Film: styles and genres

Lihaskimppuja, ruumiita ja räjähdyksiä!Yhdysvaltojen vauhtisokea 1980-luku marssitti valkokankaalle joukon hurjia ja osin koomisiakin toimintasankareita. Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone ja muut kovanaamat löysivät heti tiensä yleisön sydämiin ja valloittavat edelleen yhä uusia toiminnan, testosteronin ja hulvattoman kohelluksen faneja. Kulttiklassikoissa ei ollut kuitenkaan kyse pelkästä räiskinnästä – valkokankaalla sivuttiin lisäksi aikakauden poliittisia käänteitä sekä Vietnamin sodan traumaa, josta Rambokin oireili.Esa Mäkijärven "Rautainen 80-luku" kertoo viihdyttävästi 80-luvun toimintaelokuvien tarinan. Kasarin ytimiä pureksiva tietoteos hauskuuttaa yksityiskohtaisilla elokuva-arvioillaan mutta myös valottaa aikakauden elokuvatuotannon laajempaa kontekstia. Pakollista luettavaa kaikille elokuvan ja toiminnan ystäville!Esa Mäkijärvi (s. 1984) on toimittaja, kriitikko ja monipuolinen kirjailija, joka on kirjoittanut runoja, kaksi romaania ja useita tietokirjoja.

Hay un “sello Almodóvar”, qué duda cabe. Y son muy pocos los directores de cine que pueden decir lo mismo.“Mujeres al borde de un ataque de nervios”, “Todo sobre mi madre”, “Volver”, “La piel que habito” junto a una veintena de películas más, con dos Premios Oscar y varios Goya, lo consagran como el cineasta español contemporáneo más reconocido internacionalmente.Desde el principio llamó la atención por la fuerza y matices de sus personajes femeninos, encarnados en actrices de la talla de Carmen Maura, Rosi De Palma o Cecilia Roth. Aunque también ha escrito papeles fenomenales para Antonio Banderas, Leonardo Sbaraglia o Gael García Bernal.La vida de Pedro Almodóvar se traspone sutilmente en muchos pasajes de sus films. Ahí se conectan el tipo desbordante de la movida contracultural madrileña en los ’80 con el hombre maduro introspectivo que se muestra en sus obras más recientes.

"Dansk stumfilm" er en smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner over night. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år. Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.

Czy znane popkulturowe produkcje takie jak ,,Lśnienie" Kinga, film ,,Mała Miss", seriale ,,Californication" i ,,Czysta krew" są tylko niewymagającą rozrywką dla mas, czy mogą też stanowić okno, przez które warto podglądać i odkrywać dzieła kultury wysokiej? Czy aria operowa w reklamie sieci komórkowej albo gangsterska ekranizacja Romea i Julii to haniebna profanacja klasyków kultury czy raczej udana próba komercjalizacji, a przede wszystkim przybliżenia ich młodemu odbiorcy? Jak bardzo nieznajomość lub ignorowanie powszechnych zjawisk popkultury wpływa na rozumienie tego, czego doświadczamy w życiu codziennym?Na te i podobne pytania stara się odpowiedzieć Joanna Bogusławska, która na kartach Popkultury przeanalizowała wartość i potencjał omawianego zjawiska, przybliżając nie tylko produkcje dobrze znane w Polsce, lecz również te, które dopiero czekają u nas na odkrycie. W XXI wieku granica między kulturą wysoką a niską zaciera się coraz bardziej. Doceniane są potrzeby odbiorcy masowego, który otrzymuje produkty coraz lepszej jakości, a sama popkultura w widoczny sposób kształtuje naszą rzeczywistość.Jeśli interesują cię zjawiska popkulturowe w telewizji, kinie oraz literaturze i chcesz wiedzieć, jak wiele w nich cennych odniesień do tzw. kultury wysokiej, ta publikacja na pewno przypadnie ci do gustu. Można ją potraktować jako inspirację do własnych poszukiwań rozrywki w wolnym czasie albo tematu na artykuł o kulturze popularnej.Joanna Bogusławska jest filologiem angielskim, ukończyła studia licencjackie w Pomorskiej Wyższej Szkole Humanistycznej w Gdyni, tytuł magistra uzyskała na Uniwersytecie Kazimierza Wielkiego w Bydgoszczy. Od lat pracuje jako lektor w szkole językowej. Opublikowała artykuły na łamach magazynów: „The Teacher", „Kino" oraz na wielu stronach internetowych, m.in. Stephenking.pl. oraz www.stephen-moyer.net. Wiosną 2011 roku ukazała się jej książka napisana wraz z Agatą Mioduszewską pt. ,,Teaching English through Culture, Teaching Culture through English". Interesuje się popkulturą amerykańską oraz Kanadą, a w wolnych chwilach sięga po dzieła autorstwa Stephena Kinga, Billa Brysona i Tennessee Williamsa.

Drama og anden form for fiktion har i mange år været noget af det mest populære på tv-skærme verden over. Ib Bondebjergs bog "Elektroniske fiktioner" fra 1993 fortæller om nogle af tv-mediets vigtigste genrer, nemlig tv-føljetonen – også kendt som tv-serien. Med udgangspunkt i nogle af samtidens mest populære og skelsættende tv-serier – "Matador", "Nye tider", "Europa i flammer", "Holocaust", "Den syngende detektiv", "Heimat" og "Twin Peaks" – fortæller Ib Bondebjerg om de forskellige genrer, hvad der definerer dem, og hvad vi som seere får ud af dem ud fra et æstetisk, psykologisk og historisk perspektiv.Ib Bondebjerg (f. 1947) er professor emeritus ved Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Medier og samfund" (sammen med Ulla Bondebjerg), "Elektroniske fiktioner" samt en lang række artikler om litteratur, film, tv og radio.

En essayistisk samling og gennemgang af 25 særligt udvalgte film, som den garvede filmanmelder, Bo Green Jensen, fremhæver som de allerbedste film fra 1990'erne.Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat andres og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje".

Bo Green Jensen er kendt for sit arbejde som kulturjournalist, og i denne bog giver han et indblik i markante figurer inden for den populærkultur, som han elsker at hylde. På samme tid slår Bo Green Jensen et slag for de genrer, som han mener, ikke får nok opmærksomhed.Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje". Herudover har han både skrevet romaner og fagbøger.

100 film fra det 20. århundrede gennemgås grundigt. De 100 film er ordnet kronologisk og den første film der bliver genmmegået er Josef von Sternbergs "Den blå engel" (1930). Bogen afsluttes med "Breaking the Waves" (1996) af Lars von Trier.Christian Braad Thomsen (f. 1940) er filminstruktør, filmproducent og debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Hvorfor bliver vi tiltrukket og fascineret af uhyggelige hændelser i fiktiv form? Hvad er det, der gør, at vi ligefrem nyder at læse en roman eller se en film om en patologisk voldsforbryder, som vi under ingen omstændigheder ville have lyst til at møde i virkeligheden? Hvordan går det til, at personer, der ellers virker sunde og fornuftige, nyder det kolde gys, når vampyren blotter tænderne, og når psykopaten hæver øksen eller retter geværet mod et uskyldigt offers hoved? Og er offeret nu også altid helt uskyldigt?I bogen ”I lyst og død” dykker Rikke Schubart ned i gysets anatomi og gyserens historie. Bogen udkom første gang i 1993.Rikke Schubart (f. 1966) er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskaber på RUC og har udgivet en lang række artikler og bøger om film, køn, kultur og medier.

"Actionfilmen er øredøvende mandlig narcissisme. Men den er mere end underholdning for arbejderklassen. I Halvtredserne kaldte den franske filmkritiker André Bazin westernfilmen for "den amerikanske film par exellence". Han tænkte på western som mytologiske landskaber, hvori man fandt den amerikanske selvforståelse. I de sidste tredive år har actionfilmen været "den amerikanske film par exellence". Ligesom John Wayne beskyttede samfundet mod skurkene, frelser actionhelten os i dag fra "det onde". Og ligesom westernfilmen mytologiserede Amerika, mytologiserer actionfilmen i dag USA."Filmekspert og lektor ved Syddansk Universitet Rikke Schubert gennemgår actionfilmens udvikling fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 2001.