har skrevet, skønt han ingen kendskab har til teaterverdenen. Konrad Nielsen, der selv er noget af en original, udøser sin viden og sine overvejelser om kunstens væsen og betydning for mennesket, om teatrets særlige magi og om det samfund, der efterhånden bugner af folk, der ønsker at gøre karriere som manuskriptforfatter, instruktør eller på selve de skrå brædder.Samuel Besekow (1911-2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.

Cyrano de Bergerac, au nez disgracieux, aime secretement sa cousine Roxane, qui lui demande d'aider Christian de Neuvillette, un bel homme a la seduction de qui Roxane n'est pas restee insensible. Cyrano, par amour pour Roxane, fait tout pour Christian, et c'est meme lui qui lui dicte les mots pour plaire a Roxane. Une histoire d'amour bouleversante. Cette piece de theatre se lit comme un roman, tant elle est dense, pleine de sentiments divers, d'histoires et d'emotions, sans oublier quelques sommets de poesie.-

Nora vive con su esposo, Torvaldo Helmer, y sus tres hijos felizmente sin ninguna preocupación. Además, Trovaldo asumirá en el año nuevo el puesto de director de un banco. Todo parece perfecto, pero Nora guarda un profundo secreto que le confiesa su amiga Linde. Años atrás, su esposo estaba a punto de morir, necesitaba cambiar de clima, pero les era económicamente imposible pagar un viaje. En ese entonces, Nora le hizo creer a Torvaldo, quien ignoraba su propia enfermedad, que su agonizante padre les había dado el dinero, pero en realidad, lo había tomado prestado de Krogstad, el procurador, falsificando la firma de su padre muerto. Este es el comienzo de un intenso drama que refleja el rol de la mujer en la sociedad de ese entonces, trata temas como el honor, el chantaje, el amor, la realización individual, y provee una fuerte crítica a las normas matrimoniales del siglo XIX.Henrik Ibsen (1828-1906) fue un dramaturgo y poeta noruego. Es considerado el más importante dramaturgo de Noruega y uno de los autores más influyentes de la dramaturgia moderna, padre del drama realista moderno. Su obra fue muy avanzada para su tiempo, cuestionaba los valores sociales imperantes de la época victoriana tales como el modelo de familia y de sociedad dominantes. Sus obras siguen vigentes y es uno de los dramaturgos no contemporáneos más representados en la actualidad.

"La gloria engendra crímenes abominables cuando, para alcanzar el renombre y conseguir el elogio, cosas bien vanas, nuestro corazón realiza esfuerzos imposibles.""Trabajos de amor perdido" es una de las primeras comedias escritas por William Shakespeare a finales del siglo XVI. Esta obra es considerada una de las comedias más poéticas y extravagantes del autor, a causa de su uso altamente preciso e intelectual del lenguaje, sus referencias literarias y su estilo."Trabajos de amor perdido" cuenta la historia de Fernando, rey de Navarra, y tres de sus caballeros, Berowne, Longaville y Dumaines. La obra empieza cuando los cuatro hombres juran aislarse del mundo durante tres años para centrarse en sus estudios y alcanzar una mayor sabiduría. El juramento incluye no tener contacto con mujeres, hecho que se vuelve totalmente muy difícil de navegar cuando la princesa de Francia y sus damas visitan al rey.Aunque la princesa y las damas se alojan fuera del castillo, el rey y los caballeros acaban reuniéndose con ellas, y en cuestión de segundos acaban perdidamente enamorados de las damas. En ese momento, se inicia un sutil cortejo a través de cartas que al llegar a su destinación son recibidas con enorme burla a causa de su estilo pedante, lo que producirá una enorme tristeza en los caballeros.A través de múltiples bromas que llevarán a un sinfín de malentendidos, las damas ponen a prueba el amor de los caballeros hasta el punto de no creerse que su amor es real, y que todo es un simple entretenimiento."Trabajos de amor perdido" fue adaptada a la gran pantalla en 2000 por Kenneth Branagh, quien situó la historia en 1930 en vez del siglo XVI para hacerla más accesible a la audiencia.William Shakespeare es considerado como el escritor más significante de la literatura universal. Como dramaturgo Shakespeare escribió tragedias, obras históricas y comedias que aún se ponen hoy día, más de 400 años después. El poeta contemporáneo Ben Johnson comentó sobre Shakespeare en 1623 que "él no pertenecía a una edad, sino que es atemporal."

"Los hombres aconsejan y dan palabras de consuelo para el dolor que no sienten, pero cuando lo prueban, su consejo se vuelve pasión.""Mucho ruido y pocas nueces" fue escrita en 1599 y es considerada como una de las grandes comedias del escritor británico William Shakespeare. Expertos en la obra de Shakespeare consideran "Mucho ruido y pocas nueces" como parte de una trilogía romántica junto a "Como gustéis" y "Noche de reyes".Esta comedia romántica está ambientada en Mesina, Italia, y empieza con la visita de don Pedro de Aragón y sus secuaces al gobernador de Mesina, Leonato, después de luchar en una de las múltiples batallas en las que han participado. Durante esta visita, uno de los caballeros de don Pedro se enamora de la hija del gobernador, Hero, y don Pedro decide poner en marcha un plan para hacer posible la unión entre Claudio, su soldado, y Hero.Como suele ocurrir en este tipo de comedias, el plan fracasa, y pone en marcha un seguido de malentendidos y desgracias que acabarán con la falsa muerte de Hero. Pero por suerte, no todo acaba en desgracia y Shakespeare nos brinda un final feliz lleno de amor y alegría."Mucho ruido y pocas nueces" ha sido adaptada para la gran pantalla varias veces. La versión más exitosa hasta la fecha fue estrenada en 1993 y fue dirigida y protagonizada por Kenneth Branagh (My Week with Marilyn, Harry Potter y la cámara secreta, Thor).William Shakespeare es considerado como el escritor más significante de la literatura universal. Como dramaturgo Shakespeare escribió tragedias, obras históricas y comedias que aún se ponen hoy día, más de 400 años después. El poeta contemporáneo Ben Johnson comentó sobre Shakespeare en 1623 que "él no pertenecía a una edad, sino que es atemporal."

"Los dos hidalgos de Verona" es una de las obras menos conocidas de William Shakespeare, y hay indicios de que nunca fue representada mientras el autor vivió."JULIA- Sus palabras son cadenas; sus juramento, oráculos; su amor, sincero; sus pensamientos, puros; sus lágrimas, intérpretes verdaderos de su alma. Su corazón dista de la perfidia como la tierra del cielo.LUCÍA-Ojalá le halléis así al llegar a su lado.No hay placer en la tierra comparable a la dicha de servir al Amor."Esta comedia, publicada por primera vez en 1623, aunque hay indicios de que fue escrita alrededor de 1590, cuenta la historia de dos amigos pertenecientes a la clase noble de Verona.Valentino abandona Verona y a su amigo Proteus en un viaje hacia Milán y la madurez. Poco después, Proteus se acaba uniendo a Valentino en Milán con la esperanza de madurar y volverse un hombre de provecho, cuando se da cuenta de que Valentino se ha enamorado de la hija del duque de Milán, igual que él. Entre triángulos amorosos y el día a día de la nobleza italiana, los dos jóvenes se verán envueltos en múltiples problemas de corazón que acabarán haciéndoles cuestionar su amistad."Los dos hidalgos de Verona" gira entorno el debate entre la amistad y el amor, propio de la época del Renacimiento. La cultura de esa época suele mostrar un claro interés moral por la amistad antes que por el amor en base a la creencia que el amor entre amistades es más puro, ya que deja a un lado el deseo carnal.William Shakespeare es considerado como el escritor más significante de la literatura universal. Como dramaturgo Shakespeare escribió tragedias, obras históricas y comedias que aún se ponen hoy día, más de 400 años después. El poeta contemporáneo Ben Johnson comentó sobre Shakespeare en 1623 que "él no pertenecía a una edad, sino que es atemporal."

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Fjerde bind fokuserer på skuespilkunstens udvikling i Frankrig i det 17. århundrede, hvor Molière spillede en afgørende rolle, som fik betydning for hele det europæiske teaters udvikling i de følgende år. Bogen beskriver både Molières spændende liv, der på alle måder var defineret af teatret, og hans store modsætningsforhold til den herskende parisiske teatertradition.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

"Ti års teater" indeholder en samling af den danske teaterkritiker Frederik Schybergs teateranmeldelser og artikler om dansk teater fra perioden 1929-1939. Her bliver både de største klassikere af blandt andre Shakespeare og Ibsen og en række nu om dage langt mindre kendte og for nogles vedkommende næsten glemte skuespil taget under kærlig behandling.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

Skuespilkunsten har en lang og spændende historie bag sig, som flere steder i verden strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Gennem århundrederne har ikke blot selve teaterstykkerne ændret sig betydeligt, men også måden, man fremførte dem på, har gennemgået en stor udvikling, som med tiden begyndte at blive kategoriseret i konkrete teknikker og opdelt i skoler inden for faget.Skuespiller Karl Mantzius fortæller om skuespilkunstens historie helt fra oldtiden og op til starten af det tyvende århundrede. Første bind fokuserer på skuespilkunsten i oldtiden og tager os blandt andet med til Kina, Japan og Indien, før blikket vendes mod det gamle Grækenland og Romerriget, hvis rige skuespillitteratur er så velbeskrevet, men hvis tradition for opførelse og fremførelse af teaterstykker for første gang detaljeret beskrives her af Karl Mantzius.Karl Mantzius (1860-1921) var en dansk skuespiller og cand.mag. Han var søn af den berømte skuespiller Kristian Mantzius 1819-1879). Begge optrådte de på Det Kongelige Teater i løbet af det 19. århundrede dog ikke på samme tid.

I "Teatret i krig" har den danske teaterkritiker Frederik Schyberg samlet en række af de af sine teateranmeldelser, der blev bragt i Politiken i årene 1939-1948. Her er både de største klassikere – Medea, Vildanden, MacBeth m.fl. – samt mange i dag mindre kendte skuespil taget under kærlig behandling.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

Er skuespilleren kunstner? Eller blot formidler af teaterlitteraturen? Den debat er lige så gammel som skuespillet selv, og i "Skuespillerens kunst" kaster teaterkritiker Frederik Schyberg sig over emnet og diskuterer skuespillerens rolle op gennem teaterhistorien.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

Caroline Walter var 1700-tallets mest fremtrædende danske skuespillerinde – og hun var både feteret og forhadt i sin samtid. Senere måtte hun "flygte" til Sverige, hvor hun blev en af de betydeligste sangerinder ved operaen i Stockholm.I denne bog giver den danske teaterhistoriker Klaus Neiiendam et indblik i Caroline Walters opvækst, hendes tilknytning til teaterlivet og hendes lange karriere. Han går også i dybden med datidens samfund og dets forhold til skuespillerstanden og tegner et levende tidsbillede, der bygger på beretninger og citater fra gamle kildeskrifter.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

Der er ikke mange, der kan fortælle en historie så levende og medrivende som Vigga Bro. I "Orkanens øje" deler hun ud af de erfaringer og minder, der har formet hende som historiefortæller. Bogen kredser om tre spørgsmål:Hvilke arbejdsredskaber har fortælleren?Hvad er fortællerens univers?Hvilken teknik kan man bruge som fortæller?Bogen kan både bruges som inspiration til at kaste sig ud i fortællekunsten eller som håndbog for den, der allerede er i gang og ønsker flere redskaber til at udvikle sine fortælleevner.Vigga Bro (f. 1937) er en af Danmarks allerbedste historiefortællere. Hun er også en generøs og inspirerende lærer, som giver feedback, sparring og gode råd til både nye og mere erfarne fortællere. I 80’erne og 90’eren begyndte Vigga Bro for alvor at arbejde med historiefortælling. Interessen blev vakt med Dario Fos fortællinger, og baggrunden havde hun i sin families fortælletradition. Den interesse er efterhånden blevet så stærk, at fortællingerne fylder det meste af hendes professionelle liv. Hun har et stort repertoire af fortællinger fra hele verden – men lige så mange digter hun selv.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

"Jean de France" er en komedie af Ludvig Holberg, opført første gang i 1722, trykt i 1723, om borgersønnen Hans Frandsen, der sendes på udlandsrejse og kommer hjem helt forskruet af påståede franske manerer.Da han truer med at nedbryde patriarkatets leveregler, sættes sanktioner i gang, som yderligere driver Jean ud i komiske og vanvittige ekstremer, og den uhelbredelige må flygte med hele sin galskab i behold.Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger moderne dansk-norsk litteratursprog og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.

Den danske dramatiker Kjeld Abell (1901-1961) blæste nye vinde ind i moderne dansk teater. Han inkluderede som en af de første publikum i sine forestillinger og gjorde på den måde op med stærke teatertraditioner, hvor skuespillere og tilskuere var uforenlige. Gennem en række breve skildrer Kjeld Abells mangeårige ven Elias Bredsdorff dramtikeren først og fremmest som ven og ikke dramatiker. Det er et personligt og historisk portræt af en unik personlighed i dansk kulturliv.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"Et og andet om skuespillerens kunst" er en samling af den store teaterkender og dramatiker Henrik Hertz‘ artikler og anmeldelser, der ellers kun har været offentliggjort i hans eget tidsskrift. Som titlen antyder, fortæller teksterne om forskellige sider af skuespillerens arbejde og den danske teaterverden i 1800-tallet.Henrik Hertz (1797 el. 1798-1870) var en dansk digter, dramatiker og tidsskriftsredaktør. Han var en nær ven af to af datidens største teaterpersonligheder, ægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Henrik Hertz er mest kendt for komedien "Sparekassen" og den romantiske tragedie "Svend Dyrings Huus".

Jens Kistrup arbejdede som kulturjournalist og teaterkritiker i mere end et halvt århundrede. I værket "Teatrets omrids" giver han et indblik i vigtige forestillinger, vidunderlige skuespilspræstationer og afgørende instruktioner gennem den sidste halvdel af det 20. århundredes danske teater på de københavnske scener.Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden ("Teatrets omrids", 2000) og samlinger af klummer ("Forvirringens tid", 1965).

Sven Langes anmeldelser af teaterstykker på Det kongelige Teater, Folketeatret, Dagmarteatret og Betty Nansen Teatret i perioden 1899-1928.Sven Lange (1868-1930) var en dansk forfatter, litteratur- og teaterkritiker. Størstedelen af hans forfatterskab koncentrerede sig om kærlighedens væsen og uvæsen, som for eksempel i romanen ‘Hjærtets Gærninger‘ fra 1900 eller skuespillet ‘Kærlighedens Narre‘ fra 1897. Sven Langes forfatterskab var rost af kritikerne, men for smalt til at kunne tiltrække det helt store publikum. Alligevel kom han til, især efter sin ansættelse som kritiker på Politiken, at præge dansk scenekunst i mange år med sine meninger.

Robert Neiiendam kigger tilbage i dansk teaterhistorie og finder nogle af de mest spektakulære skuespillere, som nogensinde har betrådt de skrå brædder. Han præsenterer os blandt andre for den forførende Johanne Cathrine Rosing (1756-1853), hvis smukke portræt stadig pryder Teatermuseets vægge, og for skuespiller og læge dr. Ryge (1780-1842), der endnu i dag kædes sammen med Adam Oehlenschlägers udødelige værker.Robert Neiiendam (1880-1966) var en dansk skuespiller, teaterhistoriker og museumsleder. Robert Neiiendam skrev en lang række værker om dansk scenekunst og teaterhistorie. Blandt andet seksbindsværket "Det Kongelige Teaters historie 1875-90" (1921-30), "Episoder og personligheder fra teaterets verden" (1964), "Rivalinder - Johanne Luise Heiberg, Anna Nielsen" (1955), "Mennesker bag masker" (1931) og "De farende folk: Træk af dansk provinsteaters historie 1790-1864" (1944).