Language and Linguistics

I ”Nutidssprog hos børn og voksne”, der udkom første gang i 1916, kigger den anerkendte danske sprogforsker Otto Jespersen nærmere på barnets sproglige udvikling i de allerførste leveår – fra pludrelyde til de første ord og fra ord til sætninger.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

I bogen ”Sprogets udvikling og opståen”, der blev udgivet første gang i 1926, kaster den danske sprogforsker Otto Jespersen et blik på de store linjer i sprogenes forandringer og ser nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt man kan sige noget om sprogets oprindelse.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

I ”Tanker og studier” har den danske sprogforsker Otto Jespersen samlet en række artikler, taler og forelæsninger fra et langt livs arbejde, som ikke tidligere har været skrevet på dansk, og som ikke har fået plads i selvstændige bøger.Bogen udkom første gang i 1932.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Gennem mere end 500 år sidder der hver nat en præst på taget af et tempel i Babylon og skriver ned, hvad der foregår på nattehimlen. Det bliver til de babylonske natbøger, et enormt dataindsamlingsprojekt i årene op til år 0 i vores tidsregning. Merete Pryds Helle taler med sin søn, assyriolog Sophus Helle, om de varsler, som babylonerne trak ud af deres observationer på himlen, en slags kommunikation med guderne.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Meget har ændret sig i den politiske samtale, forståelsen af politik og samfundets sammensætning samt de begreber, der hersker på den politiske scene. Særligt i de sidste år af det tyvende århundrede ændrede diskursen sig i det postmoderne samfund. Med udgangspunkt i den britiske diskursanalyse beskriver Jens-Peter Frølund Thomsen en række centrale begreber, som er nødvendige at forstå, før man for alvor kan dykke ned i en grundig analyse af den moderne politiske scene.Bogen ”Moderne politikbegreber” udkom første gang i 1997.Jens Peter Frølund Thomsen (f. 1963) er lektor MA, cand.scient.pol. og ph.d. ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Mange forbinder begrebet retorik med evnen til at overtale, manipulere, forføre eller i yderste forstand at hjernevaske andre mennesker til at blive enige med en eller gøre, som man vil have. Imidlertid ligger der en lang og interessant filosofisk tradition bag begrebet retorik, som går ud på at undersøge og forklare, hvad der retorisk fungerer, når man vil udtrykke sig klart, korrekt og smukt. Det er denne tilgang, Jan Lindhardt tager udgangspunkt i i sin bog ”Retorik” fra 1999.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

The episode traces the history of a single word, serendipity, across seven centuries and just as many countries. A "serendipity" is a "happy and unexpected discovery", and the history of the word is itself full of happy and unexpected discoveries, including the history of horror and the origins of crime fiction. Along the way, we meet such fascinating figures as Edgar Allan Poe, the English writer Horace Walpole, the French philosopher Voltaire, and the Sufi poet Amir Khusrau.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Sophus launches the podcast with a deep-dive into the human mind, this engine of chaos and expanse of possibility we all carry around inside us. The episode begins with a reminder—taken from, of all places, the British tax collection agency—to marvel at the clouds and allow ourselves to be stunned by volcanoes. And it ends with a walk through the woods of southern Italy, in the company of a dog and three Paleolithic teenagers.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Lær at skrive taler til alle livets store fester og begivenheder – én gang for alle!Efter nogle år husker ingen hverken de håndkolorerede navne­skilte, konfirmandens kunstfærdigt opsatte hår, eller hvilken bil brudeparret forlod kirken i. Men de husker ALTID den gode, personlige tale og de følelser, den vækkede i dem!I en uakademisk og humoristisk tone bliver du ført trygt gennem taleskrivningens processer. Du får et hav af konkrete eksempler og praktiske råd til, hvordan du selv kan skrive en personlig festtale. Du får inspiration og ideer til:- Velkomsttalen- Toastmasterens tale- Dåbstalen/navngivningstalen- Konfirmationstalen- Fødselsdagstalen- Bryllupstalen- Metalbryllupstalen- Jubilæumstalen- Studentertalen- Begravelsestalen- Mikrotalen- TakketalenLær desuden at undgå de mest klassiske fejl og få gode råd til, hvordan du kan bruge kunstig intelligens (AI) til talen. Dertil kommer tips til opsætning, forberedelse og afholdelse af talen samt gode råd til, hvordan du får styr på nerverne, så du kan holde din tale med ro og overskud!Cand.comm. Sophie Dam er tekstforfatter og taleskriver og indehaver af Dit livs tale. Her skriver hun festtaler til livets store begivenheder som fx bryllupper, fødselsdage og konfirmationer. For en god tale løfter en fest og er en meget personlig gestus. Sophie Dam holder foredrag og workshops og udbyder en række onlinekurser relateret til taleskrivning, herunder Lær at skrive dit livs tale i 3 trin, Stjæl Marys 3 tricks – og hold dit livs tale som kronen på værket, Slå på glasset uden nervøsitet og 4 flove fejl, du ikke må begå, når du holder tale.

Lix: 7Alina kommer fra en lille landsby i Pakistan men er nu flyttet til Danmark sammen med sin mor og far.Alina skal starte i skole, men alt er nyt, og der er mange ting Alina skal have styr på. Så er det godt, at Alina skal sidde ved siden af Ida, som er god til at hjælpe.Serien Når alt er nyt er særlig målrettet begynderlæsere med en anden sproglig og kulturel baggrund end dansk.

Pædagoger og andre omsorgsmedarbejdere i socialsektoren skriver meget – og ofte bliver det, de skriver, modtaget og læst med spændt forventning og til tider bekymring. Derfor er det vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt og velformuleret på skrift. I ”Når pædagoger skriver – en håndbog i skriftlig kommunikation”, der udkom første gang i 1996, gennemgår Kirsten Rask teori og konkrete skriveregler inden for skriftlig kommunikation og giver en lang række eksempler på nogle af de tekster, der er en del af pædagogers hverdag – fx breve til forældre, handlingsplaner, jobansøgninger, rapporter m.m.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Med retskrivningsreformen fra marts 1948 tog man blandt andet beslutningen om, at navneord fremover skulle skrives med lille begyndelsesbogstav i stedet for stort. Men forud var gået årtiers ophedet debat, og allerede i begyndelsen af 1920’erne argumenterede den danske filosof Kristian Kroman for de små begyndelsesbogstaver i en kronik, der blev bragt i Politiken over tre dage i august 1922. Kronikkerne blev siden udgivet samlet med nogle udvidelser og tilføjelser i denne bog, der udkom første gang senere samme år.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

I afhandlingen ”Tale og skrift – to kulturer” undersøger teolog Jan Lindhardt forskellen mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Han argumenterer blandt andet for, at skriftens opståen historisk set har haft vidtrækkende konsekvenser for individets selvforståelse såvel som dannelsen af samfund og udvikling af religion.”Kan man sanse uden sprog? Ja, det er der formentlig ikke nogen tvivl om. Et spædbarn, der ikke kan tale, kan dog sanse en hel del. De umælende dyr taler heller ikke, men sanser dog fortrinligt. Alligevel er det spørgsmålet om sproget ikke griber dybt ind i sansningen og udvider dens rækkevidde betydeligt.”Bogen udkom første gang i 1989.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

I ”Himmerlandske dialektfortællinger” har den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen samlet seks små fortællinger fra Himmerland fortalt på himmerlandsk dialekt. Der er ordliste bag i bogen. ”Himmerlandske dialektfortællinger” er udgivet posthumt og udkom første gang i 1940.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

Sprogforsker Otto Jespersens ”Fonetik”, der oprindeligt udkom i 1897, regnes som et hovedværk inden for klassisk europæisk sprogforskning. I bogen dykker den danske professor ned i både akustik, fysiologi og sprogvidenskab i sin fremstilling af læren om de lyde, som vi mennesker bruger til at udtrykke os med.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Den danske kultur og den danske historie er uløseligt forbundet med det danske sprog. Vi ser i så mange henseender, hvordan kulturen og sproget udvikler sig side om side, ligesom historiske begivenheder og forandringer skaber nye ord og italesætter tingene på en ny måde.Gennem en lang række foredrag holdt over en periode på fem år beskriver litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen mange forskellige aspekter af samspillet mellem samfund, kultur og sprog set ud fra et dansk synspunkt.”Sproget som et billede af Danmark” udkom første gang i 1969.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

”Runer er kantede figurer, som blev brugt af nordiske og germanske stammer, dels som bogstaver i den tids skrift og dels som magiske figurer hver med sin symbolske mening.De blev indført i England af de angelsaksiske indvandrere i det femte århundrede, og det er faktisk fra England, at den ældste bevarede beskrivelse af runernes symbolske indhold stammer.”I denne bog om runer, der oprindeligt udkom i 1989, fortæller Birgit Truust om runernes oprindelige brug og betydning, samt hvad man kan bruge dem til i dag – både til at forstå vores fælles fortid og til at søge indsigt i os selv og verden omkring os. Vi får en kort og præcis indføring i dette spændende emne, som i århundreder har interesseret og fascineret mennesker over hele Europa.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

’Jeg, Mani, Jesu Kristi apostel ...’ – således omtaler hovedpersonen sig selv i et græsk håndskrift fra oldtiden, et håndskrift, der bringer udsagn af og optegnelser om religionsstifteren Mani. Håndskriftet kom til den lærde verdens kundskab omkring 1969. Det er et pergamenthåndskrift af en højst usædvanlig karakter, både hvad angår indhold og form, og et af det 20. århundredes vigtigste fund af tekster fra antikken.Søren Giversens oversættelse af religionsstifteren Manis selvbiografi udkom første gang i 1987.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Den ultimative guide til dig der skal være toastmaster.Ud over at det er en stor ære at blive spurgt, om man vil være toastmaster, så er det også et stort ansvar og en krævende opgave! For toastmasteren er den, der sørger for, at det hele går op i en højere enhed, så I får en uforglemmelig fest.I denne uundværlige guide findes ALT det, en toastmaster bør vide. Om festens drejebog, tidsstyring, talerækker og talekoncepter, stemning, traditioner, takt og tone og meget mere. Herunder også typiske fejl og udfordringer, og hvordan de undgås og løses. Toastmaster er en uvurderlig følgesvend og kan bruges både som opslagsværk, taleinspiration, checkliste og guide til den perfekte fest.Sophie Dam er tekstforfatter og taleskriver og indehaver af Dit livs tale. Her skriver hun festtaler til livets store begivenheder. Sophie Dam holder foredrag og workshops og udbyder en række onlinekurser relateret til taleskrivning, herunder "Lær at skrive dit livs tale i 3 trin", "Stjæl Marys 3 tricks – og hold dit livs tale som kronen på værket", "Slå på glasset uden nervøsitet" og "4 flove fejl, du ikke må begå, når du holder tale".

"Han gik til prøve og fik sit kørekort med det samme, for han kunne huske alt, hvad man havde fortalt ham.Et par dage efter fik han arbejde som chauffør i et firma, som havde butikker som kunder. Han skulle bare køre ud med varer til dem, når de ringede og sagde: ’det og det skal vi bruge i løbet af dagen’.Men han var kun i det firma én dag. For da han kom hjem den aften, havde han stadig alle pakkerne i bilen. Han kunne nemlig ikke læse de adresser, der stod på pakkerne. Han kunne heller ikke finde rundt i byen, for han kunne ikke læse, hvad der stod på gadeskiltene."Det er ikke nemt at være ordblind. Tit skal man være heldig for at finde det rigtige sted at være. Det handler én af Herman Stillings 7 historier om. Herman Stilling ved, hvad han snakker om. Han var nemlig selv ordblind, og det var både heldigt og uheldigt for ham.Bogen udkom første gang i 1979.Herman Stilling (1925-1996) var en dansk maler, grafiker og forfatter. Han blev uddannet på Kunstakademiet i 1951 og opnåede anerkendelse i både ind- og udland. Trolden er en gennemgående figur i Stillings litteratur og kunst, og hans interesse for eventyruniverser er blevet sammenlignet med H.C. Andersens. I 2003 blev der oprettet et Herman Stilling museum i de gamle staldbygninger tilhørende Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Søren Giversen giver i "Det ny Testamentes teksthistorie" et indblik i overleveringen af de nytestamentlige tekster, sådan som Det Nye Testamentes tekst er nået frem til os. De originale håndskrifter til de enkelte tekster er tabt, men ingen anden skriftsamling fra oldtiden findes i så rig en håndskriftsmæssig overlevering som Det Nye Testamente.Hvad er det for håndskrifter Det Nye Testamente bygger på, og hvorledes arbejdes der med dem med henblik på fastlæggelse af teksten? Det søger Søren Giversen at gøre rede for ved at fortælle om det håndskriftmæssige grundlag, der er for Det Nye Testamente, og ved at skildre arbejdet med at nå frem til en tekst så nær den oprindelige som muligt.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.