Film history, theory or criticism

Lihaskimppuja, ruumiita ja räjähdyksiä!Yhdysvaltojen vauhtisokea 1980-luku marssitti valkokankaalle joukon hurjia ja osin koomisiakin toimintasankareita. Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone ja muut kovanaamat löysivät heti tiensä yleisön sydämiin ja valloittavat edelleen yhä uusia toiminnan, testosteronin ja hulvattoman kohelluksen faneja. Kulttiklassikoissa ei ollut kuitenkaan kyse pelkästä räiskinnästä – valkokankaalla sivuttiin lisäksi aikakauden poliittisia käänteitä sekä Vietnamin sodan traumaa, josta Rambokin oireili.Esa Mäkijärven "Rautainen 80-luku" kertoo viihdyttävästi 80-luvun toimintaelokuvien tarinan. Kasarin ytimiä pureksiva tietoteos hauskuuttaa yksityiskohtaisilla elokuva-arvioillaan mutta myös valottaa aikakauden elokuvatuotannon laajempaa kontekstia. Pakollista luettavaa kaikille elokuvan ja toiminnan ystäville!Esa Mäkijärvi (s. 1984) on toimittaja, kriitikko ja monipuolinen kirjailija, joka on kirjoittanut runoja, kaksi romaania ja useita tietokirjoja.

”Min far var der. Han var med på optagelsen. Og han overlevede.” Under slutningen af Anden Verdenskrig bliver den store stumfilmsinstruktør GW Pabst (1885-1967) sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. Selv om hukommelsen efterhånden svigter, skal Pabsts gamle kameramand fortælle historien om ham i et TV-program årtier senere. Før krigen forsøgte Pabst først uden held at få succes under Californiens sol i Hollywood. Sammen med sin familie vendte han tilbage til det Europa, som han oprindeligt flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen står for døren. Her modtages han nu med åbne arme. Lysspil er en stor roman om de enorme menneskelige omkostninger krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist. Pabst arbejdede videre efter krigen, men var slukket. Hans tanker kredsede kun om de syv ruller med filmen, som forsvandt i en rygsæk på togstationen i Wien under flugten. Daniel Kehlmann er Tysklands bedst sælgende forfatter siden Anden Verdenskrig. På dansk er bl.a. udkommet Opmåling af verden, F og senest Tyll. Daniel Kehlmann (1975) er født i München, og bor i Wien, Berlin og New York.

Tal vez más que cualquier otro director, Alfred Hitchcock ha dejado una huella profunda en la manera de mirar y hacer cine.Algunas de sus escenas (como la de la ducha en "Psicosis") son recordadas incluso por quienes nunca vieron una de sus películas. Películas atrapantes como pocas, gracias a los guiones elaborados pero ágiles y a sus innovaciones fílmicas, por ejemplo al colocar la cámara decididamente en la perspectiva de un personaje."Vértigo", "Los pájaros", "La ventana indiscreta": el cine de Hitchcock nos hace preguntarnos por la personalidad compleja que estaba detrás de esas obras, y el mismo maestro del suspenso se encargó de envolver de ficción buena parte de su biografía...

Charles Chaplin, Charlie, Carilitos... El hombre que marcó lo que podían significar el humor y la compasión en la era del cine mudo.Como actor y director sabía entrecruzar la ternura, la crítica social y la comedia física con un talento solo equiparable al de Buster Keaton. Su personaje del Vagabundo (Charlot) se hizo querer por millones de personas alrededor del mundo. Entre las décadas de 1910 y 1940 Chaplin filmó películas imborrables: "El chico", "Luces de la ciudad", "Tiempos modernos" y "El gran dictador" y varias decenas más.Hay facetas de la vida de Chaplin que son conocidas pero todavía dejan mucha tela para cortar: sus orígenes en Londres entre músicos pobres, con una doble herencia judía y gitana; la persecución a la que fue sometido por el macartismo en Estados Unidos, a causa de sus ideas progresistas, y que lo llevó a exiliarse; sus controversiales relaciones con mujeres mucho más jóvenes que él; sus visiones sobre el arte de masas del siglo XX al cual tanto contribuyó.

"Dansk stumfilm" er en smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år. Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.

¿Qué aficionado al cine de ciencia ficción y de acción no conoce a James Cameron? Este aclamado director, guionista, productor de cine y hasta ingeniero, filántropo y explorador marino canadiense es el responsable detrás de algunas de las películas más taquilleras de la historia, como la saga Terminator, Aliens o la película de «Avatar» de 2009, la cual no solo batió el récord de recaudación después de estrenarse, sino que supuso una gran innovación en el ámbito del 3D.Ahora bien, uno de sus mayores éxitos es sin duda el drama histórico «Titanic», por el que recibió el Premio Óscar a la Mejor Película y el de Mejor Director, entre otros galardones.Además de sus logros cinematográficos, sus iniciativas científicas, como el descenso al abismo de Challenger en solitario, o sus acciones sociales y medioambientales lo han convertido en un referente en todo el mundo.Este audiolibro está narrado en español neutral.

Czy znane popkulturowe produkcje takie jak ,,Lśnienie" Kinga, film ,,Mała Miss", seriale ,,Californication" i ,,Czysta krew" są tylko niewymagającą rozrywką dla mas, czy mogą też stanowić okno, przez które warto podglądać i odkrywać dzieła kultury wysokiej? Czy aria operowa w reklamie sieci komórkowej albo gangsterska ekranizacja Romea i Julii to haniebna profanacja klasyków kultury czy raczej udana próba komercjalizacji, a przede wszystkim przybliżenia ich młodemu odbiorcy? Jak bardzo nieznajomość lub ignorowanie powszechnych zjawisk popkultury wpływa na rozumienie tego, czego doświadczamy w życiu codziennym?Na te i podobne pytania stara się odpowiedzieć Joanna Bogusławska, która na kartach Popkultury przeanalizowała wartość i potencjał omawianego zjawiska, przybliżając nie tylko produkcje dobrze znane w Polsce, lecz również te, które dopiero czekają u nas na odkrycie. W XXI wieku granica między kulturą wysoką a niską zaciera się coraz bardziej. Doceniane są potrzeby odbiorcy masowego, który otrzymuje produkty coraz lepszej jakości, a sama popkultura w widoczny sposób kształtuje naszą rzeczywistość.Jeśli interesują cię zjawiska popkulturowe w telewizji, kinie oraz literaturze i chcesz wiedzieć, jak wiele w nich cennych odniesień do tzw. kultury wysokiej, ta publikacja na pewno przypadnie ci do gustu. Można ją potraktować jako inspirację do własnych poszukiwań rozrywki w wolnym czasie albo tematu na artykuł o kulturze popularnej.Joanna Bogusławska jest filologiem angielskim, ukończyła studia licencjackie w Pomorskiej Wyższej Szkole Humanistycznej w Gdyni, tytuł magistra uzyskała na Uniwersytecie Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy. Od lat pracuje jako lektor w szkole językowej. Opublikowała artykuły na łamach magazynów: „The Teacher", „Kino" oraz na wielu stronach internetowych, m.in. Stephenking.pl. oraz www.stephen-moyer.net. Wiosną 2011 roku ukazała się jej książka napisana wraz z Agatą Mioduszewską pt. ,,Teaching English through Culture, Teaching Culture through English". Interesuje się popkulturą amerykańską oraz Kanadą, a w wolnych chwilach sięga po dzieła autorstwa Stephena Kinga, Billa Brysona i Tennessee Williamsa.

Leder du efter tidløse tips til at skrive et filmmanuskript?Forfatteren til denne bog fra 1916 giver her eksempler på gode filmmanuskripter og en række uvurderlige råd til, hvad man skal, og hvad man ikke skal, hvis man vil have sit filmmanuskript antaget hos et produktionsselskab.Rådene berører temaer som logik i billederne, helte og heltinder, spænding, omkostninger, længde, filmatiseringer og miljø.Bogen henvender sig til spirende manuskriptforfattere og læsere, der er interesseret i filmens tidlige historie i Danmark.Jens Locher (1889-1952) var en dansk forfatter, som skrev romaner, humoristiske skrifter, børnebøger og radiospil. Ud over at være forfatter arbejdede han som journalist for bl.a. Berlingske Tidende og Nationaltidende, og var i øvrigt ansat som kunstnerisk direktør i Nordisk Film i en kortere periode. Hans mest berømte værk var det ekstremt succesfulde hørespil ”Familien Hansen”, som blev sendt på DR i en årrække fra 1929 til 1949.

"Realiteten var, at det store flertal af mennesker måtte antages at være imod al denne vold, men at den ikke blot var der alligevel, men blev værre og værre. Jeg kunne i hvert fald ikke udelukke, at der fandtes flere mennesker, end jeg troede, der var enige med mig, skønt de ikke vidste det og hvorfor. Hvis det var tilfældet, kunne det give mening at skrive.Ulrich Horst Petersen spørger sig selv, hvorfor vold på film, i kunst og æstetik i det hele taget synes at fylde mere og mere. Hvad er det, der er så fascinerende ved den? Er den skadelig, når den bare ses på film og i kunst? Hvad gør den ved de unge, som lader til at være så fascinerede af den? Og er det i virkeligheden bare ham selv, der er blevet gammel og forstokket?Bogen er oprindeligt udgivet i 1997.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

La cultura de la Belle Époque idolatraba a los cazadores de imágenes. Los pintores, retratistas y cineastas se habían convertido en notarios de la alegría de vivir burguesa. En ese contexto, los Lumière encarnarán el modelo de este arquetipo social. Su descubrimiento de la instantánea, con la que fijan la realidad en impresiones, es el primer paso del arte cinematográfico, la vida en movimiento.Con el mismo frenesí inventor de los Lumière, Jean Flandrin, empleado de la familia, visitará al padre del impresionismo, Claude Monet, para encontrar respuestas cromáticas. Las tribulaciones afectivas del químico de los Lumière, las artimañas policiales en el París de fin de siglo, el diálogo entre la pintura y el cine conforman una trama que culmina en la conquista de la foto en colores. Este optimismo fugaz quedará enterrado en las trincheras de la Gran Guerra, sin embargo, en adelante, la memoria pasará a leerse en imágenes.Este audiolibro está narrado en castellano.Pedro García Martín es un escritor español, catedrático de Historia Moderna por la Universidad Autónoma de Madrid. Es escritor de ensayo y de narrativa histórica. En 2008 recibió el Premio Ciudad de Salamanca por su novela «El químico de los Lumière».

Den polske filminstruktør Krzysztof Kieślowski opnåede stor anerkendelse før hans død i 1996. Gennemgående temaeri hans film er kærlighed som metafysisk kraft, menneskers afstand til livet, eksistentielle valg, livsløgne og selvbedrag. Den høje status skyldes også det særegne filmsprog, som Kieślowski udviklede. Filmene er på engang enkle og komplicerede, realistiske og symbolske, moderne og umoderne. Bogen går i dybden med alt fra den visionære "Jeg – en amatør", mesterværket "Blind kærlighed", tv-serien "Dekalog" samt trilogien "Blå", "Hvid" og "Rød".Erik Svendsen er cand. mag. i nordisk filologi og filmvidenskab. Til daglig er Svendsen lektor ved RUC, hvor han blandt andet underviser i dansk litteraturhistorie, medieanalyse og kulturjournalistik. Udover sit virke som underviser og forsker er Erik Svendsen forfatter til en række bøger om medier og litteratur.

En este libro aprenderemos cómo lo grotesco nos ha enseñado que la caricatura es la mirada más certera a la hora de protestar por algo, porque sabe colarse por las rendijas de la corrección política. Pero, además, es una mirada popular.Este ensayo despieza minuciosamente un edificio estético que empezó a cobrar forma en la década de los cincuenta a partir de un probable plagio que tuvo lugar en 1948, cuando un jovencísimo Fellini se encuentra con el fantasma de Valle-Inclán. Fue un secreto a voces apenas investigado con suficiente detalle que a la autora le sirve de pretexto para desentrañar cómo a mediados del siglo XX los aires de modernidad procedentes de Italia confluyeron con nuestras raíces del teatro popular y las luces de variedades; y por qué resurgió en el cine un modo de mirar tan nuestro, una manera auténticamente mediterránea de pensar, de crear, de reír. De ahí Berlanga, Ferreri, Azcona, Flaiano, Bardem, De Sica, Fernán Gómez...Este audiolibro está narrado en castellano.Manuela Partearroyo es una escritora española. Se licenció en Filología y es doctora en Estudios Literarios por la Universidad Complutense de Madrid. Compagina la docencia con diferentes trabajos relacionados con la literatura, como la crítica literaria, la edición y corrección de textos o la investigación. «Luces de varietés» es su primer libro.

Året er 1907. En dansk filmmand har fået en fiks ide. Han køber to løver hos en cirkuskonge i Tyskland og tager dem med ud på en ø i Roskilde Fjord. Løverne skal skydes, det hele skal filmes – og så skal folk nok strømme til biograferne. I dette afsnit har vi besøg af Jacob Wendt, forfatter og journalist. Vi fortæller historien om ’Løvejagten’ – ikke en film, der vinder priser for det stærkeste plot, men til gengæld giver den et indblik i en tid, hvor dansk film var banebrydende og satte helt nye standarder.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Stanley Kubrick è stato uno dei registi più influenti del Novecento. "Arancia meccanica", "Eyes Wide Shut", "Full Metal Jacket", "Lolita", "2001: Odissea nello spazio", "Shining" sono solo alcuni dei titoli entrati nella leggenda del cinema e destinati a rimanervi per l’eternità. Il segreto del suo successo? Una meticolosa perfezione nelle ambientazioni, la maniacale costruzione dei personaggi, ma, soprattutto, la sua personalità visionaria. Sono questi gli ingredienti che consentono a Kubrick di differenziarsi dalla maggior parte dei suoi colleghi e che lo rendono così abile da riuscire a padroneggiare il linguaggio di ogni genere cinematografico con una maestria impareggiabile, dall’horror, alle storie d’amore, fino alle riflessioni sulla guerra.Chiara Rebutto si descrive come una creativa, una sceneggiatrice e un’appassionata di storie. In seguito al conseguimento della laurea in Scrittura e produzione per la fiction e il cinema all'Università Cattolica di Milano, l'autrice si dedica alla professione di ghostwriter e copywriter per la pubblicità. Nel 2009 vince il concorso internazionale "Family and Italian Style", per poi avviare la sua carriera nell’ambito redazionale televisivo. Tra le opere principali di Chiara Rebutto ricordiamo le biografie di Elvis e Stanley Kubrick.

"Kernepunktet er naturligvis den seksuelle fascination, og spørgsmålet om, hvem der skal forføre hvem og selvsagt hvem, der siden skal have overtaget.Enhver mand føler sig naturligvis fristet af sådanne kvinder, men er i samme grad angst for sin egen fortabelse, for at miste herredømmet over situationen. Mænd vil nok forføres, men de vil ikke miste kontrollen over den erotiske akt.Men lad os gå tilbage i historien for at se på nogle skrækindjagende eksempler på magtfulde kvinder, som samtidig var grufulde herskerinder."Litteraturhistorien, filmhistorien og da også den virkelige historie er fyldt med eksempler på kvindetypen femme fatale. Den sorte enke, der dræber sine elskere efter parringen, kvinden, der kan bruge sin seksualitet til at lokke manden i uføre og bevare en ubrydelig magt over ham. Ole Lindboe undersøger udviklingen og optrædenen af forskellige typer femme fatale i bøger, tegneserier, film og andre skildringer gennem historien."Frække kvinder" udkom i 1991 og indeholder sprogbrug, der kan virke stødende på den moderne læser. Bogen repræsenterer ikke forlagets holdninger.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

Författaren Anna Lenah Elgström reste till Los Angeles 1934 - i början av Hollywoods guldålder. Hennes observationer tar oss in bakom kulisserna i den mytomspunna filmindustrin i den tid då några av filmens genom tiderna största stjärnor lyser som klarast. Elgström beskriver möten med Mae West och Greta Garbo, och flera andra av filmhistoriens största stjärnor. Hon fångar också Hollywoods stora osäkerhet - att från den ena stunden gå från att vara en stjärna till att vara oönskad. Följ med på en unik skildring av vad som pågick bakom scenernas starka strålkastarljus i drömfabriken."Ty Hollywood - som alls inte är *en* ort utan ett dussin, är dock inte så mycket ett geografiskt begrepp som en världsmentalitet.Hit har mänskligheten koncentrerat sin nya hedendoms barnsliga tro på möjligheten att äta sin kaka och ändå ha den kvar - ett liv i pittoresk syndfullhet med omvändelse på dödsbädden."Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

Når man taler om film, er det meget almindeligt også at tale om genre. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Med udgangspunkt i eksempler fra mere end 700 film gennemgår filmforsker Peter Schepelern genrebegrebet og dets mange aspekter og belyser dets betydning for både publikum, kritikere, instruktør og producent.Den danske filmforsker og forfatter Peter Schepelern (f. 1945) har gennem et helt liv forsket i film og formidlet sin viden på utallige måder. Han blev i 1973 den første danske magister i filmvidenskab, og han har i flere omgange været medredaktør på filmmagasinet "Kosmorama". Peter Schepelern har blandt andet skrevet bøger om Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og Per Fly, og han er desuden forfatter til flere fagbøger om film og filmkunst og til et par romaner.

Pier Paulo Pasolini var en betydningsfuld skikkelse I 1970‘ernes politiske liv og I det italienske kunstmiljø.Christian Braad Thomsen tager psykoanalytisk livtag med Pasolinis film og essay. Biografien rummer også en samfundsanalyse og kaster lys over det modsætningsfulde forhold mellem Pasolinis karakter og værk.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Asta Nielsen var en af stumfilmens største stjerner og regnes for det første danske sexsymbol. Hendes film blev set i både Danmark, Tyskland og USA, og nogle kalder hende den første internationale filmstjerne.Portrættet af Asta Nielsen er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen, Karen Blixen, Liva Weel, Anna Ancher, Niels Bohr, Kaj Munk, Knud Rasmussen og Jørn Utzon.Anne-Sofie Storm Wesche, født 1973, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

"Filmen. Dens mål og midler" er en af de første bøger om filmens virkemidler og de kunstneriske muligheder, den åbnede op for, som litteraturen og teatret ikke besad. Bogen er skrevet af en af datidens største danske filmskabere Urban Gad, der selv kun havde produceret film i under et årti. Bogen handler om en kunstarts fødsel, dens mange aspekter, og hvordan en stumfilm helt konkret bliver til. Enhver filmnørd vil nyde lejligheden til at komme helt ind under huden på stumfilmen.Den danske filminstruktør og forfatter Urban Gad (1897-1947) var en af drivkræfterne bag den tidlige danske stumfilm. Hans første film, "Afgrunden", fik premiere i 1910, og sidenhen skabte han dusinvis af både danske og tyske film. Urban Gad er søn af den berømte danske forfatterinde Emma Gad og nevø af den franske kunstmaler Paul Gauguin. Han var i en kort periode gift med filmstjernen Asta Nielsen.

Om den franske nybølge og de instruktører, der skabte bølgen.Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Hvorfor bliver vi tiltrukket og fascineret af uhyggelige hændelser i fiktiv form? Hvad er det, der gør, at vi ligefrem nyder at læse en roman eller se en film om en patologisk voldsforbryder, som vi under ingen omstændigheder ville have lyst til at møde i virkeligheden? Hvordan går det til, at personer, der ellers virker sunde og fornuftige, nyder det kolde gys, når vampyren blotter tænderne, og når psykopaten hæver øksen eller retter geværet mod et uskyldigt offers hoved? Og er offeret nu også altid helt uskyldigt?I bogen ”I lyst og død” dykker Rikke Schubart ned i gysets anatomi og gyserens historie. Bogen udkom første gang i 1993.Rikke Schubart (f. 1966) er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskaber på RUC og har udgivet en lang række artikler og bøger om film, køn, kultur og medier.

"Jeg vil gerne fejre det musiske og vise, at det er afgørende, ikke bare for den enkeltes glæde og livsudbytte, men for slægtens overlevelse overhovedet."Og vist koster det noget, tilføjer Elsa Gress, for selvom vi alle får anlæg for det musiske forærende i vores gener, så er det noget, der skal dyrkes og værnes om, ligesom alt, der har værdi her i verden. Det er det, Elsa Gress formår at gøre med denne samling af elegante essays.

Kontroversiel, historisk bog kortlægger den danske filmbranches samarbejde med Nazi-Tyskland under Besættelsen. Hitler og arkitekterne bag Det Tredje Rige var i høj grad klar over filmmediets anvendelighed som propagandamaskine. Danmark havde hidtil været filmisk foregangsland under stumfilmsperioden, og tyskerne sørgede for at udnytte denne ekspertise til egen fordel. Det er en fortælling om, hvordan folk, også selvom de ikke var nazister, i realiteten gennemførte nazisternes ønsker. Det er ikke nogen sort-hvid fortælling, men en historie om gråzoner, opportunister, kollaboratører og store penge. Bogen er baseret på ny forskning og sprængfyldt med afsløringer af det mildest talt betændte samarbejde med Det Tredje Rige.E-bogen indeholder filmklip, der kan ses direkte i e-bogen i læsesystemer, der understøtter video og hvor visning af online indhold er tilladt. Bagerst i bogen findes desuden en liste over alle videoerne og links til YouTube.Lars-Martin Sørensen, ph.d., er forskningsleder ved Det Danske Filminstitut og er desuden ansvarshavende direktør for deres tidsskrift for filmforskning og filmkultur Kosmorama.